KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo-

ven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af 26. juni

2013)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Børnerådet,Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Datatilsynet,Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk InstitutMod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, For-eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakker-suisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for ØstreLandsret, samtlige byretter, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssik-kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for EtniskeMinoriteter, SOS mod Racisme, Udlændingestyrelsen, UNHCR og Ægte-skab Uden Grænser.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DenKatolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Direk-toratet for Kriminalforsorgen, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlæn-dingeretsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Red Barnet, Refugees Welcome (Flygtninge underJorden), Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter samt Ve-stre og Østre Landsret.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Datatilsynet, Den Katolske Kirke, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Mi-

noriteter, samt Vestre og Østre Landsret

har ingen bemærkninger tillovforslaget.

Advokatsamfundet

finder overordnet set lovforslaget positivt, idet det in-deholder en række forbedringer af retssikkerheden for de berørte udlæn-dinge. Advokatsamfundet peger i den forbindelse navnlig på, at klagesags-behandlingen overgår til Flygtningenævnet, at klager automatisk tillæggesopsættende virkning, at der gives mulighed for gratis retshjælp, og at be-tingelserne for frihedsberøvelse tydeliggøres og strammes.

Dansk Flygtningehjælp

finder som udgangspunkt lovforslaget positivt,idet det rummer vigtige forbedringer i procedurerne for overførsel efterDublinforordningen. Dansk Flygtningehjælp finder det særligt positivt, atklagesagsbehandlingen foreslås varetaget af Flygtningenævnet, at klagertillægges opsættende virkning, at ansøgerne gives mulighed for gratis rets-hjælp, samt at reglerne om frihedsberøvelse strammes.

DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

er positiv over for de foreslåedeændringer til udlændingeloven. Instituttet mener, at især styrkelse af rets-garantierne for ansøgere om international beskyttelse, ændring af klage-myndighed, udvidet hensyn til uledsagede mindreårige og bemyndigelse afUNHCR til monitorering og kontrolbesøg af flygtninge i Danmark vilmedvirke til overholdelsen af internationale menneskeretlige forpligtelser.2

Institut for Menneskerettigheder

finder, at flere af ændringerne som føl-ge af gennemførelsen af den reviderede Dublinforordning er positive, ek-sempelvis at Flygtningenævnet tillægges beføjelse til at behandle klagerom overførsel til en anden medlemsstat, at udlændingene tilbydes rets-hjælp, og at der fastsættes regler for den tidsmæssige udstrækning af fri-hedsberøvelse.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er tilfreds med, at der nu givesen mere reel prøvelsesadgang i forbindelse med overførsler mv. efter Dub-linforordningen.

Røde Kors

finder det meget positivt, at der med lovforslaget gennemføresen sikring af retsgarantierne på området, herunder navnlig at der formule-res klare begrænsninger for frihedsberøvelse af asylansøgere med henblikpå udsendelse i medfør af Dublinforordningen. Røde Kors bemærker end-videre, at klageadgangen til Flygtningenævnet og retshjælpen fra DanskFlygtningehjælp er forbedringer, der vil være medvirkende til at øge gen-nemsigtigheden i Dublinprocessen for asylansøgerne.

SOS mod Racisme

er grundlæggende imod en parallelaftale om gennem-førelse af Dublinforordningen i dansk ret.

2. Særlige bemærkninger

2.1. Særligt om meddelelse om afgørelse om overførsel

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at asylansøgerne i forbindelsemed Udlændingestyrelsens såkaldte oplysnings- og motivsamtale medde-les en afgørelse om overførsel efter Dublinforordningen og i forlængelseheraf vejledes om retsmidler, frister, retshjælp mv., jf. herved Dublinfor-ordningens artikel 26. Flygtningehjælpen har i den forbindelse lagt vægtpå, at den personlige samtale giver bedre mulighed for at forklare procedu-ren, herunder vedrørende klageadgang, mulighed for retshjælp mv.Dansk Flygtningehjælp bemærker dog samtidig, at det ikke fremgår klartaf bemærkningerne, hvordan kravene i Dublinforordningens artikel 26 op-fyldes, når asylansøgeren ikke i forbindelse med oplysnings- og motivsam-talen, men på et senere tidspunkt oplyses om en afgørelse om overførsel.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit2.3.3, finder Justitsministeriet det fortsat mest hensigtsmæssigt, at Udlæn-dingestyrelsens afgørelse så vidt muligt træffes allerede i forbindelse med3

eller i umiddelbar forlængelse af oplysnings- og motivsamtalen, idet denpågældende udlænding således allerede på et tidligt tidspunkt i processenog umiddelbart efter, at afgørelsen er kommet til udlændingens kendskab,får vejledning om klageadgang og retshjælp mv. Det sikres herved, at pro-cessen og dermed udlændingens uvished ikke forlænges unødigt, hvilket eri overensstemmelse med Dublinforordningens grundlæggende hensyn tilhurtig og effektiv sagsbehandling. Hertil kommer, at det er lettere for ud-lændingen at klage i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen, hvorder er personlig kontakt med udlændingemyndighederne, og hvor der er entolk til stede.

2.2. Særligt om klageadgangen til Flygtningenævnet

Dansk Flygtningehjælp

har – under henvisning til hensynet til en hurtigsagsbehandling og i lyset af, at Flygtningenævnets formand og næstfor-mændene er dommere, samt at et betydeligt antal af sagerne om overførselefter Dublinforordningen må formodes at være ukomplicerede – som ud-gangspunkt ingen indvendinger imod, at klagesagerne afgøres på for-mandskompetence. Dansk Flygtningehjælp foreslår dog samtidig, at ad-gangen til at henvise en klagesag til behandling i Flygtningenævnet bådepå skriftligt og mundtligt grundlag udvides.Dansk Flygtningehjælp påpeger i den forbindelse, at særligt sager indehol-dende principielle spørgsmål vedrørende f.eks. forholdene i modtagerlan-dene eller betydningen af, at en ansøger er syg eller på anden måde sårbar,samt fastlæggelse af ændringer af nævnets praksis bør henvises til behand-ling i nævnet. Flygtningehjælpen finder på den baggrund, at ikke alenespørgsmål af ”væsentlig principiel betydning”, men tillige spørgsmål af”principiel betydning” skal kunne henvises til behandling i nævnet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

kan i det væsentligste tilsluttesig, at de fleste ukomplicerede sager afgøres på formandskompetence.Foreningen finder imidlertid, at der med lovforslaget lægges for snævregrænser for behandling på henholdsvis skriftlige og mundtlige nævn, og atnævnsbehandling ikke bør reserveres til sager ”af væsentlig principiel be-tydning”. Foreningen finder det endvidere uklart, hvorledes ”væsentligprincipiel betydning” adskiller sig fra ”principiel betydning”.Klagesager vedrørende overførsel efter Dublinforordningen afgøres efterJustitsministeriets opfattelse mest hensigtsmæssigt på formandskompeten-ce på skriftligt grundlag, jf. herved lovforslagets almindelige bemærknin-4

ger, afsnit 2.4.3.1. Justitsministeriet finder dog, at der i visse tilfælde kanvære behov for at henvise sagerne til skriftlig behandling i Flygtningenæv-net under medvirken af 5 medlemmer, jf. § 53, stk. 6, hvis der opstår væ-sentlige principielle spørgsmål. Som præciseret i lovforslaget almindeligebemærkninger, i forhold til det udkast der har været udsendt i høring, kandet navnlig være spørgsmål om forholdene i asylsystemet i den medlems-stat, hvortil udlændingen skal overføres, eller spørgsmål om fastlæggelsenaf Flygtningenævnets praksis i forhold til en given bestemmelse i forord-ningen.I sager, hvor der opstår væsentlige principielle spørgsmål, kan særligeforhold herudover helt undtagelsesvist gøre det påkrævet, at sagen be-handles mundtligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det skønnes nødven-digt for oplysningen af sagen, at udlændingen afgiver mundtlig forklaringfor nævnet.Justitsministeriet skal bemærke, at det efter lovforslaget er Flygtninge-nævnets formand eller den, formanden bemyndiger hertil, der henviser ensag til behandling i nævnet efter de foreslåede ændringer til udlændinge-lovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3.

2.3. Særligt om afrapportering

Refugees Welcome

anbefaler, at der stilles krav til Flygtningenævnet omafrapportering af antal og type af klagersager, der ikke afgøres på for-mandskompetence, men henvises til nævnsbehandling.

Dansk Flygtningehjælp

foreslår i lighed hermed, at Flygtningenævnetssekretariat f.eks. kvartalsvis afrapporterer til Flygtningenævnets koordina-tionsudvalg om de klagesager, der er afgjort på formandskompetence.Justitsministeriet bemærker, at Flygtningenævnet er et uafhængigt, dom-stolslignende organ, som selv fastsætter sin forretningsorden, jf. udlæn-dingelovens § 56, stk. 9.Det kan i øvrigt oplyses, at det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 1063 af15. november 2012 om forretningsorden for Flygtningenævnet, at Flygt-ningenævnets formandskab årligt skal afgive en beretning om Flygtninge-nævnets virksomhed. Beretningen offentliggøres.

Det bemærkes desuden, at det følger af udlændingelovens § 53, stk. 7, og §17 i bekendtgørelse nr. 1063 af 15. november 2012 om forretningsordenfor Flygtningenævnet, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg drøfterspørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde.

2.4. Særligt om klagefristen

Advokatsamfundet

kan ikke støtte en absolut klagefrist på 7 dage, idetdet indebærer en væsentlig risiko for, at der træffes forkerte afgørelser,navnlig i tilfælde, hvor der efter udløbet af klagefristen fremkommer væ-sentlige, nye oplysninger, som giver en udlænding anledning til at klage.Advokatsamfundet finder på den baggrund, at der bør være en dispensati-onsmulighed med henblik på at tillade klager, der er indkommet efter fri-sten, ligesom der bør være mulighed for genoptagelse af sager, som allere-de er afgjort af Flygtningenævnet.Advokatsamfundet finder endvidere, at fristen på 3 dage for skriftlige ind-læg er for kort, henset til at der – i det omfang en udlænding gør brug afjuridisk bistand – vil skulle arrangeres et møde med tolkebistand, hvorefterder skal udarbejdes et indlæg, som skal fremsendes til Udlændingestyrel-sen. Advokatsamfundet finder på den baggrund, at der i stedet bør fastsæt-tes en frist på 10 dage.Advokatsamfundet påpeger tillige, at det er problematisk, at fristen forskriftlige indlæg er absolut og henviser i den forbindelse til, at Flygtninge-nævnet kan blive tvunget til at træffe materielt forkerte afgørelser, idetnævnet eventuelt må se bort fra for sent indkomne oplysninger, der villekunne have ændret nævnets afgørelse, hvis de var kommet frem rettidigt.Advokatsamfundet bemærker endelig, at fristen for skriftlige indlæg børfremgå af lovteksten.

Dansk Flygtningehjælp

finder ikke, at klagefristen bør løbe, før acceptfra den anmodede medlemsstat foreligger. Som følge heraf bør fristen forindgivelse af skriftlige indlæg endvidere tidligst fastsættes til 7 dage efter,at udlændingen eller dennes repræsentant har modtaget meddelelse om, atoverførsel er accepteret. Fristen på 3 dage for indgivelse af skriftlige ind-læg bør under alle omstændigheder ikke udløbe før klagefristen.Dansk Flygtningehjælp anfører til støtte herfor, at det efter flygtningehjæl-pens opfattelse forekommer principielt problematisk, at en klage skal være

indgivet på et tidspunkt, hvor den afgørelse, der klages over, stadig har ka-rakter af en betinget afgørelse.Et krav om, at det skriftlige indlæg skal være indgivet, inden den anmode-de stat har accepteret overførslen, indebærer desuden et problem i forholdtil at sikre en effektiv klageadgang, da en effektiv klageadgang må forud-sætte, at alle relevante omstændigheder er kendte, herunder f.eks. grundla-get for accepten, ídet accepten af overførsel ikke altid er identisk med bag-grunden for anmodningen.Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at det er flygtningehjælpenserfaring, at perioden fra anmodning om overførsel til accept af overførselkan svinge fra få dage til adskillige måneder. Ansøger eller dennes repræ-sentant vil således ikke vide, hvornår fristen for at indgive skriftligt indlægudløber. Særligt i de tilfælde, hvor ansøger først beslutter at klage efter densåkaldte oplysnings- og motivsamtale, kan det blive vanskeligt at overhol-de den stramme tidsfrist, da partsrepræsentanten skal indkalde ansøger ogtolk til en samtale, afholde samtalen og udarbejde et indlæg, som skalfremsendes til Udlændingestyrelsen inden for 3 dage. I nogle sager vil derdesuden skulle indhentes lægeoplysninger samt specifikke baggrundsop-lysninger eller anden relevant dokumentation.På den baggrund finder Dansk Flygtningehjælp det endvidere afgørende, atder kan dispenseres fra både fristen for at klage og en eventuel frist for atindgive indlæg. Flygtningehjælpen finder tillige, at afgjorte klagesager isærlige tilfælde skal kunne genoptages. Der henvises i den sammenhængtil, at der, mens den dublinforhandlede asylansøger afventer overførsel tilet andet EU-medlemsland, kan opstå væsentlige, nye omstændigheder, dernødvendiggør en fornyet vurdering af spøgsmålet om overførsel.Dansk Flygtningehjælp bemærker i øvrigt, at det er uhensigtsmæssigt atfastsætte frister i lovbemærkningerne.

Flygtningenævnet

finder, at det bør overvejes, hvorvidt det er foreneligtmed Dublinforordningens artikel 26, stk. 1 og 2, at klagefristberegningenpåbegyndes, når der træffes afgørelse om overførsel til en anden medlems-stat. I forordningen synes det således at være tidspunktet for den andenmedlemsstats eventuelle accept af anmodningen, der er udgangspunktet forberegningen.

Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det bør overvejes at lovfæste 3 da-ges fristen for eventuelle skriftlige indlæg.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at klagefristen er forkort og mere passende kan fastsættes til 14 dage. Foreningen finder endvi-dere, at fristen for eventuelle skriftlige indlæg er for kort, og at de absolut-te frister kan stride mod internationale forpligtelser og forvaltningsretligeprincipper.

Refugees Welcome

er meget glade for, at klager over Udlændingestyrel-sens afgørelser efter den reviderede Dublinforordning tillægges opsætten-de virkning, og bemærker, at det er fornuftigt og i alles interesse, at asyl-proceduren bliver iværksat hurtigst muligt. Organisationen finder dog, atklagefristen på 7 dage er for kort, herunder henset til at det inden for peri-oden vil være svært for den enkelte asylansøger at forstå sin situation, op-søge Dansk Flygtningehjælp eller en advokat samt få klagen formuleret ogafsendt, idet der bl.a. kan være problemer i forhold til transport, tolkebi-stand og periodevis stort arbejdspres hos Dansk Flygtningehjælp.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt og poten-tielt i strid med Dublinforordningen og EMRK, at en klage indgivet efter 7dage i alle tilfælde skal afvises. Til støtte herfor anfører instituttet, at derkan forekomme særlige situationer, eksempelvis sygdom, hvor en klage al-ligevel bør behandles.Instituttet finder det endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at af-skære relevante oplysninger fra at indgå i klagesagsbehandlingen, fordi deer indkommet efter fristens udløb. Samtidig finder instituttet, at det børovervejes, om en frist på 3 dage reelt giver ansøgeren mulighed for atfremkomme med sine bemærkninger, ligesom det bør sikres, at alle ansø-gere, herunder ansøgere der ikke kan læse/og eller forstå en skriftlig an-modning, har mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger.For så vidt angår udlændingens mulighed for at læse og forstå Udlændin-gestyrelsens afgørelser efter Dublinforordningen skal Justitsministerietoplyse, at styrelsen altid er opmærksom på, at udlændingen modtager op-lysning om, at der træffes eller vil blive truffet afgørelse efter Dublinfor-ordningen, på et sprog og i en form, som denne kan forstå.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at klagefristen fore-kommer meget kort, navnlig henset til at asylansøgere hører til blandt de8

svageste grupper i samfundet, ligesom der kan være langsommelig post-gang i asylcentrene. Det påpeges endvidere, at det forhold, at asylansøge-ren skal have sproglig og juridisk bistand, inden rimeligheden i en klagekan afgøres, kan gøre fristen særdeles kort. Landsforeningen finder på denbaggrund, at en klagefrist på 14 dage ville være mere passende.For så vidt angår den fastsatte klagefrist, tidspunktet for klagefristens be-regning samt den fastsatte frist for afgivelse af skriftlige indlæg kan Ju-stitsministeriet i det hele henvise til lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.4.3.2.Justitsministeriet bemærker, at det er udlændingemyndighederneserfaring, at mange klager allerede indgives i forbindelse med den såkaldteoplysnings- og motivsamtale, hvor der er personlig kontakt med udlændin-gemyndighederne, og hvor der er en tolk til stede. Dette kan bl.a. hængesammen med, at klagevejledningen typisk sker i forbindelse med dennesamtale, og at der er ikke er nogen formkrav til klagen. Efter denforeslåede ordning vil udlændingen fremover desuden blive tilbudt gratisretshjælp.Justitsministeriet finder det ikke uforeneligt med Dublinforordningen, atafgørelse træffes i umiddelbar forlængelse af oplysnings- ogmotivsamtalen, at udlændingens vejledes om klageadgang og retshjælpmv., og at klagefristen regnes fra dette tidspunkt. Justitsministeriet harherved lagt vægt på, at hurtig og effektiv sagsbehandling er etgrundlæggende hensyn i Dublinforordningen, således at udlændingenfastholdes så kort tid som muligt i Dublinproceduren og den usikresituation, som udlændingen dermed befinder sig i. Hertil kommer, at derikke er nogen væsentlige hensyn, som tilsiger, at forberedelse afklagesagsbehandlingen herunder indgivelse af klage og partsindlæg mv.ikke bør kunne finde sted allerede fra det tidspunkt, hvorUdlændingestyrelsen har truffet afgørelse om overførsel.Justitsministeriet bemærker, at udlændingen og dennes partsrepræsentantogså i perioden mellem klagefristens udløb og acceptens modtagelse kanfremsende partsindlæg til brug for Flygtningenævnets behandling afklagesagen. Desuden er det i lovforslagets almindelige bemærkningerblevet præciseret i forhold til det udkast, der har været udsendt i høring, atUdlændingestyrelsen efter de almindelige forvaltningsretlige princippersom udgangspunkt vil være forpligtet til at genoptage en afgjort sag, hvisder fremkommer oplysninger, som styrelsen ikke var bekendt med på tids-9

punktet for den oprindelige afgørelse, og som må antages at medføre envæsentlig anden vurdering af sagen.Særligt for så vidt angår fristen for indgivelse af partsindlæg skal Justits-ministeriet endvidere henlede opmærksomheden på, at det i lovforslagetsbemærkninger er blevet præciseret i forhold til det udkast, der har væretudsendt i høring, at såfremt Udlændingestyrelsen på tidspunktet for denanmodede medlemsstats accept af overførslen ikke har modtaget etskriftligt indlæg fra partsrepræsentanten, meddeler Udlændingestyrelsenen frist på 3 dage for indgivelse heraf. Indgives indlæg ikke inden for den-ne frist, videresendes sagens akter til Flygtningenævnet, der kan træffe af-gørelse på det foreliggende grundlag. Formålet hermed er at sikre, atklagesagsbehandlingen ikke forlænges unødigt.Det forudsættes fortsat, at partsindlægget almindeligvis vil være indgivet,inden accepten foreligger, jf. ovenfor, og at 3-dages fristen således skalfungere som en sikkerhedsforanstaltning i de tilfælde, hvor partsindlæggetundtagelsesvist ikke foreligger på dette tidspunkt.

2.5. Særligt om retshjælp

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at flygtningehjælpen gerne påtager sigopgaven med at yde retshjælp til asylansøgere, som påtænkes overført ef-ter Dublinforordningen, idet flygtningehjælpen har den nødvendige eks-pertise og erfaring til at varetage opgaven. Flygtningehjælpen bemærkerendvidere, at det dog samtidig er en forudsætning, at der afsættes de for-nødne ressourcer til opgaven.Justitsministeriet henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-snit 3, hvoraf det fremgår, at den i lovforslaget forudsatte retshjælp inde-bærer merudgifter på 2,7 mio. kr. der afsættes på konto 11.51.23.50.Dansk Flygtningehjælp – Dokumentation og rådgivning.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at retshjælp i Dublin-forordningens forstand indebærer ret til bistand af en advokat, og at konse-kvensen ved ordningen vil være, at den hidtidige adgang til retshjælp i for-bindelse med klager over offentlige myndigheders afgørelser under den of-fentlige retshjælpsordning vil bortfalde.

Idet der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit2.4.3.4, skal det bemærkes, at Dublinforordningen efter Justitsministerietsopfattelse ikke kræver, at retshjælpen ydes af en advokat.

2.6. Særligt om Flygtningenævnets sagsbehandlingstid

Flygtningenævnet

finder, at det anførte i lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 2.4.3.1 om, at nævnet som udgangspunkt skal kunneafgøre en klage ”inden 10 hverdage fra indgivelsen af klagen”, bør ændrestil ”inden 10 hverdage fra modtagelsen af klagen” med henblik på at sikreden fornødne tid til behandlingen af klagen.

Refugees Welcome

finder tillige, at Flygtningenævnets afgørelsesfrist på10 dage er for kort.Justitsministeriet skal henvise til lovforslaget almindelige bemærkninger,afsnit 2.4.3.1, hvor det er præciseret, at nævnet som udgangspunkt skalkunne afgøre en klage inden 10 hverdage, fra Flygtningenævnet modtagerklagen fra Udlændingestyrelsen.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at fristen bl.a. er fastsat ud frahensynet til udlændingens krav på hurtig og effektiv sagsbehandling, somer et af de grundlæggende hensyn i Dublinforordningen.

2.7. Særligt om ophævelse af udlændingelovens §§ 48 c og d

SOS mod Racisme

finder ikke, at udlændingelovens § 48 c bør ophæves,idet bestemmelsen vil være relevant i forhold til at samle en asylfamilie, jf.herved Dublinforordningens artikel 17. Bevægelsen finder endvidere ikke,at udlændingelovens § 48 d bør ophæves.Justitsministeriet skal henlede opmærksomheden på, at ophævelsen af ud-lændingelovens § 48 c er af lovteknisk karakter. Da Dublinforordningen isin helhed er gennemført i dansk ret ved henvisningen i udlændingelovens§ 29 a, findes det unødvendigt at opretholde en bestemmelse, der alene hartil formål at gennemføre en bestemmelse særskilt.Ophævelsen af udlændingelovens § 48 d er en konsekvens af, at klage overafgørelser om overførsel efter den nye Dublinforordning fremover skal be-handles af Flygtningenævnet, og at der etableres en ordning, hvorefter så-danne klager tillægges opsættende virkning.11

Justitsministeriet kan i det hele henvise til lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 2.4, og specielle bemærkninger ad lovforslaget nr. 17.

2.8. Særligt om gældende praksis

Dansk Flygtningehjælp

understreger, at ændringerne i Dublinforordnin-gen er betydelige og gennemført med henblik på at rette op på en rækkemangler og for at styrke beskyttelsesniveauet, hvorfor det må forventes, atændringerne vil afspejle sig i en ændret praksis.

Refugees Welcome

bemærker ligeledes, at organisationen finder det uhel-digt, at det i lovens bemærkninger forudsættes, at Flygtningenævnet gene-relt tager udgangspunkt i den gældende praksis på området. Organisatio-nen påpeger i den forbindelse bl.a., at der er tale om en ny forordnings-tekst, som skal fortolkes af en dommer.Det bemærkes, at Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignendeorgan, som ikke er underlagt Justitsministeriets instruktion. Med bemærk-ningerne til lovforslaget henvises der bl.a. til, at der i forbindelse med sa-gernes overdragelse til Flygtningenævnet skal ske vidensdeling mellem Ju-stitsministeriet og Flygtningenævnet. Dette findes desuden bedst stemmen-de med det forvaltningsretlige lighedsprincip.

2.9. Særligt om mindreårige

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslaget fremhæ-ves, at uledsagede mindreårige alene tilbagesendes eller overføres til etandet EU medlemsland efter Dublinforordningen, hvis dette vil være i bar-nets bedste interesse, og at Danmark i modsat fald selv behandler denmindreåriges asylansøgning i overensstemmelse med suverænitetsklausu-len. Instituttet anbefaler endvidere, at der i bemærkningerne til lovforslagetredegøres nærmere for praksis for overførsel af særligt uledsagede mindre-årige i medfør af udlændingeloven.

Red Barnet

er positiv over for, at den reviderede Dublinforordning inde-holder en del forbedringer for uledsagede mindreårige. Red Barnet undrersig dog samtidig over, at disse hensyn ikke fremgår af lovforslaget, og fo-reslår, at hensynene skrives ind i den danske udlændingelov i forbindelsemed gennemførelsen af den reviderede Dublinforordning. Organisationenforeslår endvidere, at der etableres procedurer, der sikrer, at hensynet til

barnets tarv bliver det primære hensyn i alle Dublinafgørelser, der omfatterbørn.

Børnerådet

anfører, at hensynet til barnets tarv, der er gennemgående iden reviderede Dublinforordning, herunder både i forordningens præambelog lovtekst, bør vægtes tilsvarende højt i den danske lovgivning.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at den reviderede Dublin-forordning af 26. juni 2013 i sin helhed gennemføres i dansk ret ved æn-dringen af udlændingelovens § 29 a, stk. 2. De danske udlændingemyndig-heder er således forpligtet af alle forordningens bestemmelser, herunderde bestemmelser hvorefter hensynet til barnets tarv skal indgå i myndighe-dernes behandling af sager.

2.10. Særligt om frihedsberøvelse med henblik på overførsel

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det ville være naturligt at lade detekstra kriterium om, at der skal være ”væsentlig risiko” for, at personenforsvinder, gælde for alle typer frihedsberøvelse hjemlet i § 36. DanskFlygtningehjælp anfører i den forbindelse, at der ikke ses at være nogengrund til at stille større krav til frihedsberøvelse med henblik på overførselefter Dublinforordningen end til anden frihedsberøvelse. Efter DanskFlygtningehjælps opfattelse vil det også blive vanskeligt at operere medfor politiet.Efter Dublinforordningens artikel 28, stk. 2, kan medlemsstaterne friheds-berøve en person, når der er væsentlig risiko for, at den pågældende ellersforsvinder.Udlændingelovens § 36 indeholder – ud over den foreslåede bestemmelseom frihedsberøvelse med henblik på afvisning eller overførsel efter regler-ne i kapitel 5 a – en række forskellige bestemmelser om frihedsberøvelse,som finder anvendelse på forskellige grupper af udlændinge i forskelligesituationer. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der ergrundlag for at lade det særlige krav efter Dublinforordningen finde an-vendelse generelt. Det kan i den forbindelse oplyses, at udsendelsesdirek-tivet ikke opererer med, at der skal foreligge en væsentlig risiko for for-svinden.

2.11. Særligt om frihedsberøvelsens varighed

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, frihedsberøvelse ikke bør kunne op-retholdes i situationer, hvor det anmodede land har afvist Udlændingesty-relsens anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse. Der henvises i denforbindelse til, at Dublinforordningen ikke indeholder frister for besvarelseaf en anmodning om revurdering, og at det er Dansk Flygtningehjælps er-faring, at denne periode kan være meget lang.

Advokatsamfundet

bemærker i lighed hermed, at frihedsberøvelse ikkebør kunne opretholdes i sager, hvor det anmodede land har afvist Udlæn-dingestyrelsens anmodning om en overførsel, herunder hvor Udlændinge-styrelsen herefter anmoder modtagelandet om at genoverveje sagen.Dublinforordningen indeholder ikke særlige frister for frihedsberøvelse iden situation, hvor den anmodede medlemsstat ikke accepterer overtagelseeller tilbagetagelse. Justitsministeriet har derfor heller ikke fundet anled-ning til at fastsætte særlige frister herfor.Justitsministeriet kan i øvrigt bemærke, at det med lovforslaget kommer tilat fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen i § 37, stk. 9, at en frihedsberøvel-se skal være af så kort varighed som muligt, og at den kun må opretholdes,så længe afvisningen eller overførslen er under forberedelse og gennemfø-res med omhu.Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår det,at bestemmelsen afspejler dansk rets almindelige proportionalitetsprincip,hvorefter det løbende skal vurderes, om betingelserne for at opretholde enfrihedsberøvelse fortsat er til stede.

2.12. Særligt om frihedsberøvelse af sårbare personer

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler at begrænse frihedsberøvelseaf sårbare asylansøgere, herunder børn samt andre fysisk og psykisk sårba-re asylansøgere. Institut for Menneskerettigheder foreslår også, at der ind-føres obligatorisk helbredsundersøgelse af de asylansøgere, som politiethar til hensigt at frihedsberøve.

Refugees Welcome

bemærker, at det i lovforslaget anførte om, at der gæl-der særlige regler for fængsling af sårbare personer, ikke efterleves, idet

der ikke foregår nogen form for screening af, om der kunne være tale omen sårbar person, inden vedkommende indsættes i Ellebæk.Det er allerede et hovedprincip i Rigspolitiets strategi for anvendelse afvaretægtsfængsling og frihedsberøvelse efter udlændingeloven, at friheds-berøvelse er en meget indgribende foranstaltning, som altid skal anvendesmed omtanke og kun, hvis og så længe det er nødvendigt for at tilgodesedet ønskede saglige formål. Strategien præciserer i øvrigt bl.a., at friheds-berøvelse altid iværksættes efter en konkret og individuel vurdering ogkun, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Fri-hedsberøvelse skal altid være proportional og så kort som mulig, og derskal tages særlige hensyn til sårbare grupper, herunder syge, ældre, min-dreårige, gravide mv.Som anført af Institut for Menneskerettigheder, anvender politiet på tids-punktet for iværksættelsen af frihedsberøvelse en blanket til brug for vej-ledning af den frihedsberøvede, hvor udlændingen opfordres til at oplyse,hvis vedkommende lider af en sygdom, der kræver behandling. De oplys-ninger, som politiet i den forbindelse modtager, indgår i vurderingen af,om den pågældende udlænding skal frihedsberøves, og oplysningerne vi-deregives i relevant omfang til Kriminalforsorgen.Efter lovforslaget skal frihedsberøvelse med henblik på afvisning elleroverførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller udsendelse finde sted i særligefaciliteter. Hvis det ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskiltfra almindelige indsatte. Bestemmelsen svarer til praksis i dag vedrørendefrihedsberøvelse af asylansøgere. Disse anbringes således i den særligeinstitution Ellebæk eller i den særlige afdeling i Arresthuset Aabenraa.Institutionen Ellebæk er opmærksom på, at de frihedsberøvede i institutio-nen ofte befinder sig i en uafklaret og vanskelig situation, der kan medføresærlige psykiske og somatiske problemstillinger. Dette forsøger institutio-nen at tage højde for både læge- og kriminalforsorgsfagligt. Institutionenhar tilknyttet læge, sygeplejerske og psykolog, og alle indsatte tilses af ensygeplejerske i forbindelse med indsættelsen eller snarest herefter. De fri-hedsberøvede kan endvidere blive tilset af en læge efter henvisning fra sy-geplejersken eller efter anmodning. Der er herudover mulighed for tilsynaf en psykiater på Vestre Hospital i Københavns Fængsler eller i akutte til-fælde på den psykiatriske skadestue på Hillerød Sygehus. Hvis der vedindsættelsen konstateres at være problemstillinger i forhold til den indsat-tes psykiske tilstand, vil tilsynet af sygeplejersken blive fremskyndet, lige-15

som der eventuelt vil blive truffet foranstaltninger i forhold til psykiatriskkonsultation.Personer, der er frihedsberøvet i asylafdelingen i Aabenraa, kan blive til-set af en arresthuslæge og/eller vagtlæge, såfremt personalet skønner, atder er behov herfor.Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for yderli-gere tiltag.

2.13. Særligt om frihedsberøvelse af uledsagede mindreårige

SOS mod Racisme

finder ikke, at det vil være i overensstemmelse medBørnekonventionen, hvorefter enhver handling skal ske ”efter barnets bed-ste”, at et barn frihedsberøves med henblik på afvisning eller overførsel tilet andet land. SOS mod Racisme foreslår i den forbindelse, at det af § 37,stk. 10, fremgår, at uledsagede mindreårige ikke må frihedsberøves.

Red Barnet

finder ikke, at lovforslaget tydeligt nok understreger, at børnsom udgangspunkt ikke skal frihedsberøves, og bemærker i den forbindel-se, at barnet, i den ekstraordinære situation hvor det frihedsberøves, skalvære adskilt fra voksne og ikke bare voksne, der har begået kriminalitet.Red Barnet foreslår derfor, at det fremgår af lovforslaget, at børn kun kanfrihedsberøves som sidste udvej i kortest mulige tidsrum og aldrig sammenmed voksne.

Refugees Welcome

finder, at det i lovforslaget anførte om, at ”mindreåri-ge i praksis ikke frihedsberøves i fængsler i Danmark” ikke er korrekt, idetInstitutionen Ellebæk på alle måder er at betragte som et fængsel.Med lovforslaget kommer det til at fremgå udtrykkeligt af udlændingelo-ven, at uledsagede mindreårige ikke må frihedsberøves i fængsler. Uled-sagede mindreårige vil dog fortsat kunne frihedsberøves i de særlige faci-liteter.Efter udlændingelovens § 36 kan frihedsberøvelse alene finde sted, hvismindre indgribende foranstaltninger, jf. § 34, ikke er tilstrækkelige. Uled-sagede mindreårige under 15 år vil som altovervejende hovedregel ikkeblive frihedsberøvet med henblik på afvisning eller overførsel. Frihedsbe-røvelse af uledsagede mindreårige mellem 15 og 17 år med henblik påoverførsel sker kun helt undtagelsesvist.

For så vidt angår spørgsmålet om adskillelse af mindreårige fra voksnebemærkes, at det efter Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse ikkevil være i barnets tarv at frihedsberøve uledsagede mindreårige adskilt fravoksne. Direktoratet for Kriminalforsorgen henviser i den forbindelse til,at der i Ellebæk kun indsættes ganske få unge, og at der er tale om en et-nisk meget varieret gruppe. Hvis den pågældende holdes adskilt fra devoksne, vil det derfor i realiteten indebære en social isolation, som ikketjener barnets tarv. Anbringelsen sammen med voksne vurderes på denbaggrund at være i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention.

2.14. Særligt om orientering af udlændinge i forbindelse med friheds-

berøvelse

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det sikres, at frihedsberø-vede udlændinge, som ikke kan læse og/eller forstå det skriftlige materialeudleveret i henhold til de foreståede bestemmelser i § 37, stk. 4, 1. pkt., og§ 37, stk. 7, 2. pkt., ligeledes får adgang til samme informationer, som deudlændinge, som kan gøre sig bekendt hermed gennem det skriftlige mate-riale.

SOS mod Racisme

finder, at der i tilfælde, hvor asylansøgeren ikke kanforstå en afgørelse, må tilkaldes en tolk med henblik på oversættelse heraf.SOS mod Racisme foreslår i den forbindelse, at sætningen ”eller med ri-melighed kan formodes at forstå” fjernes fra bestemmelserne i § 37, stk. 4,1. pkt. og § 37, stk. 7, 2. pkt.Justitsministeriet er enig i, at en asylansøger, der ikke kan læse en afgørel-se, f.eks. fordi vedkommende er analfabet, skal have en mundtlig oriente-ring. Derfor er det i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser præ-ciseret, at den gældende praksis, hvorefter der sker mundtlig orientering afudlændingen ved en tolk, i fornødent omfang opretholdes. Herved sikresdet, at f.eks. analfabeter også orienteres om adgangen til at få prøvetfrihedsberøvelsen i retten og at få beskikket en advokat samt devæsentligste faktiske og retlige grunde for afgørelsen.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget enkelte ændringer af lov-teknisk karakter.

Lovforslaget indeholder endvidere, en præcisering i forhold til lovudka-stets nr. 21, idet lovteksten sammenholdt med de almindelige bemærknin-ger kunne give anledning til tvivl om, hvortil klagen skal indgives.Det er således i lovforslaget præciseret, at klage til Flygtningenævnet overUdlændingestyrelsens afgørelse om afvisning eller overførsel efter regler-ne i kapitel 5 a, der indgives til Udlændingestyrelsen senere end 7 dage, ef-ter at udlændingen har fået meddelelse om afgørelsen, afvises.Herudover er der foretaget enkelte præciseringer i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger.