L 51 - 2013-14 - Bilag 6: Materiale til foretræde d. 3/12-13, fra UU-Danmark og Danmarks Lærerforening

UU-Danmark og Danmarks Lærerforening har bedt om foretræde for BørneDanmarkBørne-og Undervisningsudvalget i forbindelse med behandling af lovforslag L 51 omændring af folkeskoleloven og forskellige andre love (Indførelse af en længerelovenog mere varieret skoledag).Deputationen vil bestå af medlemmer fra både UU-Danmark og DanmarksputationenLærerforening.Vi ønsker at fremføre synspunkter vedr. mulighederne for at styrke uddanneuddannel-ses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen ((UEA undervisningen), over-gangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt styrkelse af elevernes valvalg-kompetence m.v. i lyset af lovforslaget.SammenfatningPåforetrædetvil vi bl.a. komme ind på de muligheder og gode intentioner, derpå,ater i lovforslagetfor at styrke UEA undervisningen og de unges overgang fragrundskole til ungdomsuddannelse risikerer at falde til jorden.ungdomsuddannelse,Dette skyldes bl.a., at forudsætningerne for en vellykket implementering af,lovforslaget ser ud til at blive stærkt begrænset af den kommende Finanslov ogandre reformer på uddannelses- og vejledningsområdet.SagsfremstillingDLF og UU Danmark ser i folkeskolereformen nye muligheder, hvor e mar-enkant og styrket UEA undervisning kan bidrage aktivt til en udskoling, som haret tydeligt sigte på overgangen til ungdomsuddannelserne Gæstelærerbesøg,ungdomsuddannelserne:virksomhedsbesøg, erhvervspraktik, uddannelsespraktik (introduktionskurserog brobygning), spil og tematiserede undervisnings og vejledningsforløb erundervisnings-nogle af de aktiviteter, som skal systematiseres og målrettes. I den forbindelseser vi frem til resultatet af processen med at forenkle Fælles mål, hvor blandtlandet formålet med UEA undervisningen skærpes.Side 1 af 3

Vi håber, at det øgede fokus på UEA, uddannelsesparathed og overgangen tilungdomsuddannelser kan tage højde for evalueringskonklusionerne, der gen-nemgås sidst i notatet. Hensigten er, at eleverne i udskolingen bliver i stand tilat træffe kvalificerede uddannelses- og erhvervsvalg på baggrund af viden omegne forudsætninger, ønsker og mål samt viden om uddannelse, livslang læring,arbejdsliv og karriere. Endvidere håber vi, at samarbejdet mellem folkeskole,UU-centrene og ungdomsuddannelserne kan styrkes om denne opgave.Vi tror, at UEA kan bringes i spil på en ny og mere anvendelsesorienteret må-de, blandt andet i forbindelse med den understøttende undervisning, således atUU vejledningen, som netop bygger på elevernes forudsætninger fra UEA, kanudfordre og støtte uddannelsesvalget, herunder fx målsætningerne om at flereunge skal vælge en faglig uddannelse og starte egen virksomhed.Samarbejdet mellem folkeskole og UU-centrene bliver helt centralt, fordi vej-ledningen og UEA undervisningen både skal bygge på kendskab til eleverne ogden nyeste viden om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedet. Det kræverhøj faglighed – en faglighed, som risikerer ikke at være tilgængelig i fremtiden.Efter oprettelsen af UU centrene er der i dag få medarbejdere i folkeskolenmed kompetencer til at undervise i UEA. Lærerne besidder i dag ikke tilstræk-kelige kompetencer til at sikre en god vejledning for alle. Hvis det skal lykkes atstyrke UEA undervisningen og vejledningeni overgang til ungdomsuddannel-serne, er det helt nødvendigt, at der på UU centrene er tilstrækkeligt med vejle-dere til at løfte de øgede opgaver.Hvis det skal lykkes at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse,sikre at flere gennemfører en ungdomsuddannelse og flere vælger en erhvervs-uddannelse, skal vejledningsområdet støttes – også gennem Finansloven og denkommende EUD-reform.Baggrund:UEA undervisningen er omtalt i folkeskolelovens § 7 som et af folkeskolensobligatoriske emner. DLF og UU Danmark ønsker at pege på de perspektiverog muligheder,som lovforslaget åbner mulighed for. Et af udgangspunkternefor disse betragtninger er den undersøgelse1som Undervisningsministerietsvejledningskontor fik lavet i maj 2012 af CEFU, Plus Leadership og Epinion oghvis hovedkonklusion fremgår herunder.HovedkonklusionerSamlet set tegner der sig en række udfordringer i relation til UEA:oDer er meget store forskelle på, hvordan UEA prioriteres og tilrette-lægges. Det gælder i kommunerne og på de enkelte skoler. Prioriterin-gen på den enkelte skole er desuden meget personafhængig. Hvis sko-leledelsen ikke vægter området, afhænger omfang og kvalitet af, omden enkelte lærer kan se vigtigheden.1

oFlere skoleledere – ca. 20 % i gennemsnit – har begrænset kendskab tilbåde lovgivning, omfang og praksis på UEA-området.oBåde skolelederne og UU-lederne oplever, at det er svært at finde tid tilat prioritere UEA-undervisningen pga. øgede krav til skolens andre fagog generelle nedskæringer.oSkoleledere og lærere oplever i praksis en uklarhed omkring indholdet iUEA. Hvornår er det UEA? Hvornår er det elementer i de obligatori-ske fag? Hvornår udskolings- eller vejledningsaktiviteter?oDer opleves en uklarhed i relation til arbejdsfordelingen mellem UU ogskolerne omkring UEA-undervisningen. Undersøgelsen tyder på mang-lende forventningsafstemning mellem UU og skoler i relation til om-fanget af UEA-undervisning og særligt UU’s rolle.oUU-lederne oplever, at der generelt mangler en bevidsthed på skolerneom sammenhængen mellem folkeskolens formålsparagraf, UEA-undervisningen og udskolings- og vejledningsaktiviteter.oSærligt skolelederne oplever, at UU’s fokus på unge med særlige behovfor vejledning medfører en nedtoning af UU’s fokus på UEA-undervisningen til fordel for ‘enkeltsager’.oMange påpeger, at UEA i højere grad bør integreres i de obligatoriskefag og dermed i skolernes hverdag. Ikke mindst fordi UEA kan være enindgangsvinkel i forhold til at sikre et praksiselement i de obligatoriskefag.