Forsvarsudvalget (FOU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Spørgsmål 128

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (tidligere kaldet Forsvarets Materieltjeneste og i det følgende kaldet "FMT") har i en årrække haft en praksis om at undtage indkøb af vare- og tjenesteydelser fra de sædvanlige EU-udbudsregler og i stedet anskaffe varer og ydelser ved et såkaldt "begrænset nationalt udbud med forudgående annoncering." I 2011 gennemførte FMT et sådant begrænset nationalt udbud af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer. Det omhandlende udbud havde en økonomisk værdi, som væsentligt oversteg udbudsdirektivets tærskelværdier, ligesom ydelsen ikke kan siges at være knyttet til et bestemt geografisk udførelsessted eller til en udelukkende dansk branche, og at der ikke har været tale om en grænseoverskridende interesse. Den anvendte praksis er imidlertid på nuværende tidspunkt ophørt, og Forsvaret vil fremadrettet udbyde en stor del af skibsvedligeholdelsen i EU-udbud under afvejning af såvel nationale sikkerhedshensyn, udbudsretslige hensyn og kommercielle hensyn. Finder ministeren, at den gennemførte administrative praksis er i overensstemmelse med EU's udbudsregler? I så fald bedes ministeren redegøre for, hvilken udbudsretligt hjemmel, der har fundet anvendelse. Såfremt FMT ikke havde hjemmel til at gennemføre et sådant nationalt udbud, finder ministeren da, at FMT var forpligtet til at gennemføre et udbud efter udbudsdirektivets regler? Hvis FMT var forpligtet til at gennemføre et EU udbud, finder ministeren da, at FMT har overtrådt udbudsreglerne og gennemført en ulovlig indkøbsproces?
Dato: 07-05-2015
Status: Ikke besvaret
Emne: hjemmeværnet
Dokumentdato: 07-05-2015
Modtaget: 07-05-2015
Omdelt: 07-05-2015

Spm. om Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse fulgte EU-udbudsreglerne i forbindelse med det i 2011 gennemførte begrænset nationalt udbud af vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer, til forsvarsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version