Tak for det.
Jeg vil egentlig gerne starte der, hvor statsministeren også startede, nemlig med den aftale, som vi indgik i sidste uge, med bl.a.
en anderledes miljøregulering af dansk landbrug, der betyder, at der nu kun udlægges det halve areal til randzoner.
Det er meget, meget positivt, og jeg vil også gerne komplimentere erhvervs- og vækstministeren for at have stået i spidsen for de her forhandlinger.
Vi har klart haft fornemmelsen af, at det har bidraget til, at der er kommet mere fornuft og mere realisme hos både miljøministeren og fødevareministeren, og vi er meget tilfredse med den her aftale, som sætter fokus på produktion.
Det vil statsministeren jo også gerne, og det fører mig så over til et andet emne, som fylder meget i Produktionsdanmark, nemlig energiafgifterne.
Når man rejser rundt og besøger danske produktionsvirksomheder, er det slående, at de er en barriere.
Det gælder i øvrigt også fødevaresektoren, hvor gartnerierne er et meget godt eksempel på det, og jeg tror, jeg før har refereret til den gartner på Fyn, der nu betaler 47.000 kr.
per ansat i PSO-afgift.
Nu kan jeg så forstå, at skatteministeren har lagt op til, at energiaftalen skal genåbnes.
Anderledes kan man jo ikke tolke det udspil, der er kommet, til en omlægning af forsyningssikkerhedsafgiften.
Og jeg vil egentlig bare gerne bede statsministeren bekræfte her, at det er regeringens position, at energiaftalen nu genåbnes i forhold til forsyningssikkerhedsafgiften og i forhold til PSO-afgiften.
I så fald hilser vi det velkommen, al den stund at alene PSO'en i år alt andet lige løber op i 7,6 mia.
kr., og det er 1,6 mia.
kr.
mere end sidste år.
Det vil sige, at den målrettede lempelse, vi lavede i sidste års vækstaftale, allerede er spist op af udsigten til stigninger i år.
Så jeg vil gerne bede statsministeren om at bekræfte her, at energiaftalen er til fornyet diskussion på regeringens initiativ.