Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 28. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1305538
Dok nr.: 1463055
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Ce-
kic (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at or-
dene transseksuel og transseksualitet ændres til transkønnet og transkøn-
nethed?”
Svar:
Som teknisk bistand er vedlagte ændringsforslag udarbejdet. Jeg skal samtidig
bemærke, at jeg
ikke
kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet forslaget vil in-
debære, at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ansøgning
ikke
påser, at
ansøgeren har diagnosen transseksualitet.
Diagnosen transseksualitet karakteriseres i WHO’s ICD-10 klassifikation ved
”et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det modsatte køn,
sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne
anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirur-
gisk behandling for at ændre disse i retning af det foretrukne køn”.
I arbejdsgruppens rapport er ”transkønnede” anvendt som en betegnelse for
personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det
oplevede køn (det køn, som de identificerer sig med). Der er imidlertid ikke en
nærmere sundhedsfaglig definition af transkønnethed, hvorfor det i ændrings-
forslaget er lagt til grund, at spørgeren ønsker, at transkønnethed konstateres
ved ansøgerens egen erklæring.
Jeg vil gerne fremhæve, at baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til
kastration, og at man allerede i dag påser, at ansøgeren har diagnosen trans-
seksualitet, er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Jeg sy-
nes derfor, at det er rimeligt at værne om, at indgrebet alene foretages, hvor
der er sket en lægefaglig vurdering af indikationen for behandlingen, så tilfæl-
de, hvor en person måtte fortryde kastrationen, i videst muligt omfang undgås.
Dette er også i overensstemmelse med det vanlige krav om, at en læge skal
udvise omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen af patienter, og det for-
udsætter, at der er indikation for behandlingen
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Anna Skat Nielsen