S 326 - 2013-14 - Endeligt svar på S 326: Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med reglerne, at man, som borgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem, tager en ægtefælle med på skattebetalte rejser for kommunen, herunder særligt om det strider imod reglerne om støtte til enkeltpersoner?

Medlem af Folketinget Morten Marinus (DF) har d.5. november 2013 stillet følgendespørgsmål nr. S 326 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. S 326:”Finder ministeren, at det er i overensstemmelse med reglerne, at man, somborgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem, tager en ægtefælle med påskattebetalte rejser for kommunen, herunder særligt om det strider imod reglerne omstøtte til enkeltpersoner?”Svar:Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan betale for kommunalbestyrelsesmedlem-mers ægtefællers rejser, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, herunder veder-lagsreglerne.Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætningerom kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.Jeg kan endvidere generelt vejledende oplyse, at en kommune med hjemmel i kom-munalfuldmagtsreglerne under nærmere betingelser kan afholde udgifter til repræsen-tation. Efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis må der tilkomme kommunenet vist skøn i vurderingen af, hvorvidt der foreligger den fornødne interesse for kom-munens afholdelse af udgifter til det omhandlede repræsentative formål, og rammernefor dette skøn kan efter omstændighederne være vide. Det beror på en konkret vurde-ring af det pågældende repræsentative formål, hvorvidt kommunen har handlet indenfor rammerne af det lovlige skøn. Det er i den forbindelse en betingelse, at prisen foret givet arrangement ikke er strid med grundsætningen om økonomisk forsvarlighed.Afgørelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt, vil ofte bero på et skøn, som kanvære meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme kommunen en vis margin,og efter omstændighederne kan rammerne herfor være ganske vide. Det er imidlertiden forudsætning, at der ikke afholdes udgifter til foranstaltninger, der går videre, enddet kommunale formål tilsiger, herunder at der er et rimeligt forhold mellem udgiftenog formålet. I denne afvejning må indgå, at det ikke er en kommunal opgave at be-gunstige enkeltpersoner.Det følger af ovenstående, at spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelsemed de ovenfor beskrevne regler, at en kommune afholder udgifter til borgmesterensog kommunalbestyrelsesmedlemmers ægtefællers deltagelse i rejser, beror på enkonkret vurdering.