Skatteudvalget 2013-14
S 1560
Offentligt
1377675_0001.png
4. juni 2014
J.nr. 14-2923831
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1560 af 27. maj 2014, indleveret af Lisbeth Bech
Poulsen (SF).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377675_0002.png
Spørgsmål
Hvad er baggrunden for, at ministeren mener, at det er nødvendigt med et nyt styresignal,
som lemper reglerne for beskatning af arbejdsudleje?
(Spm. nr. S 1560)
Svar
Med skattereformen i 2012 blev de danske arbejdsudlejeregler tilpasset til OECD’s
nye
retningslinjer for arbejdsudleje bl.a. med det formål at modvirke social dumping. Det var
således en forudsætning ved ændringen af arbejdsudlejereglerne i 2012, at de nye regler
om arbejdsudleje følger
OECD’s retningslinjer.
Praksis udviklede sig imidlertid på en måde, så der blev skabt tvivl om, hvordan OECD’s
retningslinjer skulle indgå ved den samlede vurdering af, om der foreligger arbejdsudleje.
Dette gav anledning til usikkerhed om fortolkningen af reglerne og til stor kritik fra er-
hvervslivet. På et samråd i Folketinget i januar 2014 tilkendegav min forgænger Jonas
Dahl derfor, at der var behov for at præcisere de nye regler om arbejdsudleje og derved
skabe større klarhed om, hvornår arbejdsudlejereglerne finder anvendelse.
SKAT sendte i foråret et styresignal om arbejdsudleje i høring. SKAT er på nuværende
tidspunkt ved at bearbejde høringssvarene, og styresignalet forventes udsendt i juni. Med
styresignalet tydeliggør SKAT, at fortolkningen af de nye arbejdsudlejeregler skal følge
OECD’s retningslinjer herfor, og at det er realiteterne i arbejdsforholdet, der er afgørende
for, om der er tale om arbejdsudleje. Herved bringes fortolkningen af arbejdsudlejeregler i
overensstemmelse med hensigten med lovændringen i 2012 uden, at fortolkningen af
arbejdsudlejereglerne føres tilbage til fortolkningen før lovændringen i 2012.
Efter arbejdsudlejereglerne skal der betales dansk skat, når en udenlandsk medarbejder
reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Sådan er det nu, og sådan vil det også
være efter udsendelsen af SKAT’s styresignal.
Reglerne, der præciseres med SKAT’s styresignal, sikrer på den ene side, at arbejde, som
reelt udføres for en dansk arbejdsgiver i Danmark, beskattes i Danmark, uanset om der er
tale om direkte ansættelse, eller om der er tale om arbejdsudleje, og på den anden, at det
fortsat er muligt for danske virksomheder at indgå reelle entreprisekontrakter uden dansk
arbejdsudlejeskat.
Arbejdsudlejereglerne vil således fortsat være et værn mod social dumping samtidig med,
at reglerne ikke på samme måde som før vil hæmme danske virksomheders samarbejde
med udenlandske virksomheder og tilskyndelsen til at placere aktiviteter her i landet.
Side 2 af 2