PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 18. september 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (L 201) af 11.

september 2014 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på arbejdsudbuddet, såfremt man anvender 5 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd på at:

a. Lette topskattesatsen,

b. Øge topskattegrænsen,

c. Øge jobfradraget,

d. Lette bundskattesatsen,

e. Nedsætte Arbejdsmarkedsbidraget,

f. Nedsætte de gennemsnitlige afgifter og

g. Nedsætte registreringsafgiften?

Svar

I tabel 1 nedenfor er vist de skønnede virkninger på arbejdsudbud mv. af de

nævnte forslag a.-g., idet ændringerne er skaleret således, at den årlige svækkelse af

de offentlige finanser udgør omtrent 5 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger af

afledt adfærd.

De skønnede adfærdsændringer er forbundet med betydelig usikkerhed, navnlig i

de eksperimenter, hvor der er tale om større ændringer i satserne eller grænserne.

Det er i besvarelsen antaget, at virkningen på arbejdsudbuddet ved en nedsættelse

af de gennemsnitlige afgifter (forslag f.) er omtrent sammenlignelig med en pro-

venuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidraget (forslag e.). Ændrede afgifter

antages typisk overvæltet helt eller delvist i priser og lønninger og dermed (via

satsreguleringen) i de (reale) overførselssatser, svarende til en procentvis omtrent

proportional virkning på alle indkomster. En ændring af arbejdsmarkedsbidraget

har netop den samme egenskab.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og indkomstfordeling af forskellige skattenedsættelser med

en provenuvirkning efter tilbageløb og afledt adfærd på 5 mia. kr.

Mindreprovenu

Før

Efter Efter tilbage-

tilbageløb tilbageløb løb og adfærd

Mia. kr.

a. Nedsættelse af topskat-

te-satsen med 9,5 pct.-

point

b. Topskattegrænsen øges

med 405.900 kr.

c. Beskæftigelsesfradraget

øges med 3,8 pct.-point

d. Nedsættelse af bund-

skattesatsen med 0,7 pct.-

point

e. Nedsættelse af AM-

bidraget med 0,8 pct.-

point

f. Generel afgiftsnedsæt-

telse

g. Nedsættelse af registre-

ringsafgiften

9,1

9,2

7,3

7,1

6,9

7,0

5,5

5,4

5,0

Arbejdsudbud

Time Deltagel- Indkomstforde-

I alt

effekt seseffekt

ling (Gini)

Personer

6.450

7.880

2.540

3.020

6.320

7.710

600

1.900

130

170

1.940

1.120

Pct.-point

0,55

0,52

0,02

0,04

6,9

11,5

5,2

8,7

5,0

1.290

9.730

1.280

7.960

1.770

-0,00

0,11

Anm.: Tabellen er opgjort i forhold til 2022-skatteregler i 2015-niveau. I beregningen af provenuvirkning efter tilba-

geløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct. Der er i beregningerne ikke taget højde for virkninger af

ændret beskatning af fremtidige pensionsudbetalinger.

1) Det skrå skatteloft sænkes tilsvarende.

2) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt hermed, dvs. med 12.600 kr.

3) En ændring i AM-bidraget er i dette eksperiment antaget at påvirke provenuet gennem en direkte effekt fra

alle erhvervsindkomster, samt en indirekte effekt fra en ændring i alle progressionsgrænser og alle overførsler

(herunder SU). Der er i eksperimentet ikke taget højde for at en ændring i AM-bidraget også påvirker pensi-

onskassernes betalinger af arbejdsmarkedsbidrag.

4) Det er lagt til grund at virkningen på arbejdsudbuddet af en generel afgiftsnedsættelse approksimativt svarer til

en provenuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidragssatsen. Den del af provenuet, der ikke kommer fra de

direkte ændringer i husholdningernes reale disponible indkomst antages at have samme fordelingsvirkning

som den øvrige del af provenuet.

5) Nedsættelsen er beregnet som en proportional nedsættelse af værdiafgiftssatserne på hhv. 105 pct. og 180 pct.,

vedr. personbiler, mens tillæg/nedslag og andre beløbsgrænser er fastholdt uændret. Det er forudsat, at prisen

på en bil ekskl. moms og registreringsafgift er uændret efter en nedsættelse af registreringsafgiften. Der er til

beregning af den afledte adfærdsvirkning antaget en samlet selvfinansieringsgrad på ca. 42 pct. svarende til den

skønnede virkning på ejerafgifter og brændstofafgifter, tilbageværende registreringsafgift samt arbejdsudbud.

Dette skøn tager udgangspunkt i de skøn, der er lagt til grund i svaret på SAU nr. 608 af 12. juli 2013 samt

SAU nr. 231 af 24. januar 2013, hvor der regnes med, at en afskaffelse har en selvfinansieringsgrad på knap 40

pct., en halvering har en selvfinansieringsgrad på 48 pct. og en reduktion på 1 pct. har en selvfinansieringsgrad

på 95 pct. Det lægges til grund, at ca. 20 pct.-point af den samlede selvfinansieringsgrad kan henføres til ar-

bejdsudbudsvirkninger. Det er antaget, at sammensætningen af arbejdsudbudsvirkningen på hhv. timeeffekt

og deltagelseseffekt omtrent svarer til gennemsnittet af virkningen af en ændring i topskattesatsen og en æn-

dring i beskæftigelsesfradraget.

6) Den anslåede fordelingsvirkning af en nedsættelse af registreringsafgiften er ikke umiddelbart sammenlignelig

med fordelingsvirkningen af de andre betragtede skatteændringer. I opgørelsen af fordelingsvirkningen af en

lavere registreringsafgift er der således taget udgangspunkt i, at alle bil- og motorcykelejere bliver berørt af en

ændring, og således ikke kun dem, der i et givet år har købt bil eller motorcykel. Konkret er der taget udgangs-

punkt i en beregnet registreringsafgift baseret på køretøjets nypris. Denne nedskrives herefter med køretøjets

alder svarende til en årlig saldoafskrivning på 10 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Den afledte adfærdsvirkning af en lavere registreringsafgift (forslag g.) afspejler

udover den angivne arbejdsudbudsvirkning, der følger af en lavere effektiv margi-

nalskat, også afledte virkninger fra ændringer i bilsalget og -forbruget. En lavere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

registreringsafgift må forventes at indebære, at der købes større og dyrere biler,

samt at bilerne udskiftes hurtigere end i dag. En sådan ændring i bilsalget reduce-

rer det umiddelbare provenutab, der følger af afgiftslettelsen. Samtidig skønnes

nedsættelsen at give anledning til flere indtægter fra benzin- og dieselafgifter samt

grøn ejerafgift, idet bilforbruget øges og/eller store biler typisk kører kortere på

literen. Af det skønnede samlede afledte dynamiske provenu på 3,7 mia. kr. af en

reduktion i registreringsafgiften, skønnes 1,7 mia. kr. at kunne henføres til øget

arbejdsudbud, mens de resterende 2 mia. kr. kan henføres til ændringer i bilsalget

og -forbruget.

I opgørelsen er der ikke taget højde for, hvordan forslagene i givet fald skal finan-

sieres. Finansieringen vil – afhængig af den konkrete udformning – i sig selv have

afledte samfundsmæssige konsekvenser, som vil påvirke de samlede virkninger af

forslagene.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon