Forsvarsudvalget (FOU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Spørgsmål 129

Såfremt udbuddet af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer, jf. foregående spørgsmål, skulle ske efter principperne i udbudsdirektivet, finder ministeren da, at der er handlet i strid med proceduren for indgåelse af en rammeaftale? Der henvises til, at der - på trods af alene at have været en national annoncering, og at der ikke har været offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i EU-tidende - i annonceringsmaterialet er oplyst, at udbuddet er søgt gennemført i overensstemmelse med EU-udbudsreglerne. Det fremgår af udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4, at "Når en rammeaftale indgås med flere økonomiske aktører, skal der være mindst tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal økonomiske aktører, der opfylder udvælgelseskriterierne, og/eller et tilstrækkeligt antal antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne." Det fremgår af annonceringsmaterialet, at FMT forbeholdt sig ret til at indgå aftale med enten én leverandør eller indgå enslydende aftaler med 2 forskellige leverandører. Der var ikke i annonceringsmaterialet angivet regler for, hvordan konkrete ordrer under rammen skulle fordeles mellem flere leverandører - herunder om det skulle ske ved direkte tildeling eller ved miniudbud.
Dato: 07-05-2015
Status: Ikke besvaret
Emne: hjemmeværnet
Dokumentdato: 07-05-2015
Modtaget: 07-05-2015
Omdelt: 07-05-2015

Spm. om, såfremt udbuddet af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer skulle ske efter principperne i udbudsdirektivet, finder ministeren da, at der er handlet i strid med proceduren for indgåelse af en rammeaftale, til forsvarsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version