Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1505080_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Center for Europa og Nordamerika
Til:
Udenrigsministeren
Cc:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeriet
Sag:/
ID Nr.:
Bilag:
Dato:
2015-4342/
423804
07-03-2015
Kommunikation i sagen vedr. servicekontrakten på Thulebasen.
Udenrigsministeren udbad sig den 25. februar 2015 et notat vedr. kommunikationen i sagen om
servicekontrakten på Thulebasen siden forhandlingerne om ændringen af udbudsproceduren.
Nærværende notat beskriver i forlængelse heraf de kontakter, som Danmark i den pågældende
periode har haft med USA omkring forståelsen af kravene til tilbudsgivere, der ønsker at byde
på servicekontrakten på Thulebasen.
I efteråret 2013 blev USA, Grønland og Danmark enige om at ændre udbudsproceduren
vedrørende servicekontrakten på Thulebasen. Baggrunden var, at Danmark ikke efter EU-
retten i varetagelsen af danske eksterne relationer kunne fortsætte med at fortrinsbehandle
danske virksomheder i forhold til andre EU-virksomheder. Det skulle derfor gøres klart i
aftalegrundlaget, at kravet om, at virksomheden skal være dansk/grønlandsk, er begrundet i et
ønske om at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige udbytte af
samarbejdet om Thulebasen. Det skulle samtidig sikres, at Danmark ikke længere havde en
certificeringsrolle, der kunne være i strid med EU-retten. Ordningen blev fastlagt i en
brevveksling mellem USA og Danmark i december 2013, hvor det bl.a. blev aftalt, at ansvaret
for certificeringen af budgivende virksomheders dansk/grønlandske tilhørsforhold overgik fra
Danmark til USA. Kravet om, at kontraktshaveren skulle være dansk/grønlandsk indebar efter
2013-aftalen, at der skal være tale om et dansk selskab med hovedkontor (registreret hjemsted) i
Kongeriget, og at der ikke må være tale om et udenlandsk ejet datterselskab. Danmark og
Grønland havde en tæt dialog i forhandlingsprocessen, og repræsentanter fra Selvstyret deltog i
forhandlingsmøderne med den amerikanske ambassade i november og december.
I juli 2014 henvendte den amerikanske ambassade sig og anmodede om, at Udenrigsministeriet
bidrog til vurderingen af, hvorvidt en række budgivende virksomheder opfylder de aftalte
kriterier, herunder kunne bekræfte, at disse virksomheder er danske og ikke datterselskaber af et
udenlandsk firma. Anmodningen besvaredes med en henvisning til processen i efteråret 2013,
som resulterede i brevvekslingen, hvorefter Danmark ikke længere kan forestå certificeringen
af, hvorvidt et selskab er dansk/grønlandsk og dermed har ret til at deltage i udbuddet. Det
oplystes endvidere, at man ikke har viden om konkrete firmaers ejerforhold, hvorfor der
henvistes til den ressortansvarlige myndighed for så vidt angår registrering af virksomheder i
Danmark, Erhvervsstyrelsen, som muligvis vil kunne hjælpe med faktuelle oplysninger om
budgivernes ejerforhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er fra Erhvervsstyrelsen oplyst, at styrelsen i august 2014 modtog en enkelt generel
henvendelse fra den amerikanske ambassade. Den amerikanske ambassade i Danmark bad i en
e-mail Erhvervsstyrelsen om at vurdere, hvorvidt nogle angivne selskaber kan opfattes som
danske selskaber, og om disse selskaber er datterselskaber af udenlandske selskaber.
Baggrunden for henvendelsen fremgik ikke af mailen. Erhvervsstyrelsen behandlede derfor
henvendelsen som en almindelig forespørgsel på det selskabsretlige område på tilsvarende vis,
som styrelsen dagligt svarer på henvendelser fra erhvervsliv, borgere eller udenlandske
myndigheder. Erhvervsstyrelsen fulgte hurtigt op på henvendelsen og bekræftede per mail, at
selskaberne er registrerede i CVR-registret i henhold til selskabslovgivningen og dermed
selskabsretligt er at betragte som danske selskaber.
Erhvervsstyrelsen forklarede endvidere i sit svar, at styrelsen ikke ligger inde med
ejeroplysninger. Styrelsen kunne derfor ikke hjælpe med oplysninger om, hvorvidt de
registrerede selskaber var datterselskaber af andre virksomheder eller give andre oplysninger om
ejerskabet. Styrelsen gjorde i sit svar opmærksom på, at selskabernes årsrapporter kan
indeholde oplysninger herom, og at det kan overvejes at tage kontakt til en ekstern rådgiver for
at foretage en nærmere afklaring af ejerforholdene.
I september 2014 mødtes Udenrigsministeriets centerchef for Europa og Nordamerika samt en
repræsentant fra Selvstyret med Thulebasens chef ledsaget af repræsentanter fra herværende
amerikanske ambassade. På mødet drøftedes generelle spørgsmål om Thulebasen som optakt til
mødet i Permanent Committee en måned senere. I marginen af mødet anmodede herværende
amerikanske ambassade Udenrigsministeriet om bistand til certificeringsprocessen.
Henvendelsen blev besvaret skriftligt med henvisning til, at brevvekslingen i 2013 overfører
certificeringsforpligtelsen til USA, og at de danske myndigheder, herunder Udenrigsministeriet,
Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen, dermed ikke kan påtage sig en rolle i at afgøre,
hvorvidt firmaer lever op til de i aftalen etablerede kriterier. De i 2013-aftalen etablerede
kriterier gentages, og der henvises til, at aftalen betyder, at de amerikanske myndigheder har fået
overdraget den fulde beslutningskompetence til at afgøre, hvorvidt givne firmaer lever op til
disse kriterier.
I oktober 2014 deltog embedsmænd fra både Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og
Selvstyret i det årlige møde i Permanent Committee i Washington, hvor Danmark, Grønland og
USA drøfter sager vedrørende Thulebasen. Her blev spørgsmålet om servicekontrakten taget
op, og betydningen af denne for Grønland understreget.
Ultimo oktober 2014 mødtes Udenrigsministeriet og Selvstyret med repræsentanter fra den
amerikanske ambassade, som præsenterede det amerikanske flyvevåbens (USAF) afgørelse med
valget af Exelis Services A/S som ny serviceleverandør fra oktober 2015 og syv år frem.
Umiddelbart herefter blev sagen taget op af arktisk ambassadør over for USA i marginen af en
konference i Island, hvor det blev understreget, at sagen ville få stor betydning for Grønland,
og at man var overraskede over udfaldet.
I november 2014 mødtes Udenrigsministeriets direktør for udenrigspolitik og en repræsentant
fra Selvstyret med herværende amerikanske ambassadør med henblik på at understrege sagens
alvor. Embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Selvstyret mødtes desuden to gange med de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomheder, som havde indgivet bud, men ikke vundet kontrakten, på deres foranledning
mhp. at drøfte sagens aspekter. Herudover er der løbende kontakt på embedsmandsniveau
omkring rammerne for den klageproces, som de tabende budgivere igangsætter.
I december 2014 rejste Udenrigsministeriets departementschef spørgsmålet om
servicekontrakten under møder i anden anledning i henholdsvis State Department og Pentagon.
Her blev det understreget, at man fra dansk og grønlandsk side ikke mener, at udfaldet af
udbuddet er i overensstemmelse med det fælles aftalegrundlag om Thulebasen, herunder
brevvekslingen om de nye kriterier fra december 2013.
I januar 2015 drøftede naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og herværende amerikanske
ambassadør sagen bilateralt. I samme måned tog Udenrigsministeriets departementschef sagen
op med den amerikanske særlige udsending for Arktis under dennes besøg i Danmark med
samme budskab som under sine møder i Washington i december 2014. Endelig mødtes
embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Selvstyret med herværende amerikanske ambassade
med fokus på klagesagen over udbuddet og den videre proces. Herudover gentog man fra
dansk/grønlandsk side, at man ikke fandt udfaldet af udbuddet i overensstemmelse med det
fælles aftalegrundlag.
I februar 2015 – umiddelbart efter afgørelsen i den amerikanske klagesag – drøftede
udenrigsministeren udfaldet af klagesagen og den videre proces med den amerikanske
udenrigsminister, præsidentens sikkerhedsrådgiver og embedsmænd i Pentagon på møder under
sit besøg i Washington i forbindelse med deltagelsen i en konference om antiradikalisering. På
disse møder blev det understreget, at Danmark og Grønland hele vejen igennem – og fortsat –
finder valget af den nye serviceleverandør i uoverensstemmelse med det fælles aftalegrundlag.
Umiddelbart herefter rejste naalakkersuisoq for udenrigsanliggender til Washington og drøftede
sagen i State Department og Pentagon med samme budskab.
I samme måned mødtes embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Selvstyret for tredje gang med
de virksomheder, som havde indgivet bud, men ikke vundet kontrakten, på deres foranledning
mhp. at drøfte sagens aspekter. Endelig mødtes udenrigsministeren og en repræsentant fra
Selvstyret med herværende amerikanske ambassadør.
Den danske ambassade i Washington, herunder ved ambassadøren, har på foranledning af
Udenrigsministeriet og Selvstyret taget sagen op bilateralt i henholdsvis State Department og
Pentagon og løbende orienteret regeringen og Selvstyret herom. Derudover er der også løbende
kontakt på embedsplan mellem Udenrigsministeriet og herværende amerikanske ambassade.
Grønland og Danmark har i forløbet holdt hinanden informeret om disse møder, hvoraf flere
også har omhandlet andre bilaterale spørgsmål.
Der har igennem forløbet derudover været en løbende, tæt kontakt mellem Danmark og
Grønland omkring håndteringen af sagen, herunder fsva. den bilaterale mødekadence med
USA.
Udenrigsministeriet