Seniorjobbere: To specifikke årgange betaler gildet!For den enkelte kan regningen sagtens løbe op i 250.000 kroner*Jeg har siden høringen vedr. dette lovforslag holdt øje med, hvornår første-behandlingen blev planlagt, idetjeg havde i tankerne at søge foretræde for beskæftigelsesudvalget. Da forslaget nu åbenbart skal hastesigennem på meget kort tid, bliver det umuligt for mig at nå det. Derfor skriver jeg denne henvendelse somen uddybning af den henvendelse, jeg fremsendte i forbindelse med ønsket om foretræde. (Indsat i kursivnedenfor). Min henvendelse drejer sig specifikt om den del af lovforslaget, der vedrørerbortfald/udskydelse af seniorjob for et par specifikke årgange.Desværre er denne effekt af den nye arbejdsmarkedsydelse fatal for en mindre gruppe af medlemmer i a-kasserne, nemlig de 3.000-3.500**) som i 2014 og 2015 i dag er berettigede til seniorjob. Denne gruppeopnår som de eneste ikke forbedrede vilkår. Vi får derimod, hvad der vel næsten må kunne kaldesDanmarkshistoriens største regning til borgere på overførselsindkomst!I henhold til lovforslaget skal disse to årgange af seniorjob-berettigede nu først på arbejdsmarkedsydelsen -i fra 15 til 3 måneder. Dermed vil denne gruppe af pligtopfyldende borgere, der har aftjent 35-40 års"værnepligt" på arbejdsmarkedet, skulle leve for ca. 7.000 kr. pr.måned, når skat og bidrag til a-kasse ogefterlønsordning er betalt, i stedet for af"overenskomstmæssig løn" for et seniorjob. Flere af os, der erenlige, vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem lige før efterlønnen. Det mener jeg er diskriminerende ogikke lighed for loven, idet vi jo bl.a. har betalt præcis den samme præmie for at være i efterlønsordningensom alle andre på ordningen, og vi har tilmed truffet et aktivt valg om at forblive i ordningen i 2012, på nuforkerte præmisser.På trods af flere høringssvar, der problematiserer denne del af lovforslaget, må jeg desværre konstatere, atlovforslaget er uændret, og de voldsomme konsekvenser for os, der ellers regnede med retten til etseniorjob, hverken er fjernet eller modereret på nogen måde. Ligesom jeg ikke kan få øje på, at andreordførere end Dansk Folkepartis ordfører, overhovedet har beskæftiget sig med denne del af lovforslagetunder første-behandlingen.Hidtil har alle ledige, der har indbetalt til efterlønsordningen, og som faldt ud af dagpengesystemet mindreend 5 år før de kunne gå på efterløn, været berettiget til et seniorjob i deres hjemkommune så snart deresdagpengeret ophørte. Det gælder stadig –

bortset for den gruppe af seniorjob-berettigede, der tilfældigvis

opbruger dagpengeretten i perioden 2014 – 2016.

Denne gruppe skal først på den nyearbejdsmarkedsydelse i en periode på fra 15 til 3 måneder afhængig af dato for ophør af dagpenge, såledesat de, der falder ud først, skal være på ydelsen i 15 måneder.Herefter har de, der endnu ikke er nået frem til efterlønsalderen, ret til seniorjob – men i en kortereperiode. De af os, der når efterlønsalderen, mens vi er på arbejdsmarkedsydelse, opnår aldrig den lovederet til et seniorjob, som vi troede vi havde, da vi mistede vores job. Det drejer sig - helt tilfældigt - specifiktom en gruppe ledige, der er født i 1954 eller første halvår af 1955. På den måde forringes vores sidstechance for - med et (senior)job på CV'et - at finde ordinært arbejde! Vi tvinges herefter på efterløn medfuld modregning af pension og til lav sats. Bortfaldet end ikke berøres i den fremlagte eksemplificering aflovteksten.

Den del af L 70, der vedrører seniorjobberne, udmøntes på en måde, hvor man må sige, at der ikke er taleom lighed for loven. Et fødselsår afgør sammen med din første ledighedsdag, om du mister eller får udskudtretten til seniorjob. Ligesom de ledige seniorer, der (før pinseforliget) kunne se frem til et seniorjob,straffes og sættes på arbejdsmarkedsydelse, hvis de har taget korte vikariater og hermed har flyttet pådatoen for udfald af dagpengesystemet. Modsat dem, der slet ikke har taget løst arbejde og derfor er så”heldige” at falde ud af dagpengesystemet før 1. januar 2014.Den del af L70 virker både ulogisk – og hamrende urimelig - og er en alvorlig diskrimination af bestemteårgange og grupper. Det kan ikke lade sig gøre uden meget store omkostninger for den enkelte. Den ramtegruppe har jo allerede tilbragt mindst et par år på dagpenge. Den ramte gruppe er typisk mennesker, somhar spinket og sparet for at skabe en god boligsituation til efterløns- og pensionistår. Den ramte gruppeimødeser desværre tillige en reduceret efterlønsordning idet en tvungen tidlig overgang til efterløn betydermodregning i pensionen. Den ramte gruppe er også typisk mennesker, som får stadigt større udgifter tilmedicin, tandpleje, briller etc.Samtidig stilles denne gruppe seniorer ekstremt ringe rent økonomisk, idet vi er tvunget til at bruge ca.1000 kr. om måneden til at ”vedligeholde” vores ret til efterløn ved at betale efterlønsbidrag og A-kassekontingent. Konsekvensen vil efter min opfattelse blive, at mange af os må gå fra hus og hjem!

Hvad bliver der tilbage at leve for - for en enlig?

(2013-tal):