Spm. nr. S 837

16) Til skatteministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Mads Rørvig (V) ) :

Mener ministeren, at et strukturelt provenu på 21,5 mia. kr. giver et retvisende billede af statens indtægter på registreringsafgiften?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at et strukturelt provenu på 21,5 mia. kr. giver et retvisende billede af statens indtægter på registreringsafgiften?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det faktiske provenu fra registreringsafgiften varierer og har været både under og over det nuværende skøn for det strukturelle niveau på de her 1,2 pct. af bruttonationalproduktet. Det faktiske provenu for registreringsafgiften har imidlertid siden 2008 ligget under skønnet for det strukturelle provenu på 1,2 pct. af bruttonationalproduktet.

Det aktuelt lavere niveau giver grund til at overveje, om der er sket et niveauskifte i provenuet fra registreringsafgiften. Udviklingen i provenuet fra registreringsafgiften følges nøje, og i det omfang analyserne peger på et generelt niveauskifte i provenuet fra registreringsafgiften, vil det selvfølgelig være relevant at justere skønnet for det strukturelle provenu. Det tror jeg har været den normale arbejdsform under den tidligere regering, og det tror jeg også det vil være under den her regering. Vi skal selvfølgelig vurdere de skøn, vi laver, på det bedst mulige grundlag, og det gør vi også på det her punkt på skatteområdet.

Torsten Schack Pedersen.

Jamen det sidste er det jo svært at være uenig i; selvfølgelig skønner regeringen bedst muligt, det skal vi ikke stå og diskutere. Men det bliver bare interessant, når man ser på historikken på området. I forbindelse med udarbejdelsen af konvergensprogrammet »Danmark 2012« fra april 2012 gjorde regeringen netop det, som ministeren siger; her ændrede man skønnet for det strukturelle niveau, fra 1,25 pct. af BNP til 1,2 pct. af BNP. Det var det, regeringen gjorde i april 2012.

Efterfølgende hævede regeringen så i 2012 registreringsafgiften med 1 mia. kr. Og så skal jeg bare have at vide, om regeringen har ændret på det strukturelle niveau, efter at man hævede registreringsafgiften med 1 mia. kr. For hvis regeringen ikke har hævet det strukturelle niveau, er det jo vanskeligt for regeringen at finde den milliard kroner, man har lovet, til dækning af udgifter; der var vist noget med en betalingsring, der røg i vasken, og så måtte man finde pengene hos bilisterne, for bare at indfri et af sine valgløfter.

Men vil ministeren altså i dag bekræfte, at den stigning i registreringsafgiften på 1 mia. kr., der kom i sommeren 2012, ikke har fået regeringen til at ændre sit skøn for det strukturelle niveau? For hvis regeringen ikke har gjort det, må det da være i fundamental strid med regeringens såkaldte forsigtighedsprincip, hvis man stadig væk fastholder, at man har pengene og kan bruge dem til andre udgifter.

Ministeren.

Jeg tror, det er helt afgørende for ligesom bare at vende tilbage til, hvad det her spørgsmål egentlig drejede sig om, at sige, at det er, hvad regeringen rent faktisk har tænkt sig gøre. Jeg kan godt forstå den store interesse for at spørge, og jeg tror også, der er rigtig mange bilejere, som gerne vil have et svar på, om bilerne fra den ene dag til den anden bliver enten billigere eller dyrere. Jeg tror, der er nogle biler, der vil blive dyrere, og jeg tror, der er nogle biler, der vil blive billigere. Det er det klart at der er rigtig mange danskere der spørger sig, og det er der også Venstrepolitikere der interesserer sig uhyre meget for, og det har jeg faktisk enormt stor respekt for. Jeg tror bare også, man må være ærlig og sige, at det politisk også er en så følsom proces, at det er noget, som regeringen kommer til at fremlægge noget om, og så er det selvfølgelig noget, der skal forhandles med Folketingets partier, og selvfølgelig også med Venstre.

Men jeg tror, det ville være meget uklogt af mig at stå her og skønne og sige det ene eller det andet, for når vi snakker om noget, der er så følsomt, som registreringsafgiften, også for de mange bilejere, så er det selvfølgelig også helt afgørende, at vi rent faktisk sikrer, hvad det er, vi snakker om.

Derfor har det også været vigtigt for regeringen fra starten af at sige, at det her drejer sig om en provenuneutral omlægning; det betyder alt andet lige, at vi samlet set gør de energirigtige biler billigere og i sidste ende understøtter dem, der kører mindre forurenende. Men i sidste ende skal det her også være provenuneutralt, og det vil sige, at bilejerne samlet set ikke skal betale mere.

Torsten Schack Pedersen.

Altså, som bilist tror jeg ikke man ligefrem bliver opløftet af det, skatteministeren siger, for skatteministeren kan altså som udgangpunkt lave en provenuneutral omlægning, som det nu behager ministeren, og om det så er det ene eller det andet beløb, er jeg helt sikker på, at det, når regeringen engang kommer med noget, er provenuneutralt, uanset om det reelt betyder en ekstraregning til bilisterne. Men så har vi da fået slået det fast, og at der nok ikke er noget spændende, positivt i vente på den konto.

Men jeg synes, at jeg er nødt til at gentage spørgsmålet, for jeg fik ikke noget svar. Har det beløb på 1 mia. kr., som regeringen fik ekstra i kassen ved at hæve registreringsafgiften i 2012, givet anledning til at ændre det strukturelle niveau? For ellers kan regeringen vel ikke bruge 1 mia. kr.; de penge vil så mangle.

Ministeren.

Den nuværende vurdering af, hvor stor den strukturelle indtægt vil være, er 1,2 pct. Jeg synes, det er interessant at høre den påstand om, at det sådan nærmest skal være en frygt for bilejerne, når jeg meget klart siger, at det samlet set skal være provenuneutralt; ja, hvis man laver en omlægning og man siger, man vil tilgodese de energirigtige biler, så vil det alt andet lige betyde, at de vil blive en anelse billigere, og at der også vil være nogle biler, der bliver en anelse dyrere. Ellers vil det i sagens natur ikke være provenuneutralt.

Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at der er tillid til, at det bare er noget, jeg kan bestemme som skatteminister, men det er det ikke. Det er alt andet lige en del af de demokratiske vilkår i det danske Folketing, at der skal være et flertal, og hvis der er et flertal, der enten vil hæve eller sænke en skat eller en afgift, så har man mulighed for det. Det er sådan set det, der også pågår på en lang række områder i de forhandlinger, som Venstre deltager i. Der er heller ikke noget nyt i, at det dybest set er de demokratiske spillevilkår, der er i det danske Folketing.

Vi har nu en medspørger, og det er hr. Mads Rørvig. 1 minut i første omgang, ½ minut i anden omgang.

Jeg vil sådan set bare gentage det spørgsmål, vi har stillet tre-fire gange nu: Medtages det beløb, som ministeren hævede registreringsafgiften med i 2012, altså 1,2 mia. kr., i det strukturelle provenu?

Ministeren.

Det samlede strukturelle niveau, når det handler om registreringsafgiften, ligger på de her 1,2 pct. af bruttonationalproduktet, og det er det nuværende skøn.

Spørgeren.

Det må så betyde nej. Altså, det må jo så betyde nej fra ministeren, og det må da give ministeren anledning til at sige: Skulle vi ikke regne det her ud igen? Skal vi basere en moderne bilpark på en bilregistreringsafgift af en gammel bilpark, der i gennemsnit er 25 år gammel? Giver det et retvisende billede af de indtægter, vi skal have i statskassen?

Det tror jeg ikke det gør. Og kan ministeren ikke forklare mig, hvad forskellen er på, at man vil lave en provenuneutral omlægning, og så at man bare vil lave en omlægning? Hvad er forskellen, for det har jeg virkelig ikke fået frem fra ministeren i dag?

Ministeren.

En provenuneutral omlægning betyder, at bilejerne samlet set kommer til at bidrage med det samme. Det er sådan set det, der ligger i at være provenuneutral, og det skal jeg da gerne slå fast. Jeg synes, jeg har været inde på det et par gange, men jeg vil meget, meget gerne gentage det, hvis det er svært at forstå. Det faktiske provenu for registreringsafgiften varierer, og det har været både over og under det nuværende skøn for det strukturelle niveau, som er på de her 1,2 pct. af bruttonationalproduktet. Det er sådan set, tror jeg, helt offentligt kendt, at det er det, der er niveauet. Jeg vil meget gerne gentage, at det er 1,2 pct. af bruttonationalproduktet, hvis det sikrer, at forståelsen er på et højere niveau.

Men det siger så også, at når man foretager et skøn, vil der være år, hvor man ligger over, og der vil også være år, hvor man ligger under, og det tror jeg der også vil være fremadrettet. Og det er klart, at hvis man på et tidspunkt når frem til, at det her skøn er enten for højt eller for lavt, så skal man justere det. Det ligger i den bedste betydning af ordet, at når man foretager et skøn, foretager man det på det vidensgrundlag, man har på et givent tidspunkt. Hvis man får et andet vidensgrundlag, vil man selvfølgelig justere det.

Torsten Schack Pedersen slutter af.

Når meldingen fra skatteministeren er, at man skal bidrage med det samme, så er spørgsmålet: Hvad er det samme så? Det er jo det, det hele drejer sig om. Og jeg må bare sige, at jeg er noget forundret over, at når man indfører en forhøjelse af registreringsafgiften, der giver godt 1 mia. kr. i kassen om året, penge, som man bruger på andre områder, penge, bilisterne skal betale, og som regeringen så kan bruge på andre udgifter, så har det ikke fået regeringen til at ændre sit skøn over, hvad det gennemsnitligt provenu for registreringsafgiften er, i forhold til hvad man regner med i 2020 og i strukturelt niveau. Det synes jeg alligevel er en helt central oplysning, der er kommet frem i dag, for dermed bekræfter ministeren, at de penge, man anvender, har man faktisk ikke fundet finansiering for, og det er da så fint, at det er slået fast. Og så må vi jo spørge, hvordan regeringen mener at den overholder sit forsigtighedsprincip.

Ministeren.

Det virker ærlig talt, som om man kører lidt i ring og snakker noget sort fra Venstres side, for jeg tror, at vi alle sammen har kendskab til, at når man snakker om 2020-tal eller i øvrigt er længere ude i fremtiden, så foretager man selvfølgelig altid konkrete vurderinger og laver det bedst mulige skøn. Det har man gjort under den tidligere regering, det gør man selvfølgelig også under den her regering. Sådan var det, da man fra regeringens side forhandlede »Vækstplan DK« på plads, i øvrigt sammen med bl.a. Venstre. Der var det det, man lagde til grund, og det har ikke været nogen hemmelighed, at man lagde det til grund.

Men det undrer mig meget, at det så nu er et stort problem, at man foretager nogle skøn, når man snakker om den strukturelle indtægt og det strukturelle skøn i forhold til at se fremad på, hvad det er for en indtægt, man må påregne på et givet tidspunkt. Mig bekendt har der ikke været sat spørgsmålstegn ved det tidligere, og derfor synes jeg da ærlig talt, det er lidt en nyskabelse. Jeg forstår helt ærligt ikke, hvor Venstre vil hen med det, for det afgørende for mig som minister og det afgørende for regeringen er, at vi kan lave en provenuneutral omlægning, så vi i sidste ende sikrer, at vi får mere energirigtige biler på vejene. Det troede jeg var i alles interesse, men der er vi nok uenige.

Spørgetiden er sluttet.