Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 3. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 20.11.2013. 1. behandling 06.12.2013. Betænkning 12.12.2013. 2. behandling 17.12.2013. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Brian Mikkelsen.

Nye oplysninger viser, at i tusindvis af andelshavere sandsynligvis er lige så skævt vurderet som boligejere. Lektor ved Copenhagen Business School Jens Lunde skyder med skarpt og siger, at han mener, der er tale om en klar fejl, og at der stort set ikke er nogen økonomiske og statistiske oplysninger i beretningen fra Rigsrevisionen, der viser, at der ikke er skævhed i vurderingerne.

Rigsrevisionen korrigerer også Skatteministeriets tidligere oplysninger om, at man vurderer andelsboliger på samme måde eller mere rimeligt end ejerboliger ved at sige:

»Der er ikke noget i vores beretning, der peger på, at Skats vurderinger af andelsboligforeninger er mere præcise end vurderingerne af ejerboliger. Man kan heller ikke på baggrund af vores konklusioner konkludere, at andelsboliger er vurderet under handelsprisen. Man kan omvendt sige, at Skat har vurderet andelsboligerne højere end andre typer af ejendomme, der blev vurderet i 2010«.

Skattepartner i KPMG Claus Pedersen kalder regeringens konklusioner på Rigsrevisionens beretning for mangelfulde og misvisende, og jeg citerer Claus Pedersen, som siger:

»Man får det indtryk, at andelsboligforeninger ikke er ramt af for høje vurderinger, fordi de i sådanne sammenhænge omtales som erhvervsejendomme. Men der er intet faktuelt eller statistisk, der kan underbygge, at fejlmængden skulle være lavere end på boligområdet«.

Summa summarum: Vi kan se, at vi her har et system, som er kollapset, et ejendomsvurderingssystem, som et udvalg heldigvis ser på for at få rettet op på systemet, så et udvalg med Peter Engberg Jensen, tidligere Nykreditdirektør, til sommer kommer med et forslag til en ny konstruktion for ejendomsvurderinger.

Regeringen har i svar til os og andre af Folketingets partier løbende under behandlingen af hele diskussionen om ejendomsvurderinger sagt, at man var sikker på, at vurderingerne af andelsboligerne var mere præcise end af ejerboligerne. Men det viser sig, at der ikke er noget statistisk grundlag for at komme med den konklusion. Snarere viser det sig ud fra de undersøgelser, der er lavet, at andelsboligerne er lige så skævt vurderet som almindelige boliger.

Det leder os til den konklusion, at andelsboliger selvfølgelig også skal være omfattet af det forslag, som regeringen kommer med, om, at man får nedsat vurderingerne, i det her tilfælde med 2½ pct. Vi vil derfor, når vi kommer ind i det nye år, straks fremsætte et beslutningsforslag, som betyder, at andelshavere får samme nedsættelse af vurderingerne som almindelige boligejere. Det er ret og rimeligt. Hvis de betaler for meget i skat, skal vi selvfølgelig sørge for, at de ikke får den store skattebetaling, når man nu ved, at de er vurderet for højt.

Det leder os også frem til, at vi mener, at der slet ikke er brug for ejendomsvurderinger generelt. Vi mener, man skal fastfryse grundskylden og pristalsregulere den, så man har en sikkerhed som boligejer og som andelshaver for, hvad ens boligøkonomi er i årene frem. Boligøkonomien udgør så stor en del af familiernes økonomi, at man må sørge for, at der bliver ro og tryghed omkring den del af økonomien, så der altså bliver en fastfrysning også af deres betalinger i årene frem.

Men vi fremsætter et konkret forslag om, at andelshavere får samme vilkår som boligejere i forhold til nedslag i ejendomsvurderingerne, som følge af de oplysninger, der er kommet frem i Berlingske i dag.

Tak til den konservative ordfører. Jeg kan se, at hr. Thomas Jensen gerne vil have ordet, det står ikke her på min liste, men værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil egentlig bare gerne sige tak til hr. Brian Mikkelsen, for det fremgår jo af indlægget her, at Konservative Folkeparti trods alt vil holde fast i den aftale, man har lavet i forbindelse med finansloven for 2014, nemlig at Konservative Folkeparti ved sin passivitet her ved tredjebehandlingen støtter regeringen i den her løsning.

Jeg synes jo, det havde været mere skønt og smukt, hvis det var sådan, at Konservative Folkeparti positivt havde støttet det her forslag, for det er jo sådan, at det her forslag er én stor oprydning efter VK-regeringens fejlagtige politik og passivitet på det her område. Det, der jo er hovedkonklusionen i Rigsrevisionens rapport, er, at skiftende Venstreministre med Konservatives accept i regeringens Ø-udvalg ikke har fundet en løsning på at rette op på de fejlagtige ejendomsvurderinger med det resultat til følge, at mange, mange boligejere i Danmark er kommet til at betale for meget i ejendomsskat. Så jeg vil egentlig bare gerne sige tak til hr. Brian Mikkelsen for, at man nu ved sin passivitet støtter forslaget.

Ordføreren.

Jeg takker for takken, men historien er jo også, som Rigsrevisionen påpeger, at der været en systemfejl gennem flere år, også under to skatteministre i den nuværende regering. Så i stedet for at bruge tid på historieskrivning koncentrerer Det Konservative Folkeparti sig om at forsvare boligejernes interesser, i forhold til at vi har et fuldstændig skævt system, som ifølge Rigsrevisionen er fuldt af fejl. Syv ud af ti vurderinger er forkerte, 41 pct. af vurderingerne er sat for højt.

De nye oplysninger i dag viser, at der er lige så store fejl for andelshavere, på trods af at regeringen i gentagne svar til Folketingets partier og også i svar til Folketingets Skatteudvalg påpeger, at der ikke er de problemer med andelsboliger, som der er for almindelige boliger. Nu er der dokumentation, som påpeger, at man ikke har haft sin statistik og sin dokumentation i orden, og derfor bliver vi nødt til at fremsætte et beslutningsforslag, som vi håber der bliver flertal for i Folketinget, som ligestiller de 200.000 andelsboliger med almindelige boliger, så de også får et nedslag i vurderingerne.

Thomas Jensen.

Når jeg med min korte bemærkning understreger, at Venstre og Konservative har ansvaret for, at folk har betalt for meget i boligskat, så er det jo ikke historieskrivning. I dette minut, i dette år er der jo danskere, som betaler for meget i boligskat på baggrund af de vurderinger, som Venstre og Konservative har lavet. Så det her handler ikke om historieskrivning. Det handler simpelt hen om den økonomi, som Venstre og Konservative har givet de danske boligejere ved at lave for høje ejendomsvurderinger og dermed også presse nogen til at betale for meget i ejendomsskat.

Jeg er glad for, at vi fra regeringens side nu har lagt en løsning frem, og vi følger den op med et ekspertudvalg, som kommer med indstilling til, hvordan vi for alvor får løst det og får mere præcise ejendomsvurderinger i fremtiden. Og det arbejde synes jeg bare at Det Konservative Folkeparti, hvis der skulle være lidt retfærdighed i denne sal, også skulle kaste sig konstruktivt ind i, så vi sikrer, at folk i fremtiden kommer til at betale det, de skal, i boligskat, hverken mere eller mindre. Så desværre kan vi ikke få sådan en fuld opbakning her i dag fra Det Konservative Folkeparti. Vi får en passivitet ved tredjebehandlingen, men det er trods alt noget, der gør, at vi kan få rettet op på det her på den korte bane.

Ordføreren.

Hvis hr. Thomas Jensens ræsonnement skal føres ud i livet og man skal betale den skat, man nu engang skal betale, så forventer jeg også, at Socialdemokraterne støtter det beslutningsforslag, som vi fremsætter, og som betyder, at andelshavere får samme vilkår som boligejere. Der er nemlig ikke nogen dokumentation for, at der ikke er lige så misvisende vurderinger for andelshavere – og der er 200.000 andelsboliger i Danmark – som der er for boligejere.

Så jeg forventer klart, at når vi fremsætter forslaget, vil Socialdemokratiet selvfølgelig bakke op om, at der er ligestilling mellem andelsboliger og almindelige boliger, ved at der også kommer et nedslag i vurderingerne for andelsboliger.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg kan starte med at sige, at vi fuldt ud støtter at få lavet et beslutningsforslag om det med andelsboligerne. Men det, der undrer mig lidt, er jo retorikken fra den konservative ordførers side. Før De Konservative selv lavede en aftale, var man ude med den helt store rive, og man sagde, at det var hamrende uretfærdigt for landets boligejere, det var et slag i ansigtet, det var en katastrofe for boligmarkedet. Så faldt man ned som et lam, da man lavede aftalen om finansloven, og nu er man så igen i dag – også i Berlingske i dag – ude med riven, og man siger, at det her ikke er godt nok.

Hvorfor tager man så ikke konsekvensen af det og stemmer nej? Altså, jeg kan forstå, man også foregøgler boligejerne i Berlingske i dag, at man faktisk nu har overvejet at stemme nej til det. Men jeg vil da næsten æde min hat på, at De Konservative om lidt igen stemmer gult til det her. Så er det ikke at foregøgle boligejerne, at man tager det her problem seriøst, når man alligevel om lidt ender med faktisk at stemme det her igennem sammen med regeringen?

Ordføreren.

Nej, Det Konservative Folkeparti er altid ambassadører for folk, som bliver urimeligt behandlet af det offentlige og i det her tilfælde betaler for meget i skat. Så vores forslag for boligejere er helt konkret, at man afskaffer ejendomsvurderingerne helt, for de skaber utryghed for boligejerne, og at man fastfryser grundskylden, som man så pristalsregulerer, så boligejerne ved, hvilken boligøkonomi de har i årene frem. Så står vi ved den finanslovsaftale, vi indgik med regeringen om at stemme gult til et forslag, som vi synes er elendigt.

Det retter vi så op på ved at fremsætte et konkret beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti så også er med på – og det er jeg glad for, og det har jeg også hørt tidligere, så det er der ikke noget nyt i, for Dansk Folkeparti har også gode tanker på det her område – som betyder, at man vil ligestille andelsboliger med almindelige boliger. Det er vigtigt, for der er 200.000 af dem. Man kan se, at der også har været en vilkårlighed i deres vurderinger, og der er det kun ret og rimeligt, at de kommer til at betale mindre i grundskyld, når deres vurderinger ifølge dokumentationen her er for høje.

Dennis Flydtkjær.

Hvordan synes den konservative ordfører selv at troværdigheden er i det her spil? Altså, man går ud og taler om større retssikkerhed, og så fjerner man klageadgangen her om lidt. Man går ud og siger, at der skal være ligestilling på området, men man stemmer så alligevel gult til et forslag, hvilket hjælper det igennem for regeringen og gør, at der ikke kommer ligestilling. Altså, hvordan skal boligejerne tro på, at man har et Konservativt Folkeparti, som faktisk interesserer sig for det her område, når man i Folketingssalen gør det stik modsatte af, hvad man går og siger i pressen? Altså, man går og siger, at det er et slag i ansigtet på dem, at de langsomt bliver flået, og at det er en katastrofe for boligmarkedet, og så hjælper man alligevel regeringen igennem med det her. Er det særlig troværdigt, at man faktisk lige om lidt giver et slag i ansigtet på boligejerne, fordi man netop lige støtter regeringen på det her område?

Ordføreren.

Jamen vi er imod, at man fjerner den ene klageadgang. Det ville vi også ændre i morgen, hvis vi kunne det, hvis der var et flertal for det. Det ville være rimelig nemt som at knipse med fingrene, for det har vi ikke indgået nogen aftale om. Det er regeringen, som kører det igennem med sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Vi synes, det indskrænker retssikkerheden.

Vi vil arbejde for og kæmpe for, at der kommer et reelt skattestop også for boligejere – vi vil nemlig ikke flå boligejerne – ved at man også fastfryser grundskylden, ligesom man har fastfrosset ejendomsværdiskatten fra 2001. Vi vil også fastfryse grundskylden og så pristalsregulere den, så boligejerne ved, hvordan deres økonomi vil være i årene frem. Det giver tryghed, og det giver sikkerhed for folk. Og så vil vi også med det konkrete beslutningsforslag sikre, at andelshaverne selvfølgelig får de samme vilkår som almindelige boligejere.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om vi kan være sikre på, at det forslag kommer fra Det Konservative Folkeparti. Når jeg synes, det er et rimeligt spørgsmål, er det, fordi De Konservative jo mildt sagt har ført en slingrekurs i den her sag. Først havde man mulighed for at gøre noget ved det, mens man sad i regering. Det gjorde man ikke. Så kom det her forslag fra regeringens side, og så var det helt uacceptabelt. Nu undlader man at stemme og benytter sig af lejligheden til at annoncere et nyt forslag. Altså, hvilken sikkerhed har vi for, at Det Konservative Folkeparti ikke inden januar måned har fået et helt tredje standpunkt i den her sag?

Ordføreren.

Vi har jo haft det samme standpunkt hele vejen igennem, og det må jeg sige at Enhedslisten også har haft. Enhedslisten har jo haft det formål at sørge for, at der skulle være højere boligbeskatning, og Det Konservative Folkeparti har, også i den tidligere VK-regering, haft som formål at få lavere boligbeskatning. Så vi arbejdede hårdt for i den tidligere regering, at man fik fjernet ejendomsvurderingerne, og at man også fik et egentligt skattestop for grundskylden. Det var der så ikke flertal for. Vi havde ikke 90 mandater i Det Konservative Folkeparti, og VK-regeringen havde ikke 90 mandater i Folketingssalen.

Så indgik Enhedslisten – det var så ikke hr. Per Clausen selv, men til orientering for hr. Per Clausen kan jeg sige, at det var hr. Frank Aaen – en aftale med skatteministeren om lige netop det forslag, vi taler om i dag. Det er der indgået en aftale med Enhedslisten om, og der kan vi jo så konstatere, at det var vi imod, fordi vi ikke syntes, det var godt nok, at man blot satte ejendomsvurderingerne ned med de 2½ pct., som regeringen så siger er 5 pct., fordi der også er inflation involveret i det her. Vi vil have det op på 10 pct., så vi synes ikke, det er godt nok, men det er bedre end det, der er i dag, og derfor støtter vi og holder fast i den aftale, vi lavede i finansloven, hvilket betyder, at vi stemmer gult sammen med Venstre i den her sag.

Per Clausen.

Jeg kan forstå, at Det Konservative Folkeparti har kæmpet hårdt for at få løst det her problem under den tidligere regering uden noget som helst held. Under den nuværende regering kom der så et forslag, som Enhedslisten også undlader at stemme til, men som vi jo aldrig har sagt var en katastrofe. Og det er det, Det Konservative Folkeparti har kaldt det forslag, de nu undlader at stemme til. Og jeg kan forsikre hr. Brian Mikkelsen, at han aldrig vil se Enhedslisten undlade at stemme til et forslag, vi betragter som en katastrofe.

Ordføreren.

Nej, det klart, for det er en klokkeklar aftale, der blev lavet mellem Enhedslisten og regeringen på det tidspunkt. Jeg kan citere hr. Frank Aaen for at sige, at man nu har indgået en aftale med regeringen. Skatteministeren er ude at sige, at nu har man indgået en aftale med Enhedslisten omkring det her, og at Enhedslisten stemmer for. Man vælger så at stemme blankt, og jeg ved ikke, hvad der foregår i Enhedslisten. Det må man sådan set selv finde ud af – det er jo op til Enhedslisten selv. Om man er lidt skizofren her, ved jeg ikke. Men man har så valgt at stemme blankt i den her sag, og det er helt okay.

Vi holder fast i, at andelshavere skal have den samme behandling som boligejere, og jeg håber rigtig meget på, at Enhedslisten vil støtte de borgerlige partier i det. Ud fra de betragtninger, der har været tidligere fra Enhedslistens side, ville det være fair og rimeligt, at andelshaverne i de 200.000 andelsboliger fik samme mulighed for nedslag i vurderingen som boligejerne. Og så har vi altså et flertal for det forslag. Så det håber jeg på at Enhedslisten vil støtte.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Hr. Brian Mikkelsen står og siger, at Det Konservative Folkeparti altid er ambassadør for folk, der bliver behandlet uretfærdigt, og som betaler for meget i skat. Det virker oprigtigt talt meget svært at tro på. Man stemmer nu ikke mod det her lovforslag, fordi man åbenbart har vurderet, at Det Konservative Folkeparti har fået en bedre aftale et andet sted, der gør, at man så kan løbe fra det løfte, man gav boligejerne. Det er jo det, der sker her. Det Konservative Folkeparti kunne stemme nej, men man er med til at sørge for, at man nu kan fortsætte med at opkræve for høje boligskatter. Det er fuldstændig utroværdigt. Men måske hr. Brian Mikkelsen kan fortælle de boligejere, man nu svigter, hvad det var, De Konservative fik i den finanslovsaftale, og hvordan den ser anderledes ud, end den ville have gjort, hvis regeringen havde lavet en finanslovsaftale alene med Venstre.

Ordføreren.

Jamen i modsætning til f.eks. Det Radikale Venstre, som hr. Joachim B. Olsens parti jo mere eller mindre stammer fra, er vi imod stigende boligskatter. Vi vil ikke have, at man flår boligejerne, så vi fastholder, at vores forslag er, at hvis vi får magt, som vi har agt, hvis vi får 90 mandater, vil vi sørge for, at man fjerner ejendomsvurderingerne, at man får fastfrosset grundskylden. Det er jeg helt sikker på i en forhåbentlig borgerlig regering at Liberal Alliance vil støtte os i, og så håber jeg da på, at vi kan få flertal for det synspunkt, så boligejerne får tryghed omkring deres økonomi. Det er vores politiske mål, det er det, vi arbejder for, og det har vi arbejdet for siden arilds tid.

Joachim B. Olsen.

Det er hykleri ud over alle grænser. Det er hykleri ud over alle grænser, må jeg sige til hr. Brian Mikkelsen. Det Konservative Folkeparti har harceleret mod det her lovforslag. Det var et slag i ansigtet på boligejerne, men lige så snart Det Konservative Folkeparti blev tilbudt en mulighed for at rende fra al den snak, så gjorde man det, så man kunne få lov til at stå udenfor en glasdør i Finansministeriet og sole sig i Venstres finanslovsresultat. Hvad fik Det Konservative Folkeparti i det forhandlingslokale, som Det Konservative Folkeparti med ærlighed kan sige skyldes deres tilstedeværelse i det forhandlingslokale, og som kan retfærdiggøre, at man løber fra det løfte, man gav boligejerne? Det er fuldstændig billigt at sige, at man vil fremsætte et beslutningsforslag, som man udmærket godt ved der ikke er flertal for. Det er Christiansborgsnak, og de danske boligejere kan godt gennemskue, at når det kommer til løfter givet af Det Konservative Folkeparti til boligejerne, så er de intet værd.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at hr. Joachim B. Olsen ikke er kommet i ordentligt julehumør endnu, men det må vi jo så sørge for. I modsætning til hr. Joachim B. Olsens partifæller har vi alle dage kæmpet for lavere boligskatter. I 2001 fik vi sørget for, at der var et egentligt ejendomsskattestop for ejendomsværdiskatten, som betød, at man i kroner og øre betaler det samme. Vi har den holdning, at hvis der kommer et nyt borgerligt flertal, skal der også være et egentligt skattestop på grundskylden, og det håber vi på at Liberal Alliance vil støtte os i, fordi så bliver der nemlig tryghed for boligejerne i fremtiden, og så ved man, hvordan ens privatøkonomi er.

Tak til ordføreren. Skatteministeren har ordet.

Jeg vil da gerne takke for den debat, som hr. Brian Mikkelsen indledte, og jeg vil også gerne takke for de bemærkninger, der er kommet af både negativ og positiv karakter i de forskellige behandlinger, der har været af det her lovforslag.

Jeg vil også gerne sige, at jeg er glad for, at der, når vi skal stemme nu om lidt, vil være en række partier, der som et led i den finanslovsaftale, der er indgået med regeringen, selvfølgelig også respekterer de politiske aftaler, der er indgået. Dem er jeg glad for, for man kunne komme lidt i tvivl, når man læste aviserne.

Baggrunden for lovforslaget er som bekendt det udspil med titlen »Tillid til ejendomsvurderingerne«, som regeringen præsenterede tilbage i oktober. Det var en opfølgning på Rigsrevisionens kritik af ejendomsvurderingerne, og netop tillid er nøgleordet i den forbindelse. Borgerne skal selvsagt have tillid til, at ejendomsvurderingerne er til at stole på, og hvis denne tillid ikke længere eksisterer, skal den genskabes. Det ansvar har den her regering taget på sig.

Som ny skatteminister vil jeg ikke stå her og pege fingre ad tidligere skatteministre. Det, jeg er optaget af, er sådan set, at vi får løst udfordringen. Der bliver nogle ejendomsvurderinger, som skal være bedre. Det skal være sådan, at borgerne kan være tjent med de vurderinger, der kommer ud. For borgerne har krav på at kunne have tillid til dem, og derfor er vi også nødt til at sikre os, at den tillid bliver genoprettet. Det er baggrunden for regeringens udspil om ejendomsvurderinger, og det er baggrunden for det lovforslag, vi om lidt vil vedtage her i Folketinget.

Lovforslag L 80 er første del af udmøntningen af regeringens udspil, nemlig af den del, som er nødvendig for at lovgive i indeværende år. Lovforslag om resten af regeringens udspil vil følge i efteråret 2014. Her vil der bl.a. skulle lovgives om et nyt vurderingssystem, som vil skulle etableres med udgangspunkt i de anbefalinger, der kommer fra ekspertudvalget, som regeringen har nedsat.

Jeg ser meget frem til, at dette arbejde bliver gjort færdigt. Det er klart, at vi aldrig får et vurderingssystem, som rammer plet hver eneste gang. En vurdering er altid udtryk for et skøn. Det kan ikke lade sig gøre at ramme rigtigt hver gang, men jeg er sikker på, at vi kan få etableret et system, der kan levere vurderinger af en bedre kvalitet end den, vi hidtil har kendt. Det er det, som er målet.

Jeg vil gerne knytte nogle få bemærkninger til den her diskussion om andelsboliger, som har været nævnt i debatten i dag.

For det første betales der hverken ejendomsværdiskat eller dækningsafgift af andelsboligejendomme. Derfor har ejendomsværdien ikke betydning for betalingen af ejendomsskatter. Det er kun grundværdien, der har betydning for beskatningen af en andelsboligforening.

For det andet gælder, at de andelsboligejendomme, som har fået videreført deres 2012-vurdering som ny vurdering i 2014, har mulighed for at klage over denne nye vurdering, når de har modtaget en vurdering efter det nye vurderingssystem i foråret 2016. Det svarer helt til, hvad der er gældende for andre boligejere.

For det tredje udvider det forslag, som vi snart vedtager, muligheden for at rette fejl i 2012-vurderingen af bl.a. andelsboliger, som SKAT selv opdager eller bliver gjort opmærksom på af andre.

Man kan således ikke sammenligne vurderingen af ejerboliger med vurderingen af erhvervsejendomme, herunder andelsboligejendomme. Ejerboliger får foretaget en form for maskinvurdering, det gør erhvervsejendomme ikke, idet de er en mere differentieret gruppe. Det betyder, at vurderingen af erhvervsejendomme er mere individuelt baseret end vurderingen af ejerboliger, og det må så også alt andet lige betyde, at usikkerheden må være mindre. Denne betragtning bygger ikke på noget, der står i Rigsrevisionens beretning. Sådan er det, og sådan har det sådan set altid været.

På den baggrund mener jeg heller ikke, der er grund til at have et særligt fokus på andelsboligerne i denne omgang. Regeringen er optaget af at sikre, at vi får nogle ejendomsvurderinger af en tilstrækkelig god kvalitet. Det skylder vi borgerne, uanset om de bor i en andelsbolig eller en ejerbolig.

Det er især vurderingerne af ejerboliger, der i efterårets løb er blevet kritiseret. Jeg vil gerne gøre det klart, at det for regeringen er vigtigt, at netop alle ejendomme får en rigtig vurdering, og det gælder, hvad enten det drejer sig om ejerboliger, eller det drejer sig om erhvervsejendomme, hvilket i vurderingslovens forstand også omfatter beboelsesejendomme, herunder andelsboliger.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Skatteministeren siger jo i starten af sin tale, at det er vigtigt, at der er tillid til ejendomsvurderingerne, og at der ikke er det nu, og at det skal man have genskabt. Det er jeg sådan set enig i, men der er noget, jeg bare ikke er enig i. Når man nu ved, at folk ikke har tillid til dem, så er det jo vigtigt, at man sørger for, at der er gode klagemuligheder, så folk trods alt kan tage kampen op, hvis de mener, de er blevet uretfærdigt behandlet. Der er det bare, jeg ikke forstår, hvorfor man, hvis man har som mål at genskabe boligejernes tillid, så fjerner klageadgangen nu. Den bliver suspenderet for boligejerne.

Når den her fulde pakke bliver implementeret, og det har regeringen lagt op til, så skal man også have fjernet adgangen til Landsskatteretten. Er det ikke lidt selvmodsigende? Når man prøver på at sige, at der skal skabes tillid til ejendomsvurderingerne, så boligejerne kan have tillid til dem, så skulle man jo netop gøre det modsatte. Så skulle man jo øge retssikkerheden ved at give bedre klagemuligheder. Så jeg synes altså, at det halter noget i argumentationen, hvis man mener, at man skaber tillid ved at fjerne den adgang, boligejerne faktisk har brug for nu.

Ministeren.

Det, der er det afgørende, er jo, hvad man klager over, og det er derfor, det er vigtigt nu at få etableret et nyt system, som kan håndtere ejendomsvurderingerne og så at sige have en større træfsikkerhed, i forhold til hvad der har været tidligere. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at man kan komme til at klage over de nye vurderinger, som vil ligge her i løbet af 2016, og den mulighed er sådan set sikret. Men vi er nødt til at være sikre på, hvad det er, man klager over, og derfor er vi også nødt til at have de nye vurderinger på plads.

Jeg skal gerne beklage, at det har taget så lang tid. Jeg kunne også have ønsket mig, at man også i det daværende støtteparti havde håndteret det her i forløbet op igennem 00'erne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu ser fremad, således at vi får løst de udfordringer, jeg tror vi alle sammen har erkendt der er, i forbindelse med ejendomsvurderingerne. Det er derfor, vi har nedsat Engbergudvalget, og det er derfor, vi vil tage initiativ til politiske drøftelser, så snart Engbergudvalget er kommet med deres afrapportering.

Dennis Flydtkjær.

Skatteministeren siger, at det afgørende er, hvad man kan klage over. Nej, det afgørende er sådan set, at man slet ikke får mulighed for at klage i den her situation. Det er jo det, jeg synes er det ærgerlige ved det. Altså, hvis der er to huse, der er naboer til hinanden, og som er fuldstændig ens, og hvor man kan se, at ejendomsvurderingerne er helt ved siden af, ja, så kan husejerne ikke klage før 2016, og det er bare ikke rimeligt.

Der er altså situationer derude, hvor der er åbenlyst forkerte vurderinger. Hvorfor skal de vente til 2016 for at få en omvurdering eller få lov til at klage? Det er meget rimeligt, så det handler altså ikke om, hvad man klager over. Det handler altså om, at man slet ikke får adgang til at klage, og det er bare ikke rimeligt.

Ministeren.

Alle boligejere vil få adgang til at klage, når det nye vurderingssystem er på plads i foråret 2016. Det synes jeg sådan set er helt afgørende at slå fast, og derfor synes jeg også, det er vigtigt bare at gøre opmærksom på, at SKAT, hvis de opdager fejl eller bliver gjort opmærksom på dem af andre, selve vil rette fejl i også 2012-vurderingerne. Det synes jeg sådan set er det helt centrale i det her. Men vi er altså nødt til at have det nye vurderingssystem på plads, inden vi i givet fald også kan modtage klager over det.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil blot høre, hvad der er det vigtigste for Socialistisk Folkepartis skatteminister: Er det, at ingen boligejere betaler mere i skat, end de skal ifølge loven, eller at statskassen ikke går glip af nogle milliarder?

Ministeren.

Nu udtaler jeg mig på vegne af regeringen, så jeg er regeringens skatteminister. Det, der er det afgørende for mig, er at sikre, at man som borger kan have tillid til det system, vi får. Vi må erkende, at der har været problemer ved det ejendomsvurderingssystem, der har været. Det er jo også det, Rigsrevisionen har påpeget. Det har regeringen taget konsekvensen af og har igangsat det arbejde, som nu er i gang i Engbergudvalget. Det er baggrunden for det lovforslag, vi står med her i dag, som er første del af det. Det synes jeg sådan set er det ansvarlige at gøre.

Så kan jeg forstå, at andre partier bare synes, at man skulle fortsætte. Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at vi får styr på det og sikre, at vi får et vurderingssystem, som borgerne i sidste ende kan have tillid til, og derfor håber jeg da sådan set også, at Liberal Alliance vil bakke op om det forslag, regeringen har fremsat.

Joachim B. Olsen.

I Liberal Alliance vil vi ikke bare fortsætte. Der vil vi netop sikre, at ingen boligejere betaler mere i skat, end de skal ifølge loven. Det er det, der er det vigtigste princip for os. Det er åbenbart ikke det princip, der styrer hverken SF eller regeringen. Finder skatteministeren det ikke problematisk, at vi nu gennemfører en lovgivning, der gør, at i tusindvis af boligejere fortsat vil betale mere i boligskatter, end de skal ifølge loven?

Ministeren.

Tværtimod synes jeg, at det er afgørende, at vi får et nyt system, som rent faktisk er i stand til at håndtere det her på en bedre måde. Jeg må bare konstatere, at når man nu stemmer nej til det her og ikke vil være med til at ændre det, så vil man jo i givet fald fortsætte med et system, som ikke fungerer tilstrækkeligt. Det synes jeg sådan set ikke er særlig ansvarligt, og det er jo det, Liberal Alliance lægger op til, når de ikke vil være med til at se på det nuværende system, når de ikke vil være med til at støtte det lovforslag, vi behandler netop nu.

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 50 (S, RV, SF og Uffe Elbæk (UFG), imod stemte 17 (DF og LA), hverken for eller imod stemte 36 (V, EL og KF).

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.