Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af hold af dyr

Udkast til forslag til lov om ændring af hold af dyr (etablering af Veterinærfond og kompetence tilat udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til privat institution) har været i høring i perio-den fra den 3. september 2013 til den 27. september 2013.Der er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet, Landbrug & Fødevarer, herunder også fraLandsudvalget for heste (Videncentret for Landbrug, Heste), og Den Danske Dyrlægeforening.DTU Fødevareinstituttet har meddelt, at de afstår fra at afgive bemærkninger, da de vurderer, atemnet for høringen ligger udenfor instituttets kompetence og ansvarsområde.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende nævnes de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar opdelt efter emne.De modtagne bemærkninger har alene givet anledning til mindre justeringer i lovforslaget.Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Vedrørende Veterinærfonden

Landbrug & Fødevarer finder det bedre at ansøge/anvende de relevante produktionsafgiftsfonde, istedet for at etablere en ny Veterinærfond, da de mener, at det vil være enklere og mere hensigts-mæssigt.Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke umiddelbart er muligt at bruge produktionsaf-giftsfondene. Problematikken består i, at disse fonde ikke dækker alle dyrarter, som f.eks. fisk oggeder, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering. Ved etablering af en Veterinærfond bliverder lavet en fremtidssikret model, som dækker alle dyrarter, hvortil der kan hjemsøges EU-medfinansiering.Landbrug & Fødevarer anfører yderligere, at administrationen af Veterinærfonden har en ganskebetydelig størrelse i forhold til ordningens omfang.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at dette skyldes, at administrationen – udover at dække se-kretariatsbistand til Veterinærfonden – også dækker driftsudgifter til opkrævning af gebyr og udar-bejdelse af regnskab.

Landbrug & Fødevarer ser endvidere gerne, at ordet ”hjemsøge EU-medfinansiering” i lovforslageterstattes af ”hjemtage EU-medfinansiering”, idet Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at det vilvære en mere ”gængs formulering”. L&F ser også gerne en præcisering af det tilskud, Veterinær-fonden får via Finansloven, og det gebyr, der opkræves.Der er en forskel på at hjemsøge- og hjemtage EU-medfinansiering. Det, som Fødevarestyrelsenhelt konkret gør, er, at Fødevarestyrelsen ansøger om EU-medfinansiering, som kun bliver udbetalthvis visse kriterier opfyldes i henhold EU-lovgivningen. Derfor findes ”hjemsøge EU-medfinansiering” at være det mere korrekte udtryk. Finansieringen af Veterinærfonden fungerersåledes, at der hvert år udbetales et tilskud til Veterinærfonden via Finansloven, hvor der er tagethøjde for EU-medfinansieringen, og dette tilskud udlignes ved, at Fødevarestyrelsen opkræver etgebyr, der svarer til tilskuddet til Veterinærfonden. Denne fremgangsmåde er uddybet i bemærk-ningerne til lovforslaget afsnit 2.1.2.Landbrug & Fødevarer påpeger, at de administrative konsekvenser for erhvervet, der er omtalt ibemærkningerne til lovforslaget afsnit 6, synes overvurderet, og henviser i den forbindelse til, at detbl.a. er tvivlsomt, om Fødevarestyrelsen er bedre til at forhandle attraktive priser på f.eks. laborato-rieanalyser.Det kan hertil bemærkes, at Fødevarestyrelsen vil sende laboratorieanalyser i udbud, i henhold tilEU-lovgivning, hvorved ydelserne vil blive konkurrenceudsat, og dermed vil Fødevarestyrelsen li-gesom en privat aktør kunne forhandle attraktive priser på ydelser, som eksempelvis laboratorie-analyser.Den Danske Dyrlægeforening (DDD) velkommer forslaget om at etablere en Veterinærfond. DDDudtrykker samtidig, at de i forhold til sammensætningen af bestyrelsen finder det vigtigt at sikre højfaglighed i forhold til at forstå og finansiere overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoo-noser. DDD påpeger i den forbindelse, at de vil være en garant for det høje veterinær stade i Dan-mark og derfor burde have en plads i Veterinærfondens bestyrelse.Veterinærfonden vil i opstarten formodentlig kun skulle finansiere udgifter til overvågningspro-grammerne, aviær influenza (AI) og kogalskab i kvæg samt scrapie i får og geder (TSE). Det erkendte overvågningsprogrammer, som har eksisteret i mange år, hvorved der ikke er behov for atinddrage faglig viden fra DDD. Men som det ses i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit2.1.2, er der åbnet op for at bestyrelsen ved finansieringen af nye tiltag vedrørende overvågning ogbekæmpelse, kan suppleres med yderligere medlemmer. Det vil sige, at ved finansiering af nye tiltagvedrørende overvågning og bekæmpelse, er der i lovforlaget mulighed for at inddrage DDD’s fag-lighed i bestyrelsen.Den Danske Dyrlægeforening påpeger yderligere, at der bør sikres en grundfinansiering, således atVeterinærfonden ikke er afhængig af løbende og varierende opkrævninger.Veterinærfonden er omfattet af statens regler om, at der skal tilstræbes balance mellem indtægterog udgifter over en fireårig periode. Det er således ikke muligt med en grundfinansiering, fordi ud-2

giftsniveauet til overvågning og bekæmpelse vil variere over tid, hvorved en grundfinansiering vilskabe ubalance med indtægter og udgifter.Advokatsamfundet har i deres høringssvar tilkendegivet, at de finder bestemmelsen i lovforslagets §70 b, stk. 3, som omhandler revisor/revisionsselskabs erstatningsansvar overflødig, da den ikke fra-viger dansk rets almindelige erstatningsregler.Lovforslagets § 70 b er således taget helt ud af lovforslaget, da de foreslåede erstatningsbestem-melserne for henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og revisor/revisionsselskab allerede følger afdansk rets almindelige erstatningsregler.

Vedrørende hestepas

Den Danske Dyrlægeforening anerkender behovet for en klarere hjemmel til fastlæggelse af den ud-stedende myndigheds beføjelser, men er principielt af den mening, at udstedelse af officielle identi-fikationsdokumenter som udgangspunkt bør ligge hos en offentlig myndighed og derfor ikke børhenlægges til en privat organisation.Der bliver med lovforslaget § 66, stk. 4, skabt en klar og mere præcis hjemmel til at delegere til enprivat institution, og for nuværende er det Videncentret for Landbrug, Heste (VLH) der udstederidentifikationsdokument (hestepas) for enhovede dyr, der holdes til opdræt og som brugsheste (så-kaldte hobbyheste). Delegationen til VLH bygger på en helhedsvurdering af, hvordan ressourcernekan bruges bedst, da VLH har en specialiseret kompetence på dette område, som ministeriet ikkeumiddelbart besidder.Landsudvalget for heste (Videncentret for Landbrug, Heste) påpeger, at beføjelsen til at udstedehestepas for registrerede enhovede dyr (de såkaldte avlsdyr), der i dag ligger hos de enkelte avlsfor-bund, efter deres mening burde forblive der.Lovforslaget ligger som udgangspunkt kun op til, at det er udstedelse af hestepas for enhovede dyr,der holdes til opdræt og som brugsheste (hobbyheste), der skal være omfattet. Men der åbnes opfor, at det som følge af EU-lovgivning kan blive nødvendigt at lave den samme ordning for registre-rede enhovede dyr (avlsdyr). Der pågår p.t. forhandlinger om nye EU-regler på dette område, hvorder er et forslag fremme om, at udstedelse af hestepas for avlsheste i fremtiden også kun skal fore-tages af en enkelt institution. Det er på den baggrund, at hjemlen i lovforslagets § 66, stk. 4, dækkerbåde hobbyheste og avlsdyr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution:

Kontor/initialer:

Sagsnr.:

Dato:

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af hold af dyr

Bemærkninger til lovforslaget

Vedrørende Veterinærfonden

Vedrørende hestepas