Bilag 1

»Bilag 1

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. En længere og mere varieret skoledag

2.1.1. Mere undervisning i fagene

2.1.2. Understøttende undervisning

2.1.3. Motion og bevægelse

2.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelse

2.1.5. Den åbne skole

2.2. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser

2.2.1. Bedre mulighed for valgfag

2.2.2. Eliteidrætsklasser

2.2.3. Afsluttende prøve i faget idræt

2.2.4. Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver

2.3. Forældreansvar

2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen

2.4.1. Nærmere om permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene

2.5. Mål om fuld kompetencedækning

2.6. Regelforenklinger

2.6.1. Enklere styring af timetal

2.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid i indskolingen

2.6.3. Fælles ledelse

2.6.4. Skolebestyrelser

2.6.5. Afdelingselevråd

2.6.6. Kommunalt udviklede valgfag

2.6.7. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig

2.6.8. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen

2.6.9. Holddannelse

2.7. Rådet for Børns Læring

2.8. Lovforslagets indhold på ungdomsskoleområdet

2.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolen

2.8.2. Fælles ledelse

2.8.3. Ungdomsskolens bestyrelse

2.9. Lovforslagets indhold på musikskoleområdet

2.10. Lovforslagets betydning for frie skoler

2.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale fritids- og klubtilbud

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås indført en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik, og de praktiske/musiske fag skal styrkes. Derudover indføres en ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den øvrige del af skoledagen. Samtidig foreslås der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet. Lovforslaget indeholder desuden en række regelfor-enklingsforslag samt forslag til bedre udskoling.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i demokratiske processer. Eleverne er godt rustet til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark. Fagligt klarer de danske elever i indskolingen sig godt i både dansk og matematik. Derudover har de danske elever gode samarbejdsevner, og debatkulturen og det sociale klima på skolen og i klasserummet er generelt godt.

Men den danske folkeskole står også over for store udfordringer. Det faglige niveau - særligt i læsning og matematik - er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmark relativt set få fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence.

For at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) i december 2012 sit folkeskoleudspil Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen. Med udspillet præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Det fremgår af udspillet, at regeringen ønsker, at folkeskolen skal give eleverne endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Regeringen ønsker endvidere, at folkeskolen skal udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid.

Udspillet er udfærdiget på baggrund af en lang række danske og internationale undersøgelser og bygger derfor i vid udstrækning på den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der opnås gode resultater i skolen samtidig med, at trivslen og den alsidige udvikling tilgodeses.

Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med forligskredsen på folkeskoleområdet, som ud over regeringspartierne består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Forligskredsen er den 13. juni 2013 nået til enighed om en aftale om en reform af folkeskolen.

De politiske mål for reformen er:

1) En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.

2) Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.

3) Få klare mål og regelforenklinger.

Inden for rammerne af de tre indsatsområder gennemføres en bred vifte af initiativer. Dette lovforslag indeholder de initiativer i reformen, som hele forligskredsen kunne nå til enighed om, og som umiddelbart kan gennemføres ved lov.

Derudover har regeringen indgået aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om yderligere en forlængelse af skoledagen, som ud over undervisning i fagene og en ny tid til understøttende undervisning, jf. nærmere nedenfor, vil indeholde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. Der fremsættes parallelt med dette lovforslag særskilt lovforslag herom (lovforslag nr. L 52).

De øvrige dele af reformens tiltag kan enten gennemføres administrativt og/eller kræver forudgående udviklingsarbejder, før den endelig udformning af tiltagene kan formuleres. Disse udviklingsarbejder forventes at medføre behov for fremsættelse af endnu et lovforslag i indeværende folketingssamling.

Ud over de initiativer, som er omfattet af nærværende lovforslag, omhandler reformen initiativer vedrørende

1) fokus på udvikling af undervisningen ved

a) forenkling og præcisering af Fælles Mål, herunder hvorvidt indholdet af de eksisterende kanonlister skal ændres, og udvikling af fagene,

b) it i undervisningen, og

c) oprettelse af et nationalt videncenter for historie og kulturarv,

2) afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende

3) bedre undervisningsmiljø,

4) ro og klasseledelse,

5) kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen,

6) skoleudvikling og basering af undervisningen på viden og forskningsresultater,

7) få klare mål for folkeskolen, og

8) styrket grundlag for opfølgning ved udvikling af kvalitetsrapporter og elevplaner.

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Som anført ovenfor indeholder dette lovforslag de forslag fra reformen, som kræver lovændring, og som umiddelbart kan gennemføres.

Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene.

Ved lovforslaget foreslås der indført skoledage svarende til 30 ugentlige timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab.

Den nye tid til understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse lægges efter lovforslaget inden for skoledagen, men det vil være frivilligt for eleverne, om de vil deltage heri, eller om de vil holde fri.

Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder forenings-, kultur- og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler.

Den længere og mere varierede skoledag vil også omfatte de segregerede specialundervisningstilbud. Derfor tages der med lovforslaget højde for, at skoledagen skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så den skaber gode og sikre rammer om elever med særlige behov, herunder ved at det i særlige tilfælde vil være muligt for kommunalbestyrelsen at godkende, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene.

Lovforslaget indeholder endvidere flere af de initiativer i reformen, som skal forbedre udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indebærer således bedre mulighed for valgfag, mulighed for oprettelse af eliteidrætsklasser, en ny prøve i idræt, en fornyelse af afgangsprøverne og ændringer vedrørende afgangsbeviset fra folkeskolen.

Et enkelt af reformens tiltag i retning af styrket forældresamarbejde og elevinddragelse er endvidere omfattet af lovforslaget, hvorefter skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem fremover også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet.

Tilsvarende er et af reformens tiltag i retning af kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere omfattet af lovforslaget, hvorved der i folkeskoleloven indskrives en målsætning om fuld kompetencedækning i forhold til undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Lovforslaget indeholder desuden langt de fleste af reformens regelforenklingsforslag, som skal give kommunerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Regelforenklingerne skal endvidere frigøre tid i kommuner og på skoler til at rette yderligere fokus på den faglige udvikling af folkeskolen og elevernes læring.

Nogle af regelforenklingerne har en tæt sammenhæng med indførelsen af en længere og mere varieret skoledag. Det drejer sig om forslagene til en enklere styring af timetal, ændring af de krav til uddannelses-kvalifikationer, som stilles til personalet på landets folkeskoler, og lempelse af holddannelsesreglerne.

De øvrige forslag er direkte begrundet i ønsket om regelforenkling og øget lokal frihed. Det gælder forslagene til større frihed til fælles ledelse på tværs af flere folkeskoler og mellem folkeskoler og henholdsvis dagtilbud eller ungdomsskoler. Med samme begrundelse foreslås mere fleksible regler til fastsættelse af regler for valg af skolebestyrelser. Derudover foreslås øget lokal frihed for så vidt angår valgfag, nedsættelse af pædagogiske råd på skolerne og anvendelse af klasselærerfunktionen.

Endelig foreslås det, at Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet) udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og fremover benævnes Rådet for Børns Læring.

2. Lovforslagets indhold

2.1. En længere og mere varieret skoledag

Gældende regler

Reguleringen af indholdet i den danske folkeskole tager udgangspunkt i undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Folkeskoleloven indeholder således en række regler i folkeskolelovens §§ 5, 7 9 og 11 om fagrækken, hvis nærmere indhold og mål er beskrevet ved trin- og slutmål for de enkelte fag i Fælles Mål. Fagrækken er efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, opdelt i en humanistisk, praktisk/musisk og en naturfaglig blok, hvortil der er fastsat minimumstimetal for tre år ad gangen for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover er der i medfør af folkeskolelovens § 16 fastsat minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie på udvalgte klassetrin for tre år ad gangen samt vejledende timetal for de enkelte fag. Alt, hvad der foregår i folkeskolen, karakteriseres således som udgangspunkt som undervisning, der er opdelt på folkeskolens fag og obligatoriske emner, som skal varetages af en lærer i en klasse, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. I børnehaveklassen varetages undervisningen i de obligatoriske temaer af en pædagoguddannet børnehaveklasseleder, jf. folkeskolelovens § 29.

I dag udgør det vejledende timetal for et helt skoleforløb (1.-9. klasse) 7.470 timer, som ved bekendtgørelsen om undervisningstimetal er fordelt på klassetrin og fag. Minimumstimetallet udgør 6.960 timer, som ved bekendtgørelse er fordelt på fagblokke og treårige perioder.

De faktiske undervisningstimetal i folkeskolen er faldet med 94 timer siden skoleåret 2006/2007, hvad der svarer til, at hver elev har mistet ca. en måneds undervisning af det samlede folkeskoleforløb. Dermed er der behov for mere fokus på antallet af undervisningstimer i folkeskolen.

Samtidig bruger danske elever relativt mange timer i fritidstilbud og relativt lidt tid i skolen. Bevægelse samt praktiske og kreative læringsformer har ofte ikke en direkte sammenhæng til elevernes skoledag. Næsten 90 pct. af eleverne i indskolingen går i fritidstilbud efter skoletid, men der er en social skævhed i, hvem der benytter fritidstilbud om eftermiddagen. Børn med anden etnisk baggrund end dansk og lav forældreindkomst benytter tilbuddene i mindre grad end etnisk danske børn med høj forældreindkomst.

Folkeskoleloven indeholder ingen regler om inddragelse af det lokale folkeoplysnings-, kultur-, idræts- og foreningsliv mv. i skolen, og der er ingen hjemmel til at lade musikskolelærere, ungdomsskolelærere, frivillige eller andre forestå undervisningsopgaver på skolen. Skolen kan alene i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

Den foreslåede ordning

Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene.

Samlet set giver det bedre muligheder for at styrke den faglige fordybelse i klasseundervisningen, samtidig med at der i den nye understøttende undervisning kan arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Det kan også være praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Derudover kan det vedrøre tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der kan endvidere være tale om understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Det bemærkes, at der med den nævnte forenkling og præcisering af Fælles Mål tilsigtes en ændring af målene således, at de adresserer undervisningsdifferentiering og udfordrer både de fagligt svage og dygtige elever. Tydeligere mål for, hvad alle elever skal kunne, vil gøre det lettere for læreren at danne sig et overblik over den enkelte elevs udgangspunkt i forhold til at nå målet. Som supplement til de bindende forenklede Fælles Mål udarbejdes endvidere vejledende materiale, der skal konkretisere og give eksempler på differentierede mål, kompetenceopgaver og evalueringsredskaber. Materialet skal understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen og bidrage til, at alle elever udfordres på baggrund af deres forudsætninger.

Der vil endvidere i forbindelse med arbejdet med forenklingen af Fælles Mål blive taget specifikke tiltag med henblik på at understøtte indsatsen for at give både de fagligt svageste og de dygtigste elever det størst mulige udbytte af undervisningen. For at sikre et styrket fokus på de fagligt svage elevers grundlæggende viden og færdigheder vil der som led i forenklingen af Fælles Mål blive opstillet opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik i forenklede Fælles Mål. Opmærksomhedspunkter er en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte mål), som er en forudsætning for, at eleven kan få et tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. Med henblik på at sikre, at de dygtigste elever ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får tilstrækkelige udfordringer, udarbejdes som del af det vejledende materiale eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver for de dygtigste elever, der skal understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på længere sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse.

Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen, jf. afsnit 2.4.

Med lovforslaget foreslås fastlagt en årsnorm for hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuge på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Det vil være obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, mens det vil være frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage heri, eller om de vil holde fri. Det betyder, at den obligatoriske del af elevernes undervisningstid reduceres med to, tre og to timer henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis tilbuddet fravælges. Fravælges tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, bliver skoledagen på de tre trin i grundskolen således alene på henholdsvis 28, 30 og 33 ugentlige timer i gennemsnit.

Det gældende loft for antallet af daglige undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer erstattes med lovforslaget af en bestemmelse om, at en skoleuge ikke må overstige en årsnorm svarende til gennemsnitligt 35 timer om ugen. Derudover indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om fravigelse fra denne regel. Godkendelse gives, hvis der foreligger pædagogiske grunde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34.

Der fastsættes endvidere et minimumstimetal for det samlede antal årlige undervisningstimer i fagene for et helt skoleforløb (1.-9. klasse) på 7.890 timer. Det er en stigning i minimumstimetallet på i alt 930 timer over et helt skoleforløb, hvilket ca. svarer til et helt skoleår. Det gældende minimumstimetal i forhold til undervisning i børnehaveklassens obligatoriske temaer på 600 timer videreføres uændret.

Differencen mellem den tid, skolen bruger på undervisning i fagene, og det fastsatte minimum for den samlede undervisningstid, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid.

Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin.

Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag.

For nærmere herom henvises til afsnit 2.6.1. samt lovforslagets § 1, nr. 35 og bemærkningerne hertil.

2.1.1. Mere undervisning i fagene

Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås forhøjet, så det nye minimumstimetal for hvert klassetrin overstiger summen af de nuværende vejledende timetal i hvert fag for hvert klassetrin.

Dansk og matematik foreslås styrket på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal, det vil sige en forøgelse i forhold til det gældende vejledende timetal på 30 årlige undervisningstimer i hvert fag. Forøgelsen af timetallet udmøntes ved, at der fastsættes et samlet bindende minimumstimetal for hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinene 4.-9. på henholdsvis 210 og 150 timer á 60 minutter pr. klassetrin. Hensigten med at styrke timetallet i disse to grundlæggende fag er at give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierende undervisningsformer, hvor alle elever - både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere - kan få et større udbytte af undervisningen.

For at hæve kvaliteten i dansk- og matematiktimerne afsættes der endvidere midler til et treårigt forsøgs- og udviklingsprojekt, som skal udvikle nye undervisningsmetoder til dansk og matematik, der udfordrer alle elever og gør undervisningen mere relevant. For at sikre en tidligere indsats for ordblinde og talblinde elever, skal der derudover bl.a. udvikles en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever.

Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber - ikke mindst i engelsk. Derfor skal eleverne have mere undervisning i fremmedsprog.

Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Langt de fleste børn møder allerede engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor foreslås indført engelsk fra 1. klasse. Der sker en nettoforøgelse af fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det nuværende vejledende timetal med det, der svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin. Desuden fremrykkes andet fremmedsprog til 5. klasse og gøres obligatorisk. Fremrykningen af 2. fremmedsprog skal forberede elevernes valg af enten tysk eller fransk i 7. klasse.

Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et 3. fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde.

Natur/teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever - ikke blot dem, som vil være ingeniører, men i lige så høj grad også for dem, som vil være mekanikere, håndværkere eller social- og sundhedshjælpere. Derfor forhøjes det vejledende timetal i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen.

De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres det nye fag håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig prioriteres faget højere tidligt i skoleforløbet, idet én lektion om ugen efter det vejledende timetal for håndværk og design rykkes fra 7. til 4. klasse. Derudover forhøjes det vejledende timetal for musik i 1. og 5. klasse. Endelig moderniseres hjemkundskab og ændrer navn til madkundskab.

Der henvises til bilag 1, som foreslås optaget som bilag til loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 115, samt lovforslagets § 1, nr. 7-9 og 35.

2.1.2. Understøttende undervisning

Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene.

Den understøttende undervisning skal med sådanne varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet.

Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse af denne tid. Pædagogernes kompetencer vil fx særligt kunne være relevante i forbindelse med varetagelsen af aktiviteter vedrørende elevernes alsidige udvikling og deres trivsel. For at sikre kvaliteten af den understøttende undervisning skal den varetages i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og personale med andre relevante kompetencer.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Efter lovforslaget kan kommunerne og den enkelte skole beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Samtidig gives kommunerne mulighed for at give skolerne dispensation til at nedskalere omfanget af tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af timer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene, herunder særligt dansk og matematik. Denne mulighed skal understøtte elevernes faglige udvikling og større undervisningsdifferentiering. Frevigelsesmuligheden gælder efter lovforslaget for indskolingen og for klasser med helt særlige behov på øvrige klassetrin.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

2.1.3. Motion og bevægelse

Det foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.

2.1.4. Lektiehjælp og faglig fordybelse

Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

Skolerne pålægges at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i gennemsnitligt to, tre og to ugentlige timer, i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse lægges efter lovforslaget inden for undervisningstiden. Det vil imidlertid være frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i dette tilbud. Af denne årsag skal timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges. Dermed bliver den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit, hvis tilbuddet fravælges. Tilbuddet om lektiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.

2.1.5. Den åbne skole

Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.

Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.

Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræning.

Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 71, § 2, nr. 1 og 3 samt § 3, nr. 1.

2.2. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser

2.2.1. Bedre mulighed for valgfag

Gældende regler

I dag har eleverne efter folkeskolelovens § 9 mulighed for at vælge valgfag på 8. og 9. klassetrin. Eleverne er ikke forpligtet til at vælge et valgfag, men det er obligatorisk for eleverne at vælge enten et tilbudsfag eller et valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7. En klasse kan ikke ombrydes på grundlag af elevernes valg af valgfag og tilbudsfag, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 2, 3. pkt. Det følger endvidere af princippet om den udelte skole, at deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.

Langt de fleste valgfag er i dag 1-årige, hvilket vil sige, at eleverne vælger faget for et år ad gangen. Undtagelsen herfor er tysk og fransk som valgfag, der løber over 2 år. Tysk og fransk vælges således af eleverne på 8. klassetrin og planlægges med faglige mål og progression baseret på 2 års undervisning.

Den foreslåede ordning

For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af fag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der brydes ikke med princippet om den udelte skole, hvorefter deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.

Det kommer fremover udtrykkeligt til at fremgå af loven, at alle valgfag er 1-årige med undtagelse af håndværk og design og madkundskab, der bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være 3-årige. Kommunerne vil dog få mulighed for at udbyde valgfag over længere forløb end udgangspunktet med henblik på oprettelse af udskolingslinjer m.v.

Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone undervisningen i udskolingen ved hjælp af valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag.

Der udarbejdes som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål et koncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form af standarder for, hvordan mål og indhold for faget skal beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførsel mv. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kommuner og skoler får endvidere mulighed for som valgfag at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, og som der allerede er udarbejdet Fælles Mål for. Det drejer sig bl.a. om fag som "Produktudvikling og formgivning", "Iværksætter" og "Teknologi og kommunikation".

Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Denne ændring kræver ikke lovændring, men vil blive foretaget i bekendtgørelse nr. 907 af 12. juli 2010 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16-19.

2.2.2. Eliteidrætsklasser

Gældende regler

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til at oprette særlige eliteidrætsklasser, hvor der sker optagelse af elever på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Folkeskolelovens regler om frit skolevalg og klassedannelse, herunder princippet om den udelte enhedsskole, indebærer, at børn har ret til at blive optaget i en hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve eller lignende. Opdeling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger må ikke finde sted.

For at give elever med talent inden for en idrætsgren mulighed for at kombinere elitetræning og skolegang på en hensigtsmæssig måde har Undervisningsministeriet godkendt forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser i en række kommuner. De deltagende skoler har kunnet optage og inddele elever i eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Den foreslåede ordning

Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, også de elever der har et særligt sportsligt talent. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige eliteidrætsklasser i 7.-10. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Elever optages i de særlige klasser på baggrund af deres sportslige niveau.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61.

Det bemærkes, at aftaleparterne ligeledes er enige om, at kommuner, der ønsker det, efter ansøgning til Undervisningsministeriet kan få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik.

2.2.3. Afsluttende prøve i faget idræt

Gældende regler

Undervisningen i 1.-9. klasse gives efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, inden for tre fagblokke, hvor idræt indgår i den praktiske/musiske fagblok og er obligatorisk på alle klassetrin. Der aflægges hverken prøve eller gives standpunktskarakterer i faget idræt. Der gives derimod en udtalelse mindst to gange om året på 8. og 9. klassetrin. Den sidste udtalelse skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 6.

Formålet med undervisningen i idræt er ifølge Fælles Mål, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner tilegner sig kundskaber og opnår færdigheder, der medfører kropslig og almen udvikling.

Den foreslåede ordning

For at styrke idrætsfagets status og øge elevernes faglige udbytte af undervisningen foreslås det, at faget idræt placeres i rækken af prøvefag, således at der kan gennemføres prøve i idræt for elever på 9. klassetrin. Prøven i idræt tilføjes rækken af udtræksfag, således at det samlede antal prøver, som den enkelte elev skal aflægge, forbliver uændret.

Den udtalelse, der i dag gives i faget idræt, erstattes fremover af standpunktskarakterer i faget.

Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et oplæg, som danner grundlag for en mundtlig/praktisk prøve. Ved prøven skal eleverne gennem oplæg, dialog og praktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber og færdigheder i faget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28.

2.2.4. Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver

Gældende regler

Hver elev skal i dag i 9. klasse efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, som aflægges som bundne prøver. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som fastsættes ved udtrækning efter undervisningsministerens bestemmelse inden for henholdsvis fagblokken humanistiske fag og fagblokken naturfag.

Inden for fagblokken humanistiske fag er engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tysk/fransk prøvefag til udtræk. Inden for fagblokken naturfag er biologi, geografi og mundtlig matematik til udtræk.

De afsluttende prøver i folkeskolen, der finder sted ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, betegnes i dag som folkeskolens afgangsprøver.

Skolen udfærdiger afgangsbevis, for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere, om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer, om den sidste udtalelse i faget idræt, samt om bedømmelse af eleven i forbindelse med prøverne, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 7.

Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave, der er nævnt i folkeskolelovens § 13, stk. 7, påføres afgangsbeviset, ligesom eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene også kan påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at folkeskolens afgangsprøver skifter navn til 9.-klasseprøver for at tydeliggøre, at prøverne ikke skal ses som afslutningen på elevens uddannelsesforløb. Samtidig harmoniseres betegnelserne for prøverne på henholdsvis 9. og 10. klassetrin, idet prøverne som afslutning på 10. klasse allerede betegnes 10.-klasseprøver.

Det foreslås i forlængelse heraf, at afgangsbeviset ændrer navn, således at det fremover benævnes bevis og knyttes til det klassetrin, i forlængelse af hvilket beviset udstedes. Med forslaget tydeliggøres det, at beviset ikke er afslutningen på elevens samlede uddannelsesforløb, men en dokumentation for gennemført undervisning, prøver, opgaver m.v. efter henholdsvis 7., 8., 9. eller 10. klasse.

Det foreslås, at et bevis, der udstedes for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere - ud over de vurderinger m.v., som allerede i dag kan påføres eller vedhæftes afgangsbeviset - kan suppleres med yderligere oplysninger, således at en elev kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset. Formålet er at tydeliggøre anerkendelsen af elevernes læring og kompetencer uden for den almene fagrække til brug for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kan fx dreje sig om kurser i forskellige fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag, førstehjælp mv.

Det foreslås endvidere, at beviset fremover skal indeholde oplysninger om den senest givne standpunktskarakter i faget idræt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26-32.

2.3. Forældreansvar

Gældende regler

Elever og forældre skal ifølge folkeskolens formålsparagraf samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om samarbejdet mellem skole og hjem.

Den foreslåede ordning

Det er vigtigt, at formålet med skole-hjem-samarbejdet står klart for både lærere, pædagoger og forældre. I de tilfælde, hvor skole-hjem-samarbejdet mellem skolens undervisende personale og forældrene fungerer mindre godt, er det gensidigt præget af uklarheder og implicitte og usagte forhold. Såvel det undervisende personale som forældre bærer dermed en del af ansvaret for, at skole-hjem-samarbejdet fejler. Det kan betyde, at forældrene bliver utrygge og usikre på deres rolle i skolen, og det kan medføre gradvis vigende deltagelse i samarbejdet fra forældrenes side. Og der er tegn på, at jo ældre eleverne bliver, jo vanskeligere bliver skole-hjem-samarbejdet. Et dalende engagement fra forældrenes side vanskeliggør dermed sikringen af et velfungerende fællesskab.

Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang. Og forældrenes deltagelse skal bygge på et ejerskab til, en forståelse for og en accept af formålet med samarbejdet.

Det foreslås, at det præciseres i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 90.

2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen

Gældende regler

Folkeskoleloven stiller i § 28, stk. 1, i dag krav om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag inden for folkeskolens fagkreds (faglærere), jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. De pågældende kan ikke tillægges generel undervisningskompetence og kan kun undervise i det eller de fag, som de særlige kvalifikationer relaterer til. En pædagoguddannet med særlige faglige kvalifikationer inden for et skolefagligt område vil således kunne tillægges undervisningskompetence i et særligt fag, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældendes kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne undervise i det/de konkrete fag.

Børnehaveklassens undervisning skal efter folkeskolelovens § 29 varetages af pædagoguddannede medarbejdere. De pædagoguddannede undervisere i børnehaveklassen er organiseret i Danmarks Lærerforening, hvor stillingsbetegnelsen er 'børnehaveklasseleder'. Denne stillingsbetegnelse er almindelig anvendt.

For at styrke sammenhængen mellem undervisningen i børnehaveklassen og grundskolens første klasser kan såvel læreruddannede som pædagoguddannede undervise fra børnehaveklasse til og med 2. klasse i forbindelse med den samordnede indskoling, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 3. På denne måde kan de samme voksne følge børnene i det første år af skoleforløbet. Ved årgangsdelte skoler skal undervisningen i det samordnede forløb varetages både af børnehaveklasseledere (med pædagoguddannelse) og lærere. Ved ikke-årgangsdelte skoler - det drejer sig her om små skoler med ikke over 150 elever - kan undervisningen om nødvendigt gennemføres af den pædagoguddannede alene eller af den læreruddannede alene. Den samordnede indskoling forudsætter en vis balance i omfanget af på den ene side børnehaveklasselederens undervisning af elever i 1. og 2. klasse og på den anden side lærernes undervisning af børnehaveklassebørnene.

Siden det i 1984 blev muligt at oprette skolefritidsordninger under skolens ledelse, har nogle skoler og kommuner inddraget skolefritidsordningens medarbejdere i skolens undervisning med assisterende funktioner i forhold til lærerens undervisning. Her har skolepædagogen/undervisningsassistenten især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form af supplerende støtte og praktisk instruktion. De pædagoguddannede er særligt relevante i forhold til eleverne på de yngste klassetrin, der tillige er målgruppe for skolens skolefritidsordning. Der er dog intet til hinder for, at de pædagoguddannede tillige kan varetage støttende og assisterende opgaver i undervisningen på de ældre klassetrin.

Folkeskoleloven indeholder ingen kompetencekrav til medarbejdere, der indgår med støttende og assisterende opgaver i forhold til lærernes undervisning.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forskellige medarbejdergrupper skal kunne varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag.

Det vil efter forslaget fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner.

På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver.

I indskolingen vil pædagoguddannede efter forslaget kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene i forhold til pædagogernes kompetencer), jf. pkt. 2.4.1.

Der ændres ikke ved, at pædagoguddannede undervisere i børnehaveklassen som hidtil ansættes som børnehaveklasseledere. Det forudsættes, at øvrige pædagoguddannede ansættes på en så fleksibel måde, at de inden for deres samlede ansættelsesforhold fortsat kan varetage det pædagogiske arbejde i skolefritidsordningen, de øvrige opgaver, som de hidtil har varetaget i folkeskolen, samt de opgaver, som det efter lovforslaget bliver muligt at tillægge pædagoger.

Det bemærkes, at kvalifikationskravene til skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse, ligeledes ophæves i forbindelse med dette lovforslags ikrafttræden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65-70.

2.4.1. Nærmere om permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene

Forsøg med skolestart

For at give mulighed for bedre indholdsmæssig sammenhæng i de yngste skolebørns samlede skoledag, der for flertallet af børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse både omfatter undervisning og aktiviteter i skolefritidsordning har undervisningsministeren dispenseret fra uddannelseskravene i forbindelse med forsøg med skolestart. Hermed kan de læreruddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader i forhold til undervisningen række ud over den samordnede indskoling. I skolestartforsøgene har pædagoguddannede i et vist omfang kunnet varetage undervisningsopgaver fra 1.-3. klassetrin i samarbejde med lærerne.

Rambøll har foretaget en evaluering af forsøg med skolestart. Resultaterne af evalueringen foreligger i rapporten Evaluering af forsøg med skolestart fra juni 2012. Rapporten blev offentliggjort i september 2012. Evalueringen viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes. Evalueringen viser bl.a., at lærer-pædagog-samarbejdet gør en positiv forskel på kvaliteten af skole-hjem-samarbejdet, øget inklusion af elever med særlige behov og forudsætninger, elevernes forudsætninger for læring i form af forbedret undervisningsmiljø og elevernes sociale og personlige udvikling, inklusive trivsel.

Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.

Pædagogernes rolle varierer alt efter, hvilke fag og opgaver de deltager i. Evalueringen tyder på, at pædagoger primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturfaglige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner hjælper pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte.

Der er indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar og i højere grad varetager (dele af) undervisningen i de praktiske/musiske fag. Der er tilsvarende indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar, når der forekommer mere praksisorienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis, det vil sige hvor de pædagoguddannedes professionskompetencer bliver bragt i spil. Varetagelse af sådanne selvstændige undervisningsopgaver forudsætter, at pædagogerne tillægges undervisningskompetence via en lovændring.

Den foreslåede ordning

Som led i forslaget om en længere og mere varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler foreslås det, at pædagoger tildeles undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved får lærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse.

Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som 1.-3. klasse. Det forudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

Det bemærkes, at der ligeledes inddrages pædagogisk personale og andre relevante medarbejdere i planlægning og afviklingen af læringsaktiviteterne i den understøttende undervisning. Dette samarbejde mellem lærere, pædagoger og andet personale reguleres særskilt, jf. det anførte herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 69.

2.5. Mål om fuld kompetencedækning

Gældende regler

Folkeskoleloven stiller i § 28, stk. 1, krav om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise enkelte fag inden for folkeskolens fagkreds (faglærere), jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2. Der stilles i dag ikke krav om, at en lærer skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de konkrete fag, læreren underviser i.

Den foreslåede ordning

For bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole, skal den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger styrkes. Lærerne skal have undervisningskompetence - svarende til linjefag - i de fag, de underviser i. Lærere, som har en faglig fordybelse i faget, vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet.

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning foreslås med nærværende lovforslag indskrevet i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.

Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både som efteruddannelse i regi af professionshøjskoler og universiteter, og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv.

Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. I forlængelse af lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område etableres der et forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling. På folkeskoleområdet inviteres parterne til at deltage i et partsudvalg, der skal udarbejde pejlemærker for udmøntningen af den 1 mia. kr., der er afsat i perioden 2014-2020 til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 79.

2.6. Regelforenklinger

Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Folkeskolen skal i højere grad styres efter fælles mål og mindre efter regler og procedurekrav. På den baggrund gennemføres der med dette lovforslag en række regelforenklinger.

2.6.1. Enklere styring af timetal

Gældende regler

Den gældende timetalsmodel for grundskolen indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetal for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin samt vejledende timetal for 1.-9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 16.

Minimumstimetallene er det antal undervisningstimer, kommunerne og skolerne mindst skal tilbyde, hvori også ligger en forpligtelse til at gennemføre de tilbudte timer. Minimumstimetallene fastsættes inden for den humanistiske, den naturfaglige og den praktiske/musiske fagblok og for klassens tid for tre klassetrin ad gangen (indskoling, mellemtrin og udskoling). Endvidere er der minimumstimetal for fagene dansk og matematik for 1.-3. klassetrin og for faget historie for 4.-6. klassetrin. Basistimetallet er det mindste antal årlige undervisningstimer, hvert klassetrin skal have. De vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som Undervisningsministeriet anbefaler for det enkelte fag på hvert enkelt klassetrin, og som ligger til grund for de Fælles Mål, dvs. de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene.

Der føres statsligt tilsyn med overholdelsen af minimumstimetallene.

Den foreslåede ordning

Timetalsmodellen opleves af mange kommuner og skoleledere som bureaukratisk og uforholdsmæssigt tidskrævende at administrere, og det foreslås derfor at forenkle den.

Det foreslås, at der fastsættes et samlet årligt minimumstimetal for undervisningstimerne i fagene for hvert af klassetrinene 1.-9. Dette årlige minimumstimetal for hvert enkelt klassetrin træder i stedet for minimumstimetallene for hver af de tre fagblokke for tre klassetrin ad gangen, og minimumstimetallene skal fremover ikke længere opgøres for tre, men kun for ét år ad gangen. Der er herefter ikke længere behov for at operere med basistimetal for 1.-9. klassetrin.

Det foreslås, at der fastsattes minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk, matematik og historie. Det fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin.

Der ligger en betydelig, administrativ forenkling af timetalsmodellen i, at minimumstimetallene ikke længere skal opgøres for tre, men kun for ét år ad gangen. Afskaffelse af minimumstimetallene for hver fagblok vil desuden lette kommunernes og skolernes arbejde med timeplanlægning og give skolerne mulighed for at tilrettelægge skemaet ud fra skolens praksis fx i forhold til at undervise på tværs af fagene og ud fra elevernes konkrete behov.

Det gældende minimumstimetal for undervisningen i børnehaveklassen på 600 timer videreføres uændret som minimumstimetal for undervisningen i børnehaveklassens obligatoriske temaer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35.

2.6.2. Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid i indskolingen

Gældende regler

Der er i dag i folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., et loft over det daglige undervisningstimetal for børnehaveklassen og 1.-3. klasse på syv timer, bortset fra ved særlige arrangementer.

Den foreslåede ordning

Loftet over timetallet i indskolingen på syv timer erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer, jf. det anførte ovenfor om indførelse af en længere og mere varieret skoledag i afsnit 2.1. Kommuner og skoler kan ansøge Undervisningsministeriet om godkendelse fra denne regel. Godkendelse gives af pædagogiske grunde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33.

2.6.3. Fælles ledelse

Gældende regler

Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hvert sit skoledistrikt, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter indstilling fra skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsen beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har fælles leder og fælles bestyrelse (samdrift). Det er en betingelse, at der er tale om små skoler, jf. folkeskolelovens § 24 a.

Små skoler er defineret som små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.

Undervisningsministeren har godkendt forsøg med fælles ledelse med flere større skoler, fælles ledelse af folkeskole/kommunalt dagtilbud, integrerede biblioteker og samdrift af 10. klassecenter og ungdomsskole i en række kommuner. Forsøgsdispensationerne er givet i forbindelse med En skole i bevægelse, udfordringsretten og frikommuneforsøget.

Den foreslåede ordning

For at give kommunerne større frihed til at etablere fælles ledelse mellem flere folkeskoler og mellem folkeskoler og dagtilbud og fritidshjem foreslås definitionen af små skoler ændret. Ved små skoler forstås fremover skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Kravet om, at skolerne skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.

Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse skal ikke længere træffes efter indstilling fra henholdsvis skolebestyrelser og forældrebestyrelser. Kommunalbestyrelsen skal fremover indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsen forud for sin beslutning om fælles ledelse. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af bestyrelsernes udtalelse.

Som noget nyt indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere fælles ledelse for en folkeskole og en ungdomsskole.

Forenklingsforslagene indebærer, at kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens skole-væsen på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget frihed til at samle skoler under fælles ledelse, hvor skolerne bevares som særskilte institutioner med hver sit skoledistrikt, indebærer, at der kan opnås besparelser på driften ved at samle administrationen af flere små skoler under én overordnet leder samtidig med, at der er undervisningstilbud i lokalområdet. En øget frihed til at etablere samdrift mellem skoler og henholdsvis dagtilbud, fritidshjem og ungdomsskoler giver bedre muligheder for samarbejde på tværs af tilbuddene. Det forbedrer mulighederne for at skabe en pædagogisk og læringsmæssig sammenhæng i børnenes hverdag på hele børne- og ungeområdet. Der kan udvikles både institutionelle og pædagogiske fællesskaber, som bl.a. kan medvirke til, at det enkelte barns behov sikres på tværs af de forskellige institutioner, herunder i forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 55-59 og 103, og § 2, nr. 4, 6 og 10.

2.6.4. Skolebestyrelser

Gældende regler

Ved hver skole skal der efter folkeskolelovens § 42 oprettes en skolebestyrelse, der består af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsen kan invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for disse. Herudover kan kredsen af mødedeltagere ikke udvides.

Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt alle valgbare og stemmeberettigede forældre på skolen, og hvervet som forældrerepræsentant er borgerligt ombud. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilladelse til, at en forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen.

Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt 4 år gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år.

Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, hvilket er udmøntet i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, som indeholder regler om proceduren for valg af forældrerepræsentanter, valgret og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen m.v.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsen skal fortsat bestå af et flertal af forældrerepræsentanter, og der skal fortsat vælges repræsentanter for medarbejdere og elever. Hvis en skole har undervisning på flere afdelinger, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der vælges mindst én forældrerepræsentant og mindst én elevrepræsentant for hver afdeling. Hvis flere folkeskoler har fælles bestyrelse, skal der vælges repræsentanter fra alle de deltagende skoler.

Det bliver muligt at tilbyde to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Derved sikres yderligere lokal forankring af folkeskolen, og samarbejdet i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes.

Kompetencen til at fastsætte regler for, hvordan valget til skolebestyrelsen skal ske, overføres fra Undervisningsministeriet til kommunalbestyrelserne, således at kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for, hvordan valget skal ske efter godkendelse af skolebestyrelserne i kommunen. De lokalt fastsatte regler om skolebestyrelsesvalg kan efter lokale ønsker og behov offentliggøres på kommunernes og skolernes hjemmesider. Undervisningsministeren vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte nogle mere generelle regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt muligheden for fritagelse fra hvervet som forældrerepræsentant m.v. Hvervet som forældrerepræsentant vil ikke længere være et borgerligt ombud, og det er hensigten, at reglerne om fritagelse fra hvervet som forældrerepræsentant forenkles.

Kommunalbestyrelsen får mulighed for at træffe beslutning om, at valgperioden for forældrevalgte skole-bestyrelsesmedlemmer på skoler og afdelinger med klassetrin fra 7. klasse skal være to år i stedet for fire år.

Kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at skolefritidsordningens leder samt eventuelle ledere fra en skoles afdeling kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen får ligeledes mulighed for at beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81-87.

2.6.5. Afdelingselevråd

Gældende regler

Elever på skoler, som har 5. eller højere klassetrin, har efter folkeskolelovens § 46, stk. 2, ret til at danne et elevråd. Eleverne udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed, dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elever på skoler med afdelingsstruktur også får ret til at danne et elevråd på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 98.

2.6.6. Kommunalt udviklede valgfag

Gældende regler

Kommunerne har pligt til at tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin valgfagsundervisning svarende til 120 undervisningstimer årligt og kan vælge at tilbyde et antal af de fag, der er nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 2, og de fag, der er nævnt i bekendtgørelsen om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5. Derudover kan kommunerne efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, tilbyde praktisk og kunstnerisk betonede fag, som kommunen selv kan udforme.

Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunernes adgang til selv at udforme valgfag udvides, sådan at den gældende begrænsning om, at fagene skal være praktisk og kunstnerisk betonede, bortfalder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

2.6.7. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig

Gældende regler

Ved hver skole dannes efter folkeskolelovens § 46, stk. 1, et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Den foreslåede ordning

Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 97.

2.6.8. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen

Gældende regler

Efter de gældende regler i folkeskolelovens § 18, stk. 5, påhviler det skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Det forudsættes i den forbindelse, at klasselæreren koordinerer arbejdet vedrørende klassen både i forhold til skolens ledelse og de øvrige lærere og personalegrupper på skolen, hvilket bl.a. fremgår af lærernes arbejdstidsaftale. Derudover har klasselæreren den særlige opgave at skulle samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Hertil tillægges klasselærerens fag et antal årlige undervisningstimer.

Den foreslåede ordning

Hver klasse skal forsat have en klasselærer, men det foreslås, at skolerne skal have større frihed til at fastlægge, hvordan organiseringen og ansvaret er placeret for løsningen af opgaven som klasselærer. Det foreslås, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne.

Bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen af opgaven, udgår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40.

2.6.9. Holddannelse

Gældende regler

Undervisningen kan på alle klassetrin organiseres i hold. De gældende holddannelsesregler indeholder imidlertid en række begrænsninger. De væsentligste begrænsninger består i, at elever på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), jf. folkeskolelovens § 25, stk. 6. Derudover kan holddannelse på baggrund af den løbende evaluering af de enkelte elever, som skolerne skal lave efter folkeskolelovens § 13, stk. 2, tidligst ske efter skoleårets begyndelse, og for børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan holddannelse kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun finde sted i forbindelse med kortere kurser, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4 og 5.

Den foreslåede ordning

Holddannelsesreglerne foreslås ændret ved, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), foreslås ophævet for 4.-10. klassetrin. Der tilføjes en bestemmelse om, at eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse.

Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på 8.-10. klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse.

Reglerne for 8.-10. klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vil være omfattet af de samme regler.

Med lovforslaget forpligtes skolebestyrelsen til at fastlægge principper for holddannelse.

Samlet set er der tale om såvel en lempelse som en opstramning - en lempelse i forhold til omfanget af holddannelse på 4.-10. klassetrin, og en opstramning i forhold til betingelserne for brugen af holddannelse på 8.-10. klassetrin i forhold til mulighederne for niveaudeling. I forhold til 7. klassetrin vil der være tale om en lempelse af mulighederne for brug af holddannelse på baggrund af fagligt niveau.

Endvidere sker der en lempelse af 50 pct.-reglen i forhold til indskolingen.

Med henblik på at vurdere effekten af forskellige initiativer i reformen gennemføres en række evalueringer. Som led heri gennemføres en evaluering af skolernes brug af holddannelse, herunder udviklingen i skolernes brug af holddannelse på baggrund af fagligt niveau og betydningen for elevernes tilknytning til stamklassen. Evalueringen vil have et særskilt fokus på at undersøge, om bestemmelsen om, at eleverne skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, følges, og at lempelsen af holddannelsesreglerne ikke medfører store klasser ad bagvejen.

De foreslåede regler ændrer ikke ved, at undervisningsdifferentiering som bærende princip ikke alene kan tilgodeses via holddannelse, og at arbejdet med mål og evaluering er væsentligt.

Den understøttende undervisning vil ikke være omfattet af holddannelsesregler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 62.

2.7. Rådet for Børns Læring

Gældende regler

Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet) har til opgave at følge og vurdere samt rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og ungdomsskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere skolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, jf. folkeskolelovens § 57.

Rådet består af 21 medlemmer, som er udpeget af undervisningsministeren efter indstilling fra 17 organisationer og råd med interesser på folkeskoleområdet. Rådet ledes af et formandskab bestående af tre til fem personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen, som er udpeget af undervisningsministeren. Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand. Formandskabet består i dag af fem medlemmer, som ud over formanden består af to skoleledere og to forskere. Formandskabet og størstedelen af rådets øvrige medlemmer udpeges for tre år ad gangen, jf. folkeskolelovens § 57 a.

Den foreslåede ordning

Der er behov for at se børnenes læring fra 0-16 år i en sammenhæng. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes lyst til at lære, og der skal være en mere glidende overgang mellem dagtilbud og folkeskole.

Det foreslås derfor, at det nuværende Skoleråd udvides med repræsentanter for dagtilbudsområdet og benævnes Rådet for Børns Læring. Herved samles de børne- og ungdomsinstitutioner inden for normalområdet, som kommunerne har ansvar for, i et samlet råd.

Samtidig foreslås antallet af medlemmer i rådet reduceret fra 21 til 17 medlemmer, hvorved alle organisationer fremover alene vil være repræsenteret ved ét medlem, ligesom visse organisationers/råds repræsentation i rådet ophæves.

Det er tanken, at der i folketingssamlingen 2013/2014 fremsættes lovforslag om oprettelse af et nyt Råd for Ungdomsuddannelser. For fortsat at sikre fokus på også at skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser, vil Rådet for Børns Læring på sigt kunne udvides med et medlem indstillet af det kommende Råd for Ungdomsuddannelser. En sådan udvidelse vil ske ved lovændring.

Rådet for Børns Læring skal fortsat være uafhængigt og ledes af et formandskab på fem til syv personer, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud og folkeskolen. Det bemærkes, at det er undervisningsministeren, der vurderer, hvor mange medlemmer af formandskabet, der er behov for, på tidspunktet for udpegningen. Formandskabets medlemmer udpeges af undervisningsministeren. De medlemmer af formandskabet, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud, udpeges efter høring af social-, børne- og integrationsministeren.

Rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet. Social-, Børne- og Integrationsministeriet inddrages for så vidt angår emner på Social-, Børne- og Integrationsministeriets ressortområde.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 105-114.

2.8. Lovforslagets indhold på ungdomsskoleområdet

2.8.1. Samarbejde om eleverne med folkeskolen

Gældende regler

Ungdomsskoleloven indeholder ingen nærmere regler om samarbejdet med folkeskolen om enkelte eller grupper af elever, som først og fremmest opfylder deres undervisningspligt ved deltagelse i undervisningen i folkeskolen.

Den foreslåede ordning

Som en del af de tiltag, der skal bidrage til, at folkeskolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund, foreslås det, at ungdomsskolen - ligesom folkeskolen - forpligtes til at indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler.

Som led i dette samarbejde kan folkeskoleskolelederen endvidere konkret give tilladelse til, at en elev i folkeskolen delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen inden for folkeskolens fagrække. Som følge heraf indføres der i ungdomsskoleloven hjemmel til, at ungdomsskolen kan tage imod sådanne elever på 7.-10. klassetrin. Derudover præciseres det, at ungdomsskolen kan under-vise elever i folkeskolen i valgfag og 2. fremmedsprog på 7.-10. klasse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3.

2.8.2. Fælles ledelse

Gældende regler

Der er ikke mulighed for at etablere fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole under de gældende regler. I forbindelse med initiativerne udfordringsretten og frikommuneforsøget har undervisningsministeren dog godkendt forsøg med fælles ledelse og samdrift af 10. klassecenter og ungdomsskole i en række kommuner.

Den foreslåede ordning

Som led i regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan træffe beslutning om fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole.

Reglerne i folkeskoleloven og i ungdomsskoleloven vil fortsat gælde for de folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse. Etablering af fælles ledelse ændrer således ikke på kommunens forpligtelser og muligheder i forhold til at iværksætte aktiviteter efter ungdomsskoleloven i øvrigt.

Forenklingsforslaget indebærer, at kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens skolevæsen på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. En øget frihed til at etablere fælles ledelse mellem folkeskoler og ungdomsskoler giver desuden bedre muligheder for samarbejde på tværs mellem folkeskolen og de tilbud, der findes i ungdomsskolen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, 6 og 10.

2.8.3. Ungdomsskolens bestyrelse

Gældende regler

Ved hver ungdomsskole oprettes efter ungdomsskolelovens § 7 en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer. I ungdomsskolebestyrelsen skal der være repræsentanter for kommunalbestyrelsen, organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejdere ved ungdomsskolen og elever ved ungdomsskolen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.

Den foreslåede ordning

Aarhus Kommune har i en fireårig periode fået godkendt forsøg med henblik på selv at beslutte en anden sammensætning af ungdomsskolebestyrelserne samt til at valgperioden kunne være 2 år, bl.a. for nemmere at kunne rekruttere medlemmer til bestyrelsen fra private virksomheder, frivillige organisationer mv.

Som følge af de positive erfaringer fra forsøget i Aarhus Kommune foreslås det, at kommunalbestyrelsen får kompetence til at træffe beslutning om antallet af medlemmer i ungdomsskolebestyrelsen, dog med et minimum på 7 medlemmer som i de gældende regler. For at give kommunalbestyrelsen mere indflydelse på ungdomsskolebestyrelsens sammensætning, foreslås det desuden som en regelforenkling, at det fremover skal være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om den vil være repræsenteret i bestyrelsen.

Endelig fastsættes det udtrykkeligt, at undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsen også omfatter regler om valgperiodens længde. Dette sker med henblik på, at der skal fastsætte nye regler der kan give større handlerum for kommunerne.

Forslaget indebærer en forenkling af de nuværende regler og en styrkelse af den lokale beslutningskompetence i kommunerne i forhold til ungdomsskolernes styring og ledelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6-9.

2.9. Lovforslagets indhold på musikskoleområdet

Med indførelsen af den længere skoledag er det bl.a. hensigten, at folkeskolen i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund, herunder i form af samarbejde med den kommunale musikskole. Folkeskolerne forpligtes med nærværende lovforslag til at søge at indgå i sådanne samarbejder, og tilsvarende forpligtes musikskolerne ved en ændring af musikloven til samarbejde med folkeskolerne. Samarbejdet kan såvel være generelt som konkret i forhold til enkelte elever, der ønsker at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole inden for folkeskolens undervisningstid. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for såvel folkeskolernes og musikskolernes samarbejde.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

2.10. Lovforslagets betydning for frie skoler

Undervisningen i frie skoler vil også fremover skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, og lov om frie kostskoler § 2, stk. 1. Der vil som hidtil ikke blive stillet krav om anvendelse af bestemte pædagogiske metoder - herunder om at give understøttende undervisning, som foreslås indført i folkeskolen, jf. afsnit 2.1.2 - eller om, at undervisningen i henseende til fagopdeling, ugentligt timetal osv. organiseres på samme måde som i folkeskolen.

Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6.

2.11. Lovforslagets betydning for udbud af kommunale fritids- og klubtilbud

Med indførelsen af en længere og mere varieret skoledag vil folkeskolens elever få et mindre pasningsbehovet, fordi de får senere fri fra skole.

Efter de gældende regler i dagtilbudsloven har kommunerne pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud (forsyningsforpligtelsen). Denne forpligtelse gælder i forhold til alle kommunens børn.

Med lovforslaget foreslås forsyningsforpligtelsen tilpasset, således at kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

For så vidt angår frie grundskoler bemærkes det, at frie grundskoler selv kan oprette skolefritidsordninger med statsligt tilskud. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at de frie grundskoler principielt vil have de samme økonomiske muligheder for at forlænge skoledagen som de kommunale folkeskoler som følge af en stigning i det statslige driftstilskud til frie grundskoler.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet der herved indføres en længere skoledag for såvel piger som drenge.

I de fleste undersøgelser af elevernes faglige kompetencer konkluderes det, at piger klarer sig bedre end drenge. Et af de seneste eksempler herpå i internationalt sammenhæng er PIRLS-undersøgelsen fra 2011.

En dansk/norsk undersøgelse viser, at lærerne vurderer, at dette hænger sammen med forskellen på drenge og pigers motivation og arbejdsindsats i skolen (Nordahl, T., A-K. Sunnevåg, A.M. Aasen, og A. Kostøl (2010): Uligheder og variationer - Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland).

Det fremgår endvidere af undersøgelsens konklusioner, at drenge ser ud til at blive motiveret af konkurrence og udfordringer. Ønsket om at være de bedste bidrager imidlertid også til, at en del drenge undgår at forsøge af frygt for at mislykkes. Det vil sige, at drenge nemmere end piger eksternaliserer og kaster skylden på andre ting, når der er noget, som de ikke mestrer. Enkelte drenge udvikler selvødelæggende strategier i skolen som fx ikke at gøre skolearbejdet, skabe uro og indtage klovneroller, eller sigte for højt eller for lavt. Disse fund peger på en tendens til, at pigers motiver passer bedre til dagens skoles organisering, indhold og metoder, end drenges motiver gør.

Undersøgelsens resultater om betydningen af skolens organisering understøttes af PISA-ERA 2009, der er en undersøgelse af elektronisk læsning, som typisk har en noget anden karakter end traditionel læsning, hvor der læses fra den ene ende til den anden. Undersøgelsen viser bl.a., at forskellen mellem drenge og piger er væsentlig mindre, når det drejer sig om elektronisk læsning. I samme undersøgelse tilkendegiver flere drenge end piger, at de er i stand til at lave en præsentation på computer, særligt når der spørges, om de kan udarbejde en multimediepræsentation, hvor der indgår lyd, billeder og video.

Drengene i skolen er således langt mere motiverede og yder en større arbejdsindsats, når undervisningen og arbejdet foregår elektronisk og/eller skal udmunde i multimedieprodukter. Med udgangspunkt i ovennævnte undersøgelse fra Nordahl m.fl. må det endvidere forventes, at især drengenes motivation i skolen vil kunne forbedres med andre nye og mere varierede undervisningsformer.

Dette lovforslag sikrer, at eleverne i folkeskolen skal have en længere og mere varieret skoledag ikke blot med øget undervisningstid, men også med nye og mere varierede undervisningsformer. Med lovforslaget gives der således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en anden karakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning. Om disse andre undervisnings- og arbejdsformer er der forskningsmæssige indikationer for at antage, at de vil forbedre især drengenes motivation og arbejdsindsats i skolen og dermed også deres faglige resultater.

På den baggrund har forslaget efter Undervisningsministeriets opfattelse positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene i folkeskolen. Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder flere elementer med udgiftsmæssige konsekvenser for både stat og kommuner, herunder i forbindelse med indførelse af en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt vedrørende indførelse af få klare mål og regelforenklinger.

En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

Elevernes timetal fastsættes og opgøres som hidtil for hvert skoleår i hele klokketimer uden pauser. Med forslaget vil en skoleuge inkl. pauser i undervisningen komme til at bestå af mindst 30 timer fra børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer fra 4.-6. klasse og 35 timer fra 7.-9. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen.

I dag er der i børnehaveklassen et minimumstimetal på 600 årligt, og fra 1.-9. klasse er der i alt et vejledende timetal på 7.470. Hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9. klasse omfatter herved som udgangspunkt 8.070 hele klokketimers undervisning. Med forslaget bliver der minimumstimetal for hvert enkelt klassetrin, og der tilføres i alt 420 flere fagopdelte undervisningstimer. Det samlede fagopdelte undervisningstimetal fra 1.-9. klasse omfatter herefter som minimum 7.890 klokketimer, og fra børnehaveklasse til 9. klasse bliver der i alt 8.490 undervisningstimer.

Den nye tid til understøttende undervisning udgør differencen mellem minimumstimetallet for den fagopdelte undervisning og minimumstimetallet for skoledagens længde. Ekskl. pauser vil den understøttende undervisning i alt fra børnehaveklasse til 9. klasse udgøre 2.114 hele timer.

Det samlede timetal fra børnehaveklasse til 9. klasse vil herefter ekskl. pauser udgøre 10.604 hele timers fagopdelt undervisning og understøttende undervisning.

Reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer.

Den længere og mere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende personaleressourcer og forudsætter en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en anderledes anvendelse af det pædagogiske personale fra skolefritidsordning og fritidsklub i dele af den længere skoledag. Fastlæggelsen af lærernes undervisningsopgaver vil skulle ske efter en kommunalpolitisk prioritering og en konkret ledelsesvurdering i de enkelte kommuner og på den enkelte skole ud fra en række hensyn, herunder den enkelte lærers erfaring, kompetencer og ønsker, skolens samlede undervisningsbehov samt skolens behov for løsning af øvrige opgaver.

Regeringen og KL er som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2014 enige om, at de nuværende lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger mv. vil kunne varetage de ekstra timer og den nye tid til understøttende undervisning. Med reformen omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser ca. 2 klokketimer mere om ugen. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Ressourceforbrug og personaleanvendelse besluttes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler.

Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klub-tilbud. Personaleressourcer vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret.

Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene, pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen om klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, og der skabes udvidede muligheder for fælles ledelse mv. Enkelte af disse forslag vil dog først indgå i et lovforslag, der forventes fremsat senere i indeværende folketingssamling.

De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står overfor lokalt. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer.

Frie grundskoler

Reformens udgiftsmæssige ændringer for folkeskolen har på to måder tilskudsmæssige konsekvenser for de frie grundskoler, idet det statslige driftstilskud til undervisning fastsættes på baggrund af de regnskabsførte kommunale folkeskoleudgifter pr. elev tre år før finansåret.

For det første betyder de merudgifter i folkeskolen, der ligger til grund for kompensationen til kommunerne på 204 mio. kr. i 2014 og den varige kompensation på 407 mio. kr. fra 2015, at tilskudsgrundlaget forøges, og dermed forøges også driftstilskuddet pr. elev, der udgør 71 pct. af folkeskoleudgifterne pr. elev. Herved vil også det kommunale bidrag pr. elev, der udgør 90 pct. af driftstilskuddet, blive forøget.

Da det ordinære driftstilskud til de frie grundskolers undervisning fastsættes på baggrund af regnskabstallet tre år forud for finansåret, vil forøgelsen af dette tilskud først få virkning fra skoleåret 2017/18, hvilket tilsvarende gælder for det kommunale bidrag. For at ligestille de frie grundskoler med folkeskolen vil det ordinære driftstilskud fra 2014 midlertidigt blive forøget med et ekstra tilskud svarende til de kompenserede folkeskoleudgifter, og samtidig vil bidragsprocenten midlertidigt blive forøget til 91 pct. af det ordinære driftstilskud til undervisning, indtil de kompenserede udgifter til folkeskolen slår igennem i det ordinære driftstilskud fra 2017.

Det øgede statslige tilskud til skolerne udgør ca. 23 mio. kr. i 2014, og helårseffekten er fra 2015 ca. 47 mio. kr. Da den øgede kommunale bidragsbetaling fra 2015 udgør ca. 42 mio. kr., bliver den statslige nettoudgift ca. 5 mio. kr. De øgede udgifter til kommunale bidrag er indeholdt i kompensationen til kommunerne.

For det andet vil også den udgiftsændring i kommunerne, hvor der overføres midler fra SFO mv. til folkeskolen, betyde, at statens tilskud til de frie grundskolers undervisning stiger med tre års forsinkelse. Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage højde herfor i tilskuddene til de frie grundskoler før i 2017, idet det relativt lave undervisningstilskud indtil da vil blive modsvaret af et tilsvarende højt SFO-tilskud.

Fra 2017, når undervisningstilskuddet forøges, vil SFO-tilskuddet blive reduceret tilsvarende. Dvs. at fordelingen af de statslige tilskud til de frie grundskoler på undervisning og skolefritidsordning først fra 2017 vil blive tilpasset på samme måde som udgiftsændringerne i kommunerne. På tilsvarende måde vil de kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler først blive ændret fra 2017 ved nedsættelse af SFO-bidraget og tilsvarende forøgelse af bidraget til undervisningstilskud. Disse ændringer vil således være udgiftsneutrale.

Tilsammen vil tilskuddene til de frie grundskolers undervisning og skolefritidsordning altså være upåvirkede af den ændrede fordeling af kommunernes udgifter mellem folkeskole og skolefritidsordning m.v., og da skolerne frit kan disponere over modtagne tilskud, er der ikke behov for at ændre fordelingen mellem undervisningstilskud og SFO-tilskud, før den ændrede udgiftsfordeling i kommunerne slår igennem i driftstilskuddet til de frie grundskolers undervisning fra 2017.

Samlet betyder ovenstående ændringer, at de frie grundskoler fra skoleåret 2014/15 vil have de tilskudsmæssige forudsætninger for at realisere et tilbud, der står mål med indholdet af folkeskolereformen.

Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere

Som led i reformen gennemføres et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Det gælder først og fremmest et efteruddannelsesprogram for lærere og pædagoger og en udvikling af lærer- og pædagoguddannelserne samt midler til øget anvendelse af it i undervisningen. Samlet er der afsat i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Der udmøntes heraf 834 mio. kr. i kommunerne, der fordeles på baggrund af antallet af elever i kommunerne, og 166 mio. kr. til afledte statslige taxameterudgifter mv. Endvidere afsættes i alt 60 mio. kr. i årene 2013-15 til styrket efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. af ledere, herunder skoleledere og forvaltningschefer.

Samlede udgiftskonsekvenser for stat og kommuner

For stat og kommuner vil der blive en samlet merudgift på 479 mio. kr. som varigt merudgiftsniveau fra 2020 fordelt med 407 mio. kr. i kommunerne og 72 mio. kr. i staten. Udgifterne finansieres af afsatte midler på finanslovforslaget for 2014. De kommunale udgifter kompenseres over bloktilskuddet.

For kommunerne vil merudgifterne bestå af afledte overheadudgifter, undervisningstillæg mv. i folkeskolen og øget betaling af bidrag til staten for elever i frie grundskoler svarende til i alt 407 mio. kr. Herudover kompenseres kommunerne for omstillingsudgifter ved implementering af reformen med de i alt 1.800 mio. kr., der blev aftalt i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2014.

De statslige udgifter er indbudgetteret på finanslovforslaget for 2014, og de kommunale udgifter er kompenseret over bloktilskuddet, jf. aktstykke nr. 125 af 28. juni 2013. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgeren.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været i høring hos:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskole-forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt., slås det fast, at undervisningen i grundskolen fremover består af undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt en ny tid til understøttende undervisning.

Folkeskolens obligatoriske fag og emner fremgår af folkeskolelovens § 5 om den obligatoriske fagrække, § 7 om de obligatoriske emner, § 9 om valgfag, og § 11 om undervisningen i børnehaveklassens seks obligatoriske temaer. Den nye tid til understøttende undervisning er reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Med den foreslåede bestemmelse introduceres den understøttende undervisning i folkeskoleloven.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 35, hvorefter undervisningstiden opgøres i klokketimer ekskl. pauser.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren ved fastsættelse af særlige regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand har mulighed for at fravige de foreslåede regler i § 14 b, stk. 1, om undervisningstiden, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., om loftet over undervisningstiden, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. For så vidt angår henvisningen til folkeskolelovens § 16, der ikke videreføres, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Det er hensigten, at konsekvenserne af den ændrede hjemmel udmøntes i specialundervisningsbekendtgørelsen efter samme principper, som de gældende regler i bekendtgørelsen bygger på.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 1. pkt., skal kommunens folkeskoler indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musik-skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner.

Med bestemmelsen forpligtes folkeskolerne til at søge indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af selvejende institutioner, private foreninger og organisationer.

De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte samtlige folkeskolens mål indenfor de enkelte fag og emner, hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopgaver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner. Dette kan fx ske ved en generel introduktion til forskellige idrætsformer i indskolingen i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Skolens samarbejde med kulturlivet kan eksempelvis være med museer, kunsthaller, scenekunstinstitutioner, biblioteker og orkestre i lokalområdet, eventuelt ved at skolen kan anvende skoletjenesternes undervisningstilbud. Skoletjenesterne udvikler, tilrettelægger og gennemfører i samarbejde med kulturinstitutioner undervisningstilbud med det mål at udnytte den pædagogiske værdi, der er i kulturinstitutionernes særlige læringsrum. For så vidt angår folkeskolens samarbejde med kunst- og kulturskoler henvises til under-visningsinstitutioner, som tilbyder undervisning inden for kunstfagene, men hvortil der ikke er tilknyttet en musikskole. Dette kan eksempelvis være billedskoler. For så vidt angår musik- og kulturskoler omfatter henvisningen til kunst- og kulturskoler den del af musik- og kulturskolevirksomheden, der ikke henhører til musikskolen.

Skolens samarbejde med folkeoplysnings-, idræts- og foreningslivet kan introducere eleverne til aktiviteter i lokalsamfundet ved gennemførelse af kortere eller længere kurser eller forløb inden for den enkelte forenings virke. Fx kunne en lokal idrætsforening afvikle et undervisningsforløb for udvalgte klassetrin inden for foreningens konkrete idrætsgren/-grene, eller ved at den lokalhistoriske forening deltager i forløb om lokalområdet i historietimerne.

Skolens samarbejde med lokalsamfundets fritidshjem og klubber omhandler ligeledes elevernes fritidsliv, som i højere grad vil kunne inddrages i først og fremmest den understøttende undervisning. I fritidshjem og klubber tilbydes der således en række aktiviteter fx i form af musik, idræt og forskellige former for håndværk, som vil kunne bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag om emner.

Ligeledes skal kommunens folkeskoler efter den foreslåede bestemmelse indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner.

Dermed skal folkeskolerne søge at indgå i samarbejder med ungdoms- og musikskoler. Samtidig forpligtes også de kommunale eller kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler i den for dem gældende lovgivning til at søge at indgå i samarbejder med de lokale folkeskoler, hvorved der også her er tale om en gensidig forpligtelse til at samarbejde. Det fremgår således af lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter der foreslås en ny bestemmelse i § 3 b, stk. 3, i lov om musik, at de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler forpligtes til at indgå i samarbejder med kommunens folkeskoler. Ligeledes fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved der foreslås en ny bestemmelse i ungdomsskolelovens § 2, stk. 3, at de kommunale ungdomsskoler indgår i samarbejder med de lokale skoler.

For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen efter musiklovens § 3 a samt bekendtgørelse om musikskoler kapitel 1 om opgaver og formål, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte. Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag.

Musik- og kulturskoler er kun omfattet af kravet om gensidigt samarbejde for så vidt angår deres musikskoleundervisning. Der stilles ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Denne undervisning er alene omfattet af folkeskolens forpligtelse til at søge at indgå samarbejde med kunst- og kulturskolerne.

Samarbejdet med ungdomsskoler kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskolelovens § 3 skal eller kan omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Samarbejdet kan omfatte kurser i form af kortere eller længere forløb inden for et fag eller et stofområde. Det bemærkes, at ungdomsskoleloven som udgangspunkt omfatter elever i aldersgruppen 14-18 år, hvorfor samarbejder med ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til udskolingselever. Kommunalbestyrelsen kan dog efter ungdomsskolelovens § 2, stk. 2, beslutte, at også unge under 14 år kan optages i ungdomsskolen. Dette kunne eksempelvis være for skoletrætte elever, der gennem ungdomsskolens tilbud kan få skabt en bedre sammenhæng mellem skolen og deres egne interesser, ligesom ungdomsskolens medarbejdere kan indgå i forløb inden for deres særlige kompetencer. Det bemærkes endvidere, at samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole efter de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 22, stk. 7, og 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 53 og 71, ikke er omfattet heraf, idet det for disse tilfælde er særskilt reguleret, at denne type af samarbejder kan etableres fra 7. klassetrin.

Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., præciseres det, at kommunalbestyrelsen som led heri skal fastlægge mål og rammer for skolernes samarbejder med såvel kultur- og foreningslivet som for samarbejder med musik- og ungdomsskoler, og at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Dette foreslås ligeledes anført i folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 6, og § 44, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 77 og 88, om henholdsvis kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens opgaver.

Der opstilles ikke nærmere krav til kommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer, idet samarbejder af den karakter, som den foreslåede bestemmelse omfatter, må antages at være meget afhængig af de lokale muligheder samt ønsker og behov.

Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.

Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3. Samarbejdet skal udformes, så ungdoms- og musikskolerne fortsat kan opfylde de ansvarsforpligtelser, som gør sig gældende overfor disses elever.

Det bemærkes, at der med de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 8 og 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 71, er givet adgang til yderligere samarbejde om enkeltelever mellem folkeskoler på den ene side og ungdomsskoler, musikskoler og idrætsforeninger på den anden, idet elever efter en konkret vurdering vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved at følge forløb heri.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i den foreslåede § 3, stk. 4, nævnte samarbejder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den under-støttende undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver.

Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og de principper, som skolebestyrelsen evt. måtte have fastsat for samarbejdet. I forhold til andre end ansatte ved kommunens skolevæsen finder uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ikke anvendelse.

Det vil efter en konkret vurdering kunne være aktuelt at lade andre end ansatte ved kommunens skole-væsen varetage relevante undervisningsopgaver alene, hvis der gennemføres forløb med kulturlivet eller foreningslivet. Der vil ligeledes kunne være relevant at inddrage personale ved klubber og selvejende fritidshjem i undervisningsforløb på skolen. Det kan endvidere være relevant i tilfælde, hvor en skole ønsker at overlade svømmeundervisningen til undervisere, der er ansat i den lokale svømmehal/-klub.

Det påhviler dog fortsat skolens leder i alle tilfælde - og i særdeleshed for så vidt angår svømning - at sikre, at de fornødne sikkerhedskrav er opfyldt, og at den person, der varetager undervisningsopgaver, besidder tilstrækkelige kvalifikationer hertil. Hvis undervisningen er henlagt til faciliteter uden for skolen, påhviler det ligeledes skolelederen at sikre fornødent tilsyn med elevernes færden, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden samt Fælles Mål for faget idræt.

Skolelederen kan i denne situation opfylde sin forpligtelse bl.a. ved forudgående instruktion af den eller de personer, der skal varetage undervisningsopgaver, herunder særligt i forhold til opgaver, hvor der stilles særlige krav. Skolelederen kan endvidere stikprøvevis selv eller ved en stedfortræder være til stede, hvis der er tale om længerevarende forløb. Derudover kan det være hensigtsmæssigt med opfølgning og evaluering af helt eller delvist gennemførte forløb - både i forhold til undervisere og elever.

Med den foreslåede bestemmelse gives der alene adgang til at overlade faktisk forvaltningsvirksomhed til fx en forening i forbindelse med samarbejderne. Det betyder, at skolelederen ikke kan delegere adgangen til at træffe afgørelser, fx vedrørende de enkelte elevers opfyldelse af undervisningspligten til personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen. Personer, der ikke er ansat ved skolevæsnet kan således alene træffe foranstaltninger i forhold til eleverne, som er nødvendige af hensyn til tilsynet med eleverne.

Til nr. 5

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, det vil sige når barnet er 4 år og 10 måneder.

I henhold til lovens § 55, stk. 1, har Undervisningsministeriet gennem tiden godkendt udvidede skolefritidsordninger, hvor der kan optages børn allerede fra det fyldte 3. år. Det er en betingelse, at der er tale om små skoler eller afdelinger, hvorved forstås skoler eller afdelinger med normalt ikke over 150 elever.

Som følge af forslaget om forenkling af reglerne om samdrift af skoler og dagtilbud og fritidshjem, hvor definitionen på små skoler ændres fra skoler og afdelinger med normalt ikke over 150 elever til ikke over 300 elever, foreslås det med bestemmelsen i § 3, stk. 7, 2. pkt., at der gives kommunalbestyrelsen hjemmel til at beslutte, at der ved skoler med normalt ikke over 150 elever kan etableres udvidet skolefritidsordning, hvor børn kan optages fra det fyldte 3. år. Kravet om, at der skal indhentes en formel godkendelse fra undervisningsministeren, opretholdes også.

Der er fra regeringens side ikke nogen forventninger om, at kommunerne skal gøre brug af udvidet skole-fritidsordning i videre omfang end hidtil. Der er fortsat tale om en mulighed, som kommunerne kan gøre brug af, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at lokale prioriteringer, ønsker og behov taler for det.

Det foreslås udtrykkeligt præciseret, at bestemmelsen også gælder for små afdelinger. Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været fortolket således, at de finder analog anvendelse på små afdelinger af en skole, jf. herom også bemærkningerne til § 24 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.

Til nr. 6, 15, 50, 51, 63, 64 og 76

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ophævelse af folkeskolelovens § 5, stk. 4, om fransk som tilbudsfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, skal eleverne fremover have engelsk på 1.-9. klassetrin.

Formålet med ændringen er at styrke elevernes beherskelse af engelsk og i den forbindelse ikke mindst udnytte, at eleverne i stigende grad stifter bekendtskab med engelsk gennem forskellige medier på et tidligt tidspunkt i deres liv, hvilket giver gode muligheder for at tage udgangspunkt i elevernes erfaringer med engelsk. Med ændringen udvides fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det nuværende vejledende timetal med det, der svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin.

Om antallet af undervisningstimer til engelsk henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Det foreslås, at der ikke fastsættes overgangsbestemmelser for så vidt angår elever, der påbegynder 2. eller højere klassetrin i skoleåret 2014/15. Det betyder, at disse elever skal undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen også for elever på disse klassetrin skal tilrettelægges således, at den leder hen mod de slutmål, der er gældende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det tilføjes, at forslaget om fremrykning af engelsk til 1. klasse ikke ændrer på, at undervisningssproget i folkeskolen fortsat er dansk. Forslaget giver således ikke mulighed for at etablere internationale grundskoletilbud med fx engelsk som undervisningssprog.

Til nr. 8

For at styrke undervisningen i tysk eller fransk foreslås det med bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, at tilbudsfaget tysk eller fransk (2. fremmedsprog) fremrykkes fra 7. klassetrin til 5. klassetrin og gøres obligatorisk.

Ved valg af 2. fremmedsprog på skoler, der både tilbyder tysk og fransk, binder eleven sig ved sit valg for resten af skoleforløbet. Elever vil således ikke senere i skoleforløbet kunne vælge om. I tilfælde, hvor elever, der er blevet undervist i fransk som 2. fremmedsprog, flytter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i fransk - enten på denne skole eller en nærliggende skole - må skolen tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig for, at eleven kan følge undervisningen i tysk på det pågældende klassetrin.

Det bemærkes, at skolelederen efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, har mulighed for at fritage elever fra 2. fremmedsprog, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Om antallet af undervisningstimer til 2. fremmedsprog henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 9

Det foreslås, at der med ændringen af bestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, oprettes et nyt fag, som benævnes håndværk og design, der skal erstatte fagene sløjd og håndarbejde.

Ved at samle sløjd og håndarbejde i ét fag får håndværket mere sammenhæng, synlighed og relevans for eleverne. Samtidig er koblingen mellem teori, praksis og anvendelsesorientering helt afgørende for elevernes læring. Håndværk og design skal bidrage til at skærpe elevernes interesse for mulighederne i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der kombinerer håndværk med design. Med forslaget om det nye fag lægges der vægt på at sikre en modernisering og styrkelse af de håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer hos eleverne.

Fagets mål skal understøtte en proces, hvor der arbejdes fra idé til færdigt produkt, og hvor eleverne bliver i stand til at arbejde med forskellige håndværksteknikker og materialer. Eleverne skal ligeledes lære at frembringe konkrete produkter, der tager udgangspunkt i deres dagligdag og skolens omverden. Håndværk, teknikker og materialekendskab prioriteres i undervisningsforløbene. Fagets mål skal understøtte, at under-visningen planlægges, så der sker en progression med fokus på håndværksmæssige teknikker i begyndelsen af et forløb og et stigende fokus på design senere i forløbet. Dermed har eleverne bedre faglige forudsætninger for at tænke design og arbejdsprocesser sammen. Designprocessen bygger som udgangspunkt på håndværksteknikker og materialekendskab. Fagets mål skal endvidere sætte fokus på, hvordan evnen til fx at få idéer, udføre et håndværk, gennemføre en hel designproces og blive inspireret af det omkringliggende samfund er vigtige elementer i forhold til innovation og entrepenørskab. Faget skal afspejle, at kombinationen mellem kreativitet og håndværk, er vigtige redskaber på fremtidens arbejdsmarked.

For at give kommunerne og skolerne mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter til at undervise i håndværk og design, vil det først være obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/2017. Skolerne vil dog kunne vælge at udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 4.

Hjemkundskabsfaget er i dag meget bredt, og der er på baggrund af fagets timetal behov for en forenkling af fagets mål og en modernisering af fagets didaktik. I dag har faget hjemkundskab vægt på sundhed, kultur, æstetik, livskvalitet, samfund, ressourcer, miljø og etik. Med forslaget om at ændre navn fra hjemkundskab til madkundskab lægges der øget vægt på viden og færdigheder i forbindelse med mad og madlavning. Råvarer og mad vil være udgangspunktet for fagets aktiviteter, og fagets mål ændres med henblik på at afspejle dette.

Arbejdet med mål for fagene indgår i den revision af Fælles Mål og udvikling af fagene, som forligs-kredsen bag folkeskoleloven er nået til enighed om. Undervisningsministeren fastsætter efter folkeskolelovens § 10, stk. 1, trinmål og slutmål for fagene.

Prøverne i fagene ændrer ligeledes navn, jf. den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31, og indhold i overensstemmelse med de ændrede mål.

Til nr. 10

For at styrke undervisningen i tysk eller fransk foreslås det, at tilbudsfaget tysk eller fransk fremrykkes fra 7. klassetrin til 5. klassetrin og gøres obligatorisk, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, 1. pkt., gives skolelederen mulighed for efter samråd med forældrene og elevens lærere samt eventuel inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning at bestemme, at en elev fra 7. klassetrin kan blive fritaget for tyske eller fransk (2. fremmedsprog), hvis skolelederen skønner, at det vil være det fagligt bedste for eleven.

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i givet fald bidrage til afklaring af, om den pågældende elev har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde en ungdomsuddannelse, jf. vejledningslovens § 2 g, og dermed, om det må forventes at få betydning for elevens fremtidige uddannelse, om eleven fritages for 2. fremmedsprog.

Målgruppen for fritagelsen er elever med faglige udfordringer, som har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i 2. fremmedsprog og samtidig vurderes at få større udbytte af at bruge undervisningstiden på faglig støtte i de øvrige fag.

Med ændringen af 2. fremmedsprog til at være et obligatorisk fag vurderes det, at der ikke længere er behov for at kunne opfylde retskravet for optagelse på de gymnasiale uddannelser gennem valgfagsundervisning i tysk eller fransk. Dette skyldes, at det fremover alene vil være elever med faglige vanskeligheder, der på 7. klassetrin fritages fra undervisning i 2. fremmedsprog, og da påbegyndelsen af valgfagsundervisningen samtidig fremrykkes til 7. klassetrin, forventes der ikke fremover at være elever, som ikke har haft undervisning i 2. fremmedsprog, men har gennemført valgfagsundervisning i tysk eller fransk afsluttet med prøve. Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, 2. pkt., skal kommunen stille relevant undervisning til rådighed for de elever, der fritages for 2. fremmedsprog, i den tid, der er afsat hertil.

Til nr. 11

Bestemmelsen om muligheden for som alternativ for den enkelte elev at tilbyde undervisning i fransk som tilbudsfag i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin foreslås ophævet som følge af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 3, og ophævelse af folkeskolelovens § 5, stk. 4, om tysk og fransk som tilbudsfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 6, der bliver stk. 5, indebærer, at skolelederen efter samråd med elevens forældre kan fravige det foreslåede loft over den samlede undervisningstiden i den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, for enkeltelever, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt. i § 5, stk. 6, fremover stk. 5. Det er en forudsætning herfor, at dette vil være til elevens bedste.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 7, 3. pkt. , som bliver stk. 6, 3. pkt., indebærer, at undervisningsministeren ved fastsættelse af særlige regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og modersmålsundervisning til børn af EU/EØS-borgere har mulighed for at fravige de foreslåede regler i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., om loftet over den samlede undervisningstid.

Det foreslåede loft over undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., gælder for alle klassetrin. Det vil især på mellemtrinnet og i udskolingen kunne vanskeliggøre, at der inden for loftet på gennemsnitligt 35 timer om ugen er plads til særskilt undervisning i dansk som andetsprog. Derfor gives der med bestemmelsen mulighed for, at undervisningsministeren ved fastsættelsen af regler om undervisningen i dansk som andetsprog kan fravige bestemmelsen i § 14 b, stk. 2, 1. pkt.

Det er hensigten, at konsekvenserne af den ændrede hjemmel udmøntes i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Det bemærkes, at bemyndigelsen til at fravige timetallet i forbindelse med modersmålsundervisning, der ikke er anvendt i dag, ikke tænkes anvendt fremover, da modersmålsundervisning tilrettelægges som undervisning i fritiden.

For så vidt angår den ophævede henvisning til folkeskolelovens § 16 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 16

Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, moderniseres valgfagsrækken for 7.-9. klassetrin.

Med tilføjelsen af tysk i rækken af valgfag nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1, fjernes den særskilte regulering af kommunernes udbud af tysk som valgfag, således at kommunerne er stillet frit i valget af, i hvilket omfang de ønsker at tilbyde tysk og fransk som valgfag ud over den obligatoriske undervisning i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog. Det bemærkes, at elever, der har tysk som 2. fremmedsprog ikke også kan vælge tysk som valgfag, da målene for fagene er de samme. Tilsvarende for så vidt angår fransk. Samtidig ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 2, om kommunernes adgang til at tilbyde tysk til elever, der har modtaget tilbud om undervisning i fransk som tilbudsfag.

Tilføjelsen af spansk og almindelige indvandrersprog har baggrund i den ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede ophævelse af bemyndigelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 5, til undervisningsministeren til at fastsætte regler om yderligere valgfag. Bemyndigelsen er udmøntet i en bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli 2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, der giver mulighed for at oprette valgfagene spansk, hverdagsfransk, hverdagstysk, almindelige indvandrersprog og edb. Hverdagsfransk og hverdags-tyskoprettes i dag kun i meget begrænset omfang og foreslås derfor ikke videreført i lighed med valgfaget edb, der fremstår forældet i en nutidig kontekst. De to resterende fag, spansk og almindelige indvandrersprog, foreslås indskrevet i § 9, stk. 1.

Ændringerne af de eksisterende valgfag sløjd, håndarbejde og hjemkundskab er konsekvensændringer i forhold til forslaget i § 1, nr. 9, hvorefter fagene sløjd og håndarbejde erstattes af et nyt fag, der benævnes håndværk og design, ligesom faget hjemkundskab ændrer indhold og samtidig ændrer navn til madkundskab.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige forløb, bortset fra hånd-værk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som forløb på op til tre år.

I dag er langt de fleste valgfag som udgangspunkt 1-årige, hvilket vil sige at eleverne vælger faget for et år ad gangen og de faglige mål er sat med udgangspunkt i et års undervisning med det vejledende timetal. Undtagelsen herfor er tysk og fransk som valgfag, der løber over begge de klassetrin, på hvilke der i dag tilbydes undervisning i valgfag, og således vælges af eleverne på 8. klassetrin og planlægges med faglige mål og progression baseret på to års undervisning.

Med den foreslåede § 9, stk. 2, udtrykkeliggøres det 1-årige udgangspunkt for undervisningen i alle valgfag med undtagelse af håndværk og design, madkundskab, tysk og fransk, der vil være flerårige. Tysk og fransk vil også fremover skulle tilrettelægges som forløb, der strækker sig over alle de år, der tilbydes valgfag i. Med fremrykningen af valgfagsundervisningen til at begynde på 7. klassetrin betyder dette, at tysk og fransk som valgfag fremover tilrettelægges over tre år. For så vidt angår håndværk og design samt madkundskab vurderes det af hensyn til fagenes status som prøvefag mest hensigtsmæssigt, at valgfagsundervisning i disse fag tilrettelægges over tre år. Fælles Mål for valgfagsundervisningen for de flerårige fag vil blive tilpasset hertil.

Kommunerne vil have mulighed for at udbyde valgfag over længere forløb end udgangspunktet, således at undervisning i håndværk og design samt madkundskab tilrettelægges som 3-årigt forløb og valgfag, der normalt er 1-årige, udbydes over tro eller tre år. Dette kan fx være relevant i forbindelse med tilrettelæggelse af udskolingslinjer, hvor en del af den indholdsmæssige toning kan ske gennem valgfag tilknyttet linjen gennem hele udskolingen, således at eleverne ved valg af en bestemt linje binder sig til et bestemt valgfag for tre år.

Til nr. 17

Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, foreslås det, at en række af de valgfag, som i forvejen i kan udbydes til elever i 10. klasse efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, og som der i forvejen er udarbejdet Fælles Mål for, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag. Det drejer sig om de valgfag, der er nævnt i folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, bl.a. produktudvikling og formgivning samt iværksætter.

Med den foreslåede affattelse af § 9, stk. 6, åbnes der for, at kommunerne kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag ud over dem, der kan tilbydes i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 1 og 5, selv om der ikke er tale om praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed udvides kommunernes adgang til at udbyde valgfag i forhold til de hidtidigt gældende regler. Kommunen vil med ændringen både kunne tilbyde valgfagsundervisning i fag, der indgår i den obligatoriske fagrække, jf. § 5, stk. 2, samt i fag, der ligger ud over de i § 9, stk. 1 og 5, nævnte, uanset om faget har en praktisk eller kunstnerisk karakter eller ej, fx astronomi eller russisk. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 18

For at styrke undervisningen og elevernes motivation foreslås det i § 9, stk. 7, 1. pkt., at eleverne gives større valgfrihed i forhold til undervisningens indhold ved at give dem mulighed for at vælge fag, der ligger ud over folkeskolens obligatoriske fagrække.

Undervisningen i valgfag skal styrkes ved, at valgfag indføres allerede fra 7. klassetrin. Da det samtidig foreslås, at tilbudsfaget tysk eller fransk gøres til et obligatorisk fag (2. fremmedsprog), jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at tilbudsfag udgår af § 9, stk. 7, som alternativ til valgfag. Dermed gøres det obligatorisk for eleverne at vælge mindst et valgfag på 7.-9. klassetrin.

Elever på 7.-9. klassetrin har også mulighed for frivilligt at vælge mere end et valgfag. Det bemærkes, at for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag, gælder det foreslåede loft over den samlede undervisningstid ikke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Til nr. 19

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 8, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens beskrivelse af mål og indhold for fagene. Bemyndigelsen gives med henblik på, at Undervisningsministeriet som led i arbejdet med præciseringen og forenklingen af Fælles Mål udarbejder et koncept for etableringen af nye valgfag i kommunerne. Det vil være i form af standarder for, hvordan mål og indhold for faget skal beskrives, som kommunerne skal følge ved indførelsen af andre valgfag end dem, der er fastlagt i loven (kommunale valgfag). Herved sikres det, at kommunerne gennemgår en række overvejelser i forbindelse med etableringen af nye valgfag, herunder formål, faglig progression, muligheder for praktisk gennemførsel m.v.

Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om andre fag og emner end de i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nævnte, som kommunerne kan tilbyde som valgfag, udgår. Med den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 9, stk. 1, indsættes de valgfag, fra den eksisterende bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli 2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, som stadig vurderes at have relevans, dvs. spansk og almindelige indvandrersprog.

Til nr. 20 og 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved tysk tilføjes rækken af valgfag nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1.

Til nr. 22 og 73

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 61, hvorved folkeskolelovens § 25, stk. 3-6, om holddannelse ophæves, idet der foreslås indført en ny bestemmelse om holddannelse i § 25 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 62.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 11, idet tysk og fransk efter lovforslaget gøres obligatorisk, hvorfor der ikke fremover vil blive tale om valg af fag. Afgørelsen om evt. fritagelse fra tysk og fransk som 2. fremmedsprog træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 24

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., erstattes den udtalelse, der gives i faget idræt to gange om året, og som viser elevens faglige standpunkt, af standpunktskarakterer. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter der indføres en prøve til udtræk i faget idræt.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, de såkaldte prøvefag, sker ved hjælp af standpunktskarakterer.

Faget idræt indgår ikke i dag som et prøvefag i § 14, stk. 1-3, men indgår som et obligatorisk fag for alle elever på 1.- 9. klassetrin. På 10. klassetrin indgår idræt som et tilbudsfag.

Bedømmelsen af elevernes standpunkter i faget idræt sker i dag i form af en udtalelse, der gives mindst to gange om året med henblik på at dokumentere elevens faglige standpunkt, jf. § 13, stk. 6. Efter § 13, stk. 6, 4. pkt., skal den sidste udtalelse i faget idræt gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.

Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., erstattes den nuværende bedømmelse i faget idræt, som sker i form af en udtalelse, med en bedømmelse, der sker i form af standpunktskarakterer. Indførelse af standpunktskarakterer i faget idræt sker som følge af, at der indføres en prøve i faget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Formålet er at styrke fagets status og give både eleven og læreren et redskab til at kunne vise elevens faglige udbytte og progression i faget.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 13, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter faget idræt fremover bliver et prøvefag.

Den udtalelse, der i dag gives i medfør af folkeskolelovens § 13, stk. 6, to gange årligt fra og med 8. klassetrin, foreslås afskaffet, i og med at der indføres prøve og standpunktskarakterer i faget.

Til nr. 26

Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 9, om udfærdigelse af afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere.

Bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 9, foreslås erstattet af to nye bestemmelser, således at det i § 13, stk. 9, fastsættes, hvilke oplysninger der altid skal fremgå af et bevis, mens det i § 13, stk. 10, angives, hvilke typer af oplysninger elever kan vælge at få påført eller vedhæftet beviset. Det er hensigten, at de to nye bestemmelser skal tydeliggøre, at et bevis består af flere typer af oplysninger, hvoraf nogle er obligatoriske, og andre er valgfri.

Det foreslås med § 13, stk. 9, at et bevis som hidtil skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om bedømmelse i forbindelse med prøverne, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 1-3.

Efter forslaget skal beviset ikke længere indeholde oplysning om den sidste udtalelse i faget idræt, men i stedet om den senest givne standpunktskarakter i faget, samt om bedømmelsen i forbindelse med prøven i faget idræt, der indføres med lovforslagets § 1, nr. 28.

Det foreslås med § 13, stk. 10, at eleven på samme måde som i dag efter eget valg skal kunne vælge, at en skriftlig udtalelse, en karakter for den obligatoriske projektopgave, en eventuel bedømmelse af den frie opgave samt eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene påføres eller vedhæftes beviset. Herudover kan eleven som noget nyt vælge at få suppleret beviset med oplysninger om gennemførte fag og kurser i ungdomsskoleregi, således at eleverne fremover kan vælge, at oplysninger om fag og kurser som f.eks. fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag, førstehjælp m.v., herunder eventuelle skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset efter elevens ønske.

Forslaget indeholder endvidere en sproglig nyaffattelse af ordet afgangsbevis, således at det fremover betegnes bevis og knyttes til det klassetrin, i forbindelse med hvilket det udstedes. Beviset benævnes herefter 7.-klassebevis, 8.-klassebevis, 9.-klassebevis eller 10.-klassebevis.

Til nr. 27

Med de foreslåede ændringer ændres betegnelsen folkeskolens afgangsprøver til folkeskolens 9.-klasseprøver for at tydeliggøre, at folkeskolens prøver ikke skal betragtes som afslutningen på en uddannelse.

Dermed sker der endvidere en harmonisering af betegnelserne for folkeskolens prøver, idet den nye betegnelse sprogligt lægger sig op ad den betegnelse, der i dag anvendes for prøverne i 10. klasse (10.-klasseprøver).

Til nr. 28

Det foreslås, at faget idræt placeres i § 14, stk. 1,nr. 10, i rækken af prøvefag, således at der kan gennemføres prøve i idræt for elever på 9. klassetrin.

Prøven i idræt tilføjes rækken af udtræksfag, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 29, således at det samlede antal prøver, som den enkelte elev skal aflægge, forbliver uændret.

Det er hensigten, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde et oplæg, som danner grundlag for en mundtlig/praktisk prøve. Ved prøven skal eleverne gennem oplæg, dialog og praktiske øvelser demonstrere tilegnede kundskaber og færdigheder i faget.

De nærmere regler om den nye prøve i faget idræt vil i henhold til bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, blive indarbejdet i bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 om folkeskolens afsluttende prøver.

Derudover foretages en ændring i den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 10, som bliver nr. 11, idet tysk og fransk som 2. fremmedsprog efter lovforslagets § 1, nr. 8, ikke fremover vil være et tilbudsfag.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, hvorved der indføres prøve i faget idræt.

Til nr. 30

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 3. pkt., udtrækkes faget idræt som en del af den naturfaglige blok.

Ifølge de nuværende regler skal hver elev aflægge to prøver i dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt. Dette udgør de bundne prøver. Herudover skal hver elev aflægge to prøver, som bestemmes af undervisningsministeren ved udtræk blandt fagene skriftlig engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, matematik og tilbudsfagene tysk og fransk.

Efter forslaget tilføjes idræt til denne liste af udtræksfag og placeres sammen med fagblokken naturfag og kan således modsvare, at tysk og fransk henhører under den humanistiske blok.

I konsekvens af ændringen af tilbudsfagene tysk og fransk til obligatorisk 2. fremmedsprog under de humanistiske fag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, udgår den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 2, 3. pkt., om, at tilbudsfagene tysk eller fransk henhører under den humanistiske fagblok.

Til nr. 31

Da de to fag håndarbejde og sløjd udgår, ophører også de to fags prøver. Med den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., indføres i stedet det nye fag håndværk og design i prøverækken. Prøven i faget hjemkundskab ændres til en prøve i faget madkundskab. Det er hensigten, at bemyndigelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 4, skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om prøverne i fagene håndværk og design samt madkundskab.

Det bemærkes, at skolerne skal tilbyde undervisning i håndværk og design samt madkundskab som obligatorisk fag på 7. klassetrin, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 9, forslåedes ændring af § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, og samtidig udbyde fagene som valgfag. I tilfælde af, at en elev på 7. klassetrin modtager undervisning i et af fagene som både obligatorisk undervisning og valgfagsundervisning, må skolen tage hensyn hertil i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Til nr. 32

Forslaget er en konsekvens af, at den nuværende betegnelse afgangsbevis erstattes med ordet bevis i den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Den foreslåede betegnelse knyttes til det klassetrin, i forbindelse med hvilket, det udstedes. Et bevis, der udstedes til elever på 9. eller 10. klassetrin, vil således fremover betegnes 9.-klassebevis eller 10.-klassebevis.

Tilsvarende vil et bevis, der udstedes til en elev, der går ud af skolen efter 7. eller 8. klasse betegnes 7.-klassebevis eller 8.-klassebevis.

Til nr. 33

Til § 14 a

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 1, begynder skoleåret den 1. august. Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15.

Bestemmelsen har en konstaterende karakter og regulerer således ikke tidspunktet for elevernes første skoledag i et nyt skoleår. Dette tidspunkt fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. nærmere umiddelbart nedenfor.

Det bemærkes, at undervisningen normalt er placeret på ugens 5 første hverdage, jf. bemærkningerne til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15, i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003, jf. Folke-tingstidende, Tillæg A s. 2949, som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 2, 1. pkt., begynder elevernes sommerferie den sidste lørdag i juni. Det betyder, at fredagen før bliver sidste skoledag.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det anførte om sommerferiens begyndelsestidspunkt i § 7 i bekendtgørelse nr. 1143 af 8. december 2011 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 samt om begyndelsestidspunktet for elevernes sommerferie. Bekendtgørelsens § 7 er udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 15, 1. pkt., som herefter udgår, ligesom bekendtgørelsens § 7 bortfalder i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 a, stk. 2, 2. pkt., varer sommerferien indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter tidspunktet for elevernes skolestart efter sommerferien, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed. Idet kommunalbestyrelsen på et møde skal træffe beslutning om antallet af skoledage, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, vil tidspunktet for elevernes skolestart endvidere skulle fastlægges på et møde i kommunalbestyrelsen, og vil således ikke kunne delegeres til forvaltningen eller den enkelte skoleleder.

Til § 14 b

Med den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1, skal undervisningstiden tilrettelægges således, at den over et skoleår har en samlet varighed på mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Med bestemmelsen fastsættes en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have undervisning i ca. 40 uger om året i henholdsvis 30, 33 og 35 ugentlige timer i gennemsnit. Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

Den forlængede undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Det er skolens leder, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningstiden på den enkelte skole inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.

Skoledagen består fremover af tid til undervisning i folkeskolens fag og emner samt tid til understøttende undervisning, jf. også den ved § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt. Tiden fordeles mellem de to typer af undervisningstid således, at

- minimumstimetallene for folkeskolens fag, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, efterkommes,

- undervisning i grundskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, gennemføres,

- eleverne gives understøttende undervisning, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede bestemmelse i § 16 a,

- eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

- der indgår tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2,

- pauser (afbrydelser i undervisningen).

Det forhold, at der inden for undervisningstiden skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse, som er organiseret i overensstemmelse med den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, og således er frivillig for eleverne at deltage i, indebærer, at den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen er på mindst 1.120 timer om året, 1.200 timer om året og 1.320 timer om året. Det svarer til henholdsvis 28, 30 og 33 ugentlige timer i gennemsnit i 40 uger.

Der er ikke ud over det ovenfor anførte krav til fordelingen af den samlede undervisningstid på henholdsvis undervisning i folkeskolens fag og emner og understøttende undervisning. Det betyder, at skolelederen - inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper - afgør, hvordan eventuel resterende tid skal anvendes. Der er således intet til hinder for, at der lokalt arbejdes med et højere timetal end minimumstimetallet. Det kan ske ved at konvertere tiden til understøttende undervisning til undervisning i fagene eller som en udvidelse af skoledagen. Skoledagen kan dog ikke generelt udvides for så vidt angår udskolingen, i henhold til det foreslåede loft for undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., jf. nedenfor.

Det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af skoledage, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5. Der er således fortsat ikke i lovgivningen fastsat regler om antallet af skoledage. I praksis har antallet af skoledage dog ligesom før den gældende timetalsmodel fra 2003 langt de fleste steder været lige omkring 200 skoledage. Det vil formentlig også blive praksis fremover med et nyt minimumstimetal, men det afgørende er den foreslåede årsnorm samt de i § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede minimumstimetal.

Det bemærkes endvidere, at der ikke med lovforslaget foretages ændringer af folkeskolelovens § 53 om tiden for konfirmationsforberedelsen, hvorefter der skal tages højde for konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning. Det vil sige, at konfirmationsforberedelsen så vidt muligt fortsat skal lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvilket er mellem ca. kl. 8.00 og 16.00, og kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., må undervisningstidens samlede varighed ikke overstige 1.400 timer, svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer i 40 uger. Der sættes med bestemmelsen et loft over den årlige undervisningstid. Loftet vedrører ikke den enkelte skoledag eller skoleuge, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

I konsekvens af den foreslåede indførelse af dette loft foreslås loftet på syv timer for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin i den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 3, 2. pkt., ophævet.

For elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, kan undervisningsministeren fastsætte regler, hvorved såvel det samlede timetal i den foreslåede bestemmelse § 14 b, stk. 1, og loftet i den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1, pkt., kan fraviges, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af folkeskolelovens § 3, stk. 3. Denne bemyndigelse svarer til gældende ret i forhold til muligheden for at gøre undtagelse fra minimumstimetal og det eksisterende loft over undervisningstiden på de mindste klassetrin. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udmøntes i specialundervisningsbekendtgørelsen efter samme principper, som den gældende bemyndigelse er udmøntet efter.

For elever, der modtager supplerende undervisning efter folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 6, kan loftet i den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fraviges efter samråd med elevens forældre, hvis det er til elevens bedste, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede ændring af § 5, stk. 6.

For elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 7, kan undervisningsministeren fastsætte regler, hvorved loftet i den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 1, pkt., kan fraviges, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ændring af § 5, stk. 7, som bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Denne bemyndigelse svarer til gældende ret i forhold til muligheden for at gøre undtagelse det eksisterende loft over undervisningstiden på de mindste klassetrin. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udmøntes i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., kan undervisningstiden dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag.

Det foreslåede loft i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., har således karakter af et værn af eleverne og har den betydning, at elever-ne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet giver mulighed for. Det har en særlig betydning i forhold til valgfag, hvor eleverne kun er forpligtet til at vælge et valgfag, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 7, men kan vælge flere. Når elever på 7.-9. klassetrin frivilligt vælger mere end et valgfag, er der ikke behov for et sådant værn. Derfor gælder loftet over undervisningstidens samlede varighed ikke for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 3, præciseres det, at de i de foreslåede bestemmelser i § 14 b, stk. 1 og 2, nævnte timer opgøres i klokketimer. Pauser indgår - i modsætning til minimumstimetallene for undervisningen i fagene - i de foreslåede årsnormer.

Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at det gældende loft over undervisningstiden fraviges, hvis det sker i forbindelse med etablering af forsøg, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1. En række kommuner har i de senere år fået forsøgsdispensation fra folkeskoleloven og dermed mulighed for at organisere heldagsskole-tilbud, hvor eleverne får en længere sammenhængende undervisningsdag. Forsøgene med udvidelsen af undervisningstiden blev oprindeligt etableret på 12 skoler, fordelt over syv kommuner på tværs af landet. Tre af disse skoler er lukket, og yderligere et forsøg er afviklet. Forsøgene er således i skoleåret 2013/14 i gang på 8 skoler i 5 kommuner.

Heldagsskoler vil også med det foreslåede loft for undervisningstiden fremover kunne få behov for dispensation fra loftet for at kunne videreføre deres heldagsskoletilbud.

På den baggrund foreslås det i § 14 b, stk. 4, at undervisningsministeren for bestemte skoler på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning kan godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

Bestemmelsen giver adgang til, at undervisningsministeren kan give bestemte skoler adgang til, at overstige loftet på 1.400 timer, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det herved kan opnås væsentlige pædagogiske fordele, og i øvrigt på betingelse af, at omfanget og karakteren af undervisningen tilrettelægges henover skoledagen med respekt af elevernes alder og modenhed. Godkendelsen gives således, hvis der foreligger en pædagogisk begrundet ansøgning.

Et væsentligt mål med at overstige loftet over undervisningstiden skal være at give optimale muligheder for at tilrettelægge en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen, herunder at der gives muligheder for fysisk udfoldelse og afsættes tid til lektiehjælp for de elever, der har behov for støtte hertil. Disse særlige aktiviteter skal først og fremmest fremme indlæringsmæssige og pædagogiske formål, og det samlede pædagogiske tilbud skal betyde et kvalitetsmæssigt løft i børnenes dagligdag i henseende til deres udbytte af undervisningen og deres almindelige trivsel og sundhed.

Det bemærkes, at reglerne om holddannelse i den foreslåede bestemmelse i § 25 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 62, også skal gælde for heldagsskoler, der opnår dispensation til en længere skoleuge.

Til nr. 34

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Den foreslåede bestemmelse skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration.

Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele skoleåret, og som er eksklusiv pauser. Udgangspunktet er dog, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse med emneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Tilsvarende vil idrætsdage og temauger, der i vidt omfang inddrager bevægelse, kunne indgå i gennemsnittet med det antal minutter, som eleverne bevæger sig i.

Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag, kan opfyldes både i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt, og i forbindelse den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan således gennemføres på forskellige måder, nemlig som undervisning i faget idræt, som regulære motionsaktiviteter som fx løb, gymnastik, fitness, dans og boldspil, som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger, og som idræt, leg og bevægelse integreret i anden undervisning.

Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige klassetrin, men kan fx i løbet af en uge bestå af 2 lektioner idræt, motion og bevægelse som en del af den øvrige undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt motion og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til 1 lektion.

I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende motion og bevægelse både kunne varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det lokale foreningsliv.

Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig motion og bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale foreningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med idrætslivet kan supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, skal der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at tilbyde faglig støtte med henblik på at sikre, at eleverne får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier - dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen - medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, herunder fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesaktiviteter.

Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektiehjælp og faglig fordybelse inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, er det uanset de anførte timetal i den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1, frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, som gives inden for undervisningstiden, i henholdsvis 80 årlige timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, 120 årlige timer på 4.-6. klassetrin og 80 årlige timer på 7.-9. klassetrin. Den anførte årsnorm svarer til henholdsvis to, tre og to timer om ugen i gennemsnit i 40 uger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skolerne har pligt til at udbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i det nævnte antal timer. Det er imidlertid frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i dette tilbud. Af denne årsag skal lektiehjælp og faglig fordybelse placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med henholdsvis to, tre og to timer om ugen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvis tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse fravælges. Dermed er den obligatoriske del af elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i gennemsnit. De nævnte timetal opgøres i klokketimer og er inklusiv pauser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1, jf. § 14 b, stk. 3.

Det bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 6, at kravet om, at lektiehjælpen skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne, ikke finder anvendelse for skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede har etableret lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse.

Det forhold, at det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, betyder, at forældrene har mulighed for at til- og fravælge tilbuddet for deres barn på daglig basis uden forudgående advisering.

Det vil bero på en lokal beslutning at finde en hensigtsmæssig måde at organisere og tilrettelægge tilbuddet på, herunder ikke mindst i forhold til forældre til elever i indskolingen, hvor det formentlig normalt vil være hensigtsmæssigt at etablere en ordning med "kontrolleret fremmøde", ved hvilken det sikres, at eleverne kun må forlade skolens område efter nærmere aftale mellem skolen/skolefritidsordningen og forældrene - sådan som det allerede kendes i dag i forhold til fremmøde i skolefritidsordningen for elever i indskolingen.

Hvis forældrene fravælger tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse, vil det medføre en kortere skoledag for deres barn. Derfor foreslås det med bestemmelsen i § 15, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud for de elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, i de timer, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse pågår. Tilbuddet skal gives uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling.

Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens § 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældre krav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen, under forudsætning af, at der er plads i denne.

Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.

Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkræves yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoledag.

Til nr. 35

Det foreslås, at der fastsættes nye og enkle regler om undervisningstimetallene i folkeskolen.

De gældende regler om timetalsmodellen findes i folkeskolelovens § 16 og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse om undervisningstimetallene i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår.

Den gældende timetalsmodel for folkeskolen indeholder minimumstimetal for 1.-9. klassetrin, basistimetal for børnehaveklassen, 1.-9. klassetrin og 10. klassetrin, jf. herved folkeskolelovens §§ 19 b-19 d, samt vejledende timetal for 1.-9. klassetrin.

Der skal undervises i fagene på de klassetrin, som fremgår af folkeskolelovens § 5 om obligatoriske fag og tilbudsfag og af lovens § 9 om valgfag.

Minimumstimetallene er i dag det antal undervisningstimer, kommunerne og skolerne mindst skal tilbyde, hvori også ligger en forpligtelse til at gennemføre de tilbudte timer. Hensigten med minimumstimetallene er at styrke fagligheden ved at sikre et ensartet antal undervisningstimer i folkeskolen, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3, i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2949, som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003. Timetalsmodellen indebærer en forpligtelse til ikke alene at planlægge, men også til at gennemføre antallet af minimumstimer. Det er et element i kommunalbestyrelsens varetagelse af sit ansvar for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, og § 40, stk. 1, og i skolebestyrelsens tilsynsopgave efter lovens § 44, stk. 1, at påse, at de planlagte undervisningstimer gennemføres. Efter bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen skal der ikke alene i de kommunale kvalitetsrapporter indgå oplysninger om planlagte timer, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4, nr. 7, men også redegøres for, i hvilket omfang planlagte undervisningstimer bliver gennemført, og om omfanget af gennemførelse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, nr. 1.

Minimumstimetallene fastsættes i dag inden for den humanistiske, den naturfaglige og den praktiske/musiske fagblok samt for klassens tid for tre klassetrin ad gangen (indskoling, mellemtrin og udskoling). Ud over minimumstimetallene for fagblokkene for tre klassetrin ad gangen er der for at styrke fagligheden fastsat minimumstimetal for tre enkeltfag på visse klassetrin for tre år ad gangen. Det drejer sig om dansk på 1.-3. klassetrin, matematik på 1.-3. klassetrin og historie på 4.-6. klassetrin.

Basistimetallet er det mindste antal årlige undervisningstimer, hvert klassetrin, inkl. børnehaveklassen og 10. klasse, i dag skal have. Hensigten med basistimetallet er at begrænse mulighederne for, at antallet af undervisningstimer bliver meget forskelligt fra ét skoleår til det næste, dvs. for at undgå et særlig lavt antal undervisningstimer i det ene skoleår, som rettes op ved ekstra mange undervisningstimer det følgende skoleår.

De vejledende timetal er det antal undervisningstimer, som Undervisningsministeriet anbefaler for det enkelte fag på hvert enkelt klassetrin og for klassens tid. Det vejledende timetal ligger til grund for de Fælles Mål, dvs. de bindende trin- og slutmål for undervisningen i fagene. Kommunerne og skolerne er ikke forpligtede til at tilbyde de vejledende undervisningstimetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de Fælles Mål, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 30 af 22. januar 2003, samt til kravene til folkeskolens afgangsprøver.

I minimumstimetallene og de vejledende timetal indgår ikke undervisning efter § 5, stk. 5, i de obligatoriske fag og tilbudsfag på højere eller lavere klassetrin end de i lovens § 5, stk. 2, fastsatte, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 120 af 29. januar 2009, jf. Folketingstidende, Tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 486 af 11. maj 2010, hvoraf det fremgår, at sådan supplerende undervisning ligger ud over minimumstimetallene og de vejledende timetal.

I folkeskolelovens § 16, stk. 4, er det udtrykkeligt angivet, at timetalsmodellen ikke omfatter undervisning i fritiden efter lovens § 3, stk. 4.

I bestemmelsen i § 16, stk. 4, er det videre angivet, at supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever i eller uden for klassen, jf. § 5, stk. 6, jf. § 3 a, 1. pkt., eller undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning efter § 5, stk. 7, ikke omfattes af timetalsmodellen. Det har sammenhæng med, at timetalsmodellen regulerer omfanget af undervisningstimer til klassen, mens de forskellige former for supplerende undervisning og anden faglig støtte m.v. gives som ressourcer til eller på grund af enkeltelever.

Heller ikke specialpædagogisk støtte i eller uden for klassen (specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand), jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., til enkeltelever, der ikke går på en specialskole eller i en specialklasse, omfattes af timetalsmodellen.

Der er for elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder fastsat få undtagelser fra timetalsmodellen, der bortset herfra gælder fuldt ud også for disse elever, jf. nærmere bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Det drejer sig f.eks. om tilfælde, hvor det med forældrenes samtykke konstateres, at elevernes helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning, eller hvor eleverne midlertidigt modtager enkeltmandsundervisning.

Bestemmelser om undervisningstimetal i folkeskolelovgivningen opgøres som undervisningstimer á 60 minutter, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L130 af 22. januar 2003, og de fast-satte timetal er uden pauser. Denne måde at opgøre undervisningstimetallene på er ikke til hinder for en fleksibel tilrettelæggelse af lektioner af anden varighed, fx 45 minutter, blot et krav til den måde under-visningstimetallene gøres op på.

De gældende undervisningstimetal er angivet i vedlagte bilag 1 til dette lovforslag.

Med lovforslaget foreslås bestemmelsen om undervisningstimetal ændret. Herunder vil timetallene blive en del af folkeskoleloven, hvorfor bekendtgørelsen om undervisningstimetal vil blive ophævet.

Det foreslås, at undervisningstimerne som hidtil skal både planlægges og gennemføres. Hvis en planlagt undervisningstime i et fag må overtages af en ikke-læreruddannet vikar, som har andre relevante kvalifikationer, jf. lovforslagets 1, nr. 70, kan undervisningstimen i stedet tælle med i tiden til understøttende undervisning inden for den samlede undervisningstid og erstattes af en time i det givne fag, når læreren er tilbage.

Understøttende undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, omfattes ikke af timetalsmodellen i den foreslåede § 16 om timetal for undervisning i fagene.

Det foreslås, at det fortsat undlades at anføre i bestemmelsen i § 16, at supplerende undervisning i obligatoriske fag efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 5, som bliver stk. 4, ikke medregnes i timetalsmodellen, og specialundervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., idet dette allerede følger af karakteren af undervisning m.v. efter de pågældende bestemmelser. Tilsvarende foreslås det at ophæve den gældende § 16, stk. 4, idet angivelserne af, at fritidsundervisning, jf. den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, og supplerende undervisning efter den gældende § 5, stk. 6, fremover stk. 5, jf. også § 3 a, 1. pkt., og stk. 7, ikke omfattes af timetalsmodellen, er overflødige, fordi der er tale om ressourcer, der tildeles i forhold til enkeltelever. Sådanne ressourcer vedrører pr. definition ikke timetalsmodellen, som vedrører forpligtelsen til at give klasserne et givent antal undervisningstimer.

Det bemærkes endvidere, at de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og 6, om ekskursioner og skolerejser foreslås flyttet til selvstændige bestemmelser i den foreslåede § 16 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

De foreslåede undervisningstimetal i fagene, både minimumstimetallene og de vejledende timetal, foreslås angivet som bilag 1 til folkeskoleloven.

Der vil fortsat være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger om minimumstimetallene.

Med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, foreslås fastsat et årligt minimumstimetal for undervisningstimerne for hvert af klassetrinene 1.- 9. klassetrin.

For børnehaveklassen, hvis undervisning ikke er fordelt på fag og derfor ikke opdelt i minimumstimetal og vejledende timetal, foreslås ingen ændring af det årlige minimumstimetal for undervisningstimer. Dette vil dermed fortsat være 600.

Det foreslås, at minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin forhøjes i forhold til i dag, så summen af de nye vejledende timetal i hvert fag for hvert klassetrin udgør det nye, årlige minimumstimetal for hvert klassetrin. De foreslåede minimumstimetal for hvert klassetrin er angivet i række E i oversigten over timetal, som foreslås optaget som bilag 1 til folkeskoleloven.

For 1.-3. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.150 til 2.280.

For 4.-6. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.290 til 2.760.

For 7.-9. klassetrin vil minimumstimetallet for undervisningstimer i fagene dermed stige fra 2.520 til 2.850.

Der er således tale om en stigning i alt på 930 timer over et helt skoleforløb.

For god ordens skyld bemærkes, at der ikke foreslås ændringer i de efter folkeskolelovens §§ 19 b-d gældende undervisningstimetal for 10. klassetrin, herunder ikke i det årlige minimumstimetal på 840 for dette klassetrin.

Det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om antallet af skoledage, jf. folke-skolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, jf. nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33.

Med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, fastsættes som hidtil særlige minimumstimetal for undervisningstimer i dansk og matematik. De nye årlige minimumstimetal indebærer en forøgelse af timetallene i forhold til de vejledende timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse med 30 timer på hvert af klassetrinene 4.-9., dvs. en ugentlig lektion i 40 uger, således at undervisningstimetallene på hvert af disse klassetrin fremover i dansk hæves fra 180 til 210 og i matematik fra 120 til 150.

Undervisningstimetallene foreslås at være uændrede for 1.-3. klassetrin for disse fag, dog sådan at det samlede minimumstimetal på henholdsvis 900 undervisningstimer i dansk og 450 undervisningstimer i matematik fordeles over de tre år som et årligt undervisningstimetal på hvert af disse klassetrin. For dansk foreslås det, at minimumstimetallene for respektive 1., 2. og 3. klassetrin fastsættes til 330, 300 og 270 undervisningstimer, hvilket svarer til de vejledende timetal for dansk i den gældende timetalsbekendtgørelse. For matematik foreslås det ligeledes, at fagets vejledende timetal i den gældende timetalsbekendtgørelse videreføres, således at minimumstimetallene for matematik for 1., 2. og 3. klassetrin fastsættes til 150 for hvert af disse klassetrin.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et minimumstimetal for historie for hvert af klassetrinene 3.-9. og ikke som hidtil kun for 4.-6. klassetrinene. Fagets timetal vil være uændret, idet der ikke dermed tilføres flere undervisningstimer til faget.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, 1. pkt., gennemfører hver skole, inden for de rammer og principper, der er fastsat efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, af henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, et antal årlige undervisningstimer på hvert af klassetrinene 1.-9. i hvert enkelt obligatorisk fag og i valgfag på hvert af klassetrinene 7.-9. hvorved de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2, nævnte timetal som minimum gives.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal gennemføres et antal undervisningstimer i samtlige folkeskolens obligatoriske fag og i valgfag, men at antallet af timer for de enkelte fag fastsættes af skolelederen, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for skolens virksomhed. De ved de foreslåedes bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2, nævnte minimumstimetal, skal dog til enhver tid efterkommes.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, 2. pkt., at der for alle klassetrin i grundskolen er anført årlige vejledende timetal for hvert enkelt fag og for valgfag i bilag 1 til folkeskoleloven. De eksisterende vejledende årlige undervisningstimetal forøges derved.

Det foreslås, at der i konsekvens af indførelsen af engelsk som obligatorisk fag på 1. og 2. klassetrin som noget nyt indføres et vejledende årligt undervisningstimetal for hvert af de to klassetrin på 30 timer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger.

Idræt foreslås styrket på 1. klassetrin med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger.

Tilsvarende foreslås musik styrket med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, på både 1. og 4. klassetrin.

Om styrkelse af idræt og musik henvises i øvrigt til de gensidige samarbejder, som skolerne skal indgå med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv og med ungdomsskoler, musikskoler og andre kunst- og kulturskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, samt til opfyldelse af kravet om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse og motion dagligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Det nye fag håndværk og design, der erstatter håndarbejde og sløjd, foreslås tilført et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen, på 4. klassetrin, og 30 undervisningstimer færre, svarende til en lektion om ugen, på 7. klassetrin.

Endvidere indføres der i konsekvens af indførelsen af det obligatoriske 2. fremmedsprog på 5. og 6. klassetrin, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, et vejledende årligt undervisningstimetal på disse klassetrin på henholdsvis 30 og 60 timer, svarende til en og to ugentlige lektion(er). De vejledende undervisningstimer fremkommer ved, at der fra hvert af klassetrinene 8. og 9. fremrykkes 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, i det nuværende tilbudsfag tysk eller fransk, til 2. fremmedsprog på 5. og 6. klassetrin, samt ved tilførsel af yderligere en ugentlig lektion.

De vejledende årlige undervisningstimetal i natur/teknik for 2. og 4. klassetrin foreslås forøget med et vejledende årligt undervisningstimetal 30 undervisningstimer for hvert af de to klassetrin, svarende til en lektion om ugen i 40 uger.

I konsekvens af den foreslåede indførelse af valgfag på 7. klassetrin, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som noget nyt, at der vejledende afsættes 60 årlige undervisningstimer, svarende til to ugentlige lektioner i 40 uger, til valgfag på dette klassetrin. Dermed sidestilles valgfag på dette klassetrin med valgfag på 8. og 9. klassetrin, hvor skolerne i dag har pligt til at udbyde mindst 120 undervisningstimer årligt, jf. den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 7, 2. pkt. Da valgfagene udbydes til begge klassetrin, svarer det til 60 undervisningstimer pr. klassetrin, som også er det vejledende i den gældende timetalsmodel, og som også foreslås fastsat som årligt, vejledende undervisningstimetal for valgfag på 8. og 9. klassetrin.

For at udjævne timetallene mellem 7. og 8. klassetrin foreslås det, at 30 undervisningstimer årligt, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, flyttes fra 8. til 7. klassetrin i geografi.

De vejledende undervisningstimetal i klassens tid udgår. Klassens tid indgår i stedet i den understøttende undervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Undervisningen tilrettelægges og styres ud over af antallet af undervisningstimer af de Fælles Mål, jf. bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Kommunerne skal derfor som hidtil planlægge og gennemføre ud fra et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i Fælles Mål.

Kommunerne vil desuden stadig på skoleniveau skulle indlevere tal for undervisningstimer i fagene til Undervisningsministeriet som led i det statslige tilsyn samt af statistiske årsager.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 4, opgøres undervisningstimetallene i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1-3, nævnte timetal.

Der ændres ikke ved, at 60 minutters undervisning svarer til én undervisningstime, og at lektioner kan have en anden længde, fx 45 minutter, blot undervisningstimetallet gøres op i undervisningstimer á 60 minutter. Undervisningstimetallene i fagene skal - i modsætning til den fastsatte samlede mindste undervisningstid, jf. lovforslagets § 1, nr. 33 - opgøres uden pauser.

Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., om den højeste, daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin foreslås ophævet som konsekvens af den foreslåede indførelse af en længere skoledag, jf. den foreslåede § 14 b, og det i denne bestemmelses stk. 2, 1. pkt., foreslåede loft over undervisningstidens samlede længde set over et skoleår, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Den gældende bemyndigelse i folkeskolelovens § 16, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1, foreslås ikke videreført. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993, at hensigten var at give skoler med få elever på de enkelte klassetrin og skoler, der prioriterede lave klassekvotienter højt, mulighed for at undlade at leve op til minimumstimetallene. Bemyndigelsen er blevet videreført i folkeskoleloven siden da, men er ikke blevet udnyttet. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen ikke videreføres i sin nuværende form.

Til nr. 36

Til § 16 a

Undervisningen i folkeskolen består i dag først og fremmest af undervisning i folkeskolens enkelte fag. Herudover skal der undervises i en række obligatoriske emner. I børnehaveklassen undervises eleverne i seks obligatoriske temaer. Fra nationalt hold styres undervisningen primært gennem folkeskolens timetalsmodel i form af minimumstimer og vejledende timetal for fag og fagblokke samt via Fælles Mål (herunder for de obligatoriske emner), som er de bindende nationale mål i form af fagformål, slutmål og trinmål og de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.

Efter forslaget opretholdes - en forenklet - timetalsmodel med minimumstimer og vejledende timer for de enkelte fag. Som noget nyt foreslås undervisningstiden reguleret med et timetal. Den samlede undervisningstid er længere end summen af de vejledende timetal for fagene (som fremadrettet samtidig bliver ét nyt samlet minimumstimetal for undervisning i fagene). Den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner (understøttende undervisning).

Undervisningen i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere og for så vidt angår 1.-3. klassetrin i begrænset omfang af pædagoger, jf. den lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede § 29 a. Understøttende undervisning kan varetages af såvel lærere som pædagoger eller andre medarbejdergrupper i kommunens skolevæsen med en relevant baggrund, jf. nærmere herom i bemærkningerne til den ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede bestemmelse i § 30. Det er skolelederens ansvar at sikre, at medarbejderne på skolen alene varetager undervisningsopgaver, som de er kompetente til, idet skolelederen skal påse, at skolens medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at varetage de undervisningsopgaver, som de bliver tildelt.

Efter den foreslåedes bestemmelse i § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkeskolens fag, herunder også undervisning i de obligatoriske temaer i børnehaveklassen, og de obligatoriske emner af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der har enten direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter m.v., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner.

Hensigten med den understøttende undervisning at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene.

Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Den understøttende undervisning kræver således som udgangspunkt ikke i samme omfang og intensitet den læreruddannedes særlige professionskompetence som undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. En række af de understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen kan ofte med fordel gennemføres af pædagoger og andre med en relevant baggrund.

Den omstændighed, at undervisningstiden er længere end minimumstimetallet for undervisningen i fagene, og de mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set, således at skolen i højere grad kan give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Herved sker der også en målretning og styrkelse i forhold til undervisningen i fag og emner.

Der formuleres ikke særskilte Fælles Mål for den understøttende undervisning. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen.

Motion og bevægelse skal indgå i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1.

Ligeledes skal lektiehjælp og faglig fordybelse i det omfang, det ikke indgår i undervisningen i fagene, indgå i den understøttende undervisning, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2.

Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse.

Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner m.v. vil kunne henføres under understøttende undervisning.

Opgaver så som opsyn med eleverne i pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter skoletid samt i fri og mellemtimer og frikvarterer kan forsat ikke karakteriseres som undervisning - hverken i forbindelse med undervisningen i fagene eller i tiden til den understøttende undervisning.

Derudover kan der i den understøttende undervisning indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af faglige færdigheder (fx læsning), herunder intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever, emneorienterede forløb fx i innovation og iværksætteri, læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner, herunder uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fx i form af virksomhedsbesøg, samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og løbende individuel feedback og opfølgning, tværgående emner og problemstillinger m.v. Endvidere skal der arbejdes med elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

I tiden til den understøttende undervisning indgår også klassens tid, som der efter den foreslåede ændring af § 18, stk. 5, ikke fremover afsættes fagopdelte undervisningstimer til. Tiden kan dermed også anvendes til at styrke elevernes almene dannelse og forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskab. Hertil kommer aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, elevrådsarbejde m.v. samt udflugter, gæstelærerbesøg, arbejde i relation til udeskoler m.v.

I udskolingen kan den understøttende undervisning anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparate fx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsatser som intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.

Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Denne mulighed for variation kan være et væsentligt bidrag i den inklusionsindsats, som er påbegyndt i hele landet, og som regeringen og KL har opstillet en fælles målsætning for. Endelig kan en længere skoledag medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede børn får udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog, den danske kultur m.v. ved at kunne deltage i fritids- og interessebetonede undervisningsaktiviteter i skolens regi.

Tiden til den understøttende undervisning kan tilrettelægges således, at der heri for enkelt elevers vedkommende lægges specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, og supplerende undervisning efter folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 6.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte kan efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 10, nr. 1, organiseres sådan, at eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men således at eleven modtager støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt. Dele af de mindst ni timer vil således kunne lægges i tiden til den understøttende undervisning.

Supplerende undervisning gives til elever med behov for støtte, som ikke falder ind under reglerne om specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte. Denne undervisning gives i dag uden for undervisningstiden, men vil med den foreslåede ændring af § 5, stk. 6, også kunne lægges inden for tiden til den understøttende undervisning.

Supplerende undervisning vil fortsat have karakter af et tilbud til eleven, som elevens forældre har mulighed for at afslå. Et afslag fra forældrene til et tilbud om sådan undervisning i tiden til den understøttende undervisning indebærer, at tilbuddet skal erstattes af anden undervisning i tiden til den understøttende undervisning.

Undervisningen i dansk som andetsprog er en dimension i den almindelige undervisning, som bygger på elevernes samlede kompetencer, hvorved elevernes modersmål nyttiggøres i den almindelige undervisning, fx ved at inddrage tosprogede lærere. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 31. af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at den undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid. Denne bekendtgørelse vil blive ændret senest samtidig med lovens ikrafttræden, således at undervisning i dansk som andetsprog vil kunne organiseres både som en del af den almindelige undervisning, men også som særskilt undervisning inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Der er ikke tiltænkt nogen ændring for så vidt angår undervisningen i fagene, hvor særskilt undervisning i dansk som andetsprog som udgangspunkt kun kan foregå uden for den almindelige undervisningstid i fagene.

Modersmålsundervisning organiseres i dag som undervisning i fritiden. Der er ikke med lovforslaget foretaget ændringer heri. Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, påhviler det skolelederen at sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 2, og den understøttende undervisning. Sammenhængen skal først og fremmest sikres mellem det faglige indhold i undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Bestemmelsen omfatter også spørgsmål om sammenhænge fx i forhold til elevernes trivsel og alsidige udvikling m.v.

Kravet om, at planlægningen og tilrettelæggelse af alle læringsaktiviteter i den understøttende undervisning sker i sammenhæng med planlægningen af undervisningen i fagene, har sammenhæng med, at den understøttende undervisning skal bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag og emner. Det er lærerens opgave at sikre sammenhæng i undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Det er således lærere, der i planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre sammenhæng med undervisningen i fagene. Planlægningen af den understøttende undervisning foretages i et samarbejde med de pædagoger eller andet relevant personale, der måtte skulle bistå ved eller selvstændigt afvikle og gennemføre de planlagte læringsaktiviteter. Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og andre relevante medarbejdere kan bidrage med i den understøttende undervisning, også i forbindelse med planlægningen.

Det er - som det også er tilfældet efter de gældende regler for undervisningen i fagene - skolelederens ansvar at sikre, at planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver finder sted, og at dette sker med udgangspunkt i strukturerede overvejelser om, hvordan forløb og læringsaktiviteter m.v. samt de obligatoriske emner kan bidrage til realiseringen af formålet om at hæve det faglige niveau i folkeskolen ved understøttelse af undervisningen i folkeskolens fag.

Overvejelser om, hvilke fagområder, kompetencetyper og forhold relateret til andre dele af folkeskolens formål, herunder fx elevernes sociale kompetencer, demokratiske handleevne og trivsel, der særligt skal arbejdes med i den understøttende undervisning, skal indgå i planlægningen.

Der opstilles ikke nærmere indholdsmæssige krav eller formkrav til den konkrete planlægning og tilrettelæggelse af forløb og læringsaktiviteter m.v. i den understøttende undervisning, da det er væsentligt, at skolerne har den nødvendige frihed til at tilrettelægge den understøttende undervisning på den måde, der på den enkelte skole giver de bedste muligheder for at sikre samspillet mellem undervisningen i fagene og de understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen og giver fleksibilitet til at tilpasse planlægningen af læringsaktiviteterne til fx at kunne inddrage relevante begivenheder på skolen eller i lokalområdet.

Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Med indførelsen af understøttende undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen skal skolebestyrelsen i medfør af den gældende bestemmelse også fastsætte principper herfor, jf. også lovforslagets § 1, nr. 88, og den der foreslåedes præcisering af folkeskolelovens § 44, stk. 2.

Til § 16 b

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen for så vidt angår den under-støttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolelederen fravige reglerne om undervisningstidens længde i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, i op til et år med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af yderligere personale i klassen.

Forslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for på en skole at nedskalere tiden til understøttende undervisning, hvis de samtidig øger antallet af undervisningstimer i fagene, herunder særligt i dansk og matematik, med to voksne i klassen. Det er en betingelse, at nedskaleringen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse. Fravigelsesmuligheden gælder generelt for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin og for 4.-9. klassetrin for klasser med helt særlige behov.

Fravigelsen kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at fravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende, blandt enkelte elever i klassen.

For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen.

For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en fravigelse fornyes i forhold til den samme klasse. Den kan dog kun gives for et år ad gangen, således at det sikres, at der mindst en gang årligt tages stilling til, om fravigelsen er hensigtsmæssig og nødvendig. Ønskes adgangen til nedskalering forlænget, vil der skulle ansøges herom på ny for hvert enkelt skoleår med en særskilt begrundelse for hvert enkelt skoleår, herunder med en redegørelse for, hvorledes en ekstra voksen i klassen i tidligere skoleår har haft betydning for klassens trivsel og faglige udvikling, og hvorfor ordningen skal forlænges.

De ekstra timer kan udmøntes gennem den i kommunal praksis eksisterende undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Undervisningsassistenterne indgår i skolens undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den undervisning, som varetages af en lærer eller en pædagogen med undervisningskompetence, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i § 29 a. Assistenten har især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form at supplerende støtte og praktisk instruktion. De ekstra timer kan også udmøntes ved en tolærerordning.

Hvis kommunalbestyrelsen benytter muligheden for at fravige reglerne om undervisningstiden, vil det medføre en kortere skoledag. Derfor foreslås det med bestemmelsen i § 16 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Forældrene må ikke pålægges en ekstra udgift herfor. Forældrene må derfor ikke afkræves betaling for de timer i skolefritidsordningen eller fritidstilbuddet, som skyldes en fravigelse af den fastsatte undervisningstid, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 1.

Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at alle skoler skal have en skolefritidsordning. Det fremgår af lovens § 36, stk. 7, at hvis der er etableret en skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, har forældre krav på, at deres barn optages i skolefritidsordningen under forudsætning af, at der er plads i denne.

Hvis skolen ikke har en skolefritidsordning, eller hvis der ikke er plads i denne, skal eleverne tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.

Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, er det kommunalbestyrelsens ansvar, at forældrene ikke afkræves betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoledag.

Til § 16 c

Der er alene tale om en redaktionel ændring, hvorved de gældende bestemmelser i § 16, stk. 5 og 6, som omhandler ekskursioner og skolerejser, flyttes til en selvstændig bestemmelse. Der tilsigtes ingen realitets-ændringer i forhold til de eksisterende bestemmelser. Der henvises til de specielle bemærkninger til bestemmelserne i § 1, nr. 15, i lovforslag nr. L 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2949, som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003, og de specielle bemærkninger om undervisningens tilrettelæggelse som lejrskoler og muligheden for skolerejser til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 83 af 6. maj 1998, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 2111, som vedtaget ved lov nr. 488 af 1. juli 1998.

Til nr. 37

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 2, er det klasselæreren og klassens øvrige lærere, der planlægger og tilrettelægger undervisningen. Som følge af, at pædagoger og andet personale med forslagene til de nye §§ 29 a og 30 i højere grad får mulighed for i samarbejde med lærerne at varetage undervisningsopgaver, foreslås det med ændringen af § 18, stk. 2, at det fremover er klassens undervisende personale, herunder det i de ved lovforslagets § 1, nr. 69-70, foreslåede §§ 29 a og 30 nævnte personale, der planlægger og tilrettelægger undervisningen.

Det er fortsat lærerens opgave at sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klasse-trin. Læreren har således en helt central rolle i planlægningen.

Planlægningen af undervisningen skal foretages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger eller andet relevant personale, der er tilknyttet klassen. Der kan være tale om personale, der selvstændigt skal afvikle og gennemføre afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i § 29 a, eller personale, der skal bistå ved undervisningen i fagene eller selvstændigt afvikle og gennemføre læringsaktiviteter i tiden til den understøttende undervisning, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede bestemmelse i § 30. Således bruges de kvalifikationer, som pædagoger og andre relevante medarbejdere kan bidrage med, også i forbindelse med planlægningen. Dette personales indflydelse på planlægningen skal stå i forhold til samme personales rolle i undervisning, hvorfor der alt andet lige vil være forskel på fx den betydning, som en pædagog, der har afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin, har, og den betydning, som en pædagogmedhjælper, der alene har understøttende opgaver, har.

Til nr. 38 og 39

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Som følge af, at pædagogerne i højere grad får mulighed for i samarbejde med lærerne at varetage undervisningen på 1.-3. klassetrin foreslås det med ændringen af § 18, stk. 4, at det fremover er lærere og pædagoger, der varetaget undervisningsopgaver i klassen efter den ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i § 29 a, der samarbejder med eleverne om fastlæggelse af mål.

Det er fortsat hensigten, at der gennem undervisningen og tilrettelæggelsen i alle fag tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, som den enkelte elev kan nå. Grupperinger af elever i kortere perioder og med skiftende sammensætninger vil således naturligt kunne vekselvirke med andre undervisnings- og arbejdsformer, der tilgodeser princippet om undervisningsdifferentiering. I den forbindelse vil også en varieret brug af undervisningsmaterialer støtte og fremme den nødvendige tilpasning.

Samtidig understreger bestemmelsen, at denne tilpasning af undervisningen til forskelle i elevforudsætninger skal respektere skolens overordnede formål. Alle elever skal således have mulighed for at arbejde med væsentlige sider at det planlagte indhold, og lærere og pædagoger skal sikre, at alle elever gennem de valgte undervisnings- og arbejdsformer til stadighed stilles over for nye udfordringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993.

Til nr. 40

Med den foreslåede affattelse af § 18, stk. 5, samarbejder skolens undervisende personale med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Endvidere skal opgaven som klasselærer varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen.

Med den foreslåede bestemmelse gives skolelederen frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og ansvaret for løsningen af opgaven som klasselærer skal varetages. Der skal dog være tale om undervisende personale, som i forvejen er tilknyttet klassen, således at der kan ske en koordination mellem undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling af klassen og den enkelte elev. De særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere skal fortsat varetages i klasselærerfunktionen, men opgaverne vil efter forslaget kunne deles mellem flere lærere og/eller pædagoger.

Med forslaget udgår den gældende bestemmelse i § 18, stk. 5, 2. led, om, at klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af opgaven. Det forudsættes således, at klasselærerfunktionen kan varetages løbende eller som en fast tilbagevendende aktivitet i forbindelse med den understøttende undervisning.

Til nr. 41, 49, 74, 75, 91 og 92

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der indsættes to nye stykker i § 3 om skolernes samarbejde med lokalsamfundet.

Til nr. 42, 46, 47 og 54

De nuværende sproglige affattelser af ordene 10.-klasses-prøver, 10.-klasses-forløb, 10.-klasses-fag og 10.-klasses-undervisning er efter den seneste retskrivningsordbog, der udkom den 9. november 2012, ikke længere korrekte.

Med de foreslåede ændringer foretages en sproglig korrektion af disse ord.

Til nr. 43

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, hvorved reglerne om ekskursioner og skolerejser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og 6, nyaffattes i den foreslåede bestemmelse i § 16 c.

Til nr. 44 og 45

De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede ændrede status for tysk og fransk som obligatorisk 2. fremmedsprog og den foreslåede placering af faget som en del af den humanistiske fagblok i § 5, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 48

Efter den foreslåede affattelse af § 19 h, stk. 4, 1. pkt., gælder de ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 9 og 10, tilsvarende for elever i 10. klasse. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Efter de foreslåede bestemmelse i § 19 h, stk. 4, 2. og 3. pkt., skal bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den sidste udtalelse i faget idræt påføres beviset, ligesom gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene skal fremgå.

Det præciseres hermed, at 10.-klassebeviset ud over prøveresultater skal påføres den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres. Præcisionen er nødvendig som følge af den ved lovforslagets § 1, nr. 24 og 28-30, foreslåede ændringer af § 13, stk. 6, 1. pkt., og § 14, hvorved udtalelsen i faget idræt udgår for 9. klasse, da idræt foreslås tilføjet rækken af prøvefag. Faget idræt vil fortsat være et tilbudsfag på 10. klassetrin. Der skal således fortsat afgives en udtalelse i faget idræt på 10. klassetrin, da idræt ikke er et prøvefag på 10. klassetrin. Den nuværende retstilstand for 10. klassetrin forbliver dermed uændret.

Derudover skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb som hidtil fremgå af beviset.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, i lovforslag nr. L 172 af 28. februar 2007, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 5944, som vedtaget ved lov nr. 560 af 6. juni 2007.

Til nr. 52

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorved den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 15 nyaffattes i den foreslåede bestemmelse i § 14 a.

Til nr. 53

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af folkeskolelovens § 22, stk. 7, at tilrettelæggelsen af undervisning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler og ske i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.

Med den foreslåede ændring tilføjes 2. fremmedsprog, der efter de gældende regler er benævnt tilbudsfag, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som et samarbejdsområde for folkeskoler og ungdomsskoler. Ændringen tilføjes i konsekvens af, at valgfag udvides til at omfatte 7. klasse, som i lighed med 2. fremmedsprog i 7.-9. klasse er tilbud til eleverne, dog således, at eleverne skal vælge mindst et valgfag, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 9.

Det præciseres endvidere med ændringen, at der er tale om elever fra 7.-10. klasse. Denne præcisering finder sted, da ungdomsskolen ellers som udgangspunkt alene kan give tilbud til elever på mellem 14 og 18 år, jf. ungdomsskolelovens § 2, stk. 2.

De nævnte forhold foreslås endvidere af ordensmæssige hensyn tillige reguleret i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 55 og 56

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur, efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse med hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås efter den gældende bestemmelse små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.

Bestemmelsen om fælles ledelse af flere folkeskoler blev indsat i folkeskoleloven ved lov 300 af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning) på baggrund af en flerårig forsøgspraksis i henhold til det tidligere forsøgsprogram En mere fleksibel skolestruktur.

Der har siden været godkendt forsøg med fælles ledelse af flere folkeskoler med op til 300 elever og uden krav om beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.

De enkelte skoler under fælles ledelse er bl.a. kendetegnet ved, at de hver især har eget skoledistrikt, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, omfatter mindst tre sammenhængende klassetrin, jf. lovens § 24, stk. 1, og giver mulighed for, at eleverne kan danne et elevråd, jf. lovens § 46, stk. 2. De har eventuelt tillige hver især en skolebestyrelse og/eller et pædagogisk råd, jf. lovens § 46, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de berørte skolebestyrelser forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning. Kommunalbestyrelsen er som hidtil ikke bundet af skolebestyrelsernes udtalelse.

Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler ændres definitionen af små skoler med den foreslåede ændring af § 24, stk. 3, 2. pkt., så der ved små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Beliggenhedskravet, hvorefter de små skoler skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bort-falder. Den nye definition på små skoler indarbejdes i folkeskolelovens § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 103, og bemærkningerne hertil. Definitionen udgår af § 24, stk. 3, og der henvises fremover til definitionen i § 55, stk. 1.

Til nr. 57

Undervisningsministeren fastsætter efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24, stk. 3, 2. pkt., nærmere regler for fælles ledelse for flere folkeskoler og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer.

Det foreslås, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles ledelse i § 24, stk. 3, 2. pkt., ophæves. I bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2013 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer er der fastsat nærmere regler om fælles ledelse, herunder om sikring af forældrerepræsentation fra hver skole i den fælles bestyrelse. Bekendtgørelsens regler om sikring af forældrerepræsentation fra hver skole foreslås i stedet fastsat direkte i folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1, litra b, jf. dette lovforslags § 1, nr. 81. Bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2013 om fælles ledelse for flere folkeskoler med senere ændringer bortfalder dermed.

Til nr. 58

Til § 24 a

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24 a kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven godkende, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har fælles leder og fælles bestyrelse (samdrift). Det er en betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små skoler forstås efter den gældende bestemmelse små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Bestemmelsen har været fortolket således, at den finder analog anvendelse på små afdelinger af en skole.

Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med social-, børne- og integrationsministeren nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner). Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsens godkendelse af samdrift forudsætter en forudgående positiv udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen ved dagtilbuddet.

Bestemmelsen om fælles ledelse af folkeskoler og dagtilbud blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 300 af 30. april 2003 om ændring af lov om folkeskolen (Bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folke-skolens undervisning) på baggrund af en flerårig forsøgspraksis i henhold til de tidligere forsøgsprogrammer En mere fleksibel skolestruktur. Forsøgene blev oprindelig igangsat under forsøgs- og udviklingsprogrammet En skole i bevægelse.

Der er siden godkendt forsøg med samdrift af folkeskole og dagtilbud uafhængig af skolens størrelse og beliggenhed.

I den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1, videreføres muligheden for, at kommunalbestyrelsen for små skoler kan beslutte at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler foreslås definitionen af små skoler ændret, så der ved små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Beliggenhedskravet, hvorefter skolerne skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.

Den nye definition på små skoler indarbejdes i lovens § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 103, og bemærkningerne hertil. Definitionen udgår af § 24 a, og der henvises fremover til definitionen i § 55, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse forudsætter, at de berørte skole- og forældrebestyrelser forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrelsens påtænkte beslutning. Kommunalbestyrelsen er fremover ikke bundet af en negativ udtalelse fra skolebestyrelserne eller forældrebestyrelserne.

Det præciseres udtrykkeligt i § 24 a, stk. 1, at bestemmelsen finder anvendelse på små afdelinger. Det betyder, at i de tilfælde, hvor en afdeling af en skole opfylder de samme krav, som stilles til små skoler, kan skolen indgå i samdrift med et dagtilbud eller et fritidshjem. Skolens leder og skolens bestyrelse vil i så fald være fælles for folkeskolen og dagtilbuddet eller fritidshjemmet og det daglige samarbejde vil finde sted på den pågældende lille afdeling. Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været fortolket således, at de finder analog anvendelse på små afdelinger af en skole.

Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om dagtilbud gælder fortsat for de samdrevne institutioner. Udgangspunktet for en samdreven institution er derfor, at folkeskolen er undergivet lov om folkeskolen, og dagtilbuddet og fritidshjemmet er undergivet dagtilbudsloven. Dagtilbuddene og fritidshjemmene skal således fortsat drives i overensstemmelse med deres formål og krav til indholdet, som fremgår af dagtilbudsloven. Det har bl.a. den betydning, at de krav og rammer, der i lovgivningen opstilles for dagtilbuddenes og fritidshjemmenes virksomhed - f.eks. for så vidt angår formål og pædagogiske lære-planer - gælder, uanset at dagtilbuddet eller fritidshjemmet har fælles ledelse med en skole.

Det foreslås, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fælles ledelse af skoler og dagtilbud og til i den forbindelse at fravige folkeskolelovens kapitel 6 ophæves. Bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner) bortfalder dermed. Bekendtgørelsens regler om, at forældrene i det kommunale dagtilbud ikke længere har ret til en særskilt forældrebestyrelse for dagtilbuddet, og at der skal udarbejdes særskilt budget og regnskab for skole og dagtilbud, henholdsvis fritidshjem følger af folkeskolelovens regler om samdrift og af de gældende regler om budget, regnskab og forældrebetaling for henholdsvis folkeskoler, dagtilbud og fritidshjem. Det er derfor ikke nødvendigt, at der er fastsat regler herom i en bekendtgørelse.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner), at kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen af den samdrevne institution træffer beslutning om sammensætningen af institutionens bestyrelse. Der skal efter bekendtgørelsen være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet, medarbejdere ved skolen, medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet og elever valgt af og blandt skolens elever. Bestemmelsen om den fælles bestyrelses sammensætning foreslås fastsat direkte i § 24 a, stk. 2. Det fastsættes derfor i den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter høring af den siddende skolebestyrelse og den siddende forældrebestyrelse træffer beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse fravige lovens § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning. Det er dog en betingelse, at der i den fælles bestyrelse skal være et flertal af forældrerepræsentanter. Dette følger af forslaget til § 24 a, stk. 4, hvorefter forældrerepræsentanter fra henholdsvis folkeskolen, dagtilbuddet eller fritidshjemmet, skal udgøre flertallet ved beslutninger, der vedrører henholdsvis folkeskolen, dagtilbuddet eller fritidshjemmet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 3, 1. pkt., præciseres det, at det er folkeskolelovgivningens regler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen, der finder anvendelse ved valg af repræsentanter fra folkeskolen til den fælles bestyrelse. Det betyder, at de forældre-, medarbejder-, og elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen, vælges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i medfør af folkeskoleloven fastsatte regler herom.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 3, 2. pkt., fastsætter kommunalbestyrelsen regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.

Den gældende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner), hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet og fritidshjemmet, foreslås fastsat direkte i den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at det præciseres i § 24 a, stk. 4, at den fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvis folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Det betyder, at skolebestyrelsen og forældrebestyrelsens opgaver i henhold til folkeskoleloven og dagtilbudsloven som udgangspunkt ligger i den samdrevne institutions fælles bestyrelse.

Det foreslås i øvrigt, at det fastsættes i § 24 a,stk. 4, at beslutninger, der udelukkende har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Tilsvarende skal beslutninger udelukkende af betydning for skolen træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra skolen. Forældrerepræsentanter for henholdsvis dagtilbuddet, fritidshjemmet eller folkeskolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, som træffes af medlemmer fra henholdsvis skolen, dagtilbuddet eller fritidshjemmet, drøftes forinden i den fælles bestyrelse.

Til § 24 b

Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have fælles leder og fælles bestyrelse. Undervisningsministeren har gennem tiden godkendt forsøg med samdrift af 10.-klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere en ledelsestruktur, hvor der er en fælles øverste leder med en afdelingsleder for henholdsvis 10.-klasseafdelingen og ungdomsskoleafdelingen under sig samt en fælles bestyrelse for de to institutioner. Den fælles bestyrelse kan udover forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter bl.a. bestå af repræsentanter fra organisationer og samarbejdspartnere med særlig interesse for ungdomsskolecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og ungdomsuddannelser.

Det er efter forslaget til § 24 b, stk. 1, kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om fælles ledelse af folkeskoler og ungdomsskoler efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af bestyrelsernes udtalelser.

Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde for de folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet folkeskoleloven og ungdomsskolen er undergivet lov om ungdomsskoler. Det betyder, at opgaverne og indholdet i de to skoletyper forbliver det samme; der er blot tale om, at skolerne får fælles leder og fælles bestyrelse.

Det foreslås med bestemmelsen i § 24 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter høring af den siddende skolebestyrelse og den siddende ungdomsskolebestyrelse træffer beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, medarbejdere ved folkeskolen, medarbejdere ved ungdomsskolen, elever fra folkeskolen, elever fra ungdomsskolen samt repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Der kan efter omstændighederne også være andre repræsentanter. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sammensætning af en fælles bestyrelse fravige lovens § 42, stk. 1. I de tilfælde, hvor det lokalt vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at den fælles bestyrelse har et flertal af forældre, vil kommunalbestyrelsen således kunne fravige lovens krav herom i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, 1. pkt., finder reglerne fastsat i medfør af folkeskolelovens § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen, anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 3, 2. pkt., finder reglerne fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg af repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen anvendelse ved valg af repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles bestyrelse.

Det betyder, at de forældre-, medarbejder-, og elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen, vælges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i medfør af loven fastsatte regler herom. De medarbejder-, elev- og øvrige repræsentanter, der vælges fra ungdomsskolen vælges efter reglerne herom i lov om ungdomsskolen og de i medfør af loven fastsatte regler herom.

Det foreslås, at det præciseres i § 24 b, stk. 4, 1. pkt., at den fælles bestyrelses opgaver følger af henholdsvis folkeskoleloven og lov om ungdomsskolen. Det betyder, at skolebestyrelsens og ungdomsskolebestyrelsens opgaver i henhold til folkeskoleloven og lov om ungdomsskolen som udgangspunkt ligger i den fælles bestyrelse.

Det foreslås, at det fastsættes i § 24 b, stk. 4, 2. pkt., at beslutninger, der udelukkende har betydning for ungdomsskolens virksomhed, alene skal træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra ungdomsskolen. Tilsvarende skal beslutninger udelukkende af betydning for folkeskolen efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 4, 3. pkt., træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra folkeskolen. Beslutninger, som træffes af medlemmer fra henholdsvis folkeskolen eller ungdomsskolen, drøftes forinden i den fælles bestyrelse.

Til nr. 59

Efter folkeskolelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse på små skoler omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Bestemmelsen har været fortolket således, at den gælder analogt på en afdeling af en skole, hvis afdelingen lever op til de samme størrelseskrav, som gælder for små skoler.

Det foreslås, at det præciseres i § 25, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på små afdelinger. Det vil sige, at også på afdelinger i landdistrikter eller afdelinger med normalt ikke over 300 elever vil en klasse kunne omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin.

Til nr. 60

Efter folkeskolelovens § 25, stk. 2, 3. pkt., kan der ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 4. Bestemmelsen i § 25, stk. 2, 3. pkt., foreslås ophævet, således at der kan foretages ny klassedeling på baggrund af elevernes valgfag og valg af tysk eller fransk som 2. fremmedsprog. Det vil - sammen med forslaget om, at eleverne får mulighed for at vælge valgfag allerede fra 7. klassetrin og for flere år ad gangen, jf. den foreslåede affattelse af § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 - give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer og toninger af udskolingen. Der brydes ikke med princippet om den udelte enhedsskole, hvorefter deling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke kan finde sted.

Til nr. 61

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, kan der ske samordning af dele af undervisningen for børnehaveklasse og 1. og 2. klasse. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 69, hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a, ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 3. Bestemmelsen bliver således overflødig, og muligheden for lærer-pædagog-samarbejdet i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin bliver forbedret med den foreslåede bestemmelse i § 29 a.

De gældende holddelingsregler i folkeskolelovens § 25, stk. 4-7, ophæves endvidere, og nye regler foreslås indført med den foreslåede bestemmelse i § 25 a.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3, som er en nyaffattelse af den gældende bestemmelse i § 25, stk. 7. Muligheden for lærer-pædagog-samarbejdet i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin bliver med den foreslåede bestemmelse i § 29 a forbedret. Som konsekvens heraf udvides muligheden for aldersintegrerede klasser til børnehaveklassen til og med 3. klassetrin.

Kommunalbestyrelsen har med bestemmelsen almindelig adgang til at beslutte, at undervisningen i børnehaveklassen til og med 3. klassetrin skal organiseres i aldersintegrerede klasser, dvs. klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder.

Beslutning om etablering af aldersintegrerede klasser er en beslutning, der indebærer valg af en mærkbart anderledes pædagogisk tilgang til det at holde skole.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en aldersintegreret klasse kunne omfatte elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, dvs. at klassen dannes af elever med den skolealder, der normalt ville høre til de klassetrin, der er omfattet af beslutningen. Beslutning i henhold til bestemmelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde, dvs. beslutningen er underlagt et delegationsforbud. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at en sådan fravigelse af folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Forinden beslutning træffes i kommunalbestyrelsen, skal der være indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved den eller de berørte skoler.

Det er op til kommunalbestyrelsen, om der på skolerne kun skal etableres aldersintegrerede klasser, eller om der også skal dannes et eller flere aldersopdelte spor. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade det være op til beslutning på den enkelte skole, om der konkret skal etableres aldersintegrerede klasser.

Beslutning om aldersintegrerede klasser forudsætter, at der tillige er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af lærere og børnehaveklasseledere i overensstemmelse med reglerne herom i den foreslåede bestemmelse i § 29 a.

Den aldersintegrerede klasse vil kunne danne baggrund for et to-, tre- eller fireårigt skolestartforløb, hvor arbejdsformer og indhold, der traditionelt er fremherskende i børnehaveklassen, naturligt koordineres og integreres med arbejdsformer og indhold på de efterfølgende klassetrin. Eleverne placeres i en klasse, hvor de på grund af den store modenhedsmæssige og faglige spredning må lære at tage hensyn til og indrette sig efter hinanden. De yngste elever kommer ind i en gruppe med etablerede normer og samværsformer, hvor de erfarne elever lærer de nye at være elever i skolen.

Det betyder, at de yngste børn gennem det sociale samvær med ældre børn hjælpes til at tilegne sig en række normer og færdigheder både af social og faglig karakter - færdigheder, som ellers ville kræve de voksnes initiativ, støtte og instruktion. Anvendeligheden og betydningen af de forskellige kulturteknikker bliver synlig for de yngste elever. De ser, at det har værdi at kunne læse, skrive, foretage matematiske beregninger, og hvad man ellers skal lære i løbet af de første år i skolen.

Børnene er stadig opdelt i faste klasser, men da klassen omfatter elever med forskellig skolealder, fungerer den i højere grad som social base, hvor skoledagen påbegyndes og afsluttes. Der træffes aftaler om dagens forløb for enkelte elever eller grupper af elever, og der evalueres på dagens arbejde. Undervisning i hjemklassen suppleres med undervisning på hold på tværs af de aldersintegrerede klasser. Holdene dannes efter varierende kriterier som f.eks. fagligt indhold, særlige interesser, udvalgte aktiviteter, særlige behov, fagligt niveau eller frie valg. Det er det almindelige regelsæt for holddannelse, der gælder for aldersintegrerede klasser.

Med aldersintegrerede klasser efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 7, må undervisningen tage udgangspunkt i, at klasserne er sammensat af elever med varierende skolealder, og der kan ved holddannelse tilrettelægges undervisningssituationer, hvor eleverne er sammen med jævnaldrende.

Det foreslås, at det i § 25, stk. 4, fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteklasser i idræt på 7.-10. klassetrin.

Den foreslåede bestemmelse medfører at optagelse af elever i disse klasser uanset lovens § 25, stk. 2, og § 36, stk. 3, kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetinget ret til at blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg indebærer, at børn, der bor eller opholder sig uden for skoledistriktet, også har ret til at blive optaget i på skolen, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse i en skole, herunder i en bestemt klasse på skolen, kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve.

§ 36, stk. 3, har den betydning, at elever ikke kan afvises fra optagelse på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevernes faglige niveau, evner eller øvrige forudsætninger. Der kan fx ikke lægges vægt på elevernes resultater i test eller lignende.

Princippet om den udelte enhedsskole følger af folkeskolelovens § 25, stk. 2, hvorefter det ved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Princippet om den udelte enhedsskole indebærer, at opdeling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at der skal oprettes særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin, hvor optagelsen af elever, uanset reglerne i § 25, stk. 2, og § 36, stk. 3, kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andre subjektive vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

Undervisningsministeriet har godkendt forsøg med optagelseskrav til eliteidrætsklasser i en række kommuner. De første forsøg startede i 2005. Med godkendelsen af forsøgene har ministeriet givet kommunerne mulighed for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg og § 25, stk. 2, om klassedannelse, herunder princippet om den udelte enhedsskole. De skoler, der deltager i forsøgene har derved kunnet optage og inddele elever i eliteidrætsklasser på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Formålet med forsøgene har været at give elever med talent inden for en række idrætsgrene mulighed for at kombinere elitetræning og skolegang på en social og idrætsfaglig hensigtsmæssig måde. Dette med henblik på at fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe forudsætninger for idrætspræstationer på højt nationalt og internationalt niveau. På det individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de bedste sportslige udviklingsmuligheder, samtidig med at man sikrer gode rammer for elevens indsats i skolearbejdet. Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan fx tilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på idræt og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at træne på eliteniveau. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold for folkeskolens undervisning samt timetal m.v.

Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette eliteklasser i idræt. De skoler, der på baggrund af ministeriets forsøgsgodkendelser allerede inddeler elever i særlige eliteklasser i idræt på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau, kan således fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.

Det bemærkes, at Undervisningsministeriet efter ansøgning ligeledes kan godkende forsøg med særlige talentklasser i musik.

Til nr. 62

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 1, kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at undervisningen kan organiseres i hold såvel inden for undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner som inden for den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således udgangspunktet, at al undervisning i folkeskolen kan organiseres i hold. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 25, stk. 5, 1. pkt.

Med de foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 2-5, fastsættes begrænsningerne herfor vedrørende undervisningen i folkeskolens fag, herunder undervisning i obligatoriske temaer i børnehaveklasse, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7. Der er ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat til understøttende undervisning. Det er hensigten hermed, at den understøttende undervisning kan tilrettelægges, sådan som man finder det bedst på den enkelte skole. Der vil således kunne tilrettelægges aktiviteter på tværs af alle klassetrin, og der er ingen regler for, hvor meget tid eleverne skal undervises sammen i klassen for så vidt angår den understøttende undervisning. Der henvises nærmere til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 1. pkt., kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i fag og emner ske af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde henviser til tilfælde, hvor der er fysiske grunde til, at det må anses for nødvendigt eller mest hensigtsmæssigt, at eleverne deles i hold. Det kan fx være i forbindelse med undervisning i faget idræt eller hvor faglokalernes indretning og størrelse gør det nødvendigt at dele eleverne i hold. Holddannelse af pædagogiske grunde finder fx sted, når der foretages deling efter køn i seksualundervisningen. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 2. pkt., og § 25, stk. 5, 2. pkt., 1. led.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 2, 2. pkt., kan den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, herunder den enkelte elevs faglige niveau, inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 3. pkt., og § 25, stk. 5, 2. pkt., 2. led, dog således, at henvisningen til folkeskolelovens § 18, stk. 4, foreslås medtaget for så vidt angår alle klassetrin.

Holddannelse kan herefter i de enkelte fag foretages på baggrund af en løbende faglig-pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens samlede behov. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan elevsammensætningen ved holddannelse og ved en samlet undervisning i klassen på forskellige måder støtter og fremmer tilegnelsen af kundskaber og dannelsen af værdier og holdninger. Dette giver fleksible muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov og udviklingstrin.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 3, kan holddannelse i børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin i forbindelse med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 4, 4. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 4, kan holddannelse på 7.-10. klassetrin i forbindelse med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 5, 3. pkt., dog således, at den foreslåede bestemmelse også omfatter 7. klasse.

Lærere og pædagoger samarbejder løbende med eleverne om at fastlægge de mål, der søges opfyldt, og om at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 4, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, og § 13, stk. 2. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastlægge hold-dannelse for et helt skoleår ad gangen. For indskolingen og mellemtrinnet kan anvendelsen af den løbende evaluering - som efter de gældende regler - kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

For de ældste klassetrin ønskes ligeledes en jævnlig pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den enkelte elev, uden at holddannelsen nødvendigvis begrænses til dele af det enkelte fags stofområder og kortere kurser. Med en jævnlig vurdering forstås normalt mindst hver 3. måned. Dette skal sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse.

Den foreslåede bestemmelse forhindrer på den anden side ikke, at den enkelte elev på grundlag af den løbende evaluering i et fag kan undervises på samme hold i flere perioder af et skoleår eller hele året igennem. Forudsætningen er dog i alle tilfælde, at der foretages en vurdering af denne placering normalt mindst hver 3. måned.

Konkret beslutning om brug af holddannelse, herunder på baggrund af fagligt niveau hver 2.-3. måned, sker under ansvar over for skolens leder og skal være inden for de af skolebestyrelsen fastlagte principper for holddannelse. jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 88, foreslåede ændring af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 1. pkt., skal eleverne i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fagene. Bestemmelsen svarer for de nævnte klassetrin til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 6. Bestemmelsen indebærer, at eleverne på disse klassetrin skal undervises i deres klasse i mindst halvdelen af undervisningstiden til fag og emner. Herved udnyttes de pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen som samlet undervisningsenhed. Opgørelsen af undervisningen i klassen henholdsvis i hold beregnes som et gennemsnit over den samlede undervisningstid i fag og emner over et helt skoleår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 2. pkt., skal eleverne på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen.

Kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen omfatter alle fag. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel om, at eleverne skal undervises med udgangspunkt i deres klasse, men med den ændring, at der ikke fremover skal opstilles en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden, samt at undervisning med udgangspunkt i klassen skal finde sted i hvert enkelt fag.

Det skal i den forbindelse understreges, at klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast afgrænset gruppe af elever skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne.

Dermed kan undervisningen af eleverne i en klasse tilrettelægges, så der sker en udnyttelse af de pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele ved klassen som samlet undervisningsenhed.

De foreslåede regler ændrer ikke ved, at undervisningsdifferentiering som bærende princip i undervisningen ikke alene kan tilgodeses via holddeling, og at arbejdet med mål og evaluering er væsentligt.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at klassereglen skal ses i forhold til den samlede undervisningstid - og ikke fag for fag. Vurderingen af, hvad der lever op til kravet om "i væsentligt omfang" skal således ses i forhold til den samlede undervisningstid, men kravet om, at undervisningen skal foregå med udgangspunkt i klassen gælder i et vist omfang for alle fag.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a, stk. 5, 3. pkt., omfatter de foreslåede bestemmelser i § 25 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., ikke holddannelse af praktiske grunde. Holddannelse af praktiske grunde skal således ikke medregnes i opgørelsen af, hvor stor en del af undervisningstiden i fag og emner, eleverne i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin har haft i klassen henholdsvis på hold, og om undervisningen på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang har fundet sted med udgangspunkt i klassen.

For nærmere om baggrunden om de gældende holddannelsesregler henvises til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003.

Til nr. 65

Med den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 28, stk. 1, 1. pkt., præciseres det, at lærerne ud over at varetage undervisningen i fagene i 1.-10. klasse fremover også kan varetage den foreslåede understøttende undervisning i børnehaveklassen og 1.- 9. klasse. Det vil fortsat være en forudsætning for at opnå generel undervisningskompetence, at læreren er uddannet til lærer i folkeskolen. Undervisningsministeren vil som hidtil kunne godkende, at også anden læreruddannelse kan give generel undervisningskompetence.

Det forhold, at læreren har den generelle undervisningskompetence betyder, at læreren kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer i forhold til elevernes faglige udvikling. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.

Der åbnes samtidig op for, at pædagoger og andet relevant personale selvstændigt kan afvikle og gennemføre dele af den understøttende undervisning alene med eleverne, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede bestemmelse i § 30.

Det er skolelederen, der efter den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, har ansvaret for at sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Det vil være oplagt, at planlægningen foregår i et samarbejde mellem de lærere, pædagoger og andre relevante medarbejdere, der er tilknyttet klassen. Det er fortsat læreren, der har ansvaret for, at den samlede undervisning fører hen mod målene for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Med hensyn til pædagoger i indskolingen henvises til den foreslåede bestemmelse i § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 66

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 28, stk. 3, kan forskolelærerinder og småbørnslærerinder varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.

Det er ikke længere muligt at tage en uddannelse som forskolelærerinde eller småbørnslærerinde, og der er kun meget få erhvervsaktive forskolelærerinder og småbørnslærerinder tilbage. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Der er foreslået en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 7, der giver mulighed for, at de få forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan undervise som hidtil.

Til nr. 67

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal man for at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse have gennemført uddannelsen til pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i folkeskolelovens § 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren. De uddannelser, der er nævnt i folkeskolelovens § 28, stk. 3, er uddannelserne til forskolelærerinder og småbørnslærerinder.

Bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt., foreslås nyaffattet som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 66 og 69. Som led i nyaffattelsen foreslås det at henvisningen til uddannelsen som forskolelærerinder og småbørnslærerinder i § 28, stk. 3, udgår som følge af, at § 28, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. Det følger af overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 7, at de få forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er tilbage, fortsat kan undervise i børnehaveklassen som hidtil.

Det foreslås i øvrigt, at der indarbejdes en henvisning til § 29 a. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 69, hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a. Efter forslaget til § 29 a, kan en læreruddannet inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt varetage afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen. Med henvisningen til § 29 a tages der højde for, at personale med læreruddannelse kan varetage sådanne afgrænsede undervisningsopgaver i børnehaveklassen.

Til nr. 68

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 69, hvorved folkeskolelovens § 30 foreslås nyaffattet i en ny bestemmelse i § 29 a.

Til nr. 69

Efter de gældende regler skal undervisningen på 1.-10. klassetrin varetages af læreruddannede, mens undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede børnehaveklasseledere, jf. folkeskolelovens §§ 28 og 29. Samordnet undervisning i børnehaveklassen til og med 2. klasse kan dog varetages af såvel den pædagoguddannede børnehaveklasseleder (men ikke den pædagoguddannede fra skolefritidsordningen) som læreruddannede, jf. folkeskolelovens § 30. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at læreruddannede kan varetage dele af undervisningen i børnehaveklassen, hvis det sker i samarbejde med en pædagoguddannet, der varetager den overvejende del af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 29, stk. 2. Endvidere er der efter folkeskoleloven mulighed for, at personer med særlige kvalifikationer kan ansættes til at undervise i et eller flere enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2.

Siden 1998 har undervisningsministeren med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt en række forsøg med skolestart. Med forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens § 28, stk. 1, der stiller krav om læreruddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Pædagoguddannede medarbejdere fra skolefritidsordningen har derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage undervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og med 3. klassetrin. Nogle skoler har endvidere fået dispensation fra lovens § 25, stk. 2, og § 25, stk. 7, om samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser for børnehaveklassen og 1. og 2. klasse, således at skolerne kan organisere undervisningen i aldersintegrerede klasser med elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. De aldersintegrerede klasser har dermed kunne omfatte de børn i børnehaveklassen til 3. klasse, som skolefritidsordninger ofte er rettet til.

Den seneste evaluering af forsøg med skolestart viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes. Evalueringen tyder bl.a. på, at pædagogerne primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til de humanistiske og naturfaglige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner bistår pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver, eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte. Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. At pædagogen varetager en assisterende, supplerende rolle kræver ikke en ændring af folkeskoleloven.

Evalueringen viser imidlertid også, at pædagogernes ansvar og rolle varierer alt efter, hvilke fag og opgaver de deltager i. Pædagogerne får typisk mere ansvar og varetager i højere grad dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag. Tilsvarende får pædagogerne typisk mere ansvar, når der forekommer mere praksis-orienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis, dvs. hvor de pædagoguddannedes professionskompetencer bliver bragt i spil. Selvstændig varetagelse af sådanne undervisningsrelaterede opgaver forudsætter, at vedkommende pædagog tillægges undervisningskompetence som foreslået i § 29 a.

Det foreslås på denne baggrund i § 29 a, 1. pkt., at personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ folkeskolelovens 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Bestemmelsen åbner mulighed for, at pædagoguddannet personale - herunder både børnehaveklasselederen og personale fra skolefritidsordningen - og skolens læreuddannede personale kan samarbejde om at forestå undervisning af eleverne fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, dvs. på de klassetrin, som er skolefritids-ordningernes primære målgruppe.

Det præciseres med den foreslåede bestemmelse i § 29 a, 2. pkt., at pædagoguddannede på 1.-3. klassetrin kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende præciseres det i den foreslåede bestemmelse i § 29 a, 3. pkt., at det - som det også er tilfældet efter de gældende regler - er en betingelse, at lærere i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. På grundskolens 1.-10. klasse er lærernes undervisningskompetence generel, idet lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til såvel undervisningen i fag og obligatoriske emner som i tiden til den understøttende undervisning.

Det udvidede lærer-pædagog-samarbejde, der har fundet sted som led i skolestartsforsøgene, herunder de undervisningsopgaver, som pædagogerne selvstændigt har varetaget, kan dermed videreføres. Samtidig sker der den afgrænsning af skolestatsforsøgene, at det fremover vil være en betingelse, at underviserne løser afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer. Ved afgrænsede undervisningsopgaver forstås, at en pædagog fx ikke efter den foreslåede bestemmelse vil kunne varetage undervisningen i et helt fag gennem et helt skoleår.

Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. En fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvorefter de to personalegrupper udover at kunne forestå undervisningen sammen også i et vist omfang kan undervise alene såvel i børnehaveklassen som i 1.-3. klasse. I overensstemmelse med erfaringerne fra skolestartsforsøgene kan pædagogerne således på 1.-3. klassetrin varetage afgrænsede undervisningsopgaver alene. Opgaverne kan bestå i at bistå eleverne med at forstå og løse faglige opgaver og at varetage den praksisorienterede undervisning og dele af undervisningen i de praktiske/musiske fag, når eleverne bruger fagene i praksis. Pædagogerne kan varetage undervisningen af enkelte eller mindre grupper af elever eller være vikar ved lærerens fravær. Endelig kan pædagogerne varetage øvrige opgaver som fx trivselsmæssige opgaver blandt eleverne, varetage kontakt til forældrene deltage i udvikling af års- og elevplaner. Pædagogerne kan i forbindelse med løsningen af nogle af opgaverne fx varetage klasselærerfunktionen i klassens tid, hvis dette uddelegeres til vedkommende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.

Den tidligere opstillede forudsætning om, at der skal være en vis tidsmæssig balance imellem børnehave-klasselederens undervisning i 1.-2. klasse og lærerens undervisning i børnehaveklassen, bortfalder.

Det er skolelederens ansvar, at medarbejdere alene varetager opgaver, som de er kompetente til. Skolelederen skal derfor påse, at både lærere og pædagoger har de nødvendige forudsætninger for at varetage de opgaver, som de bliver tildelt.

De læreruddannedes undervisningsopgaver i børnehaveklassen vil typisk være relateret til den tidlige læseundervisning eller delelementer fra de første skolefag.

Det forudsættes, at lærere og pædagoger arbejder sidestillet og ligeværdigt med skyldig hensyntagen til deres forskellige kompetencer. For at sikre anerkendelse af begge faggruppers kompetencer og samtidig foretage en klar placering af ansvaret for, at trinmålene for undervisning i børnehaveklassen nås, forudsættes det, at børnehaveklasselederen varetager den funktion i børnehaveklassen, som svarer til lærerens funktion på de øvrige klassetrin. Det læreruddannede personale har således på de efterfølgende klassetrin ansvaret for, at undervisningens faglige mål for fagene og klassetrin bliver indfriet.

De opgaver, som pædagoger efter forslaget til § 29 a kan varetage, kræver i modsætning til de understøttende undervisningsopgaver i § 30, at pædagogerne tillægges en afgrænset undervisningskompetence, jf. beskrivelserne foran.

Til nr. 70

Efter den foreslåede bestemmelse i § 30 kan pædagoguddannet personale, herunder personale ved skole-fritidsordningen, samt andet personale med relevante kvalifikationer, inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i undervisningen i folkeskolens fag, herunder obligatoriske temaer i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, fx færdselslære og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, jf. folkeskolelovens § 7, og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne jf. den foreslåede bestemmelse i § 16 a. Der vil i sidstnævnte tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke under-visningskompetence under udførelsen af disse opgaver.

Spørgsmålet om, hvornår de understøttende undervisningsopgaver kan afvikles og gennemføres af andre end en lærer, skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som de forskellige medarbejdergrupper har. Afgørende i denne sammenhæng er forskellen på lærerens henholdsvis pædagogens og/eller andre relevante medarbejderes kompetencer.

De opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage, kan fx vedrøre:

- Pædagogiske værksteder, eksperimenter, læringsspil.

- Lektiehjælp og anden form for træning.

- Motion og bevægelse.

- Sprogstimulering.

- Dele af samarbejdet med forældrene.

- Sammenhængen mellem skolefritidsordning og skole.

- Udvikling og social træning af eleverne.

- Elevadfærd, problemløsning og ro i klassen.

- Overgang fra dagtilbud til skole.

- Introduktion til skolen ved tidlig start i SFO.

- Samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv.

- Ekskursioner, lejrskoler og fælles arrangementer på skolen.

- Personlig støtte.

- Forskellige opgaver i skolebiblioteket.

- Andre pædagogiske arbejdsopgaver efter skolelederens nærmere anvisning.

Ovenstående er en ikke udtømmende opregning af, hvilken type af opgaver, som ikke-læreruddannet personale kan varetage.

Opgaver, der bl.a. følger af bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden, så som opsyn med eleverne i pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter skoletid samt i fri- og mellemtimer og frikvarterer kan fortsat ikke karakteriseres som undervisning - hverken i fagene eller i tiden til den understøttende undervisning, hvorfor der ikke stilles kvalifikationskrav i forbindelse med varetagelse af den type af opgaver.

Det bemærkes i forhold til opgaver i skolebiblioteket, at det fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 om skolebiblioteker i folkeskolen, at der til skolebiblioteket knyttes lærere ved skolen, og at disse lærere skal have gennemgået uddannelse til skolebibliotekar. Efter den indgåede aftale om et fagligt løft af folkeskolen bortfalder lærerkvalifikationskravet og som følge heraf også kravet om skolebibliotekaruddannelse. Ophævelsen af dette kvalifikationskrav finder sted ved en ændring af bekendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovforslag. Herefter vil forskellige opgaver i skolebiblioteket fremover kunne varetages af den personalegruppe, som er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 30. Det vil fx gøre sig gældende for så vidt angår hjælp til læsning og lektielæsning, formidling af information om kampagner, konkurrencer samt kurser i videoredigering og værktøjsprogammer.

Personalesammensætningen besluttes lokalt, ligesom der fortsat er betydelige lokale frihedsgrader i forhold til tilrettelæggelsen af tiden.

Det understreges, at der med forslaget ikke er ændret på, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og at det er den enkelte skoles leder, der inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, Fælles Mål m.v. og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Til nr. 71

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 8, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at en elev i udskolingen kan følge undervisningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, i en kortere periode eller inden for bestemte fag eller stofområder over en længere periode i ungdomsskolen.

Den pågældende folkeskoles leder har fortsat ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse under ansvar for kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2. Skolelederen har ligeledes fortsat ansvaret for, at elever, som opfylder deres undervisningspligt i ungdoms-skolen i medfør af den foreslåede bestemmelse, har fornødent udbytte af undervisningen, herunder tilegner sig kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål herfor, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2.

Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt uden for skolen gives på baggrund af en anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, hvorefter det er forældremyndighedsindehaveren, der har denne rettighed.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Som følge af den foreslåede længere skoledag begrænses elevernes fritid og dermed den tid, som eleverne har til at dyrke deres fritidsaktiviteter. Dette kan være vanskeligt i forhold til undervisning på den lokale musikskole, som i dag typisk begynder deres undervisning allerede umiddelbart efter den skoletid, som er gældende i dag. Ligeledes kan det være et problem for elever, der udøver idræt på eliteniveau, eftersom dette kræver så meget træning, at det kan blive vanskeligt at nå uden for den længere skoledag. Da regeringen ønsker en vekselvirkning mellem skole og forenings- og kulturliv, og da regeringen ikke har til hensigt at afholde eleverne fra hverken musikundervisning eller eliteidræt, gives der med forslaget mulighed for fleksibilitet mellem undervisningen på skolen og aktiviteter uden for skolen for disse gruppers vedkommende ved, at de kan få fri fra skolens undervisning til at dyrke deres fritidsaktiviteter.

Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt på musikskolen eller i idrætsforeningen, gives på baggrund af en anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, hvorefter det er forældremyndig-hedsindehaveren, der har denne rettighed.

Eleverne og deres forældre vil som hidtil selv skulle betale for aktiviteter på musikskolen eller i idræts-foreningen, uanset at de er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Fritagelse gives af skolelederen til de elever, som måtte ønske det, i det omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller - hvis eleven vurderes rent fagligt at kunne leve op til sine læringsmål m.v. - i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Det fremgår af forslaget, at fritagelsen alene kan gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.

Beslutningen om, hvorvidt en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved udøvelse af eliteidræt uden for skolen, skal træffes på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau, jf. i den sammenhæng også det anførte om oprettelse af eliteidrætsklasser under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Der stilles ikke særskilte krav til de foreninger m.v., som tilbyder aktiviteter, som kan fritage fra skolens undervisning, ud over de krav, der i forvejen stilles til disse foreningers virksomhed. Derudover foregår aktiviteterne under forældrenes ansvar.

Skolebestyrelsen fastsætter efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 2, principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisning i en kommunal musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, jf. lovforslagets § 1, nr. 89.

Til nr. 72

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 71, om begrænset opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen.

Til nr. 77

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der indsættes to nye stykker i § 3 om skolernes samarbejde med lokalsamfundet.

Derudover foreslås det, at det tilføjes folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 6, at kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for de ved den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, foreslåede samarbejder.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 78

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 49, stk. 6, træffes kommunalbestyrelsens beslutning om ansættelse af ledere og lærere efter, at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse.

Som følge af at pædagoger med forslaget til den nye § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, i højere grad inddrages i undervisningen foreslås det, at der fremover også skal indhentes en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse ved ansættelse af disse.

Skolebestyrelsen skal alene høres ved ansættelse af ledere, lærere og pædagoger i henhold til den nye § 29 a, herunder personer, der har en tilsvarende uddannelse som pædagoger, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 67, foreslåede affattelse af § 29, stk. 1. Det vil sige, at der ikke er krav om at høre skolebestyrelsen ved ansættelse af personale med andre relevante kvalifikationer, som skal varetage understøttende undervisningsopgaver, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslåede affattelse af § 30.

Til nr. 79

Efter de gældende regler har lærerne i kraft af læreruddannelsen en generel kompetence til at undervise i folkeskolens 1.-10. klasse. Der er ikke krav om, at lærerne skal have linjefagskompetence eller anden særlig undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det en målsætning, at eleverne i folkeskolen skal under-vises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. i de fag, de underviser i. Det foreslås derfor, at det med den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 1. pkt. , skrives ind i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne har undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i.

Med forslaget indføres der således - som noget helt nyt - en bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag).

Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens fagrække (folkeskolelovens § 5) på alle klassetrin samt 10. klasse.

Regeringen og KL har drøftet målsætningen om at hæve niveauet for kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de kommende år. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er der enighed om målet om fuld kompetencedækning og om, at kommunerne med afsæt i de afsatte og kommunernes eksisterende midler løfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. i dag til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 - opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyn til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader.

For at gøre ordningen fleksibel for kommunerne under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn kommunerne rent faktisk er stillet over for og derfor nødt til at tage i betragtning, foreslås det endvidere med bestemmelsen i § 40, stk. 7, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen får mulighed for at indhente godkendelse fra undervisningsministeren til at fravige reglerne om undervisningskompetence i helt særlige tilfælde i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler.

Der kan fx være tale om tilfælde, hvor skolen i en kortere periode ikke har nok lærere med undervisningskompetence i et bestemt fag eller ved skoler i landdistrikter, hvor det kan være svært at have ansat eller rekruttere lærere med undervisningskompetence i alle de nødvendige fag. Det vil også kunne være tilfældet i forhold til skoler på småøer, i forhold til hvilke det er forbundet med helt særlige faglige og økonomiske udfordringer at holde skole.

Til nr. 80 og 82

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der i medfør af forslaget til § 42, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 81, fremover kan tildeles to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger. Disse repræsentanter har også stemmeret i skolebestyrelsen.

Til nr. 81

Skolebestyrelserne blev oprettet med lov nr. 348 af 24. maj 1989, der gennemførte en reform af folkeskolens styrelse. Det blev bl.a. fastsat, at der ved hver skole skulle oprettes en skolebestyrelse, bestående af 5 eller 7 repræsentanter for forældrene, 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere og 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Det er fortsat sådan skolebestyrelsen skal sammensættes efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 42, stk. 1.

Da forældrerepræsentanterne efter de gældende regler skal vælges af og blandt alle valgbare og stemme-berettigede forældre på skolen, har det ikke været muligt at sikre, at der blev valgt forældrerepræsentanter ind i bestyrelsen fra alle afdelinger af en skole. Det kan især være svært for forældre på små afdelinger at få stemmer nok til at blive valgt ind i skolebestyrelsen. Flere kommuner har efter ansøgning fået godkendt forsøg, der giver mulighed for afdelingsrepræsentation i skolebestyrelsen, hvorved kommunerne har kunnet sikre at alle afdelinger af en skole er repræsenteret i skolebestyrelsen både med forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter.

Med den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, får kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af skolebestyrelsens udtalelse.

Kommunalbestyrelsen får med de nye regler kompetence til fx at træffe beslutning om, at der i skolebestyrelsen skal være mindst én forældre-, medarbejder- og elevrepræsentant fra hver afdeling af en skole, og kommunalbestyrelsen kan fastsætte en valgprocedure, der sikrer, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen fra alle afdelinger af en skole.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, nr. 1, skal skolebestyrelsen som hidtil bestå af et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet på skolen, og det vil fortsat fremgå af folkeskolelovens § 42, stk. 5, som bliver stk. 6, at formanden i skolebestyrelsen skal vælges blandt forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at fx mindst én af forældrerepræsentanterne skal vælges blandt forældre med børn i skolefritidsordningen.

Der skal som noget nyt blandt forældrerepræsentanterne vælges mindst 1 repræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, og ved fælles ledelse mellem flere folkeskoler mindst 1 repræsentant fra hver af de deltagende skoler, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1, nr. 1, litra a og b. Derudover skal forældrerepræsentationen for specialklasserne som hidtil udgøre mindst 1, hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, nr. 1, litra c.

Der har hidtil været fastsat regler om forældrerepræsentation i bekendtgørelse nr. 500 af 13. juni 2003 om fælles ledelse for flere folkeskoler, som bortfalder som følge af lovforslagets § 1, nr. 57, hvorved folkeskolelovens § 24, stk. 3, 3. pkt., foreslås ophævet. I bekendtgørelsen stilles der krav om, at forældre fra alle deltagende skoler sikres mindst én repræsentant i den fælles bestyrelse, og kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elever fra hver af de deltagende skoler kan udpege en repræsentant til skolebestyrelsen. Det foreslås, at bestemmelsen om, at der skal være forældrerepræsentation fra hver af de deltagende skoler i den fælles skolebestyrelse, i stedet fastsættes direkte i folkeskoleloven. Som noget nyt stilles der krav om, at der også skal være elevrepræsentation fra hver af de deltagende skoler.

I § 42, stk. 1, nr. 2, foreslås, det, at der skal vælges mindst 2 medarbejderrepræsentanter. Kommunalbestyrelsen får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at øge antallet af medarbejderrepræsentanter til flere end 2, så der fx kan vælges medarbejderrepræsentanter fra alle afdelinger af en skole.

I § 42, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at der skal vælges mindst 2 elevrepræsentanter, herunder mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling, hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, og ved fælles ledelse mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler. Kommunalbestyrelsen får dermed mulighed for at øge antallet af elevrepræsentanter til flere end 2, så der fx kan vælges elevrepræsentanter fra alle afdelinger af en skole. Ved fælles ledelse mellem flere skoler vil kommunalbestyrelsen i øvrigt kunne beslutte, at der skal vælges medarbejderrepræsentanter fra de skoler, som har fælles ledelse.

Kommunalbestyrelsen får efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, som noget nyt mulighed for at træffe beslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op til kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges.

Formålet er at forbedre samarbejdet mellem skole, uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende samfund. Som anført foran under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, er det fortsat et krav, at flertallet i skolebestyrelsen skal være forældrerepræsentanter og at formanden udpeges blandt forældrerepræsentanterne.

Ved nyoprettede skoler vil det ikke være muligt at høre skolebestyrelsen om skolebestyrelsens sammensætning, og kommunalbestyrelsen må derfor sammensætte en hensigtsmæssig skolebestyrelse uden høring. Hvis der nedlægges skoler med henblik på oprettelse af en ny skole (fx i de nedlagte skolers bygninger), bør skolebestyrelserne på de nedlagte skoler høres. En skolebestyrelse kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om, at sammensætningen ændres i forbindelse med næste skolebestyrelsesvalg.

Til nr. 83

Efter den gældende § 42, stk. 6, som bliver stk. 7, varetager skolens leder og dennes stedfortræder bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 7, varetager skolens leder og dennes stedfortræder fortsat bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Som noget nyt får kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune mulighed for at træffe beslutning om, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og den daglige leder af en skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Undervisningsministeriet har som led i udfordringsretten godkendt en række forsøg, hvorefter den daglige leder af en skoles skolefritidsordning kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret med det formål at forbedre samarbejdet og sammenhængen mellem skolens undervisning og skolens fritidsordning. Evalueringer fra forsøgene har været positive, og det foreslås derfor, at muligheden gøres permanent ved en lovændring.

En del kommuner har i de seneste år foretaget ændringer i skolestrukturen, der har medført flere skoler med undervisning på forskellige matrikler, såkaldt afdelingsstruktur. Ud over skolens leder har skoler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan måde, at hver afdeling har en daglig leder. For skoler med afdelingsstruktur kan det være relevant, at de daglige ledere af de forskellige afdelinger kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Det kan medvirke til at forbedre samarbejdet mellem afdelingerne på skolen og skolebestyrelsen, og det kan skabe en større sammenhæng i skolens aktiviteter.

Den foreslåede adgang til, at ledere af afdelinger på skolen og den daglige leder af skolefritidsordningen kan deltage på skolebestyrelsesmøder, skal således ses på baggrund af de erfaringer, der allerede er gjort hermed og i lyset af, at flere og flere ledelser organiserer sig i ledelsesteams, som såvel sfo-ledere som afdelingsledere er en del af. Forslaget skal bidrage til, at denne udvikling også er afspejlet i skolebestyrelsen. Det bemærkes, at skolelederen selv udpeger sin stedfortræder, hvorfor såvel afdelingsledere som sfo-ledere kan deltage i skolebestyrelsens møder som stedfortræder for skolelederen.

Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslåede bestemmelser i §§ 24 a og 24 b, kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Det kan medvirke til at forbedre samarbejdet mellem folkeskolen og henholdsvis dagtilbuddet eller ungdomsskolen.

At der fremover kan deltage flere ledere i skolebestyrelsens møder ændrer ikke på, at skolebestyrelsen er et beslutningsorgan for de stemmeberettigede medlemmer, herunder især forældre, elever og medarbejdere på skolen, og at skolens leder og de øvrige ledere alene har en sekretærfunktion og deltager i møderne uden stemmeret. Det vil også som hidtil være skolebestyrelsens formand, der har kompetencen til at lede skolebestyrelsens møder.

Til nr. 84 og 85

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 81 og 86, hvorved der indføres tre nye stykker i § 42 om valg til skolebestyrelsen.

Til nr. 86

Det følger af folkeskolelovens § 42, stk. 8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, at forældrerepræsentanternes valg-periode som udgangspunkt er 4 år gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog folkeskolelovens § 42, stk. 11.

Den foreslåede nyaffattelse af § 42, stk. 12, viderefører bestemmelsen i den gældende § 42, stk. 11, om at kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i § 42, stk. 1 om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende i særlige tilfælde.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en 4-årig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.

Som noget nyt foreslås det i § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler, der alene har 7. klasse og højere klassetrin. Mange skoler oplyser at have svært ved at finde forældre, som ønsker at binde sig til skolebestyrelsesarbejdet for en periode på 4 år. Især på skoler og afdelinger, der alene har klasser fra 7. klasse og op, kan det være svært, da mange af forældrene har børn, som bliver færdige med skolen, inden valgperioden udløber.

Undervisningsministeriet har godkendt en række forsøg med 2-årige valgperioder for forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne. Det foreslås, at muligheden gøres permanent for skoler og afdelinger, der alene har klassetrin fra 7. klassetrin og op, for at gøre det nemmere for skolerne at finde forældre, som vil stille op til skolebestyrelsen. Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan godkende forskudte valg uanset bestemmelsen om en funktionsperiode på fire år, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 8, 1. pkt., som bliver stk. 9, 9. pkt., videreføres. Det betyder, at ca. halvdelen af forældrerepræsentanterne fortsat vil kunne være på valg hvert andet år.

Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen kan fravige folkeskolelovens § 42, stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., som bliver stk. 9, 1. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 2, videreføres. Det vil således fortsat være muligt for kommunalbestyrelsen, at fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og forældrerepræsentanternes funktionsperiode ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Der er behov for denne mulighed for at sikre rimelige vilkår for valg af forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode ved sådanne skoler.

Derudover udgår henvisningen til folkeskolelovens § 43, stk. 2, 2. pkt., som følge af den foreslåede ændring af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 87.

Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse ikke videreføres. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag, og der forventes ikke at opstå et behov herfor fremover.

Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 42, stk. 13, fastsættes en regel om, at hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, afgår de valgte skole-bestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode. Der har hidtil været en lignende bestemmelse for så vidt angår samdrevne institutioner i § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 802 af 13. juni 2004 om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner). Da bekendtgørelsen bortfalder som følge af den foreslåede ophævelse af ophævelse af § 24, stk. 3, 3. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås det, at reglen fastsættes direkte i folkeskoleloven og for god ordens skyld også omfatter situationer, hvor der etableres fælles ledelse mellem flere folkeskoler og fælles ledelse mellem en folkeskole og en ungdomsskole.

Til nr. 87

Efter de gældende regler fastsætter undervisningsministeren regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i bekendtgørelse nr. 114 af 26. januar 2010 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om proceduren for valget, valgret og valgbarhed, fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt m.v.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der får kompetencen til at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dermed kunne tilrettelægge en valgprocedure efter lokale ønsker og behov, som er mere enkel end den, som nu er fastsat i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. De lokale regler om skolebestyrelsesvalg kan offentliggøres på kommunens og skolernes hjemmesider.

Med den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 2, videreføres den gældende § 43, stk. 2, 1. pkt., om at en forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. Det betyder, at forældrerepræsentanten skal udtræde af skolebestyrelsen, når barnet optages i en af de nævnte skoler.

Det foreslås i § 43, stk. 3, at undervisningsministeren bevarer bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt. Forudsætningen om, at hvervet som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er et borgerligt ombud, som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 21, i lovforslag L 186 af 31. marts 2009, jf. Folketingstidende, Tillæg A s. 6482, som vedtaget ved lov nr. 534 af 12. juni 2009, bortfalder, og det vil således være muligt at fastsætte enklere og mere fleksible regler end de hidtil gældende, herunder især om udtræden.

KL og Skole og Forældre inddrages i arbejdet med en ny bekendtgørelse.

Til nr. 88

Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, at skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens virksomhed, bl.a. om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin.

Med den foreslåede ændring af § 44, stk. 2, nr. 1, forpligtes skolebestyrelsen udtrykkeligt at fastlægge principper for den understøttende undervisning, holddannelse og skolens samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., med lokalsamfundets forenings- og kulturliv samt musikskoler og ungdomsskoler.

Det er skolens leder, der udarbejder forslag til principperne for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 3.

Ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse påhviler skolens leder og undervisende personale, jf. folke-skolelovens § 18, stk. 2, og den foreslåede ændring hertil i lovforslagets § 1, nr. 37.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 2949 ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april 2003.

Til nr. 89

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder adgangen til at opfylde undervisningspligten uden for skolen ved deltagelse i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9.

Med den foreslåede bestemmelse forpligtes skolebestyrelsen til at fastsætte principper for den nye adgang til musikundervisning og eliteidrætsudøvelse inden for undervisningstiden, som den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, giver mulighed for.

Til nr. 90

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 2, som bliver nr. 3, fastsætter skolebestyrelsen principper om skolens virksomhed, herunder om samarbejdet mellem skole og hjem.

Det forslås, at det præciseres i den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, nr. 3, at skolebestyrelsen ved fastsættelsen af principper for samarbejdet mellem skole og hjem, også skal fastsætte principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en del af ansvaret for. Det vil forventeligt give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af skolen henholdsvis af forældrene.

Sådanne principper kan i forhold til forældreansvaret bl.a. beskrive, hvad der forventes af forældrene, for at det faglige arbejde på skolen kan finde sted. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen.

Principperne kan ligeledes med fordel beskrive, hvordan det forventes, at forældrene kan medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens ordensregler, værdiregelsæt og i øvrigt almindelige normer for god opførsel, jf. den forpligtelse, som forældrene allerede har i dag efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 om fremme af god orden i folkeskolen.

Derudover kan principperne beskrive skolens forventninger til, at forældrene sørger for at deres barn møder undervisningsparat op i skolen. Det kan handle om betydningen af, at forældrene aktivt motiverer deres barn til læring, omtaler skolen positivt og samtaler med barnet om vigtigheden af at få en uddannelse. Det kan også handle om mere banale ting så som, at barnet skal møde i skole mæt og udhvilet og til tiden.

Endelig kan principperne omhandle spørgsmål om, hvordan forældrene kan understøtte deres barns læring i hjemmet ved at støtte op om barnets lektielæsning, at inddrage barnet i madlavning og se tv sammen m.v.

I forhold til skolens og lærernes ansvar kan principperne beskrive, hvad forældrene kan forvente af skolen,. Principperne kan fx omhandle tilgangen til en forskelligartet forældregruppe og indtænkning af barnets familierelationer i skole-hjem-samarbejdet. Det kan ligeledes indgå, hvordan skolen håndterer særligt vanskelige familierelationer, fx pga. psykiske lidelser eller misbrug i hjemmet. For så vidt angår børn, der ikke bor hos deres biologiske forældre, kan principperne ligeledes angive, hvordan skolen skal samarbejde med både biologiske forældre og plejeforældre eller kontaktpædagog.

Derudover kan principperne vedrøre skolens og det undervisende personales generelle information til forældrene omkring barnets og klassens faglige og sociale udvikling og niveau, herunder om mål for undervisningen og for den enkelte elevs læring.

På baggrund af principperne kan hver enkelt skole med fordel udarbejde en strategi for skole-hjem-samarbejdet, der sigter mod at give forældrene en aktiv rolle i forhold til styrkelse af barnets skolegang, og som beskriver, hvordan der opnås en differentieret indsats i forhold til skolens forskellige forældregrupper.

Til nr. 93

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 78, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelsen ved ansættelse af ledere, lærere og efter forslaget også pædagoger, der varetager undervisningsopgaver i indskolingen efter den ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslåede bestemmelse i § 29 a.

Til nr. 94

Med den foreslåede ændring af § 44, stk. 8, 2. pkt., afgiver skolebestyrelsen en udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Efter den gældende bestemmelse afgiver skolebestyrelsen en indstilling til kommunalbestyrelsen, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at tiltræde skolebestyrelsens indstilling. Ændringen er en præcisering af gældende ret, hvorefter det ikke med bestemmelsen er hensigten at begrænse kommunalbestyrelsens beføjelser ved at lægge initiativretten hos skolebestyrelsen, men alene at sikre, at skolebestyrelsen bliver hørt, jf. også det anførte for så vidt angår de ved lovforslagets § 1, nr. 56-58, foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 3, og § 24 a, stk. 1.

Til nr. 95

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 58, hvorved reglerne om fælles ledelse ændres.

Til nr. 96

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 97, om ophævelse af bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd.

Til nr. 97

Efter den gældende § 46, stk. 1, skal der ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Det foreslås, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves. Det bliver dermed frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd, eller om medarbejderinddragelsen skal tilrettelægges på en anden måde på baggrund af lokale ønsker og behov.

Der kan være mange måder at organisere arbejdet med den pædagogiske udvikling og medarbejderinddragelsen på. Skolerne kan fortsat etablere pædagogisk råd, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt, men den pædagogiske udvikling og dialogen herom vil også kunne ske gennem andre former, som fx årgangsteams, i faggrupper eller gennem afdelingsmøder.

Til nr. 98

Efter den gældende bestemmelse om elevråd i § 46, stk. 2, som bliver stk. 1, har eleverne ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin ret til at danne et elevråd. Eleverne udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed, dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.

Som noget nyt foreslås det i § 42, stk. 2, at elever på skoler med afdelingsstruktur får ret til at danne et elevråd på hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin. Ud over et elevråd for den samlede skole kan der dermed også oprettes elevråd for hver afdeling på skoler med afdelingsstruktur. Det er frivilligt for eleverne, om de vil danne afdelingselevråd og eleverne tilrettelægger i givet fald selv arbejdet i afdelingselevrådene.

Det vil fortsat være elevrådet for den samlede skole, der fungerer som elevernes fælles talerør, herunder udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed, jf. § 46, stk. 2, der bliver stk. 1.

Det fælles elevråd og afdelingernes elevråd tilrettelægger i fællesskab, hvordan de skal samarbejde, herunder fx hvordan afdelingselevrådene skal inddrages i de beslutninger, som det fælles elevråd træffer.

Til nr. 99 og 100

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 36, hvorved de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16, stk. 5 og 6, flyttes til de foreslåede bestemmelser i § 16 c, stk. 1 og 2.

Forslaget indeholder ligeledes en manglende teknisk konsekvens af § 135, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Til nr. 101

Den foreslåede ændring er en manglende teknisk konsekvens af § 135, nr. 4, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Til nr. 102

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 104, hvorved folkeskolelovens § 55, stk. 2, ophæves.

Til nr. 103

Efter den gældende § 55, stk. 1, kan undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4.

Definitionen på små skoler har tidligere været skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere.

Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler foreslås definitionen af små skoler i § 55, stk. 1, ændret, så der ved små skoler fremover forstås skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Beliggenhedskravet, hvorefter skolerne skal ligge i et byområde med ikke over 900 indbyggere, bortfalder.

Det præciseres endvidere, at bestemmelsen finder anvendelse på små afdelinger. Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter folkeskolelovens bestemmelser om små skoler har været fortolket således, at de finder analog anvendelse på små afdelinger af en skole.

Det forventes, at der som hidtil hovedsageligt vil være brug for at fravige lovens regler for at bevare meget små skoler og afdelinger af skoler med op til 150 elever.

Til nr. 104

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 2, kan undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes skolestart eller udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4 om uddannelseskrav til skolens personale.

Muligheden for forsøg i forbindelse med elevernes skolestart blev indført ved lov nr. 318 af 3. juni 1998. Blandt andet under hensyn til skolefritidsordningernes stigende udbredelse var der i flere skoler og kommuner opstået et ønske om en bedre indholdsmæssig sammenhæng i børnenes samlede hverdag, herunder i indskolingen. Det forudsætter et tættere samarbejde mellem de pædagoger, der beskæftiger sig med børnene i deres fritid, og skolens undervisere i elevernes første år i skolen. Folkeskolelovens § 55, stk. 2, giver mulighed for forsøg, hvor de læreruddannedes og de pædagoguddannedes samarbejdsflader kan række ud over den samordnede indskoling med en højere grad af forpligtende samarbejde om børnenes hverdag på skolen og dermed en højere grad af ansvar for sammenhænge mellem skolens undervisning og børnenes ophold i fritidstilbud.

Siden 1998 har undervisningsministeren med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1 og 2, godkendt en række forsøg med skolestart. Med forsøgsgodkendelserne er der givet dispensation fra lovens § 28, stk. 1, der stiller krav om læreuddannelse for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Pædagoguddannede medarbejdere fra skolefritidsordningen har derved fået tillagt undervisningskompetence til at varetage undervisningsopgaver i samarbejde med lærerne fra 1. til og med 3. klassetrin.

Den seneste evaluering af forsøg med skolestarter viser, at ordningen med lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen er en succes. Derfor foreslås det med forslaget til § 29 a i lovforslagets § 1, nr. 69, at skolestartforsøgene permanentgøres og afgrænses i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 69. Som følge heraf foreslås § 55, stk. 2, ophævet.

Muligheden for at fravige kvalifikationskravene i forbindelse med godkendelse af forsøg med udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket blev indført ved lov nr. 300 af 30. april 2003. Der har hidtil administrativt været godkendt en række forsøg med fælles ledelse af folke- og skolebiblioteker. Dette er sket i henhold til forsøgsprogrammet En skole i bevægelse. Skiftende ministre har siden 2007 løbende forlænget forsøgene for et år ad gangen, senest for skoleåret 2013/14. Begrundelsen for forlængelserne har været, at de politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet. Endvidere er der godkendt nye forsøg på de samme betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af udfordringsretten.

Med ophævelsen af kvalifikationskravene til skolebibliotekarer, som er fastsat ved bekendtgørelse, jf. nærmere herom under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 70, er der ikke længere behov for en særskilt forsøgshjemmel i forhold til udvidet samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek, hvorfor den foreslås ophævet.

Til nr. 105, 107, 112-114

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 106, om indførelse af Rådet for Børns Læring.

Til nr. 106

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, 1. pkt., har Rådet for Børns Læring til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen samt det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring.

Hermed foreslås Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling (Skolerådet) fremover benævnt Rådet for Børns Læring, og rådets opgaver foreslås udvidet, så rådet også skal rådgive undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren om udviklingen i dagtilbud. Således vil læring og omstændighederne omkring læring i dagtilbud, herunder vedrørende trivsel og alsidig udvikling, også blive en del af rådets arbejde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, 2. pkt., skal rådet endvidere vurdere skolens og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

I denne bestemmelse er opstillet nogle af de væsentligste udfordringer i folkeskolen i dag, som rådet forpligtes til at vurdere. Udfordringerne vedrørende negativ social arv og integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk er også nævnt i den gældende bestemmelse, men som noget nyt er tilføjet inklusion af elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen hertil. Denne udfordring fylder i dag og må også forventes at ville fylde meget i den danske folkeskole fremover, hvorfor den er medtaget her.

Det er ikke hensigten, at rådet skal udtale sig om det faglige niveau eller den pædagogiske udvikling på de enkelte folkeskoler, ungdomsskoler og dagtilbud.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 2, kan undervisningsministeren og social-, børne- og integrationsministeren forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57, stk. 2, dog således, at den er udvidet med dagtilbudsområdet, ligesom social-, børne- og integrationsministeren kan forelægge spørgsmål for rådet. Rådgivning fra rådet kan således også ske på en af de to ministres initiativ. Ministrenes respektive initiativret er knyttet til deres ressort, hvorfor social-, børne- og integrationsministeren typisk vil søge rådgivning på dagtilbudsområdet, mens undervisningsministeren typisk vil søge rådgivning på skoleområdet. Begge ministre vil dog kunne søge rådgivning på fælles arbejdsområder, herunder ikke mindst i forhold til sammenhænge mellem dagtilbud og skole.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 5794, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, hvorved Skolerådet blev etableret.

Til nr. 108 og 109

Efter folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 1. pkt., består formandskabet for Skolerådet i dag af 3-5 personer med særlig indsigt i folkeskoleområdet.

Efter den foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2, 1. pkt., udvides formandskabet for Rådet for Børns Læring i forhold til Skolerådets formandskab, således at det kan bestå af 5-7 medlemmer, ligesom der stilles krav om særlig indsigt i både dagtilbudsområdet og folkeskolen. Det indebærer, at undervisningsministeren eksempelvis kan udpege yderligere en praktiker fra det kommunale niveau og en forsker på dagtilbudsområdet.

Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at operere med et formandskab på 5 medlemmer, hvilket over tid kan vise sig mere hensigtsmæssigt og mere operationelt. Beslutningen om, hvem og hvor mange der skal være medlemmer af formandskabet, træffes af undervisningsministeren.

Idet der forudses behov for, at der udpeges praktikere og/eller eksperter på dagtilbudsområdet til formandskabet, foreslås det med ændringen af § 57 a, stk. 2, 2. pkt., at de medlemmer af formandskabet, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold til dagtilbud, udpeges efter høring af social-, børne- og integrationsministeren. Antallet af medlemmer af formandskabet med særlig indsigt i folkeskoleområdet henholdsvis dagtilbudsområdet skal stå i forhold til opgavernes omfang på de pågældende områder, hvorfor antallet af medlemmer med særlig indsigt i dagtilbudsområdet vil udgøre et mindretal af formandskabets medlemmer.

Til nr. 110 og 111

Med de foreslåede ændringer af § 57 a, stk. 3, foreslås Rådet for Børns Læring tilpasset i forhold til Skolerådet, så det ud over formandskabet får 17 medlemmer. Det vil være en begrænsning på fire medlemmer i forhold til Skolerådets nuværende 21 medlemmer.

Det foreslås på den baggrund, at undervisningsministeren alene udpeger ét medlem af rådet efter indstilling fra hver af de i loven nævnte organisationer og råd. Det findes således ikke nødvendigt med flere medlemmer efter indstilling fra samme organisation, eftersom der ikke foretages afstemninger i rådet.

Det foreslås endvidere, at følgende organisationer som noget nyt opnår indstillingsret til rådet: Forældrenes Landsforening, Daginstitutionernes Landsorganisation, Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund samt Fag og Arbejde (FOA).

Det foreslås, at følgende organisationers/råds indstillingsret ophæves: Regionsrådene, Uddannelsesforbundet, Rådet for Grundlæggende Erhvervsuddannelser, Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

For fortsat at sikre fokus på også at skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser, vil rådet på sigt blive udvidet med et medlem indstillet af et kommende Råd for Ungdomsuddannelser.

Endelig foreslås det, at Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd gives egen indstillingsret, hvorimod de efter de gældende regler indstiller i forening.

Rådet vil fortsat blive sammensat i overensstemmelse med reglerne i lov om ligestilling af mænd og kvinder.

Til nr. 113

Med de foreslåede ændringer af § 57, stk. 2 og 3, skal Rådet for Børns Læring afgive beretning og udtalelse til såvel undervisningsministeren som social-, børne- og integrationsministeren.

Til nr. 115

Med den foreslåede bestemmelse tilføjes de foreslåede nye timetal som bilag til folkeskoleloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, 1. pkt., indgår ungdomsskolen i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner.

Med bestemmelsen forpligtes ungdomsskolerne til at søge at indgå i samarbejder med folkeskolen om folkeskolens mål for fag og emner.

Den foreslåede bestemmelse modsvarer den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved folkeskolen forpligtes til at søge samarbejde med bl.a. ungdomsskolen. Ungdomsskolelovens formål er dog tilføjet bestemmelsen i ungdomsskoleloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, 2. pkt., skal mål og rammer for samarbejderne indgå i kommunalbestyrelsens plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, jf. ungdomsskolelovens § 4.

Herved præciseres det, at denne del af ungdomsskolens virksomhed indgår i kommunalbestyrelsens plan for ungdomsskolen, som også danner grundlag for ungdomsskolebestyrelsens fastlæggelse af ungdomsskolens indhold og omfang, jf. ungdomsskolelovens § 8, stk. 1.

Inden for de af kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen fastsatte rammer, jf. ungdomsskole-lovens §§ 4 og 8, stk. 1, er det den enkelte ungdomsskoles leder, der beslutter, med hvilke folkeskoler og under hvilke nærmere omstændigheder ungdomsskolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber med kommunens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til ungdomsskoleinspektørens administrative og pædagogiske ansvar for ungdomsskolens virksomhed, jf. ungdomsskolelovens § 10, stk. 2.

Samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskoler kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskolelovens § 3 skal eller kan omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere varende forløb inden for et fag eller stofområde.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk justering af den gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der blev ophævet i 2004 og erstattet af lov om dansk-uddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bestemmelsen refererer herefter til den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Efter bestemmelserne i danskuddannelsesloven kan andre end sprogcentre etablere sig som udbyder af danskuddannelse, hvis der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse. Indgåelse af aftale med en anden udbyder end sprogcentre, herunder ungdomsskoler, er herefter betinget af, at opgaven har været i udbud i overensstemmelse med udbudsdirektivet og tilbudsloven, og at den pågældende udbyder har vundet udbuddet.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, nr. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskole-tilbuddet skal omfatte undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.

Folkeskolelovens § 22, stk. 7, vil efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 53, indebære, at undervisningen for elever på 7.-10. klassetrin efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra d, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.

Folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, vedrører tilbudsfag, som efter lovforslaget benævnes 2. fremmedsprog. Opregningen af 2. fremmedsprog i folkeskolelovens § 22, stk. 7, er ny, mens det efter de gældende regler allerede er muligt at tilrettelægge valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, og alle fag i 10. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 19 b-19 e, i samarbejde med ungdomsskolen.

Som noget nyt for samtlige dele af adgangen til samarbejde mellem de to skoleformer, er det udtrykkeligt anført, at samarbejdet kan finde sted for 7.-10. klasse. Det betyder, at der for disse samarbejders vedkommende generelt kan fraviges fra ungdomsskolelovens § 2, stk. 1, om, at elever i ungdomsskolen skal være mellem 14 og 18 år.

Efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 71, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Bestemmelsen vedrører ikke 10. klasse, da der ikke er undervisningspligt hertil.

Mens folkeskolelovens § 22, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 53, typisk vedrører tilrettelæggelsen af undervisningen for grupper af elever i folkeskolen, vedrører folkeskolelovens § 33, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 71, enkelte elever, der på grund af helt konkrete forhold med fordel kan følge dele af ungdomsskolens undervisning i stedet for dele af undervisningen i folkeskolen. Bestemmelsen vil kunne anvendes i forhold til kortere eller længere varende forløb inden for et eller flere fag eller stofområde for enkelte elever.

Til nr. 4

Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til, at en folkeskole og en ungdomsskole kan have fælles leder og fælles bestyrelse. Undervisningsministeren har gennem nogle år godkendt forsøg med samdrift af 10.-klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere en ledelsesstruktur, hvor der er en fælles øverste leder samt en afdelingsleder for henholdsvis 10.-klasseafdelingen og ungdomsskoleafdelingen. Den fælles bestyrelse kan udover forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter bl.a. bestå af repræsentanter fra organisationer og samarbejdspartnere med særlig interesse for ungdoms-skolecentrets arbejde, herunder arbejdsmarkedsparter og ungdomsuddannelser.

Som led i regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler indeholder den ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslåede bestemmelse i § 24 b, hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan etablere fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler.

Reglerne i henholdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om ungdomsskolerne vil fortsat gælde for de folkeskoler og ungdomsskoler, der har fælles ledelse. Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet folkeskoleloven, og ungdomsskolen er undergivet lov om ungdomsskoler. Opgaverne for de ungdoms- og folkeskoler, der indgår i fælles ledelse, er således uændrede, men lederen og bestyrelsen er fælles.

Kommunalbestyrelsen skal forud for en beslutning om etablering af fælles ledelse indhente en udtalelse fra ungdomsskolebestyrelsen og skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af udtalelserne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a præciseres det, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en folkeskole og en ungdomsskole har fælles leder og fælles bestyrelsen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslåede bestemmelse til folkeskolelovens § 24 b, varetages de opgaver, som i ungdomsskoleloven er tillagt ungdomsskoleinspektøren, af den fælles leder, og at de opgaver, som er tillagt ungdomsskolebestyrelsen, varetages af den fælles bestyrelse.

Ungdomsskolelovens § 29, stk. 1, hvorefter klager over afgørelser truffet af en ungdomsskolebestyrelse kan indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår, vil fremover gælde for afgørelser truffet af den fælles bestyrelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58.

Til nr. 5

Efter ungdomsskolelovens § 5, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden, jf. lovens §§ 2, 3 og 7.

Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, henviser bestemmelsen også til ungdomsskolelovens § 8, der rummer bestemmelser om ungdomsskolebestyrelsens arbejde med ungdomsskolens budget og indhold, indenfor den af kommunalbestyrelsens årlige fastsatte beløbsramme for udgifterne til ungdomsskolevirksomheden. Der er tale om en ordensmæssig ændring.

Til nr. 6

Ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 4 og 6-7, giver bedre muligheder for kommunalbestyrelsen til at beslutte, hvordan arbejdet med ungdomsskolebestyrelserne skal foregå efter lokale ønsker og behov. Ændringerne skal ses på baggrund af et vellykket forsøg med en anden tilrettelæggelse af bestyrelsesarbejde, bestyrelsens sammensætning og valgperiode i Aarhus Kommune, de foreslåede forenklinger af reglerne på området og de foreslåede regler for fælles ledelse i lovforslagets § 2, nr. 4.

Aarhus Kommune fik i 2008 godkendt et forsøg, der gav kommunen mulighed for at fravige ungdomsskolelovens § 7 om sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen, samt §3 om valgperioden i ministeriets bekendtgørelse nr. 790 af 20. november 1990 om ungdomsskolebestyrelser. Begrundelsen var, at Aarhus Kommune vurderede, at en kortere valgperiode ville gøre det lettere at tiltrække relevante bestyrelsesmedlemmer fra organisationer og virksomheder, og ligeledes ville gøre det lettere for disse og for elever og forældre at binde sig til at arbejde en periode i en ungdomsskolebestyrelse. Endelig ønskede kommunen selv at kunne vurdere nødvendigheden af at have en repræsentant i bestyrelsen for at give bedre plads til repræsentanter fra foreninger, organisationer m.v. fra ungdomsskolernes lokalområde og sikre et større lokalt præg. Forsøget er blevet evalueret af bestyrelserne og ungdomsskoleledelserne i 2011. Evalueringen viste et positivt resultat for så vidt angår engagement og deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., oprettes der ved hver ungdomsskole en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11 medlemmer.

Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., skal en ungdomsskoles bestyrelse fremover bestå af 7 medlemmer eller flere. Dermed bortfalder den øvre grænse for antallet af medlemmer i en ungdomsskoles bestyrelse. Hensigten med at fjerne den øvre grænse for antal medlemmer af bestyrelsen er at give kommunalbestyrelsen større frihed til at træffe beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer efter lokale ønsker og behov.

Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der fastsætter medlemstallet og den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen, jf. lovens § 7, stk. 2.

Til nr. 7

Efter de gældende regler skal der i ungdomsskolebestyrelsen være repræsentanter for kommunalbestyrelsen, organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, medarbejderne ved ungdomsskolen og eleverne ved ungdomsskolen.

Det foreslås, at det præciseres i § 7, stk. 1, 3. pkt., at der som minimum skal være repræsentanter i ungdomsskolebestyrelsen som angivet i bestemmelsen, og at der således også kan være øvrige repræsentanter i en ungdomsskolebestyrelse, afhængig af hvad kommunalbestyrelsen fastsætter herom efter lokale ønsker og behov, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 2. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Som led i regelforenkling foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i ungdomsskolebestyrelserne, skal udgå. Derved bliver det op til en lokal beslutning, om kommunalbestyrelsen ønsker at være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har fortsat mulighed for at beslutte, at en tilforordnet deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 2.

Ændringerne giver den enkelte kommunalbestyrelse større frihed til efter lokale ønsker og behov at fastlægge rammerne for bestyrelsesarbejdet i ungdomsskolen med henblik på at sammensætte en handlekraftig og arbejdsduelig bestyrelse i relation til ungdomsskolens opgaver.

Til nr. 8

Ændringen af henvisningen fra § 8, stk. 5, til § 8, stk. 4, i ungdomsskolelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., er en teknisk ændring, som følge af en tidligere ophævelse af § 8, stk. 4, ved lov nr. 480 af 31. maj 2000.

Ungdomsskolelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., om at repræsentanterne for kommunalbestyrelsen kan vælges inden eller uden for dens medlemmer, ophæves som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke længere skal være fast repræsenteret i bestyrelsen. Lovens § 7 stk. 2, giver fortsat kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i ungdomsskolebestyrelsen, eller at en tilforordnet skal deltage i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Til nr. 9

Efter ungdomsskolelovens § 7, stk. 5, kan undervisningsministeren fastsætte regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, om dens nedsættelse og funktion.

Det foreslås, at det præciseres i loven, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler også omfatter regler om valgperiodens længde m.v. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler, der kan give kommunerne større frihed, i overensstemmelse med erfaringer med bl.a. valgperiodens længde og inddragelse bl.a. af private virksomheder og frivillige organisationer i ungdomsskolebestyrelserne ved et forsøg i Aarhus Kommune, som er nærmere beskrevet foran i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6 (§ 7, stk. 1, 1. pkt.).

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens § 10, stk. 1, at enhver selvstændig ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør. Med dette lovforslags § 2, nr. 4, etableres hjemmel i § 4 a til at etablere fælles ledelse mellem en ungdomsskole og en folkeskole. Hvis der etableres fælles ledelse mellem en ungdomsskole og en folkeskole, vil ungdomsskolen ikke blive ledet af en ungdomsskoleinspektør men i stedet af den fælles leder af folkeskolen og ungdomsskolen. Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 10, stk. 1, indarbejdes en henvisning til § 4 a, hvorved det præciseres, at kravet om, at en ungdomsskole ledes af en ungdomsskoleinspektør, ikke gælder for ungdomsskoler, der har fælles ledelse med en folkeskole.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik.

Bestemmelsen foreslås indført i musikloven, så kravet om, at såvel folkeskolen som musikskolen skal søge at opnå forpligtende samarbejder mellem de to skoler afspejles i folkeskolelov såvel som musiklov. Bestemmelsen svarer - for så vidt angår samarbejde mellem musikskole og folkeskole - til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 3, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, dog således at musiklovens formål er tilføjet bestemmelsen i musikloven.

Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun for musikskolernes musikskoleundervisning. Der stilles således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Denne undervisning er alene omfattet af folkeskolens forpligtelse til at søge at indgå samarbejde med kunst- og kulturskolerne.

Samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog indeholdes i alle de tilbud, som musikskolen efter musiklovens § 3 a samt kapitel 1 i bekendtgørelse om musikskoler om opgaver og formål, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at skabe mulighed for, at musikskolerne kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål for musikfaget. Dette kan fx ske ved, at musikskolens undervisningstilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om ganske korte eller længerevarende forløb inden for folkeskolens musikfag.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det andet at sikre, at både musikskolens og folkeskolens undervisning af eleverne kan gennemføres. Med indførelsen af den forlængede skoledag er der behov for, at folkeskole og musikskole samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskole-undervisning, herunder drøfter skemaer, lokaler og andre praktiske forhold i den sammenhæng.

Det er op til den enkelte musikskoles leder, inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebestyrelsen fastsatte vedtægter, jf. bekendtgørelse om musikskoler § 3, stk. 1 og 2, at beslutte omfanget og under hvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå samarbejder med kommunens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til musikskolens virksomhed, jf. lov om musik § 3 a og bekendtgørelse om musikskoler §§ 1 og 2.

Tilsvarende er det den enkelte folkeskoles leder, der inden for de af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen fastsatte rammer beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder og i hvilket omfang folkeskoleskolen skal indgå samarbejder med musikskolen. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, hvorefter folkeskolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt i den kommunale musikskole.

Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, foreslås indført, fordi der med indførelsen af den længere skoledag som nævnt også er behov for, at folkeskoler og musikskoler samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskoleundervisning. Det er dog i disse tilfælde folkeskolelederen, der konkret vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1 og 2.

For så vidt angår den gældende refusionsordning på musikskoleområdet og afgræsningen af refusions-mulighederne i relation til musikskolernes deltagelse i folkeskolens undervisningsaktiviteter bemærkes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsen om musikskoler, som udstedes i henhold til lov om musik § 3 a, stk. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Kommunalbestyrelsen er efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, 2. pkt., anses kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

Indførelsen af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolen indebærer, at kommunerne vil kunne reducere i det antal timer, hvor der stilles pasnings- og fritidstilbud til rådighed for folkeskolens elever.

Frie grundskoler er imidlertid ikke omfattet af reglerne om den længere skoledag, hvorfor det står dem frit for, om de vil indføre en længere skoledag. Pasningsbehovet for eleverne på disse skoler reduceres således ikke nødvendigvis tilsvarende.

Med forslaget tilpasses kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud, således at denne forpligtelse anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

For så vidt angår frie grundskoler bemærkes det, at frie grundskoler efter friskolelovens § 15 kan oprette skolefritidsordninger. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at de frie skoler principielt vil have de samme økonomiske muligheder for at forlænge skoledagen som de kommunale folkeskoler.

Til § 5

Til nr. 1-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 26.

Til § 6

Til nr. 1-4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 26.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen ændrer navn til Rådet for Børns Læring, jf. lovforslagets § 1, nr. 105-114.

Til § 8

Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog § 8, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, træder lovforslagets § 1, nr. 1-32, de ved lovforslagets § 1, nr. 33, affattede bestemmelser i § 14 a og § 14 b, stk. 1-3, lovforslagets § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83, 88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6 i kraft den 1. august 2014.

De nævnte bestemmelser i lovforslaget vedrører alt det, som har direkte sammenhæng med skoleåret. Det omhandler således ikke de foreslåede regler om fælles ledelse, skolebestyrelsesvalg og -sammensætning samt det nye Rådet for Børns Læring, som træder i kraft den 1. januar 2014.

Efter lovforslagets § 8, stk. 3, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk og fransk fortsat anvendelse for elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse. Elever, der påbegynder 6. klassetrin i skoleåret 2014/15, undervises efter det nye timetal, uden at der stilles krav om kompensation for den ugentlige lektion på 5. klassetrin, idet det dog bemærkes, at undervisningen også for elever på dette klassetrin skal tilrettelægges således, at den leder hen mod de slutmål, der er gældende fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler finder endvidere anvendelse for elever, der begynder i 8. klasse i forhold til geografi, og for elever, der begynder i 9. klasse i forhold til valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.

Overgangsbestemmelsen er begrundet i, at der er væsentlige ændringer i timetallene i de pågældende fag i udskolingen, hvilket ikke vurderes at ville kunne udjævnes inden udgangen af 9. klasse. For så vidt angår de nævnte valgfag er ændringen begrundet i, at disse med lovforslaget bliver to-årige, hvorfor de ikke efter lovforslaget vil kunne påbegyndes på 9. klassetrin.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, finder lovforslagets § 1, nr. 9, for så vidt angår håndværk og design anvendelse først fuldt ud anvendelse fra skoleåret 2016/17. Skolerne kan dog udbyde faget fra skoleåret 2014/15.

Det vil således først være obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/2017. Skolerne vil dog kunne vælge at udbyde faget allerede fra skoleåret 2014/2015. Udbydes håndværk og design ikke fra skoleåret 2014/2015 skal der, indtil faget udbydes senest i 2016/2017, i stedet udbydes undervisning i sløjd og hånd-arbejde efter de hidtil gældende regler. Den foreslåede bestemmelse skal give kommuner og skoler mulighed for at oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter til at undervise i håndværk og design.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, finder kravet i den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, om organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse, ikke anvendelse for skoler, der inden den 1. august 2014 har indsendt ansøgning efter den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 b, stk. 4, vedrører skoler, som pr. 1. august 2014 af pædagogiske grunde ønsker at fravige loftet over den samlede undervisningstid. Disse heldagsskoler vil ikke skulle leve op til kravet om, at lektiehjælp og faglig fordybelse er frivillig for eleverne at deltage i og skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne.

Det bemærkes, at heldagsskoler, som allerede efter de gældende regler har opnået forsøgsgodkendelse fra Undervisningsministeriet til at fravige det eksisterende loft over undervisningstiden for de mindste klasser, også vil blive betragtet som undtaget fra det foreslåede loft over undervisningstiden. Dermed skal disse skoler - ligesom evt. kommende heldagsskoler - heller ikke skulle leve op til kravet om, at lektiehjælp og faglig fordybelse er frivillig og skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, finder kravet i den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, 2. pkt., om, at lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen, ikke anvendelse for skoler, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har placeret lektiehjælp og faglig fordybelse fra morgenstunden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skoler, der allerede har organiseret sig med lektiehjælp og på en sådan måde, at lektiehjælpen lægges fra skoledagens begyndelse i stedet for om eftermiddagen, kan fortsætte hermed. Bestemmelsen finder således anvendelse for skoler, som pr. 1. januar 2014 har planlagt skoleåret 2014/15 således, at lektiehjælpen lægges fra skoledagens begyndelse og fremadrettet så længe lektiehjælp fra morgenstunden opretholdes.

Det er fortsat et krav, at lektiehjælpen skal lægges i ydertimerne, og at det er frivilligt for eleverne at deltage.

Det foreslås i § 8, stk. 7, at forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter tidligere gældende lovgivningen herom, som hidtil kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndværk og design samt madkundskab på de øvrige klassetrin samt varetage opgaver i den understøttende undervisning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 66, hvorved folkeskolelovens § 28, stk. 3, foreslås ophævet.

Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at sikre, at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 79, træder i kraft med det samme, men målet om 95 pct. kompetencedækning skal efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 8, først nås i 2020. Skolerne får herved en indfasningsperiode frem til 2020 til at nå målet om fuld kompetencedækning, så der kan ske den nødvendige efteruddannelse og de nødvendige justeringer i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen mellem kommunens skoler og lærere.

For at sikre, at der sker en gradvis indfasning, foreslås det, at kompetencedækningen skal være mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018. Graden af kompetencedækning opgøres på kommuneniveau, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 79.

Det er aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan, og at der i øvrigt løbende følges op på udviklingen i kompetencedækningen via Uni-Cs løbende opgørelser, der bygger på data fra skolernes administrative edb-systemer, som indeholder stamdata for de ansatte læreres kompetencer, hvilke fag og klassetrin de underviser m.v. for samtlige folkeskoler i landet. I 2018 drøftes det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning.

Bilag 1

Bilag 2

Lovforslag sammenholdt med gældende lov