Europaudvalget 2012-13
Det Europæiske Råd 14-15/3-13 Bilag 6
Offentligt
1224625_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
José Manuel Barroso
Formand
Bruxelles, 11/03/2013
Kære kolleger
Vores møde den 14.-15. marts 2013 markerer et vigtigt skillepunkt i dette års
europæiske semester, som Kommissionen satte i gang ved at opstille fem
indsatsområder i den årlige vækstundersøgelse fra 2013. Jeg er glad for, at de
allerede er godkendt af Rådet og nu kan fungere som udgangspunkt for de nationale
programmer, der skal indsendes til Kommissionen i april. Formanden for Det
Europæiske Råd har bedt mig forberede en præsentation, der skal lægge op til vores
drøftelser. Den vil tage udgangspunkt i Kommissionens vinterprognoser
1
, som blev
offentliggjort den 22. februar. Som det ses af den uacceptabelt høje arbejdsløshed, er
vi endnu ikke kommet over krisen, men vi kan se, at medlemsstaternes reformindsats
er begyndt at bære frugt, og at der er ved at være rettet op på de meget store
ubalancer i den europæiske økonomi.
Som vi jo alle desværre alt for godt ved, har den økonomiske aktivitet i det forgangne
år været skuffende, og udsigterne er stadig ikke for gode, idet der i 2013 forventes en
vækst på ca. 0,1 % i EU og en negativ vækst på -0,3 % i euroområdet.
Der er sket en bedring på finansmarkederne i anden halvdel af 2012, men den har
endnu ikke sat gang i et opsving i realøkonomien, og arbejdsløsheden har nået endnu
usete højder i mange medlemsstater. De balancetilpasninger, der er foretaget for at
nedbringe den private og den offentlige gæld, vejer stadig tungt på den kortsigtede
vækst. Kommissionen finder særligt krisens sociale konsekvenser meget bekymrende.
Der er også positive tegn. Der er ved at være rettet op på nogle af de
makroøkonomiske ubalancer, der var opstået inden krisen, og de strukturreformer,
der er indført i flere lande, bidrager til at genoprette balance i den europæiske
økonomi, navnlig i euroområdet. Desuden sker der fremskridt i den finanspolitiske
konsolidering, idet det samlede underskud på de offentlige finanser er blevet
nedbragt, og der er dæmmet op for stigningen i gældskvoterne.
Vedlagt denne meddelelse er nogle nøgletal, der viser den seneste udvikling i BNP,
arbejdsløsheden og de offentlige finanser. Jeg tror, I vil finde det interessant at se,
hvordan de økonomiske tilpasninger forløber, især i programlandene. I kan se, at den
fortsatte gennemførelse af reformer er begyndt at give resultater, både hvad angår de
løbende poster og genoprettelsen af konkurrenceevnen. I vil også se, at nogle
medlemsstater stadig skal iværksætte yderligere strukturreformer, så de kan få vendt
det relative tab af konkurrenceevne i løbet af de næste par år. Disse nøgledata
illustrerer de fælles udfordringer, vi står over for, men også at der er forskel på
1
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2013_winter_forecast_en.htm
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1224625_0002.png
2
landene, og at der er behov for en målrettet indsats og fremskridt på alle niveauer i
forbindelse med det europæiske semester.
I den korte præsentation til Det Europæiske Råd vil jeg især fokusere på
udfordringerne i forbindelse med konkurrenceevne og ungdomsarbejdsløshed. En
forbedret konkurrenceevne er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå velstand
og opretholde den europæiske levestandard og de europæiske værdier. En bedre
konkurrenceevne er uundværlig for vækst og jobskabelse, og den udfordres konstant i
vor tids globale verden og i store dele af EU. Hvis vi ser på produktiviteten, er de
medlemsstater, der har de bedste resultater, dobbelt så produktive som dem, der har
de dårligste. Det er vigtigt, at vi drøfter, hvordan vi kan få gang i økonomien, så vi
kan drage gavn af potentialet i det indre marked, konkurrere på verdensplan og
udnytte de handelsmuligheder, vi er ved at forhandle på plads.
Vi er alle bekymrede over den høje ungdomsarbejdsløshed, og vi har ved en række
møder i Det Europæiske Råd truffet vigtige beslutninger med henblik på at bekæmpe
denne svøbe. Som I vil huske, fremlagde jeg i januar 2012 et pilotinitiativ om at
mobilisere kræfterne for at hjælpe de otte medlemsstater, der oplever den højeste
ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen og de otte medlemsstater oprettede fælles
aktionsgrupper med henblik på at målrette EU's midler mod støtte til jobmuligheder
for unge og hjælp til SMV'erne med at få bedre adgang til finansiering. Som det ses i
den rapport, vi har udarbejdet til Det Europæiske Råd, og som er vedlagt denne
meddelelse, har initiativet haft positive følger.
Det viser, at vi ved at forene og målrette den nationale og europæiske indsats og
koncentrere os om de største udfordringer kan gøre en forskel. Nu da
ungdomsgarantien er blevet vedtaget, og vi er blevet enige om at afsætte ekstra midler
til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden under den flerårige finansielle ramme,
håber jeg, at vi kan skabe nyt momentum på nationalt og regionalt plan og give de
unge fornyet håb. Inden vi mødes i Det Europæiske Råd, vil Kommissionen have
fremlagt lovgivningsforslagene, der skal sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er
klar til at blive lanceret ved starten af den nye FFR-periode.
Jeg ser frem til vores drøftelser og til at høre jeres bud på, hvordan vi får gang i
konkurrenceevnen og nedbragt ungdomsarbejdsløsheden som led i det europæiske
semester.
José Manuel BARROSO
Til medlemmerne af Det Europæiske Råd