By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 57
Offentligt
1526943_0001.png
Folketingets By- og Boligudvalg
MINISTEREN
Dato:
6. maj 2015
Lovsekretariatet
Vedlagt fremsendes notat om statistik over rekvisition af tilstandsrapporter i perioden 1. oktober 2014
– 31. marts 2015 m.v. udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som opfølgning på
beretning nr. 11 af 30. april 2015 om opfølgning på beretning om bestilling af tilstandsrapporter og
bygningssagkyndiges uvildighed.
Udover statistikken indeholder notatet en redegørelse for ministeriets arbejde med digitalisering af
sælgers oplysninger om ejendommen. I den forbindelse skal jeg henlede By- og Boligudvalgets
opmærksomhed på den del af notatet, som indeholder en beskrivelse af ændringen af spørgsmålet
om, hvordan sælgeren har bestilt tilstandsrapport. Ændringen skal ses i sammenhæng med den
tekniske gennemgang af de tidligere notater om statistik over rekvisition af tilstandsrapporter, som
fandt sted i By- og Boligudvalget den 5. februar 2015. Formålet med ændringen er yderligere at styrke
det statistiske grundlag, der vedrører problematikken om bestilling af tilstandsrapporter.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk