Folketingets Kulturudvalg har den 12. november 2013, efter ønske fra Lars Barfoed(KF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen(DF), Stine Brix (EL) ogAnders Samuelsen (LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1(Lovforslagnr. L 61), somjeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2013 fra Institutfor Menneskerettigheder, jf. L 61 - bilag 1.

Svar:

Institut for Menneskerettigheder har i brev af 11. november 2013 kommenteretlovforslag L 61 om varetagelse af dansk tegnsprog.Institut for Menneskerettigheder har mandat til at fremme, beskytte og overvågegennemførelsen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. I den forbindelse støtterinstituttet op om lovforslag L 61.Danmark ratificerede FN’s handicapkonvention i 2009. Det fremgår blandt andet afkonventionen, at landene skal anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.Konventionen siger dog ikke, hvorledes en sådan anerkendelse skal foregå. I Institut forMenneskerettigheders seneste statusrapport fra 2013 for handicapområdetproblematiseres tegnsprogets status i Danmark ikke.I instituttets henvendelse til kulturudvalget gøres der opmærksom på, at det efterinstituttets opfattelse er vigtigt, at opgaven med varetagelse af dansk tegnsprog bliverplaceret i Dansk Sprognævn.I den forbindelse kan jeg henvise til Dansk Sprognævns notat af 22. november tilKulturudvalget om lovforslag L 61. Dansk Sprognævn gør i notatet opmærksom på, atopgaven med at følge dansk tegnsprogs udvikling,herunder at indsamle nye ord,

ordforbindelser og ordanvendelser, at besvarespørgsmål fra myndigheder ogoffentligheden om brug af sproget og at udgiveskrifter og vejledninger om brug afsproget m.v., kræver en særlig ekspertise, som rådet ikke besidder.I notatet gøres der endvidere opmærksom på, at Dansk Sprognævn ikke er et nævn forsprog i Danmark, men et nævn for dansk retskrivning. En udvidelse af ansvaret til ogsåat gælde dansk tegnsprog vil, efter Sprognævnets opfattelse, kunne danne lignendeforventninger hosandre sproggrupper i Danmark.Dansk Sprognævn foreslår i stedet, at dansk tegnsprog varetages af et selvstændigtorgan efter principper, som kendes fra f.eks. Island og Finland.