Straffen for at opholde sig ulovligt i Danmark eller indrejse, hvis man har et indrejseforbud, blev sat op for ikke særlig længe siden, så det er egentlig ikke det, jeg går rundt og pusler med.
Det, jeg gerne vil sige i stedet for, er, at vi har gjort mange ting, for det er jo rigtigt nok, at selvfølgelig er det et problem.
Når der er så mange flere, som er rejst ind, på trods af at de har et indrejseforbud, er det også, fordi den samlede gruppe af mennesker, som er blevet udvist med indrejseforbud, er steget meget.
Hvis jeg lige skal nævne et tal, vil jeg sige, at antallet af domme om udvisning med indrejseforbud er steget 250 pct.
fra 2005 til 2012.
Og antallet af administrative udvisninger er steget endnu mere markant.
Så det vil sige, at når gruppen af mennesker, som altså har fået et indrejseforbud, er steget, vil der jo nok også være flere af dem, der er ligeglade og kommer tilbage, og som vi jo så tager igen og sender ud endnu en gang.
Det kan man så være ulykkelig over, og det synes jeg egentlig også at man på en eller anden måde skal være, men det, vi skal sørge for, er, at politiet er til stede, at de ved, hvor de mennesker opholder sig, at de kan få dem ud igen, at man forhindrer, at de begår ny kriminalitet, når de er her.
Men det er en utopi at tro, at vi, fordi vi har sendt et menneske ud og sagt, at vi aldrig nogen sinde vil bede om at få et nyt besøg – ellers tak – så kan forhindre, at der er nogle, der alligevel kommer ind over grænsen.
Men hvis de kommer ind over grænsen, skal vi være der og sørge for, at vi ved, hvor de er henne, og hvad de laver, og få dem ud igen, hvis de begår ny kriminalitet – eller i det hele taget få dem ud, for de har ikke ret til at være her.