L 183 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

HøringsnotatVedr. forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik(Midlertidighuslejehjælp)1. IndledningUdkast til lovforslaget blev den 26. marts 2014 sendt i ekstern høring med svar-frist den 9. april kl. 10.00.Det bemærkes, at lovforslaget er ændret ift. det udkast, der blev sendt i høringda ordningen efter politisk ønske er gjort midlertidig. Der er derfor indsat enrevisionsbestemmelse i lovforslaget.Lovforslaget blev sendt i høring hos: Ankestyrelsen, Boligselskabernes Lands-forening, Danmarks lejerforeninger, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiver-forening, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd,Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af danske skatteankenævn, For-eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-mark, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Lejernes Landsor-ganisation i Danmark, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Udbetaling Danmarkog Ungdomsboligrådet.

Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening(DS), Danske Handicaporganisationer (DH), Danmarks Lejerforening, Handi-capkonsulent Gitte Madsen, Københavns Kommune, KL, Lejernes Landsorga-nisation (LLO), Rådet for Socialt Udsatte, SAND og Udbetaling Danmark.2. GenereltDer er i høringssvarene bred enighed om, at det er positivt, at der søges løsnin-ger for unge, som er i risiko for hjemløshed. Samtidig udtrykkes der bekymringfor kontanthjælpsreformens virkning for netop denne gruppe, hvor lovforslagetikke vurderes at være tilstrækkeligt for at løse problemet.ISANDundrer man sig over, at lovforslaget først fremsættes nu.SANDogLLOanfører, at kommunerne/regeringen bør tilvejebringe flere bil-lige og hensigtsmæssige boliger. Ligeledes gørKLopmærksom på, at lov-forslaget kun delvis løser udfordringerne med mange udsættelser, og at lov-forslaget ikke løser udfordringerne med at finde tilstrækkeligt med billige boli-ger.Side1af10

Der efterlyses generelt redskaber til en mere permanent løsning på problemetmed lave ydelser og manglende billige boliger, bl.a. afKøbenhavns Kommu-ne,som også peger på alternative løsninger, som fx ændring af boligstøttereg-lerne eller at give uddannelsesparate mulighed for at få en ungdomsbolig.SANDforeslår endvidere, at kommunerne motiveres til at tilbyde de ungegældsvejledning. På samme måde som med billige boliger eksisterer sådannetilbud kun i meget beskedent omfang.Kommentar:Som det fremgår af lovforslaget blev det i forbindelse med finanslovsforhand-lingerne for 2014 besluttet, at den konkrete udmøntning af midlerne skulle afta-les senere. De politiske forhandlinger er først endeligt afsluttede i foråret. Dethar derfor ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere.Kontanthjælpsreformens formål er bl.a. at få flere – særligt unge – i uddannel-se og beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at sikre, at de unges boligsituationikke kommer til at optræde som en hindring herfor. Formålet med aftalen ommidlertidig huslejehjælp er således at hjælpe de unge til at fastholde fokus påat komme i uddannelse eller job.I forbindelse med evalueringen, vil ordningen blive vurderet på ny med henblikpå en eventuel videreførsel eller justering af reglerne.Herudover bemærkes det, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold siden 2008 har støttet etableringen af frivillige gældsrådgiv-ninger. Som en del af satspuljeaftalen på socialområdet blev der i 2011 afsat40 mio. kr. til etablering af nye og evt. videreførelse af eksisterende gældsråd-givninger i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2016.3. Præciseringer3.1. Udsat boligsituationDH, DS, KL og Københavns Kommuneefterlyser en præcisering af, hvad derforstås ved en udsat boligsituation med henblik på en ensartet vurdering afbehovet for hjælp.Københavns Kommunemener, at det er vanskeligt at identificere tidspunktet,hvor en ung alene er i en udsat boligsituation - men endnu ikke truet af udsæt-telse - og ønsker desuden afklaret, om hjælpen kan gives til unge uden en aktu-el bolig.DSmener, at det bør præciseres, hvornår det er muligt at udbetale hjælp tilborgere, som ikke har huslejerestancer.Ankestyrelsenforeslår, at det kommer til at fremgå, hvordan unge forældreparskal vurderes med hensyn til individuel eller fælles situation, ogKLønskerpræciseret, om unge enlige forældre også er omfattet.Handicapkonsulent Gitte Madsengør opmærksom på de situationer, hvorpersoner, som modtager uddannelseshjælp, ikke betragtes som forsørgere, nårbarnet primært bor hos den anden forælder.

Kommentar:Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren er i en udsatboligsituation. I bemærkningerne til lovforslaget kap. 2.1.2. nævnes eksemplerpå, hvornår en borger kan være i en udsat boligsituation. Det fremgår således,at: ”Det kan f.eks. være sårbare unge, som ikke har boligmæssige alternativer,er i risiko for hjemløshed, eller som har vanskeligheder ved at finde eller fast-holde en bolig, som de har råd til at betale, samt unge forældrepar, der har etbegrænset rådighedsbeløb som følge af høje boligudgifter.”Opremsningen er ikke udtømmende og andre unge - som f.eks. enlige forældre ien udsat boligsituation - vil også kunne ydes hjælp efter bestemmelsen. For såvidt angår unge forældrepar skal der foretages en samlet vurdering af famili-ens økonomiske situation. Det gælder også unge, der er omfattet af reglerne omgensidig forsørgerpligt som følge af kontanthjælpsreformen. Dette vil blivepræciseret i lovforslagets bemærkninger.Hjælpen kan efter behov også ydes til unge uden en aktuel bolig, hvis hjælpener afgørende for at undgå hjemløshed og bidrage til, at den unge holder fokuspå uddannelse eller job, og hvis den unge ikke har mulighed for at flytte tileller blive anvist en bolig, som den unge har mulighed for at betale. Dette vilblive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

3.2. LejerKLopfordrer til, at begrebet lejer præciseres. Herunder ønsker KL, atder tages stilling til, om f.eks. ulovlig fremleje eller ulovligt lejemål eromfattet.KLgør også opmærksom på, at når hjælpen begrænses til kun at omfattehuslejehjælp, så afskæres grupper af unge, som har egen bolig, fra at fåhjælp til boligudgiften.Kommentar:Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2014. Par-tierne bag aftalen er enige om, at hjælpen skal ydes til unge, som bor tilleje.Lovforsaget giver kommunen mulighed for at yde hjælp til huslejen uan-set, hvilken form for lejebolig den unge har. Kommunen kan yde tilskud-det, uanset om lejeboligen er lovlig i henhold til anden lovgivning, her-under byggelovgivningen. Huslejehjælpen kan også ydes, selvom lejemå-let ikke er godkendt til beboelse i henhold til byggelovgivningen, hvisden unge rent faktisk bor der. Dette svarer til de gældende regler forboligstøtte, hvor støtten kan udbetales uanset om boligen er lovlig i hen-hold til anden lovgivning.3.3.Boligmæssige alternativerKøbenhavns Kommuneefterlyser en fortolkning af begrebet ”boligmæssigealternativer”. Kommunen anfører, at for mange unge vil det reelle alternativvære at forlade storbyen, på grund af det store pres på boligmarkedet, og flytte

til en forstad eller til en mindre kommune, også selv om de ikke har lyst til atfraflytte storbyen.Københavns KommuneogKLønsker det præciseret, om kommunerne måhenvise den unge til en bolig udenfor kommunegrænsen.Kommentar:Lovforslaget regulerer alene kommunernes mulighed for at yde hjælp til husle-jeudgifter. Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler for kommunernesboliganvisning.3.4. ForebyggelseKøbenhavns Kommuneønsker afklaret, om bemærkningernes krav om, atydelserne skal være forebyggende, betyder, at der i tilfælde, hvor der ikke erudsigt til bedring af den unges økonomi indenfor 6 måneder, ikke kan bevilgesen ydelse.Kommentar:Den foreslåede bestemmelse i aktivlovens § 81 b har et forebyggende sigte medhenblik på at forebygge hjemløshed. Unge, der modtager hjælp til forsørgelseefter aktivlovens regler, skal have den rette hjælp til at komme i uddannelse ogbeskæftigelse. Det vil imidlertid være vanskeligt præcist at forudse udviklingeni den unges økonomiske eller boligmæssige situation 6 måneder frem. Kommu-nens vurdering skal derfor tage udgangspunkt i den unges aktuelle økonomiskeog boligmæssige situation.

DSmener, at den foreslåede grænse for hjælp på 3.000 kr. er meget højset i lyset af de lave ydelser, der blev indført med kontanthjælpsrefor-men, og i forhold til de udgifter, som en modtager af uddannelseshjælpmå forventes at afholde udover huslejen.Københavns Kommunebemærker, at huslejegrænsen på ca. 3.000 kr.ikke er indskrevet direkte i lovteksten. Kommunen ønsker det afklaret,om kommunen dermed er udelukket fra at foretage en individuel vurde-ring af den unges økonomi og f.eks. inddrage udgifter til gæld mv. førydelsens størrelse fastsættes.Herudover ønsker bådeKLog Københavns Kommune fastsat, hvordanhuslejegrænsen reguleres.Kommentar:Det er lagt til grund ved udmøntningen af den politiske aftale og i de økonomi-ske forudsætninger for ordningen, at der ikke kan ydes midlertidig husleje-hjælp, hvis den unge har en relativt billig husleje. I lovforslagets bemærkningerer dette vurderet til at være ca. 3.000 kr.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er beløbet ikke en absolutgrænse, og beløbet reguleres ikke. Kommunen skal foretage et konkret skøn i

5. Midlertidig hjælp i 6 månederDH, DS, Lejernes LOogSANDer uforstående overfor, at hjælpen er tidsbe-grænset til 6 måneder, selv om den unge fortsat er i en udsat boligsituation.Hjælpen bør kunne ydes, indtil borger og kommune i fællesskab har fundet enløsning. SAND mener desuden, at der bør være mulighed for at kunne bevareen mindre opsparing til brug for uddannelse.Københavns Kommuneønsker afklaret, om en borger, som har modtagetstøtte i 6 måneder efter § 81b, efterfølgende kan bevilges støtte efter aktivlo-vens § 81 og § 81a, hvis vedkommende efterfølgende bliver udsættelsestruet,når ydelsen efter § 81b ophører, ogAnkestyrelsenforeslår ligeledes en præci-sering heraf i lovforslagets bemærkninger.Kommentar:Det er forudsat i den indgåede aftale og i de økonomiske beregninger, at hjæl-pen kun kan ydes i op til 6 måneder med henblik på at fastholde fokus på atfinde en mere varig løsning i forhold til bolig, job eller uddannelse. Hvis derefter de 6 måneder ikke er fundet en løsning, og den unge er udsættelsestruet,har kommunen efter gældende praksis mulighed for at yde hjælp efter aktivlo-vens §§ 81 og 81 a. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

6. Rimelige huslejeudgifterKøbenhavns KommuneogKLbemærker, at det på intet tidspunkt ilovforslaget er anført, at den unges huslejeudgifter skal være rimelige,hvilket er en betingelse for ydelser efter § 81a til udsættelsestruede leje-re.Københavns KommuneogKLforeslår, at denne betingelse på tilsva-rende vis indføres i den foreslåede § 81b, idet kommunen vurderer, atder vil kunne komme ansøgninger om hjælp fra unge, der på grund afudfordringerne med at finde billige boliger, er flyttet ind i en bolig, somer åbenlyst for dyr. Såfremt der ikke indsættes vilkår om rimelig husleje,ønskes det afklaret, hvor dyr en bolig, der skal kunne bevilges støtte til.Det ønskes også afklaret, om en ung, der bevidst flytter ind i en bolig,som vedkommende ikke har råd til, er i målgruppen for hjælp efter §81b.Kommentar:Forslaget skal hjælpe unge lejere, som ikke umiddelbart kan flytte til enbillig bolig. Man risikerer, at formålet med bestemmelsen fortabes, hvishjælpen betinges af, at huslejen er rimelig.

Hvis den unge har udvist uforsvarlig økonomi ved fx at flytte ind i enbolig, som er åbenlyst for dyr, er der mulighed for at yde hjælpen medkrav om tilbagebetaling, jf. § 93 i lov om aktiv socialpolitik.7. Passende bolig/særlige boligbehovDHbemærker, at der i lovforslagets bemærkninger anvendes formule-ringen ”passende bolig”. DH foreslår, at denne formulering skrives ind iloven, og at det i bemærkningerne angives, at eventuelle særlige bolig-behov skal indgå i vurderingen af, om det er muligt at flytte til en andenbolig, da det fx ikke altid er muligt for personer med handicap at flyttetil anden bolig.Udbetaling Danmarkbemærker, at det af lovforslaget fremgår, at hjælpefter den foreslåede § 81 b er subsidiær i forhold til andre ydelser herun-der ydelser efter lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark for-udsætter i den forbindelse, at den foreslåede ydelse herunder vil væresubsidiær i forhold til den ydelse, som efter en konkret individuel vurde-ring kan bevilliges efter lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 6.Bestemmelsen omfatter personer, som anvises en speciel boligtype pågrund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. UdbetalingDanmark anfører, at det ud fra lovforslagets formulering ikke kan ude-lukkes, at der kan forekomme et sammenfald mellem de to målgrupper.Kommentar:Formuleringen ”passende bolig” anvendes direkte i lovtekstens stk. 1, 2.pkt., om at kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår enadministrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning tilen mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el. lign. Formu-leringen svarer til formuleringen i aktivlovens § 81 a.Der henvises i øvrigt til bemærkningen fra Udbetaling Danmark, herun-der at hjælpen efter aktivlovens kapitel 10 er subsidiær hjælp efter bo-ligstøttelovgivningen.Der er således efter lov om individuel boligstøtte taget højde for bolig-ydelsens størrelse i forbindelse med boligstøtte til personer, som anvisesboliger på grund af særlige behov. Desuden kan kommunen efter § 81 btage den unges eventuelle særlige behov i betragtning i forbindelse medvurderingen af, hvorvidt personen har mulighed for at flytte til eller bli-ve anvist en bolig med en lavere husleje.8. RessourceforløbsydelseDHer forundret over, at personer, som modtager ressourceforløbsydel-se, ikke er omfattet af muligheden for midlertidig hjælp til husleje. DHanfører, at netop borgere, som kan få bevilget ressourceforløbsydelse, vil

have komplekse problemer ud over ledighed og skal samtidig leve på etmeget lavt forsørgelsesgrundlag. Desuden fremgår det af bemærkninger-ne om ressourceforløb i lovforslaget til reform af fleksjob og førtidspen-sion, at borgere i ressourceforløb har ret til en helhedsorienteret indsatsinden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet,herunder hjælp til boligproblemer. Denne gruppe bør derfor medtages ipersonkredsen, som kan modtage hjælp efter aktivlovens § 81 b.Kommentar:Lovforslaget er målrettet de unge, som modtagerde særlige ungesat-ser efter lov om aktiv socialpolitik.Personer, som er omfattet af reglerneom ressourceforløbsydelse, modtager generelt en højere ydelse og harmulighed for at modtage særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik,hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kon-tanthjælp.9. AdministrationsordningKLanfører, at § 90 i lov om aktiv socialpolitik er tilstrækkeligt hjemmel til attræffe beslutning om en administrationsordning, og at det derfor ikke er nød-vendigt at nævne muligheden for krav om administrationsordning i § 81 b.Herudover anfører KL, at der ikke er hjemmel i loven til en administrationsaf-tale, men alene til en administrationsordning.Kommentar:Det bemærkes, at ”administrationsaftale” skal forstås som f.eks. en admini-strationsordning, og således vil kunne indgås med hjemmel i § 90 i lov om aktivsocialpolitik. Formuleringen svarer til formuleringen i aktivlovens § 81 a.Huslejehjælpen kan betinges af en administrationsaftale/-ordning i forhold tilselve huslejehjælpen, men også i forhold til andre ydelser, givet efter lov omaktiv socialpolitik eller anden lovgivning. Derfor nævnes muligheden særskilt i§ 81 b.

10. SanktionsramteDanmarks Lejerforeningmener, at midlertidig huslejehjælp også bør kunneydes til hjemløse, der er ramt af sanktioner.SANDbemærker også, at unge, som bliver ramt af sanktionering, efter lov-forslaget ikke vil kunne opnå huslejehjælp.SAND anfører, at der her er tale om den allermest udsætningstruede gruppe, ogat mange sanktioneringer viser sig efter klage at blive kendt ugyldige. Derforbør klage i de mest oplagte sager have opsættende virkning, så unødvendigeudsættelser undgås.Kommentar:Lovforslagets bemærkninger om hjælp til sanktionerede svarer til reglerne forhjælp til udsættelsestruede lejere i aktivlovens § 81 a, hvoraf det ligeledesfremgår, at hjælpen ikke kan anvendes til direkte at kompensere for økonomi-ske sanktioner. Det bemærkes hertil, at man med lovforslaget ikke ønsker at

ophæve virkningen af sanktioner, som er givet vedrørende forsørgelsesgrund-laget.11. Ansøgning og tilkendelseBådeDSogSANDbemærker, at det af lovforslaget fremgår, at det er frivilligtog ikke en forpligtelse for kommunerne at stille den midlertidige huslejehjælptil rådighed. Både DS og SAND mener, at der skal være tale om et retskrav forde relevante borgere.KLanfører, at det økonomiske ansvar ikke følger beslutningskompetencen, dade læser bestemmelsen om hjælp som en ret til hjælp.SANDanfører, at det ikke skal være den unge selv, der skal henvende sig tilforvaltningen, og at initiativpligten bør lægges hos kommunen, idet der er taleom de svageste og allermest udsættelsestruede borgere.

Københavns Kommunebemærker, at kommunen ikke kan foretagesagsbehandling i forhold til den foreslåede bestemmelse uden ansøgningfra den unge selv. I forhold til de udsættelses-forebyggende bestemmel-ser, tager kommunen kontakt til alle, der varsles udsat. Denne borger-gruppe bliver dermed gjort opmærksom på de eksisterende støttebe-stemmelser.Kommentar:Hjælp efter den sociale lovgivning ydes som altovervejende hovedregel efteransøgning fra borgeren. Herudover har kommunerne pligt til at behandle an-søgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findesfor at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning ogvejledning. Dette følger af retssikkerhedslovens almindelige bestemmelser her-om.Kommunen skal ved hver enkelt ansøgning foretage en vurdering af, om denunge er i en udsat boligsituation, som vanskeliggør, at vedkommende kommer iuddannelse eller beskæftigelse. Kommunen skal således foretage en konkretvurdering af, om borgerens boligforhold, økonomi og forhold i øvrigt giveranledning til at yde hjælpen, og der er derfor ikke tale om et retskrav for deunge i målgruppen til at få hjælp til huslejeudgifter eller til at få hjælp af enbestemt størrelse.Hjælpen skal ifølge den politiske aftale og ligesom hjælp efter § 81 a afholdesaf den kommune, som yder hjælpen. Beslutningskompetencen og det økonomi-ske ansvar følges derved ad.

Københavns Kommuneønsker angivet, hvordan ministeriet er kommetfrem til skønnet om en målgruppe på 2.000 personer på landsplan. Kø-benhavns Kommune anfører i den forbindelse, at problematikken medunge i en udsat boligsituation formentlig er større i København end ilandets øvrige kommuner, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at for-dele midlerne efter problemstillingens omfang. Herudover kan det værehensigtsmæssigt at se på, om de afsatte midler til bloktilskud faktisk ertilstrækkelige, når der på landsplan alene er afsat midler til støtte til2.000 borgere via bloktilskuddet.Københavns Kommune antager, at tilskuddet fordeles ligeligt på de 98kommuner, når det fordeles som bloktilskud. Dermed er der ikke sikker-hed for, at Københavns Kommunes faktiske udgifter reelt vil blive dæk-ket af tilskuddet.Når hjælpen bl.a. skal være begrundet i, at der ikke kan findes andenbolig, finder Københavns Kommune, at fordelingen af bloktilskuddetbør afspejle en sådan boligmangel og forskel i huslejepriser. Kommunenforeslår, at fordelingen f.eks. tager udgangspunkt i antallet af unge hjem-løse i den enkelte kommune eller i fordelingen af unge modtagere afkontanthjælp, uddannelseshjælp og revalideringsydelse i forhold til an-tallet af boliger i relevant prisklasse.BådeDH, Rådet for socialt udsatteogSANDfinder det uhensigts-mæssigt, at finansieringen skal ske gennem bloktilskud, da kommunernepå den måde får et økonomisk incitament til ikke at yde hjælpen.KL forslår, at ydelsen finansieres på samme vis som særlig støtte efter §34 i lov om aktiv socialpolitik.Kommentar:Gruppen af kontanthjælpsmodtagere under 30 år omfatter cirka 56.000 helårs-personer (2013). Det skønnes, at der i denne gruppe vil være mange, der ikkehar et behov for den midlertidige huslejehjælp, fx fordi de allerede har et stedat bo med relativt lave huslejeudgifter (hjemme- eller samboende, lejet værelseosv.), eller som er tilstrækkeligt hjulpet fx efter reglerne om boligstøtte. Desu-den indsnævres målgruppen som følge af, at der skal være tale om personer,som befinder sig i en udsat situation, hvor forholdene omkring boligen gør detvanskeligere for borgeren at holde fokus på uddannelse eller beskæftigelse.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har på bag-grund heraf vurderet, at omkring 2.000 personer årligt vil være i målgruppenfor at få behov for hjælp i en periode (max 6 mdr.), og dette er lagt til grund forskønnet over de økonomiske konsekvenser. Dette svarer til knap 1.000 helårs-modtagere.Det er som led i de politiske forhandlinger besluttet, at kommunerne fuldt udafholder udgifterne, som de efter de gældende regler skal kompenseres for viaen DUT- forhandling og en efterfølgende justering af de generelle bloktilskud.Henset til, at det er kommunerne, der har ansvaret for, at der lokalt findes etpassende udbud af egnede boliger til kommunens borgere, er det hensigtsmæs-

sigt at det er kommunerne, der finansierer udgifterne – således at ansvaret ogøkonomiske forpligtigelser følges ad.Endelig bemærkes det, at ordningen skal evalueres i 2017, og at ministeriet vilfølge udviklingen i den kommunale hjælp efter aktivlovens § 81 b.13. AdministrationBådeKøbenhavns KommuneogKLkonstaterer, at de mange forskelligeydelser efter bl.a. boligstøttelovgivningen, serviceloven og aktivloven medføreren stor administrative belastning for kommunerne. Der bør derfor afsættes til-strækkelige midler til administration af ordningen.Københavns Kommunebemærker i øvrigt, at det kan være administrativtproblematisk for boligorganisationerne eventuelt at skulle modtage dele af hus-lejen fra flere forskellige parter.Kommentar:De administrative udgifter for kommunerne fastsættes i forbindelse med DUT-forhandlingen af lovforslaget.