Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 21:

Forslag til lov om folkehøjskoler.

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der findes vel ikke noget, der er mere dansk og grundtvigsk end højskolebevægelsen, det er en vigtig del af den danske kultur, og det skal den absolut blive ved med at være, i hvert fald hvis det står til Venstre. De fleste af ændringerne af loven ser vi som et vigtigt skridt på vejen til, at folkehøjskolerne igen kan være på forkant med tiden. Men der er ét område, som vi mener der skal kigges nærmere på i udvalgsbehandlingen, og det er forslaget om, at kravet om antallet af undervisningstimer, der er af bred almen karakter, skal lempes for elever med særlig mange undervisningstimer. I dag er det et krav, at halvdelen af undervisningen er af bred almen karakter; det vil sige, at en elev, der har 28 timer, har 14 timer inden for det område, osv.

Med lovforslaget lægger regeringen op til at lempe dette, så højskoler, der ønsker at tilbyde elever ekstra timer, ikke nødvendigvis skal give et tilsvarende antal undervisningstimer af bred almen karakter, og det frygter vi lidt. Vi frygter det lidt, fordi man i værste tilfælde kan ende med at få en række såkaldte La Santa-højskoler, der får mange støttekroner til, at eleverne primært kun fokuserer på at lære f.eks. salsa, og det er jo absolut ikke ideen med den traditionelle danske folkehøjskole.

Derfor er vi nervøse over regeringens forslag om at lette og forenkle kravet om antal timer i undervisning af bred almen karakter. Det er vi, fordi man risikerer, at relevant samfundsstof og kompetenceudvikling erstattes af endnu mere middelmådighed. Den brede almene undervisning er med til at ruste eleverne til universitetet og arbejdsmarkedet; den giver eleverne en indsigt i nutidens samfund og afholder dem fra at blive fastlåst i uvæsentlighedens osteklokke.

Undervisning af bred almen karakter er et vigtigt led i udviklingen af elevernes kompetencer; her får eleverne nemlig mulighed for at diskutere relevante emner, og de får lov til at argumentere for deres sag. Men samtidig udvider de også deres egen horisont ved at tage stilling til andres holdninger. Det er jo netop sådanne kompetencer, de får brug for senere hen i det danske samfund. Selvfølgelig er folkehøjskolen også en slags frirum for eleverne, men det skal aldrig blive et sted, hvor skatteydernes penge primært går til salsa, strik og skulptur.

Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen også sikre, at folkehøjskoleeleverne stadig væk vil få en tilstrækkelig undervisning af bred almen karakter. Vi ønsker ikke, at rammerne skal blive så løse, at højskolerne bare efter forgodtbefindende kan skrue op og ned for den almene undervisning, som det passer dem. Der skal være nogle faste rammer, som har de grundtvigske værdier for øje.

Så alt i alt, for at opsummere, ser vi faktisk, at lovforslaget har rigtig mange positive elementer, men der er altså også et punkt, som jeg har defineret nærmere, som vi er skeptiske over for. Her håber vi også – på linje med de andre, foregående, forslag, vi har haft – at vi kan indgå i en dialog med regeringen og de andre partier om, hvordan man sikrer, at den grundtvigske ånd ikke forsvinder fra den danske folkehøjskolekultur i fremtiden.

Jeg skal slutte af med at meddele fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke kan være til stede i salen under denne behandling, at de som udgangspunkt støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen markeringer for korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mogens Jensen, Socialdemokraterne. Tag det bare roligt. Værsgo.

Man ser det for sig: Venstres ordfører på højskole dansende salsa. Men det er godt, for højskolerne, som vi jo heldigvis stadig væk har mange af i Danmark, er vigtige for Danmark, og jeg tror, at højskoleophold har betydet utrolig meget for mange danskere gennem tiden, og at de også i dag er et unikt lærings- og dannelsestilbud for både unge og voksne.

Desværre har vi jo gennem de seneste 20 år set en negativ udvikling i antallet af højskoler i Danmark. Ifølge Folkehøjskolernes Forening var der i 1994 i alt 107 højskoler, men i dag er vi nede på 67 højskoler landet over. Og det er jo en af årsagerne til, at vi fremsætter det her lovforslag, nemlig at vi gerne vil tage fat i nogle af de barrierer, der er for at oprette nye højskoler, og dermed være med til at styrke højskolernes livsbetingelser fremadrettet.

En af årsagerne til, at det er blevet vanskeligere at starte en ny højskole, er kravet om, at man skal eje de bygninger og arealer, som anvendes, og det var jo oprindelig et værn mod koncerndannelse – vi husker alle Tvindsagen. Men det har altså vist sig at have en række negative effekter på en række højskoler. Og det gør vi op med med det her lovforslag ved bl.a. at tillade, at man kan leje bygninger og arealer i op til 10 år på nogle særlige vilkår. Der åbnes også op for, at højskolerne kan anvende nogle af deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed med det formål at give højskolerne mulighed for i højere grad at styrke den lokale forankring med lokale folkeoplysende aktiviteter, altså det at de i højere grad kan åbne sig ud mod lokalsamfundet. Det tror jeg er utrolig vigtigt for at placere højskolerne som et vigtigt tilbud lokalt.

Som Venstres ordfører var inde på, lægges der også op til, at gældende bestemmelser om, at halvdelen af den enkelte elevs undervisning skal være af almen karakter, kan blive lempet, såfremt de pågældende elever har særlig mange undervisningstimer. Så det vil jo sige, at man skal op og give den enkelte elev et højere timetal, men så har man altså muligheden for at skabe en praksis, hvor højskolerne med rigtig mange undervisningstimer kan tilbyde ekstra timer f.eks. i form af idræt uden at skulle tilbyde flere almene timer. Jeg tror, det kan være en fornuftig udvikling, men jeg er helt indstillet på, at det er noget, vi selvfølgelig skal se på i udvalgsarbejdet.

Med det her lovforslag skaber vi en selvstændig regulering af højskolerne, og vi skaber en bedre og mere tidssvarende ramme for skolerne. På den baggrund støtter Socialdemokraterne lovforslaget, og jeg skal meddele på hr. Ole Sohns vegne, at det gør SF også.

Tak for det, og der er heller ingen korte bemærkninger her, så den næste taler er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det er glædeligt, at højskolerne endelig får deres egen selvstændige lov. Nyoprettede højskoler skal ikke længere eje deres bygninger, men vil kunne leje dem i op til 10 år.

I Dansk Folkeparti frygter vi, at det bliver lettere for ekstreme foreninger at oprette højskoler. Godt nok er der stadig krav om, at højskolen skal være uafhængig og demokratisk, og lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at gribe ind, hvis dette og andet ikke overholdes. I bemærkningerne henvises der til, at det skyldes de mange højskolelukninger, men både elevtal og højskoler har jo stabiliseret sig i de senere år.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti at få oplyst, hvordan ministeren vil tilvejebringe et værn mod, at f.eks. ekstreme foreninger begynder at oprette højskoler proforma.

Et andet punkt er lige så alvorligt. Sådan som vi læser lovforslaget og bemærkningerne, kan en højskole have lutter ikkedanske statsborgere som kursister uden at bryde loven. Af lovforslagets § 14, stk. 5, fremgår det, at

»Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed«.

I bemærkningerne til lovforslaget defineres sidestillet som enten elever, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, eller har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller er statsborgere i de øvrige nordiske lande eller er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark eller er statsborgere i et EU- eller EØS-land.

Da et højskolekursus mindst skal have otte elever, betyder det så, at et kursus kan bestå af tre elever fra f.eks. Asien og fem andre, der enten har ubegrænset opholdstilladelse, er omfattet af integrationsloven eller kommer fra et EU-land? Med andre ord er mit spørgsmål: Kan en højskole fylde sine 100 elever med i grundlovens forstand ikkedanske statsborgere? Vi beder derfor ministeren svare på, om det er en juridisk korrekt udlægning af lovteksten, og hvis det er, om ministeren vil ændre loven og bemærkningerne, så det ikke bliver muligt.

I forbifarten kan man selvfølgelig også nævne, at i § 14, stk. 6, står der, at ministeren samtidig har bemyndigelse til at fravige reglen om et såkaldt dansk flertal i særlige tilfælde, hvis det andet ikke var nok. Men det bliver værre. Staten kan betale hele eller dele af kurser, der varer mindst 12 uger, for udlændinge eller elever, der sidestilles med danske statsborgere, § 29. Desuden bliver kravet om mindste egenbetaling ligestillet mellem danske statsborgere og udlændinge, og Siriusordningen, der mærkeligt nok ikke er udtrykkeligt nævnt i bemærkningerne, men kun perifert omtalt, gøres permanent.

Dertil kommer, at en kommune kan yde tilskud, så egenbetalingen under visse omstændigheder helt bortfalder. Med andre ord: Betyder så dette, at højskolerne kan fylde deres kurser med ikkedanske statsborgere, der kan få et højskoleophold gratis? Jeg er klar over, at dette allerede har været muligt med den nuværende og de tidligere udgaver af lov om frie kostskoler.

Ikke desto mindre ønsker Dansk Folkeparti at få oplyst, hvor mange nuværende højskoleelever, der efter grundlovens forstand kan betegnes som ikkedanske statsborgere, og hvordan udviklingen har været siden år 2000. Dansk Folkeparti ønsker også at få oplyst, hvor mange af disse ikkedanske statsborgere efter grundlovens forstand, der får helt eller delvis betalt deres ophold på højskolerne. Og det er klart, at dem vil vi også stille skriftligt. Vi forventer ikke, at ministeren svarer på stående fod på det, men Dansk Folkepartis stillingtagen til lovforslaget vil afhænge af ministerens svar på ovenstående spørgsmål.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Næste taler er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Det er rart at være tilbage på talerstolen her i den nye samling. Jeg synes, vi lægger ud med et rigtig, rigtig godt forslag. Det er minsandten en glædelig dag for den danske højskolebevægelse, og samtidig glæder det mig, at der har været så mange positive tilkendegivelser fra de foregående talere. Vi kan varmt bakke op om, at vi med dette lovforslag både giver højskolerne en særskilt lov, gør det nemmere for nye skoler at starte, gør det muligt at have administrative fællesskaber, lemper lidt på kravene til almen undervisning og gør det muligt for skolerne at bruge egne midler til folkeoplysende aktiviteter. Det er mange gode tiltag, som langt hen ad vejen afspejler højskolernes egne ønsker; det kan vi kun rose.

På mange måder kan man sige, at skolerne med denne lov kommer noget mere fri af det tæppe, som Tvind desværre trak ned over alle de øvrige skoler tilbage i 1990'erne. Vi Radikale er stolte af de danske folkehøjskoler, vi ser skolerne som en mastodont i dansk kultur- og dannelseshistorie, og vi har brug for, at de også fortsat præger vores land. Derfor er vi også kede af den negative udvikling, der har været, i forhold til antallet af skoler over de seneste år. Vi håber, at denne lov kan være med til at bremse udviklingen og gøre det nemmere at drive nuværende højskoler og åbne nye højskoler.

Som et lille kuriosum til sidst vil jeg sige, at denne lov jo faktisk også er et godt eksempel på afbureaukratisering. Man kan med rette argumentere for, at der i sin tid var behov for at stramme reglerne på området, men når vi nu står i en anden situation i dag, giver det god mening, at vi her fra Folketingets side ruller stramningerne tilbage igen – på nogle punkter i hvert fald. Det tror jeg godt vi kan lade os inspirere af i andre sammenhænge fremadrettet.

Samlet set skal jeg altså meddele, at vi Radikale varmt kan bakke op om den nye lov. Tak.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter til næste ordfører, som er hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at rose ministeren for dette lovforslag. Jeg ved jo godt, at ministeren brænder for folkehøjskolerne, så det er nok ikke så underligt, at vi her har et godt gennemarbejdet forslag.

Hvis man ser på forslaget, kan man se, at det indeholder nogle forbedringer, som gør det lettere at oprette og videreføre højskoler. Det bliver lidt lettere at administrere højskoler, f.eks. ved at man letter på forbuddet mod at leje bygninger og indgå i administrative fællesskaber. Det er nogle små forbedringer, som jeg kan bakke op om. Når jeg så på den anden side læser ministeriets høringsnotat, får jeg lyst til at stille nogle spørgsmål, for jeg synes, det er lidt skuffende. For det første er der høringssvar fra danske handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder, som peger på spørgsmålet om adgang for handicappede. Men ministeriet skriver bare, at det kan være relevant at overveje, om der kan stilles krav til beskrivelse af skolernes handicaptilgængelighed. Jeg synes, det er for løst i fugerne, det bør strammes op.

Desuden har jeg det på den måde, at det er fint nok at gøre det lidt lettere for højskolerne, men hvad gør man, for at flere mennesker får bedre rettigheder til at tage et højskoleophold? Det handler f.eks. om dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og folk, der er på vej til at falde ud af en teknisk skole. Det fremgår jo også af høringssvaret fra Folkehøjskolernes Forening og Bornholms Højskole, som har peget på, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke kan tage et højskoleophold som en uddannelsesrettet indsats.

Men ministeren tager ikke stilling til det efter min mening meget store problem. Ministeren har bare sendt høringssvaret over til Beskæftigelsesministeriet, men hvad mener hun om problemet? Ministeren er jo en del af regeringen, så jeg synes også, at hun bør tage stilling. Jeg vil godt have et klart svar: Hvad mener ministeren i forhold til arbejdsløse og folk, der er på vej til at falde ud af en erhvervsuddannelse? Jeg kender det også fra min egen verden: Et højskoleophold er hundrede gange bedre end mere eller mindre dårlige former for aktivering. Men hvad mener ministeren?

Med disse spørgsmål vil jeg godt bakke forslaget op, trods alt

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Mette Bock, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal fatte mig i korthed, jeg skal nemlig deltage i et højskolearrangement kl. 20, og det nævner jeg bare lige for at henlede opmærksomheden på, at højskoler er meget andet og mere end de lange kurser. Vi synes i Liberal Alliance, at det er rigtig godt, at højskolerne får deres egen lov. Jeg vil dog sige, at i udvalgsarbejdet vil vi gerne være med til at diskutere den her balance mellem det alment dannende og de øvrige fag. Vi synes faktisk, den skal være endnu mere fleksibel, fordi erfaringen ude fra højskolerne viser, at ofte er det bare et spørgsmål om, at man gerne vil lave lidt mere idræt eller lidt mere musik. Den der frygt for salsa og peddigrørflet mener jeg er stærkt overdrevet.

Så til sidst lige en lille bemærkning. Jeg bemærker jo altid, at vi i skåltalerne alle sammen elsker højskolerne over alt, og det gør jeg også selv, men hvis vi virkelig elsker dem så meget, som vi siger vi gør, synes jeg faktisk, det er på tide, at den nuværende regering får genoprettet i forhold til den beskæring af højskolerne, som den forrige regering gennemførte. Det vil koste ca. 35 mio. kr. Normalt er vi jo i Liberal Alliance ikke for flere offentlige udgifter, men i betragtning af, hvor meget vi kyler penge ud til på finansloven, synes jeg ærlig talt, at det er pauvert, at vi ikke kan foretage den genopretning, som oven i købet er blevet lovet, og især i betragtning af, at bagtæppet er, at samtlige partier i dette Ting altid roser højskolerne til skyerne.

Tak til ordføreren, som der ikke er nogen korte bemærkninger til. Og så når vi faktisk frem til, at det er kulturministeren, idet Det Konservative Folkepartis holdning er blevet fremsat under Venstres tale. Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke for førstebehandlingen her i dag og de bemærkninger, der er kommet fra ordførerne. Det er jo, som det er nævnt, formålet at få en mere enkel og fremtidssikret lov for folkehøjskoler. Formålet er at styrke folkeoplysningens sigte og at justere nogle af de krav, der er stillet op som værn imod koncerndannelse – det, vi kalder Tvindloven. Nu kommer vi til at regulere højskoleområdet som et selvstændigt område, der får sin egen lov og altså bliver udskilt fra lov om frie kostskoler, der også omfatter efterskoler og andre skoler.

På mange punkter er lovforslaget en videreførelse af den gældende lov, men der er også nogle ændringer, jeg lige vil fremhæve. Der stilles forslag om, at folkehøjskolen i begrænset omfang kan anvende sine egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i lokalsamfundet, altså i Danmark. Folkehøjskolerne fungerer jo som lokale kulturinstitutioner, der udøver folkeoplysning i bred forstand. Hensigten med det her er at give mulighed for, at højskolerne i højere grad kan styrke den lokale forankring og være med til at præge lokalsamfundet med kunst og kultur og folkeoplysning og dermed også spille en mere udadvendt rolle, end højskolerne har kunnet det på papiret. Jeg ved godt, der er nogle, der allerede er ivrige på området. Forslaget vil give friere mulighed end i dag, hvor højskolerne alene må anvende deres midler til at gennemføre højskolekurser på skolen.

Der er også et krav om, at folkehøjskolen skal eje sine egne bygninger – alle ordførerne, tror jeg, har været inde på det. Vi lemper på det krav for at få mulighed for, at der kommer nye højskoler. Tallet er faldet relativt meget igennem de senere år.

Der kommer også en bestemmelse om, at man kan have administrative fællesskaber og dermed spare nogle midler. Det er det samme, som gymnasierne har, og andre uddannelsesinstitutioner har.

Så har vi det spørgsmål, som flere også har været inde på, om undervisning i emner af bred almen karakter. Både hr. Michael Aastrup Jensen og fru Mette Bock har nævnt det fra hver sin vinkel, om jeg så må sige, og det lægger jo op til, at vi må have en fornuftig dialog om, hvordan vi kan håndtere det her spørgsmål. Jeg er jo ikke nervøs for, at Grundtvigs ånd forsvinder ud af folkehøjskolerne, og at vi får salsahøjskoler, som hr. Michael Aastrup Jensen beskriver som et muligt scenarie, og jeg forstår for så vidt også godt fru Mette Bocks intentioner om at have en fleksibilitet, for der er rigtig mange unge, som har brug for det der mere praksisorienterede bidrag, som folkehøjskolerne også kan levere på forskellige leder. Men lad os ikke låse os fast på nogen ting, men mødes i dialog om, hvordan vi kan håndtere det her til glæde for de kommende højskoleelever.

Jeg skal slutte med at sige, at lovforslaget også indeholder nogle administrative ændringer af taxametersystemet – det bliver mere gennemskueligt og tidssvarende – og forslaget er udgiftsneutralt for skolen og staten. Og jeg forstår udmærket godt fru Mette Bocks bemærkninger om, hvor genopretningspakken er blevet af. Den er ikke blevet prioriteret i den her sammenhæng; det må jeg bare erkende. Det fremgår, at den ikke er med på finansloven på nogen måde, men jeg har noteret mig fru Mette Bocks synspunkter. Jeg ser frem til et konstruktivt arbejde i Kulturudvalget.

Tak til ministeren. Undskyld, ja?

Undskyld, jeg glemte at sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, der spørger til tilgængeligheden for personer med handicap og lediges mulighed for at få højskoleophold, at jeg selv er meget optaget af begge dele, så det vil jeg vende tilbage til, uden at jeg kan garantere noget. Men jeg er enig i, at tilgængeligheden i hvert fald er en kæmpestor udfordring, som vi også må finde et svar på. Så har jeg ikke flere bemærkninger.

Der er heller ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.