L 51 - 2013-14 - Bilag 18: Talepapir fra samrådet den 17. december 2013 vedrørende samrådsspørgsmål A, fra undervisningsministeren

1. Samrådsspørgsmål ABørne- og Undervisningsudvalget har efter ønske fra Merete Riisager (LA) stil-let mig følgende samrådsspørgsmål A til L 51:”Ministeren bedes i lyset af sin udtalelse til Politiken den 10. december 2013om, at "Vi har som udgangspunkt prøvet at bruge den bedste tilgængelige vi-den og relevante erfaringer. Men nogle gange har man ikke den viden, somman godt kunne ønske sig", uddybe hvilke elementer af folkeskolereformen,ministeren ikke mener, der er videnskabelige belæg for, samt hvilke forhold,der så har ligget til grund for at gennemføre disse initiativer, samt vurdere,hvorvidt der samlet er videnskabeligt belæg for folkeskolereformen.”2. Svar på samrådsspørgsmål ADet er ikke første gang, at spørgeren spørger. Spørgsmålet har været stillet ifolketingssalen under 1. behandlingen og under et meget langt samråd i januar2013, hvor vi diskuterede, hvilket forskningsgrundlag folkeskolereformen byg-ger på.Det er selvfølgelig på mange typer af viden. Det er dels international og danskforskning, det er undersøgelser og evalueringer, og det er summen af den bedsttilgængelige viden, vi har brugt til folkeskolereformen.Da vi havde det meget grundige samråd i januar 2013, fremsendte jeg også ef-terfølgende en række kilder – både i forhold til forskning, undersøgelser ogevalueringer – og både danske og internationale. Bilaget hedder ”Bilag 115”,og jeg vil anbefale, at man finder det frem, fordi der står en række af de kilder,vi har trukket på.Når jeg siger bedst tilgængelig viden, så mener jeg helt alvorligt, at det er denmåde, man skal gå til det, og jeg vil gerne i mit svar på spørgsmålet taget afsæti den historie, som Politiken bragte i en artikel fra den 10. december 2013. Herhavde Politiken havde lavet en lille model med sure smileys og glade smileysog lunke smileys i forhold til forskellige elementer og havde forskellige forske-re til at give deres vurdering af det.

Og det, der er tankevækkende ved den artikel, Politiken lavede, er, at det er etmeget forsimplet og meget selektivt pluk af reformen.Det er en meget stor reform, og der er tale om en række elementer, som under-støtter hinanden. Og derfor skal man også se på, hvordan de spiller sammen.Jeg vil gerne se nærmere på deemner, som Politiken har spurgt forskerne om.En diskussion, som vi vitterlig har haft mange gange, blandt andet med MereteRiisager, er for eksempel: Hvorfor er det, at forligskredsen vægter, at eleverneskal have en længere og mere varieret skoledag? Og der får den både en megetglad smiley og en lillebitte sur smiley i Politiken.Baggrunden for, at dette emne får både en glad og en sur smiley, er, at forsker-ne siger: Hvis eleverne får flere timer med en varieret skoledag, hvor man be-vidst har arbejdet med det indhold og den undervisningsmetode, der bliverbrugt, og hvis timerne varetages af veluddannede lærere, så vurderer de forske-re, der er spurgt her, at det vil betyde, at eleverne bliver dygtigere.Omvendt: Hvis de bare får flere timer, og der ikke er kvalitet i de timer, så kanman ikke sige noget om, om eleverne bliver dygtigere.Det er et meget fint eksempel på, at man ikke bare kan se de forskellige temaersom isolerede brikker. Det hænger sammen med, hvilket skolesyn der liggerbag folkeskolereformen som et hele.Et andet eksempel, der blev spurgt til i Politiken, er: Er der evidens for, at ele-verne bliver dygtigere af mere IT?Der er én af forskerne, der siger, at hvis det alene handler om, at der skal væreflere computere, så er det ikke flere computere i sig selv, der gør, at elevernebliver dygtigere.Og det giver sig selv, at dét at have en computer – eller som da jeg gik i skoleat have en lommeregner – kun er et værktøj. Man bruger det bedst tilgængeligeværktøj eller den bedst tilgængelige teknologi på det pågældende tidspunkt, såman kan understøtte forskellige opgaveløsninger. Så det handler jo om, hvaddet er, at IT bliver brugt til.Det er derfor, at regeringen har vægtet, at der bliver arbejdet med IT-pædagogik. Den halve milliard, der er afsat til at udvikle digitale læremidler,har ikke fokus på læremidlet i sig selv –men på det pædagogiske indhold. Dethandler om, hvordan man bedst muligt laver læringsforløb for børn i forhold tilde forskellige fag, temaer osv.

Så nej, man kan ikke sige, at der er evidens for, at eleverne bliver dygtigere afcomputere alene. Omvendt, må man jo have en vis formodning om, at hvis derbliver lavet noget virkelig godt læringsmateriale, udviklet af virkelig dygtigepraktikere og didaktikere inden for feltet, så er der god sandsynlighed for, ateleverne bliver dygtigere. Og hvorfor skulle vi ellers have udviklet læremateri-aler gennem rigtig mange år?Nu gør vi det selvfølgelig også digitaliseret. Det giver mening i og med, at deter noget, de fleste af os kommer til at arbejde mere med. Hvis vi skal være heltærlige, så er vores børn nok ofte væsentligt længere fremme, end vi er i forholdtil, hvordan man anvender de digitale værktøjer.Det understøtter også en anden pointe. Efteruddannelse – giver det dygtigerelærere eller ej?Det kommer jo igen an på, hvad lærerne bliver efteruddannet i, og hvordan debliver undervist. Vi ved, at hvis efteruddannelse kommer så tæt på praksis somoverhovedet muligt, så understøtter det rent faktisk, at eleverne bliver dygtige-re.Det er noget af det, som vi har været meget optagede af i forligskredsen i for-hold til blandt andet korpset af læringskonsulenter. Her er det dygtige lærere,pædagoger og ledere, som bliver rekrutteret og kommer ud på skolerne og ermed til at dele viden om, hvordan man udvikler fagene dansk og matematik, el-ler hvordan man arbejder med at understøtte den varierede undervisningsform.Jo tættere efteruddannelsen kommer på praksis, jo mere peger forskningen på,at det er det, der gør en forskel. Så er det tankevækkende, at vi i Danmark ikkehar særlig meget forskning om effekten af efteruddannelse, men det har maninternationalt. Den rigtige form for efteruddannelse understøtter, at lærerne kanlevere rigtig god undervisning, der i sidste ende gør eleverne dygtigere.Endelig må vi løbende se, om retningen er den rigtige. Det er én af de storefordele ved den folkeskolereform, vi har lavet. Vi har gjort os umage med i for-ligskredsen at finde nogle få, klare nationale mål. Vi har gjort det klart, hvaddet er for en udvikling for eleverne, som vi ønsker: At alle elever bliver så dyg-tige, som de kan, uanset deres sociale baggrund, samtidig med at trivslen er itop.Vi følger op på disse mål. Det er vigtigt at have fokus på få, klare nationale ef-fektmål. For det er disse mål, vi skal bruge til at vurdere effekten af de initiati-ver, som vi har sat i værk. Vores tiltag skal gøre eleverne dygtigere – samtidigmed at de trives – og samtidig med at de sociale skel bliver mindre.

Får at nå disse mål skal vi bruge den bedst tilgængelige viden. Og man skalpasse på med at have en meget forsimplet tilgang i forhold til viden: At der kuner én sandhed.Udviklingen af viden i forhold til betydningen af bevægelse viser også, at derhen ad vejen kommer mere og mere solid forskning, der understøtter, at hvisbørnene bevæger sig i løbet dagen, bliver de dygtigere.Det vil faktisk sige, atbevægelse– udover, at det er sundt – er motiverende, og betyder, at elevernekoncentrerer sig bedre i de boglige fag. Der arbejdesogså på mere solid forsk-ning i forhold til sammenhængen mellem faglige resultater og bevægelse ogmotion.Dette er et eksempel på, at hvis vi ventede med at sætte noget i værk, til der var100 pct. belæg for det, så fik vi en skole, som var meget, meget gammeldags.Vi ville være meget bagud i forhold til andre.Det er derfor vigtigt at bruge den bedst tilgængelige viden, sætte forsøgs- ogudviklingsarbejde i gang, og hele tiden følge det afgørende – nemlig at elever-ne bliver dygtige og trives. Det er den pakke, vi har sat i værk med denne fol-keskolereform.