Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn. (Varetagelse af dansk tegnsprog).

Af Lars Barfoed (KF), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Stine Brix (EL) og Anders Samuelsen (LA).

(Fremsættelse 06.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Først er det ordføreren for Venstre, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak for ordet. Det lovforslag, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsætter i dag, omhandler forslag til ændring af lov om Dansk Sprognævn. Med forslaget foreslår vi, at vi fremover giver tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning og giver Dansk Sprognævn mulighed for at udvide sit virkeområde til også at omhandle varetagelse af det danske tegnsprog.

Tak. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at det er et privat lovforslag, så det er faktisk ministeren først. Det skal jeg beklage, det er min fejl. Ordføreren vil selvfølgelig få fornyet taletid.

Det er først kulturministeren.

Tak for ordet. En række partier i Folketinget har fremsat lovforslag om varetagelse af dansk tegnsprog. Lovforslaget har til formål at give tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning, ligesom tegnsprog er anerkendt lovgivningsmæssigt i de øvrige nordiske lande. Denne ambition søges i lovforslaget opnået ved at udvide Dansk Sprognævns opgaver til også at varetage dansk tegnsprog på samme måde, som Dansk Sprognævn varetager det danske skriftsprog.

Regeringen deler ambitionen om at højne dansk tegnsprogs status. Jeg synes, der er gode intentioner og tanker bag lovforslaget, og jeg bidrager gerne med ideer og viden i det videre forløb med behandlingen af lovforslaget. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik og udviklingshistorie, og dansk tegnsprog er en stærk del af døves identitet og kultur på samme måde, som det danske sprog er det for hørende. Der er på den baggrund et stort ønske i miljøet af døve om at få sat tegnsprog på den politiske dagsorden. Det ønske skal vi selvfølgelig lytte til, og derfor skal vi også undersøge, hvordan vi kan højne tegnsprogs status på en god og meningsfuld måde.

Jeg synes, det fremsatte lovforslag er et godt udgangspunkt for en drøftelse af mulighederne. Der er brug for en balance mellem intentionerne bag forslaget og den måde, det gennemføres på i praksis. Der er tre ting, jeg synes er vigtige at have for øje i den forbindelse; for det første at vi kan se en god og fagligt begrundet mening i den endelige ordning for dansk tegnsprog; for det andet at vi ud fra et ressourcemæssigt synspunkt ikke får opbygget parallelle kompetencer flere steder på tegnsprogsområdet; og for det tredje at vi udnytter den opbyggede viden, der allerede eksisterer på området. Tegnsprog er et komplekst sprog, som kræver meget specialiseret viden at arbejde med.

Endelig skal jeg selvfølgelig som minister nævne, at vi skal finde finansiering til forslaget.

Regeringen støtter således intentionerne i det fremsatte lovforslag, og jeg opfordrer til, at det i forbindelse med behandlingen af lovforslaget nøje overvejes, hvordan den mest hensigtsmæssige form kan være. Jeg bidrager som sagt gerne i de kommende drøftelser.

Mange tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så blev det fru Anne-Mette Winther Christiansen for Venstre.

Tak. Tillad mig ikke at fortsætte, men at gentage lidt af det, jeg startede med. Dette er et lovforslag, som er fremsat af Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, og det omhandler jo forslag til ændring af lov om Dansk Sprognævn. Med det her forslag ønsker vi, at vi fremover giver tegnsprog en formel anerkendelse i dansk lovgivning og giver Dansk Sprognævn mulighed for at udvide sit virkeområde til også at omhandle varetagelse af det danske tegnsprog. Varetagelsen inkluderer bl.a., at Dansk Sprognævn skal indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser samt besvare spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om brug af sproget.

Dansk tegnsprog bliver i dag benyttet af flere tusinde personer i Danmark. Det er et selvstændigt sprog. Det har egen grammatik, syntaks og udvikling, og der er ikke tvivl om, at sproget ikke bare er et praktisk kommunikationsmiddel. Sproget er også en vigtig del af døves identitet og kultur. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi anerkender tegnsproget, varetager det og sidestiller det med det talte danske sprog.

Lovforslaget bidrager også til, at Danmark herefter overholder FN's handicapkonvention. Konventionen dikterer jo, at deltagerstaterne skal anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog, hvilket vi med dette lovforslag bidrager væsentligt til. I dag er Danmark det eneste land blandt de nordiske lande, som ikke anerkender tegnsprog lovgivningsmæssigt, og det ønsker vi som forslagsstillere at ændre.

Jeg håber og kan høre, at lovforslaget får en bred opbakning. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og Venstre støtter naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Mogens Jensen.

Sproget er jo en helt central del af menneskets identitet og kultur. Det er med sproget, vi kommunikerer og udtrykker vores holdninger og følelser, og derfor er det selvfølgelig også utrolig forståeligt, at der i døvemiljøet længe har været ønske om, at dansk tegnsprog, som benyttes af mange tusinde danskere, sikres anerkendelse og en stærkere status.

Tegnsprog er ikke bare et hjælpemiddel til folk, der ikke kan høre, men et sprog med sin egen grammatik – hvad der også er nævnt heroppefra – som bør anerkendes, som tegnsprog allerede er blevet i de øvrige nordiske lande. Herudover foreskriver FN's handicapkonvention, at tegnsprog i højere grad bør fremmes og anerkendes, og Socialdemokraterne er derfor også positive over for lovforslaget fra oppositionen og Enhedslisten, der har til formål at udvide Dansk Sprognævns virkeområde, så det også indbefatter varetagelse af dansk tegnsprog.

Spørgsmålet er, hvordan den nærmere organisering af den indsats skal finde sted. Det synes vi der er god grund til at få afklaret i det videre arbejde med lovforslaget. Det er utrolig vigtigt, at vi imødekommer de kompetencer og det faglige miljø, der allerede er til stede inden for dansk tegnsprog, og også nøje overvejer, hvordan vi bedst anvender ressourcerne.

Det ser vi frem til at diskutere i den videre behandling af lovforslaget, og jeg skal meddele, at det samme gælder Radikale Venstre og SF.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

For et års tid siden eller så var regeringen imod at gøre dansk tegnsprog til et officielt anerkendt sprog, og nu er man så pludselig for. Hvad er der sket? vil jeg spørge hr. Mogens Jensen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om regeringen har været imod at give dansk tegnsprog en højere status og anerkendelse. Det har jeg ikke hørt at regeringen har været, så jeg ved ikke, hvor hr. Alex Ahrendtsen har det fra.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Den tidligere minister, hr. Uffe Elbæk, hældte det jo kort sagt ned ad brættet. Jeg går ud fra, at når man er minister, er man også en del af regeringen, og dermed er man også repræsentant for regeringen og taler på vegne af regeringen. Men nu kan jeg jo forstå, at der er et flertal – det fremgår af lovforslaget – uden om regeringen. Kan man så konkludere, at det har virket efter hensigten, så regeringen nu er blevet lidt klogere, og at hr. Mogens Jensen nu også synes, det er en god idé – på linje med Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg kan kun sige til hr. Alex Ahrendtsen, at Socialdemokraterne altid har været indstillet på og været med til at styrke tegnsprogs status i Danmark. Det har vi tilkendegivet tidligere, og det tilkendegiver jeg også her i dag fra talerstolen.

Tak. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er noget af en kovending, som regeringen har foretaget, men det skal de da ikke høre noget for. I forbindelse med beslutningsforslag nr. B 13 om en dansk sproglov, som Dansk Folkeparti fremsatte i 2012, blev det klart, at de øvrige nordiske lande havde sproglove, og det fremgik også, at disse lande havde anerkendt tegnsprog som et selvstændigt sprog. Den daværende kulturminister, hr. Uffe Elbæk fra De Radikale, afviste på regeringens vegne at gøre tegnsprog til et anerkendt sprog.

Det fremgik endvidere, at de nordiske lande allerede havde anerkendt tegnsprog som et selvstændigt sprog, men regeringen ville ikke tage et sådant skridt, og derfor er det også glædeligt, at der nu er et flertal uden om regeringen for at anerkende tegnsprog. Og det kan jeg så bemærke at regeringen har noteret sig. Det er kun glædeligt, for tegnsprog er et selvstændigt sprog, og det skal behandles som sådan. Det vil betyde meget for de mennesker, der benytter sig af tegnsprog.

Men vi skal også have afsat nogle midler, så tegnsprog kan blive behandlet som et sprog, og det er bl.a. baggrunden for forslaget om, at Dansk Sprognævn skal følge tegnsprogets udvikling. Lovforslaget lægger op til, at det skal ske i Dansk Sprognævn. Sprognævnet har så i et notat til os og til udvalget fortalt og udtalt, at det ikke har ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven, og foreslår derfor, at det skal lægges der, hvor der er et fagligt miljø. Dansk Folkeparti vil derfor i forlængelse af ministerens svar til Sprognævnet foreslå, at ministeren indbyder til forhandlinger om, hvor varetagelsen af dansk tegnsprog skal lægges.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg synes, det er en god dag i dag, og jeg må sige, at uanset hvem der står som forslagsstiller af lovforslaget, er det først og fremmest benhårdt arbejde af Danske Døves Landsforbund, som er skyld i, at vi i dag diskuterer en anerkendelse af tegnsprog i Danmark. Det har været et udtalt ønske i mange år, og den organisation har arbejdet hårdt for at få os som politikere til at interessere os for deres ønske.

Det er, som flere har været inde på, allerede tilfældet ikke bare i en lang række af vores nordiske nabolande, men også i mange andre lande, at det lokale tegnsprog har en officiel anerkendelse. En tilsvarende anerkendelse har vi ikke i Danmark, og alene den symbolske anerkendelse af, at det danske tegnsprog er sit eget sprog med sin egen grammatik, som flere var inde på, sin egen syntaks, sin egen udvikling, ved jeg er et meget stærkt ønske og vigtigt i sig selv. Dertil kommer det, som lovforslaget rummer, nemlig at man også går ind og understøtter det danske tegnsprog forskningsmæssigt og følger dets udviklingshistorie. Det er også vigtigt for at sikre, at tegnsproget stadig udvikler sig og stadig styrkes.

Flere har også henvist til FN's handicapkonvention, artikel 21 e, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne, som har tilsluttet sig handicapkonventionen, forpligter sig til at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog. Så det er jo også en del af baggrunden for den diskussion, vi har i dag.

Det er klart, at der hører mange flere elementer med til at sikre, at tegnsproget reelt kan udfolde sig. Et af de stærke ønsker, som jeg ved der er, og som også er relevant for de kulturpolitiske diskussioner, handler jo om, at der også findes kulturtilbud, som er tilgængelige for tegnsprogsudøvere.

Vi går gerne ind i drøftelser både hos ministeren og i udvalgsarbejdet om, hvordan vi skruer en sådan anerkendelse og en sådan fremme af dansk tegnsprog sammen. Jeg har også bemærket Dansk Sprognævns svar til udvalget, og en model kunne måske være at tale om et dansk tegnsprogsnævn og et samarbejde mellem Sprognævnet og det og eventuelt også et samarbejde med de kræfter, der sidder og styrker tegnsprogsordbogen, som vi allerede har i dag.

Vi synes også, det er meget væsentligt at få diskuteret en mulig finansiering. Det er en absolut svaghed ved det her lovforslag, at der ikke følger penge med, og der mener jeg at vi er forpligtet til at prøve at se, om vi kan finde en løsning på det, så det ikke bliver et lovforslag, som ikke bliver bakket reelt op af den økonomi, der skal til. Men vi ser frem til de videre drøftelser.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Tak for det. Jeg kan tilslutte mig de tidligere ordføreres glæde over, at vi nu står over for at få anerkendt tegnsprog som et officielt sprog. Det er på tide; landene omkring os har for længst taget det her skridt. Så det er på tide, at vi anerkender, at sprog er fuldstændig vigtigt og væsentligt for ethvert menneskes dannelse, ethvert menneskes identitet og ethvert menneskes samkvem og samvær med andre mennesker. Vi kommer med det foreliggende forslag også i højere grad til at kunne realisere FN's handicapkonvention, og det synes jeg bestemt også er noget, vi kan være stolte af.

Jeg har også bemærket henvendelsen fra Dansk Sprognævn. Det er klart, at der er nogle praktiske problemer og nogle praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af indholdet i lovforslaget, men det har jeg et meget stort håb om at der fra Kulturministeriets side vil blive inviteret til en drøftelse af løsningen på, ligesom finansieringen også forestår som et problem. Vi ser fra Liberal Alliances side frem til udvalgsbehandlingen og glæder os over, at det ser ud, som om dette lovforslag bliver vedtaget med et meget bredt flertal. Det synes jeg klæder danskerne.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Barfoed.

Jeg vil gerne først sige, at det er dejligt at se mange døve i salen her i dag og se, at der bliver tolket til tegnsprog, også på direkte tv, forstår jeg. Det er jo ikke så tit, vi oplever det her i Folketingssalen.

Så vil jeg på forslagsstillernes vegne sige tak for den positive modtagelse, forslaget har fået, også i regeringen. Det er vi glade for. Det er klart sådan, at lovforslaget betyder, at tegnsprog skal forankres i Dansk Sprognævns sekretariat, men vi vil naturligvis være meget villige til at have en dialog, også med ministeren, om, hvordan den nærmere udformning skal tilrettelægges. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt, at vi ikke opbygger selvstændige, parallelle kompetencer, men udnytter de faglige kompetencer, der er i forvejen, i et samspil med forankringen i Dansk Sprognævn.

Forslaget betyder jo, som flere har været inde på, at vi nu officielt anerkender tegnsprog i Danmark. Det tror jeg mange døve og hørehæmmede vil være glade for, og jeg tror også, der er mange døve og hørehæmmede, der følger debatten på tv her i dag netop af den grund. Det er historisk, at vi nu gennemfører det her lovforslag. Det har stor betydning for de mange døve og hørehæmmede og deres pårørende, at der sker en officiel anerkendelse, og herved kommer vi jo så i Danmark på linje med lande som Sverige, Norge, Finland og Island, der alle på forskellig vis har gennemført en officiel anerkendelse af tegnsprog. Vi bringer os også, og det er jo nok så vigtigt, i overensstemmelse med FN's handicapkonvention. Den fastslår jo netop, at man i landene skal anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog, og det er det, der ligger i vores lovforslag.

Vi foreslår som sagt, at tegnsprog skal varetages i regi af Dansk Sprognævn. Der er i forvejen et sekretariat og en organisation dér, som, når det gælder det danske sprog i øvrigt, er i stand til at varetage formidling af sprog og følge et sprogs udvikling, men det er klart, at det skal kombineres med faglige kompetencer, der knytter sig særligt til tegnsprog. Som sagt er det noget, vi skal drøfte under udvalgsbehandlingen. Det drejer sig jo selvfølgelig om at producere og udgive skrifter og vejledninger om dansk tegnsprog, at besvare spørgsmål om brug af tegnsprog og løbende indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser. Tegnsprog er en vigtig del af flere tusinde døves og hørehæmmedes identitet og kultur, og derfor vil vedtagelsen af dette lovforslag også være en anerkendelse af denne gruppe i vores samfund og af deres særlige identitet og kultur.

Det Konservative Folkeparti kan naturligvis støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, men kulturministeren har bedt om ordet.

Jeg vil gerne kvittere for de meget konstruktive indlæg, der har været, også om spørgsmålet om, hvordan vi kan samarbejde om at finde den bedst tænkelige konstruktion.

For historieskrivningens skyld kan jeg ikke bare mig for at nævne, at jeg for en del år siden fik den ære at åbne den første ordbog over dansk tegnsprog, hvor jeg i øvrigt selv havde hjulpet med at finde delvis finansiering til det store arbejde, og at jeg på det tidspunkt anerkendte, at tegnsprog er et modersmål for dem, der bruger tegnsprog i deres hverdag, og dermed skal paralleliseres med alle andre modersmål. Det er bare sådan, at vi i Danmark ikke har tradition for sproglove, og derfor har Dansk Folkeparti jo forgæves fremsat forslag om sproglove flere gange. Det er fair nok, at vi har politisk uenighed om den type formelle ting.

Det er også vigtigt for mig at nævne, at sprognævnene i de nordiske lande har helt forskellige opgaver, og derfor er der ikke er en parallelitet imellem de fem nordiske landes sprognævns opgaver. Men jeg vil gerne på foranledning af hr. Alex Ahrendtsen understrege og bekræfte over for de øvrige ordførere, der har været inde på det samme tema, at jeg forudser og meget gerne vil være med til, at vi drøfter, hvordan vi får varetagelsen af dansk tegnsprog til at ske på den mest hensigtsmæssige måde.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.