L 61 - 2013-14 - Bilag 2: Henvendelse af 22/11-13 fra Dansk Sprognævn

Notat vedr. lovforslag nr.L 61Om dansk tegnsprog og danske tegnsprogsbrugereDansk tegnsprog er et selvstændigt sprog og ikke, som mange tror, en variant afdansk udtrykt med tegn.Tegnsprog er i Deklaration om Nordisk Sprogpolitik (Nordisk Ministerråd 2006)blandt de sprog i Norden som har en særstilling på linje med meänkieli, kvænsk,romani, jiddisch og tysk. Om de mål der er sat for arbejdet med opfølgningen afsprogdeklarationen står der bl.a.”Den nordiske sprogpolitik har inden for verdenssamfundet et ansvar for atnationalsprog lever videre og udvikles, og at alle minoritetssprog kan fortsætte medat eksistere. Det er vigtigt, at også tegnsprogene får en stærk position”.I de øvrige nordiske lande er tegnsprog anerkendt som minoritetssprog eller somsprog med særlig status. Der findes sproglove i Finland, Island og Sverige somfastsætter det nationale tegnsprogs status og udstikker retningslinjer for hvordander skal drages omsorg for sprogets udvikling. I Finland og Island er der oprettetsærskilte tegnsprogsnævn. I Norge, som endnu ikke har en sproglov, men enstortingsbeslutning der har samme funktion, drages der omsorg for tegnsproggennem et særligt fagråd for minoritetssprog under Språkrådet. I Norge, Sverige ogFinland har man endvidere en særlig lovmæssig beskyttelse af de øvrige sprogligeminoriteter meänkieli, kvænsk, romani og jiddisch.Man bør i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L61 være opmærksom på atandre sproggrupper som har en særstilling i Danmark, dvs. grønlandsk, færøsk ogtysk, med henvisning til praksis i de andre nordiske lande ligeledes vil kunne gørekrav på at få anerkendelse på linje med tegnsprog.Ganske vist er der færre tegnsprogsbrugere end brugere af fx dansk (ca. 4000modersmålstalende), men ordforrådet og udtryksmulighederne er lige store da vilever i den samme fysiske verden og har brug for at formidle vores tanker, følelserog ideer til hinanden, hvad enten det er med tale eller tegn.Dansk tegnsprog er meget lidt beskrevet, og det er langt mere komplekst ogresursekrævende at indsamle og beskrive ord til en tegnsprogsordbog end til enpapirordbog som fx Retskrivningsordbogen. Det skyldes bl.a. at tegnsprog er ettalesprog og ikke et skriftsprog. En forsvarlig dokumentation af dansk tegnsproginvolverer bl.a. videooptagelser og en systematisk beskrivelse af håndstillinger, sefxwww.tegnsprog.dksom er udviklet af Center for Tegnsprog påProfessionshøjskolen UCC i samarbejde med Danske Døves Landsforbund. INorge er en lignende ordbog udviklet af Statlig spesialpedagogisk Tjeneste, mentilgængelig med et link fra Språkrådets hjemmeside.På grund af det stigende antal cochlea-operationer der er foretaget i de senere år,falder antallet af tegnsprogsbrugere kraftigt. Der er i dag i Danmark kun en lillehåndfuld døve børn af døve forældre som lærer tegnsprog i døveskolerne, hvorafde fleste på nær to i de seneste år er blevet lukket. Alle andre børn med høretabbliver opereret og lærer dansk. Også voksne døve lader sig operere. Det bliver

således i stigende grad vanskeligt at finde naturlige sociale sammenhænge fortegnsprogstalende i nærmiljøet, og dermed begrænses antallet af situationer hvortegnsproget kan udvikle sig.Adgang til dokumenteret viden om tegnsprog via internettet, bl.a. i form af entegnsprogsordbog, er et vigtigt redskab for at holde sammen på de meget spredtetegnsprogsmiljøer i landet. I mange sammenhænge bruges også tegn til tale-systemet hvor man ikke bruger dansk tegnsprogs grammatik, men benytter sig afenkelttegn til at støtte taleforståelsen. Også disse grupper, typisk mennesker medforskellige typer af handicap, har glæde af en tegnsprogsordbog.Om lovforslagetLovforslaget indplacerer opgaven om at følge udviklingen i dansk tegnsprog somstk. 5 i § 1 i Lov nr. 320 om Dansk Sprognævn.”Dansk Sprognævn skal tilsvarende særskilt følge udviklingen i dansk tegnsprog”.

Udtrykket ”tilsvarende” medfører at de forudgående dele af § 1 (se nedenfor) ogsågælder for tegnsprog, og placeringen i § 1 indebærer at de efterfølgende paragraffersom regulerer Sprognævnets organisering og beslutningsprocesserne omkringdansk retskrivning, også gælder tegnsprog.§ 1.Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at giveråd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.Stk. 2.Sprognævnet skal1.indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,2.besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danskesprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale afudenlandske navne,3.udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, ogsamarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner,der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.Stk. 3.Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skalnævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturelkontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.Stk. 4.I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet medtilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde medsprognævn og tilsvarende organer i Norden.

Det faglige ansvarDansk Sprognævn er ifølge den nugældende lov et nævn for dansk retskrivning.Det er ikke et sprognævn for sprog i Danmark. Vi har ikke opgaver der svarer tilvores nordiske søsterorganisationer som skal følge op på hvordan sprogbrugernesrettigheder varetages, fx i Norge overvåge at offentlige institutioner udsenderinformationer på nynorsk og bokmål.Dansk tegnsprog er lige så forskelligt fra dansk som tyrkisk eller arabisk ellersamisk – om ikke mere. Opgaven med at følge dansk tegnsprogs udvikling,herunder ”at indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, at besvarespørgsmål fra myndigheder og offentligheden om brug af sproget og at udgive

skrifter og vejledninger om brug af sproget m.v.”, som beskrives i bemærkningernetil lovforslaget, kræver derfor en særlig ekspertise som Sprognævnet ikke har i dag.Placering i Dansk Sprognævn af en enkelt medarbejder (et årsværk) til varetagelseaf de opgaver som ifølge lovforslaget skal udføres, vil ikke kunne få den ønskedeeffekt, da nævnet ikke besidder den nødvendige ekspertise på tegnsprogsområdet.Et samarbejde mellem nævnet og et fagligt stærk tegnsprogsmiljø vil have størrevirkning.Nævnet vil endvidere ikke kunne træffe en kvalificeret beslutning om brugen ogbeskrivelsen af tegn i tvivlsspørgsmål med udgangspunkt i den nuværendeorganisation. Der vil være brug for et særligt nævn eller råd som kan rådgive ogvejlede den pågældende medarbejder og udstikke retningslinjer for arbejdet. Etsådant nævn bør være bredt forankret i de danske tegnsprogsmiljøer.Der bør under alle omstændigheder afsættes supplerende midler til dokumentationaf dansk tegnsprog i form af et tegnsprogskorpus (videooptagelser af tegnsprogsvarende til nævnets ord- og tekstsamlinger) og en tegnsprogsordbog hvisopgaverne som er skitseret i lovforslaget, skal løses på en tilfredsstillende måde.Også dette arbejde bør superviseres af det særlige råd eller nævn. I modsat fald vildet blive den pågældende medarbejders personlige opfattelse af hvad tegnsprog er,der vil være styrende for de råd og den vejledning der gives, og dette er ikke i trådmed de principper som nævnet normalt arbejder efter.Den organisatoriske indplaceringSprognævnet mener at tegnsprog bør anerkendes, også med en form forlovgivning, og nævnet har støttet bestyrelsen for Danske Døves Landsforbund ideres bestræbelser på at få denne anerkendelse.Men det vil være meget uheldigt hvis indplaceringen af tegnsprog kommer til atpåvirke nævnets varetagelse af det danske sprog og de demokratiskebeslutningsprocesser der er indbygget i lovkomplekset omkring Dansk Sprognævn.Nævnet har derfor gentagne gange anbefalet DDL at arbejde for et et selvstændigttegnsprogsnævn på linje med Dansk Sprognævn således at beslutninger omkringdet danske sprog ikke påvirkes af tegnsprog og omvendt.Hvis ansvaret for at følge dansk tegnsprogs udvikling skal placeres i DanskSprognævn, bør Sprognævnet laves om til et sprogråd som så erparaplyorganisation for hhv. et dansk sprognævn og et tegnsprogsnævn. På denmåde får man en ligeværdig anerkendelse af de to sprog uden at sammenblandebeslutningskompetencerne for de to sprog. Det er den model der følges i fxFinland og Island (se bilag).I sin nuværende form kommer det foreliggende lovforslag i yderste konsekvens tilat medføre at tegnsprogstalende kommer til at være med til at træffe beslutningerom hvordan vi varetager vores opgaver for det danske sprog og dansk retskrivning.Endvidere er det meget uklart hvordan beslutninger om tegnsprog skal tages, oghvordan ekspertise omkring tegnsprog skal inddrages.Sprognævnet vil gerne varetage opgaven at være sekretariat for et tegnsprogsnævnog hjælpe og støtte omkring alle de formelle processer. Men det er meget

Bilag 1Uddrag fra lovgivning vedr. tegnsprog og sproginstitutionernesorganisering i hhv. Finland, Island, Norge og SverigeUddrag af den islandske sproglov (2011)Article 5 The Icelandic state and local governments shall promote thedevelopment, studying, teaching and spread of Icelandic sign language, and shallotherwise support culture, schooling and education for the deaf, the hearingimpaired and the deaf blind. The cooperation of the Icelandic Sign LanguageCouncil shall be sought with respect to sign language policy and the status ofIcelandic sign language, see Article 7.Article 7. The Icelandic Sign Language Council.The Minister will appoint five members to the Icelandic Sign Language Counciland an equal number of alternates. The Council shall be appointed in consultationwith the School of Humanities of the University of Iceland, the CommunicationCentre for the Deaf and Hard of Hearing, groups representing the interests of thedeaf and hearing impaired in Iceland, and the Association of Local Authorities inIceland. The Minister will select the Chairman and Vice-Chairman of the IcelandicSign Language Council.The role of the Icelandic Sign Language Council is to advise the authorities on allmatters relating to Icelandic sign language as well as to promote the strengtheningof Icelandic sign language and its use in Icelandic society.The office of the Icelandic Sign Language Council is located at the ÁrniMagnússon Institute for Icelandic studies.Uddrag af Lag om Institutet för de inhemska språken (Den finskesprognævnslov 2011)§3 UppgifterTill institutets uppgifter hör språkvård av finska och svenska språken, rådgivningoch ordboksarbete samt forskning med anknytning till språkvård ochordboksarbete.Institutet ska dessutom samordna språkvården av samiska, teckenspråk ochromani.§4 SpråknämnderI anslutning till institutet finns det språknämnder för finska språket, svenskaspråket och samiska språket samt språknämnder för teckenspråk och för romani.Nämndernas uppgift är att inom sitt respektive område utfärda rekommendationerav allmän eller principiell natur när det gäller språkbruket.Uddrag af den svenske sproglov (2009)De nationella minoritetsspråken7 § De nationella minoritetsspråken är finska, jiddisch, meänkieli, romani chib ochsamiska.H.C. Andersens Boulevard 2DK-1553 København VTelefon: +45 33 74 74 00Fax: +45 33 74 74 20Spørgetelefon: +45 33 74 74 74CVR-nr.: 59190628EAN-nr.: 5798000794283[email protected]www.dsn.dk

8 § Det allmänna har ett särskilt ansvar för att skydda och främja de nationellaminoritetsspråken.Det svenska teckenspråket9 § Det allmänna har ett särskilt ansvar för att skydda och främja det svenskateckenspråket.Den enskildes tillgång till språk14 § Var och en som är bosatt i Sverige ska ges möjlighet att lära sig, utveckla ochanvända svenska. Därutöver ska1. den som tillhör en nationell minoritet ges möjlighet att lära sig, utvecklaoch använda minoritetsspråket, och2. den som är döv eller hörselskadad och den som av andra skäl har behovav teckenspråk ges möjlighet att lära sig, utveckla och använda det svenskateckenspråket.Uddrag af Förordning (2007:1181) med instruktion för Institutet förspråk och folkminnen som er overordnet Språkrådet i Sverige1 §Institutet för språk och folkminnen har till uppgift att bedriva språkvård och påvetenskaplig grund öka, levandegöra och sprida kunskaper om språk, dialekter,folkminnen, namn och immateriella kulturarv i Sverige.Myndigheten ska främja utvecklingen inom sitt verksamhetsområde genomfördelning av statliga bidrag.Myndigheten ska bedriva forskning inom sitt verksamhetsområde och verka förökad kunskap i samverkan med andra, exempelvis universitet och högskolor.Förordning (2012:309).2 §Myndigheten ska särskilt1. samla in, bevara, vetenskapligt bearbeta samt sprida kunskap och materialom det svenska språket, de nationella minoritetsspråken finska, jiddisch,meänkieli och romani chib, det svenska teckenspråket samt dialekter,folkminnen, folkmusik och namn i Sverige,2. samla kunskap om och följa användningen av även andra språk i Sverige,3. initiera och samordna lexikaliskt arbete i fråga om de främmande språksom är aktuella för tolk- och översättarutbildning samt vara engagerad iterminologiskt arbete som rör invandrarspråk,4. ge råd och upplysningar i språkfrågor,5. yttra sig i ärenden om fastställande av ortnamn och granska förslag tillnamn på allmänna kartor,6. yttra sig i frågor om personnamn,7. yttra sig i ärenden av språkpolitisk betydelse,8. följa tillämpningen av språklagen (2009:600) och verka för att denoffentliga förvaltningen använder svenska som huvudspråk och denationella minoritetsspråken enligt gällande lagar och förordningar,9. verka för att den offentliga förvaltningen använder ett vårdat, enkelt ochbegripligt språk, bland annat genom att ge ut skrivregler för den offentligaförvaltningen,10. följa och utvärdera klarspråksarbetet inom den offentliga förvaltningen,11. främja språkteknologisk och terminologisk utveckling, och

12. verka för att den nordiska språkgemenskapen stärks. Förordning(2012:514).Kulturdepartementets vedtægter for Språkrådet i Norge vedr.minoritetssprog, herunder tegnsprog (2012)§ 1 Formål og oppgåverSpråkrådet er statens fagorgan i språkspørsmål og skal særleg arbeida med å styrkjadet norske språkets status i notid og framtid og å forvalta dei to offisielle norskespråknormene. Språkstyrkingsarbeidet omfattar både norsk språk generelt og dennynorske målforma spesielt.Språkrådet skal verna om den kulturarven som norsk skriftspråk og talespråkrepresenterer, fremja tiltak som kan auka kunnskapen om norsk språk, fremjatoleranse og gjensidig respekt i forholdet mellom alle som brukar norsk språk i deneine eller andre varianten, og verna om dei rettane som kvar enkelt borgar har nårdet gjeld bruken av språket.Språkrådet skal også ta omsyn til den totale språksituasjonen i landet, slik dennekjem til uttrykk gjennom dei språklege interessene til nordmenn med samisk ellerminoritetsspråkleg bakgrunn eller tilknyting.Språkrådet skal observera og analysera aktuelle utviklingstrekk i heile det norskespråksamfunnet og bør på eige initiativ leggja til rette for tenleg samarbeid medbåde private og offentlege aktørar innanfor ulike samfunnssektorar.Språkrådet skal driva utoverretta informasjonsverksemd og i rimeleg omfang gi rådog rettleiing til alle som vender seg dit med språklege spørsmål.§ 2 Rammer for verksemdaSpråkrådet er administrativt underlagt Kulturdepartementet. Det består av eit fastsekretariat under leiing av ein direktør tilsett av departementet. Den øvste leiingaligg til eit styre oppnemnt av departementet. Verksemda i sekretariat og styre skalså langt råd er byggja på eit førebuande arbeid i eit system av fagråd oppnemnde avstyret.Språkrådet skal følgja opp språkpolitiske mål og strategiar som blir fastlagde avoverordna styresmakt. I enkeltspørsmål kan Språkrådet uttala seg og gi råd ettereige skjøn om kva tiltak som best tener språkpolitiske mål.Språkrådet har ansvar for å ta språkpolitiske initiativ overfor relevante styresmakterog skal uttala seg om spørsmål som andre styresmakter legg fram for det.Språkrådet skal representera Noreg i nordisk og internasjonalt språksamarbeid.Om tegnsprog fra hjemmesiden for Språkrådet i Norge (2012)TegnspråkSpråkrådet arbeider for å styrke norsk tegnspråk. Her er de viktigste arbeidsfeltenevåre:•Vi svarer på språkspørsmål om tegnspråk•Vi samarbeider med fagmiljøer og interesseorganisasjoner•Vi informerer om bruk av tegnspråk i ulike sammenhenger•Vi informerer om opplæring i tegnspråk•Vi informerer om tegnspråkbrukernes språklige rettigheter

Norsk tegnspråk er anerkjent som et fullverdig språk. At språket erfullverdig,betyrat det har slik status at det kan brukes i alle sammenhenger, og at det har utviklet etspesialisert ordforråd som gjør at det er i levende bruk i alle deler av samfunnslivet,på alle språklige bruksområder og i alle språklige bruksfunksjoner.Tegnspråk må ikke sees på som en kommunikasjonsmetode for mennesker mednedsatt funksjonsevne, men som ett av flere språk som benyttes i et mangespråkligsamfunn.I et språkpolitisk perspektiv må vi fastslå at tegnspråk har en grunnleggende verdi iseg selv, blant annet som identitetsmerke og ekte kulturuttrykk for en språkligminoritet i det norske samfunnet. Norsk tegnspråk er også et genuint norsk språk,en del av den norske kulturarven og ikke minst en del av det språklige mangfoldet ilandet som vi alle har en særlig plikt til å ta vare på.

Tegnsprogets stilling i DanmarkJette Hedegaard Kristoffersen (UCC, Center for tegnsprog)Dansk tegnsprog er førstesprog for ca. 4000 danskere - dvs. for lidt under enpromille af den danske befolkning. Vi regner med at ca. 20.000 mennesker dagligtanvender sproget enten privat eller i professionel sammenhæng.I Danmark taler vi meget om at dansk tegnsprog ikke er anerkendt.Vi kan skelne mellem forskellige former for anerkendelse af sproget:1. Formel anerkendelse af dansk tegnsprog, hvor der ikke nødvendigvismedfølger nogen rettigheder for døve og ingen forpligtelser for detoffentlige:Danmark har ikke nogen sproglov og har derfor ingen steder hvor man kanskrive at dansk tegnsprog er et af de danske sprog. Der har flere gange væretforslag om at få en sproglov i Danmark, men det er blevet afvist af et flertalhver gang.2. Reel anerkendelse, hvor staten giver en række rettigheder og støttertegnsprogets stilling:•••Vi har en statsunderstøttet tolkeuddannelse i Danmark og har haft det fra1986 – uddannelsen varer tre et halvt år og bliver fra 2012 enprofessionsbachelor.Døvefilm finansieres af Socialministeriet og producerer udsendelser pådansk tegnsprog.Daglige nyhedsudsendelser, dokumentarprogrammer og f.eks.valgudsendelser bliver tolket til tegnsprog. De tekniske problemer som ernævnt i rapporten fra 2008 har fundet sin løsning. De tolkede udsendelsersendes på en særlig tegnsprogskanal og det betyder at tolkene fylder detmeste af billedet – i stedet for at indtage et lille hjørne af skærmen.Man har ret til tolk på sin arbejdspladsMan har ret til tolk på sin uddannelse efter folkeskolenMan har ret til tolk til selvvalgte sociale begivenheder – dog kun ganske fåtimer årligt.Ordbog over dansk tegnsprog er udviklet på en offentlig bevillingDer er gudstjenester på tegnsprog, og indtil for nyligt skulle præster havebestået første år af tegnsprogstolkeuddannelsen før de kunne tiltræde etdøvepræst-embede.En officiel oversættelse af biblen er under udarbejdelseTegnsprog er et fag på døveskolerne men..

.. stort set alle døve børn bliver i dag CI-opereret i Danmark, ogdøveskolerne har meget få børn og er truet af lukning. I Danmark frarådesforældre til døve børn at anvende visuel kommunikation af nogen art, ogtegnsproget opfattes i dag som et truet sprog, og døveskolerne erlukningstruede.Ordbog over dansk tegnsprog var oprindeligt et offentligt finansieret projekt, menmodtager i dag kun private midler.To af hovedmålene er lige nu at få dansk tegnsprog anerkendt som et af de danskesprog, og at sikre at beskrivelsen af dansk tegnsprog kan videreføres.I Danmark er tegnsproget ikke som i de øvrige nordiske lande, et af de sprog somvores sprognævn skal tage sig af – endnu.Dansk sprognævn har en normativ rolle i forhold til dansk retskrivning, og harpligt til at udarbejde den danske retskrivningsordbog.Sprognævnet har en deskriptiv rolle i forhold til dansk i øvrigt, og registrerer ogrådgiver omkring hvordan det danske sprog bruges og udvikler sig. Til dette brughar sprognævnet bl.a. en stor samling af teksteksempler.Den sidste del varetages for dansk tegnsprogs vedkommende af ordbog over dansktegnsprog, men da der ikke har været offentlige bevillinger til dette arbejde siden2009, er det meget lidt nyt beskrivelsesarbejde, der er blevet råd til.Center for tegnsprog har siden 1976 undersøgt og rådgivet om dansk tegnsprog, ogdette rådgivningsarbejde foregår stadig i ordbogsregi. Vi rådgiver kun på baggrundaf viden vi kan finde i vores data, og har på ingen måde en normerende rolle – deter langt fra den danske tradition at være normerende om andet end stavning. Vigiver således heller ikke råd om dannelsen af nye tegn.Der er nu søgt penge til at lave et egentligt korpus over dansk tegnsprog, således atman i højere grad kan finde svar på hvordan sproget tales og udvikler sig.Siden 2000 har Danske Døves Landsforbund i samarbejde med Center fortegnsprog arbejdet for at dansk tegnsprog blev en del af de sprog som Dansksprognævn beskæftigede sig med Dansk tegnsprog er også et af de danske sprog,og det ville være godt om Danmark fulgte i de nordiske landes fodspor og lodsprognævnet tage sig af dansk tegnsprog også. Og heldigvis er vi på vej i denretning.Regeringen har iværksat en kampagne der hedder Gang i sproget. Det er Dansksprognævn der kører den, bl.a. i samarbejde med den statslige radio- og tv-kanalDR, og dansk tegnsprog har fået en plads i kampagnen. Der vil optræde indslag ogfakta om tegnsprog på kampagnens hjemmeside, og Bo Hårdell – der er døvlingvist og skuespiller - var med til at åbne kampagnen med sin tale om sinkærlighed til tegnsprog på åbningskonferencen.Dansk sprognævn og Ordbog over dansk tegnsprog er indgået i et samarbejde, ogsprognævnet er også at finde både i Danske Døves Landsforbunds nyetegnsprogsudvalg og i den vejledende ekspertgruppe bag det nye korpusprojekt i

Tegnsprog. Der er godt og vel 4.000 danskere, der har dansk tegnsprog sommodersmål. Nu vil Danske Døves Landsforbund have tegnsprog anerkendt somselvstændigt sprog, ligesom alle andre lande i Norden har gjort det med derestegnsprog.Lotte ThorsenDansk tegnsprog er ikke bare et hjælpemiddel til folk, der ikke kan høre. Det er etselvstændigt sprog med sin egen grammatik, som burde anerkendes på lige fodmed dansk.Det mener Danske Døves Landsforbund (DDL), der i denne uge besøgtekulturminister Uffe Elbæk (R) for at bede om en officiel anerkendelse af dansktegnsprog. Og et selvstændigt sprognævn, der kan registrere nye tegn og følgesprogets udvikling.En status, tegnsprog allerede har i alle andre nordiske lande. Og som ville have enstor symbolsk betydning.»Vi er en minoritetsgruppe på cirka 4.000 danskere, som har dansk tegnsprog somvores modersmål. Samfundets syn på tegnsprog er, at det er et hjælpemiddel. Mendet er et sprog med eget ordforråd og egen grammatik, som er udviklet af døve,ligesom dansk er udviklet af hørende danskere«.»Det er bare ikke anerkendt. Og et sprognævn for tegnsprog ville sikre, at sprogetsudvikling blev fulgt, og at man kunne udbrede kendskabet til dansk tegnsprog«,siger lingvist og landsformand for DDL Janne Boye Niemelä.Ikke nogen større udgiftOg ifølge Dansk Sprognævn er der intet til hinder for, at dansk tegnsprog får statusaf et selvstændigt sprog.»Det har alle de egenskaber, som gør, at det kan betragtes som et selvstændigtsprog. Det har sin egen grammatik, sin egen udtryksmåde, det danner sine egnetegn og har en syntaks, som ikke ligner dansk«, siger nævnets direktør, SabineKirchmeier-Andersen.Der faktisk synes, det er mærkeligt, at Danmark som det eneste land i Norden ikkeanerkender tegnsprog som et sprog.»Danmark gør rigtig meget for tegnsproget og har allerede de udgifter, der erknyttet til, at tegnsprogsbrugerne har rettigheder og skal kunne fungere godt isamfundet. Og derfor vil det ikke udgøre nogen større udgift at anerkende det oggive det et sprognævn«, siger direktøren.

Minister har ingen pengeMen ifølge kulturminister Uffe Elbæk er den danske lovgivning ikke bygget til atkunne give symbolsk anerkendelse.»I Danmark benytter vi kun lovgivningen til at håndtere konkreteproblemstillinger. Vi har ikke nogen sproglov, og det skyldes netop, at man ikke villave symbolsk lovgivning«, siger han.Og hvis Dansk Sprognævns opgave med at vejlede om og overvåge det danskesprog skal udvides til også at omfatte dansk tegnsprog, koster det penge.»Nævnet har hverken ressourcer eller kompetencer til at løse en sådan opgave. Ogden slags ekstramidler har vi desværre ikke«, siger Uffe Elbæk.Elisabeth Engberg-Pedersen er professor i anvendt lingvistik på KøbenhavnsUniversitet og har arbejdet med tegnsprog i årtier. Ifølge hende er det vanskeligt atgive tegnsproget officiel anerkendelse, for sådan en har dansk heller ikke.»Det står ikke i grundloven, at dansk er det officielle sprog i Danmark. Dansk harsin anerkendelse i kraft af en institutionalisering i bestemte kontekster. Men denofficielle anerkendelse, danske døve gerne vil have af tegnsproget, findes hellerikke for dansk«, siger hun.Til gengæld er der en undervisningsvejledning, en uddannelse som tegnsprogstolk,og døve har ret til tegnsprogstolkning i bestemte situationer.Den europæiske sprogpagtTil forskel fra alle andre minoritetssprog har dansk tegnsprog ikke et centrum etandet sted i verden, fortæller seniorforsker i Dansk Sprognævn Ole Ravnholt. Hansidder også i et dansk tegnsprogsudvalg, som er nedsat af DDL.»Der er ikke andre end Danmark til at passe på dansk tegnsprog. Alleindvandrersprogene har jo andre lande, der tager vare på dem«, siger han.Da Danmark i 2000 ratificerede den europæiske sprogpagt, som omhandlerregionale sprog og mindretalssprog, var det på tale at tage dansk tegnsprog med,som man har gjort i eksempelvis Finland.»Det blev afvist med den begrundelse, at tegnsprog ikke er et egentligt sprog, menet hjælpemiddel. Og det er simpelt hen forkert. Tegnsprogeret egentligt sprog«,siger Ole Ravnholt.4.000 har dansk tegnsprog som modersmålI Danmark får næsten alle døvfødte børn i dag tilbudt en CI-operation, hvor manindopererer et avanceret høreapparat. Men det er ifølge DDL’s landsformand ikkeensbetydende med, at dansk tegnsprog uddør.»Der er 4.000 danskere, der har dansk tegnsprog som modersmål. Og det får dereshørende børn også, for forældrene bliver ikke opereret. Der findes også en storgruppe unge døve, som bruger tegnsprog, og som skal bruge det 60-80 år ud ifremtiden«, siger Janne Boye Niemelä.

Døve vil have tegnsprog anerkendt som selvstændigt sprog