Spm. nr. US 56

Først vil jeg gerne kvittere statsministeren for det, statsministeren sagde om aftalen om erhvervsuddannelser, som jo lige er landet her i nat, tror jeg, det var, i hvert fald sen aften. Jeg synes, det er en rigtig god aftale, vi har fået om erhvervsuddannelserne, der skaber nogle gode perspektiver for at uddanne de unge i Danmark. Tak for det.

Temaet for det politiske arbejde i øvrigt her i Folketinget frem mod sommeren er jo i høj grad: Hvordan kan vi skabe vækst, jobs og velstand til danskerne? Derfor synes jeg det er lidt underligt, at statsministeren i dag virker sådan lidt stridslysten, når det handler om de sager. Altså, statsministeren er chef for en mindretalsregering, der ovenikøbet på det seneste er blevet endnu mere mindretalsregering end før, og så burde man jo ikke være så stridslysten. Så skulle man jo i virkeligheden række hånden frem til et samarbejde om de her temaer.

Når vi fra det Konservative Folkepartis side f.eks. har været optaget af, at der nu er en Produktivitetskommission, der er kommet med en rapport, der siger, at det nok kunne betale sig at lave noget mere udbud, og vi har udtalt os positivt om det i pressen, og jeg så nu fra statsministeren hører, at det skulle være en religion for os at privatisere, må jeg sige: Nej. Det har aldrig været en konservativ religion. Vores ønske er bare at få en offentlig sektor, der udnytter ressourcerne så godt som muligt, og kan vi konkurrenceudsætte, så vi kan teste, om private kan gøre det bedre og billigere, skal vi da gøre det.

Vi får også at vide af statsministeren i dag, at når vi henvender os til energiministeren, fordi forudsætningerne for energiforliget har ændret sig, så det bliver meget dyrere for virksomhederne og borgerne, end vi havde regnet med, løber vi fra aftaler – vi har skiftet holdning. Nej. Det Konservative Folkeparti står fast på de klimapolitiske målsætninger, som vi har. Vi er jo lige blevet enige om en klimalov, men vi siger netop også i den klimalov, at vi skal overholde det, at konkurrenceevne og arbejdspladser skal fastholdes i Danmark, som en forudsætning for at nå klimamålene.

Så jeg vil gerne spørge generelt: Er statsministeren ikke med på, at vi bredt set må se på afgifter i det her samfund, fordi de et eller andet sted er en belastning for konkurrenceevne og arbejdspladser?

Statsministeren.

Jeg synes, det er helt fair, at man gerne vil kigge på nogle af de diskussioner, der har været i forhold til PSO'en. Jeg synes, det er fuldstændig fair. Det, jeg synes er besynderligt, er ikke det, som hr. Lars Barfoed gør nu, men det, at man som Venstre går ind og siger: Vi vil gerne ændre hele den aftale, som vi med åbne øjne sad i et forhandlingslokale og blev enige om for ganske kort tid siden. Det er det, der generer mig.

Derfor vil jeg gerne kvittere meget positivt for, at hr. Lars Barfoed så tydeligt siger, at man ikke løber fra de aftaler, man har lavet om klima- og energipolitikken. Og jeg vil bare gøre opmærksom på, at det er lodret modsat det, som man må forstå hr. Lars Løkke Rasmussen er i gang med.

Det, jeg er optaget af på det her område, er jo, at vi har lavet brede aftaler, at vi skal overholde de brede aftaler, og at vi i forligskredsen selvfølgelig skal kunne diskutere de udfordringer, der opstår undervejs. Det gør vi gerne. Jeg tror ikke, det her er det rigtige sted at stå og diskutere tal eller forudsætninger for de her beregninger, for det synes jeg netop man skal gøre, når man sidder ved et bord, hvor man kan snakke med hinanden mere direkte.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg skal bede om lidt mere ro bag i salen.

Jamen det er jo også for at drøfte den situation, der er opstået, at vi har henvendt os til energiministeren, for det kan blive en belastning for arbejdspladser og konkurrenceevne, hvis virksomhedernes omkostninger stiger mere, end de havde regnet med. Men helt generelt mener vi jo også i Det Konservative Folkeparti, at når nu vi skal til at diskutere konkurrenceevne og vækst, så bliver vi også nødt til at se på, at vi i Danmark har det højeste skattetryk i verden.

Så ved jeg godt, at statsministeren om et øjeblik siger: De Konservative tænker aldrig på andet end skatter. Men det kan ikke være anderledes, end at når vi skal diskutere vækst i vores virksomheder, så er det de offentligt pålagte skatter og afgifter, som er meget afgørende for deres konkurrenceevne. Man overser tit det med afgifterne. Altså, vi har nok i Danmark de højeste afgifter i hele verden, de udgør faktisk over 30 pct. af det samlede provenu. Og derfor er det, jeg spørger: Når vi nu har betydelig højere afgifter i Danmark generelt, ikke bare på energiområdet, men også fødevareafgifter, ville det så ikke være et godt tema at tage fat på under de vækstforhandlinger, som vi skal have her i foråret, at nedsætte afgiftstrykket i Danmark?

Der er kun 3 minutter tilbage af spørgetimen, kunne vi ikke godt lige få ro i de 3 minutter?

Statsministeren.

Vi har jo tidligere diskuteret afgifter, også med Konservative, og vi har også ændret nogle af de afgifter, som VK-regeringen bl.a. fik indført, og det er vi meget tilfredse med. For selvfølgelig skal man kigge på afgiftsstrukturen. Problemet er jo altid, at hvis man skal sænke en skat, skal man finansiere det. Man skal finde finansieringen et eller anden sted, og der har Konservative valgt den finansiering, at de er parate til at skære ned i den offentlige sektor for så at kunne finansiere nogle skattelettelser. Det er Konservatives synspunkt.

Det er ikke regeringens synspunkt. Vi ønsker ikke at skære ned i den offentlige sektor. Vi ønsker at effektivisere og blive bedre og få mere ud af skattekronerne, men dybest set ønsker vi jo faktisk år for år at bruge flere penge i den offentlige sektor. Det vil sige, at hvis man er parat til bare at skære ned i den offentlige sektor, kan der sikkert godt blive råd til nogle skattelettelser, men nok ikke helt i den størrelsesorden, som Konservative Folkeparti nogle gange foreslår. Men vi er ikke parate til år for år at fyre og skære ned i den offentlige sektor, og jeg synes, det ville klæde Konservative Folkeparti, og Venstre for den sags skyld, at forklare, hvor det er, man skal skære ned. Hvem er det, der ikke længere skal være i den offentlige sektor, og som skal betale for de skattelettelser, som man er så optaget af?

Hr. Lars Barfoed, sidste runde.

Det, vi har foreslået, er sådan set ikke at skære ned. Det er bare at fastholde det offentlige forbrug på det, det er i øjeblikket, reguleret for pris- og lønstigninger, og på den måde få plads i den samlede økonomi til at sænke skatter og afgifter. Og det med afgifterne er altså vigtigt. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at det er omkostninger. Det er også et spørgsmål om, at det skaber en masse bureaukrati. Vi har i Danmark efterhånden udviklet nogle afgifter bl.a. på fødevareområdet, der er så bureaukratiske i deres indretning, at det dræner både den offentlige sektor, hvor man skal administrere det, og virksomhederne for ressourcer.

Altså, bare for at tage et eksempel: Der er afgift på mandler med skal, men hvis skallen bliver taget af, er afgiften endnu højere. Og hvis mandler er uden skal og hakkede, er der en afgift på 33 kr. Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis en pistacienød er uden skal, er der en afgift på 18 kr. Sådan kan man tage det ene område efter det andet, nødder, flødeboller og alt muligt andet, hvor det er dybt, dybt komplicerede vurderinger, virksomhederne skal stå med hver eneste dag for at finde ud af det. Kunne vi ikke tage at afbureaukratisere og sænke afgifter i Danmark, så vi får mindre grænsehandel og mindre bureaukrati og virksomhederne får stærkere konkurrenceevne?

Statsministeren.

Nu er det jo ikke så lang tid siden, trods alt, De Konservative selv sad i regering. Nu tør jeg ikke gå ind i de der enkelte afgifter, som er blevet remset op her, men er hr. Lars Barfoed helt sikker på, at nogle af de afgifter og strukturen omkring dem ikke er noget, som hans egen regering har opfundet? Er han helt sikker på, at der ikke også var mystiske og besværlige måder i forbindelse med fedtafgiften, som vi jo siden hen har ryddet lidt op i sammen? Jeg tror ikke, den tidligere regering kan sige sig fri for det, så derfor må jeg bare henvise til, at man har haft mange år, hvis man ønskede at rydde op i det her. Det blev kun mere og mere kompliceret, da VK havde ansvaret.

Spørgetimen er sluttet. Tak til statsministeren.