Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 199 Bilag 1
Offentligt
1368254_0001.png
1368254_0002.png
1368254_0003.png
1368254_0004.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.NaturErhvervstyrelsen.Karsten Biering NielsenSendt som e-post:[email protected]
Vingsted, den 28. april 2014
Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til ændring af Randzone- og miljømålsloven J.nr. 14-0120-000005:
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget ovennævnte lovforslag til høring og skal i den anled-ning udtale følgende.Indledningsvis må DSF konstatere, at der ikke ligger andre faglige begrundelser til grund for lovæn-dringer end at det i forbindelse med vækstplan for Fødevarer af 2. april2014 var et ønske at sikreen bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag, samt styrke landbrugets og fødevaresektorenskonkurrenceevne, samt at landbrugte har givet udtryk for en betydelig tvivl om den faktiske place-ring af randzonerne.Konsekvenserne af vækstplanen vil være øget udledning af næringsstoffer og sprøjtegifte til vand-miljøet, ringere miljøtilstand i vandløbene og en dårligere naturtilstand.Da randzonerne indgår som det vigtigste enkeltstående kvælstof- og fosforvirkemiddel i indsatspro-grammet i forslagene til vandplaner for vandrammedirektivets 1. planperiode (2010-2015), er der enyderligere manko i kvælstofindsatsen, som vi må konstatere endnu engang er udskudt.I forhold til vandmiljøet var det forventningen, at randzonerne skulle bidrage med en årlig reduktionaf kvælstofudvaskningen på indtil 2.550 ton og af fosforudvaskningen på indtil 160 ton. Randzonelo-ven skulle endvidere bidrage med op til 50.000 hektar nye naturarealer. Endelig skulle etableringenaf randzonerne som en synergieffekt bidrage til at reducere skadevirkningerne på flora og fauna somfølge af pesticidanvendelsen og et forbedret klima gennem reduktion af udledningen af drivhusgas-ser.
Det er endnu engang de hårdt tiltrængte natur- og miljøforbedringer der må ”betale”, og endelig erdet den brede danske befolknings adgang til naturen, der må holde for da der var stillet 50.000 hek-tar ny natur med offentlig adgang i udsigt.At det i bemærkninger konstateres at ændringen af randzonelovens anvendelsesområde medføreren reduktion i de forudsatte miljøeffekter, der er angivet i de foreliggende forslag til vandplaner, erikke overraskende. Men at de effekter, som dermed ikke længere opnås, udskydes igen og vil indgå idrøftelserne om fastlæggelsen af indsatsniveauet i de kommende vandplaner for vandrammedirekti-vets 2. planperiode (2016-2021), er en skamstøtte for den danske regerings naturindsats.Altså endnu en forhaling – eller rettere endnu en udsættelse af en planlagt og nødvendig indsats formiljøet.Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er DSF enig i at lovændringen kan have betydningfor den traktatbrudssag, som EU-Kommissionen indledte mod Danmark i februar 2014 som følge afmanglende vedtagelse af vandområdeplaner for vandrammedirektivets 1. planperiode.Hvis ikke EU-Kommissionen vil tillægge lovforslagets konsekvenser for indsatsprogrammet i forslage-ne til vandplaner for vandrammedirektivets 1. planperiode, vil det overraske DSF. De i forvejen uam-bitiøse vandplaner, er nu yderligere devalueret og målopfyldelse i 2015 for de udpegede vandsamlin-ger er endnu længere væk end før lovforslaget.Vandplanerne bidrager desuden til Danmarks opfyldelse af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdi-rektivet, idet de medvirker til at reducere belastningen af akvatiske habitatnaturtyper og levestederfor arter, hvis bevaringstilstand er ugunstig.Det oprindelige faglige oplæg til reduktion i kvælstofbelastningen var på 33.000 tons. I forbindelsemed den politiske behandling af 1. vandplanperiodes vandplaner, blev indsatsen reduceret til 19.000tons, hvoraf indsatsen på 10.000 tons blev udsat, så der skulle alene foretages en indsats for 9.000tons.Med dette lovforslag forventes en halvering af randzonearealet fra 50.000 til 25.000 hektar, hvilketfår den konsekvens at der mangler ½ delen af den indsats som de 50.000 hektar ville medføre, merepræcist 1.225 tons kvælstof og 80 tons fosfor.Dette tal er givet endnu højere, da det i vækstens hellige navn desuden er besluttet at kravet omefterafgrøder nedsættes betydeligt, og ændret vandløbsvedligeholdelse udgår som virkemiddel ivandløbsindsatsen i vandplanerne for næste periode. Sidstnævnte er det bedste og billigste af demange virkemidler der er meldt ind til vandrådene – virkemidlet kunne endda spare samfundet foren udgift til grødeskæring, hvor det på grund af vandløbenes faldforhold, ikke vil genere de afvan-dingsmæssige interesser.Endelig vil synergieffekten af loven i forhold til klima blive reduceret med 50.000-100.000 CO2-ækvivalenter, og medføre en mindre stigning i brugen af pesticider. DSF er ikke helt klar over hvad”en mindre stigning” dækker over, men det er et faktum at jo længere afstand der er fra intensivdyrket mark til åbent vand, des bedre er beskyttelsen.Danmarks Sportsfiskerforbund er enig med Jørn Jespersen, formand for regeringens Natur- ogLandbrugskommission, der efter offentliggørelse af vækstplanen udtalte:”Denne aftale tilgodeser konkurrenceevnen. Meningen med vores anbefalinger var, at både natur, miljøog konkurrenceevne skulle forbedres, så derfor håber jeg, at der hurtigt kommer nogle tiltag på natur ogmiljø”.
Men Danmarks Sportsfiskerforbund vil præcisere at det haster med konkrete initiativer. Vi har iden forbindelse konstruktive forslag at bidrage med. Vi finder der er et behov for at få omlagt cirka200.000 ha vandløbsnære lavbundsarealer i ådalene til ekstensiv landbrugsdrift.Arealer der for en stor dels vedkommende allerede nu er dyrkningsusikre. Disse arealer kunne medstor fordel indgå i klimatilpasningsplaner rundt i kommunerne. En start kunne være, at de randzo-ner, der bliver tilbage langs beskyttede vandløb og søer, gøres bredere, men der skal meget meretil for at det danske vandmiljø kan opnå god miljøtilstand.Venlig hilsenLars Brinch ThygesenMiljøkonsulent