PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
L 178 Bilag 1
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. april 2014

Procesretskontoret

Cecilie Maarbjerg Qvist

2014-4000-0084

1133443

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Rapport om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

af civile sager ved domstolene

Delnotat om adgangen til appel i civile sager afgivet af Udvalget om bedre og

mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om syn og skøn

Redegørelse fra Udvalget om varetagelse af skiftesagsbehandlingen

Rapport fra Arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af

dødsboskiftesager

Notat om medieannonceringen af tvangsauktioner over fast ejendom afgivet af

Retsplejerådets arbejdsgruppe vedrørende tvangsfuldbyrdelse

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven (Tvangsfuld-

byrdelse af digitale lånedokumenter)

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i

straffesager med samstemmende påstande)

Udtalelse om den pligtige afgangsalder for dommere og andre tjenestemands-

ansatte jurister ved domstolene afgivet af Udvalget om pligtig

afgangsalder for dommere mv.

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love (Gruppesøgsmål m.v.) (Ophævelse af revisionsklausul)

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

I. Rapport om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved

domstolene afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

af civile sager ved domstolene

.................................................................. 6

1. Hørte myndigheder og organisationer ..................................................... 6

2. Høringssvarene ........................................................................................ 7

2.1. Generelt ................................................................................................ 7

2.2. Fremme af sagen med fornøden hurtighed, herunder pligt til at

undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning forud for sagens

anlæg ........................................................................................................... 8

2.3. Isoleret bevisoptagelse, herunder ændring af retsafgiftsloven ............. 9

2.4. Advokatpålæg..................................................................................... 10

2.5. Stedlig kompetence – værneting ........................................................ 10

2.6. Retsmægling ....................................................................................... 12

2.7. Bevisspørgsmål .................................................................................. 12

2.8. Udenlandske forkyndelser .................................................................. 13

2.9. Økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag ................................ 13

3. Lovforslaget .......................................................................................... 14

II. Delnotat om adgangen til appel i civile sager afgivet af Udvalget om

bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

..... 15

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 15

2. Høringssvarene ...................................................................................... 17

2.1. Generelt .............................................................................................. 17

2.2. Ændring af appelgrænsen i civile sager ............................................. 19

2.3. Afvisning af visse 2. instans ankesager uanset sagens økonomiske

værdi .......................................................................................................... 25

2.4. Kære af afgørelser under sagens forberedelse.................................... 27

2.5. Omkostningsmæssige konsekvenser af kære ..................................... 29

2.6. Anke af sager om tvangsanbringelse mv............................................ 30

2.7. Øvrige forslag vedrørende anke og kære ........................................... 33

2.8. Forslag til andre tiltag ........................................................................ 34

2.9. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget ........................................ 35

3. Lovforslaget .......................................................................................... 36

III. Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om reform af den civile

retspleje VIII (Syn og skøn)....................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 38

2. Høringssvarene ...................................................................................... 39

2.1. Generelt .............................................................................................. 39

2.2. Begæringen om syn og skøn og spørgsmålene til skønsmanden ....... 41

2.3. Udpegning af skønsmanden ............................................................... 43

2.4. Udformning af skønserklæringen ....................................................... 44

2.5. Supplerende spørgsmål til skønsmanden ........................................... 45

2.6. Overslag over pris og tid samt omkostningerne ved skønsforretningen

................................................................................................................... 46

2.7. Syn og skøn i straffesager .................................................................. 50

3. Lovforslaget .......................................................................................... 51

IV. Redegørelse fra Udvalget om varetagelse af

skiftesagsbehandlingen

........................................................................... 52

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 52

2. Høringssvarene ...................................................................................... 53

2.1. Generelt .............................................................................................. 53

2.2. Centralisering ..................................................................................... 54

2.3. Digitalisering ...................................................................................... 55

2.4. Bedste Praksis .................................................................................... 58

2.5. Øvrige bemærkninger ......................................................................... 59

3. Lovforslaget .......................................................................................... 60

V. Rapport fra Arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes

behandling af dødsboskiftesager

............................................................ 61

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 61

2. Høringssvarene ...................................................................................... 62

2.1. Generelt .............................................................................................. 62

2.2. Behandling ved bobestyrer ................................................................. 63

2.3. Afskaffelse af udlæg til efterlevende ægtefælle ................................. 64

2.4. Øvrige bemærkninger ......................................................................... 65

3. Lovforslaget .......................................................................................... 66

VI. Notat om medieannonceringen af tvangsauktioner over fast

ejendom afgivet af Arbejdsgruppen om tvangsfuldbyrdelse

.............. 68

1. Hørte myndigheder og organisationer mv. ............................................ 68

2. Høringssvarene ...................................................................................... 68

2.1. Generelt .............................................................................................. 68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Indholdet af den nye ordning - bekendtgørelsesmedie....................... 69

2.3. Annoncering i forbindelse med bortfald og udsættelse af

tvangsauktioner ......................................................................................... 71

2.4. Ikrafttrædelsestidspunkt ..................................................................... 71

3. Lovforslaget .......................................................................................... 72

VII. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og kreditaftaleloven

(Tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter)

............................... 73

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 73

2. Høringssvarene ...................................................................................... 74

2.1. Generelt .............................................................................................. 74

2.2. OCES-standarden ............................................................................... 74

2.3. Indlevering eller fremlæggelse af en skriftlig repræsentation af det

dokument, der er underskrevet digitalt ...................................................... 78

2.4. Omsætningsgældsbreve ...................................................................... 81

2.5. Selvskyldnerkautioner og leasingaftaler ............................................ 81

3. Lovforslaget .......................................................................................... 82

VIII. Lovforslag om skriftlig behandling af anke i straffesager med

samstemmende påstande

........................................................................ 83

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 83

2. Høringssvarene ...................................................................................... 83

3. Lovforslaget .......................................................................................... 83

IX. Udtalelse om den pligtige afgangsalder for dommere og andre

tjenestemandsansatte jurister ved domstolene afgivet af Udvalget om

pligtig afgangsalder for dommere mv.

.................................................. 84

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 84

2. Høringssvarene ...................................................................................... 84

2.1. Generelt .............................................................................................. 84

2.2. Deltidsordning .................................................................................... 85

2.3. Tilkaldeordning .................................................................................. 87

3. Lovforslaget .......................................................................................... 90

X. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) (Ophævelse af

revisionsklausul)

...................................................................................... 91

1. Hørte myndigheder og organisationer ................................................... 91

2. Høringssvarene ...................................................................................... 92

2.1. Generelt .............................................................................................. 92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Frameldingssøgsmål ........................................................................... 93

Bilag 1:

Høringssvar vedrørende Rapport om bedre og mere effektiv be-

handling af civile sager ved domstolene afgivet af Udvalget om bedre og

mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

Bilag 2:

Høringssvar vedrørende Delnotat om adgangen til appel i civile

sager afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile

sager ved domstolene

Bilag 3:

Høringssvar vedrørende Retsplejerådets betænkning nr.

1543/2013 om syn og skøn

Bilag 4:

Høringssvar vedrørende Redegørelse fra Udvalget om varetagelse

af skiftesagsbehandlingen

Bilag 5:

Høringssvar vedrørende Rapport fra Arbejdsgruppen om effekti-

visering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Bilag 6:

Høringssvar vedrørende Notat om medieannonceringen af tvangs-

auktioner over fast ejendom afgivet af Retsplejerådets arbejdsgruppe ved-

rørende tvangsfuldbyrdelse

Bilag 7:

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og kreditaftaleloven (Tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter)

Bilag 8:

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven (Skriftlige behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande)

Bilag 9:

Høringssvar vedrørende Udtalelse om den pligtige afgangsalder

for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene afgi-

vet af Udvalget om pligtig afgangsalder for dommere mv.

Bilag 10:

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.)

(Ophævelse af revisionsklausul)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. Rapport om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved

domstolene afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

af civile sager ved domstolene

1. Hørte myndigheder og organisationer

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-

stolene afgav den 18. december 2013 en samlet rapport om bedre og mere

effektiv behandling af civile sager ved domstolene, som har været i høring

hos:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtli-

ge byretter, Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-

sen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-

Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalist-

forbund, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Danske Regioner,

Danske Handicaporganisationer, Det centrale handicapråd, Danmarks Re-

deriforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk In-

kassoBrancheforening, Dansk Pantebrevsforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, Det Danske Voldgiftsinstitut, Fagligt

Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Finans og Leasing, FOA – Fag og Arbej-

de, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Forenede Danske Motoreje-

re (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, HK/Danmark, HK/kommunal, Håndværksrådet, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kura-

torforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Libe-

rale Erhvervs Råd, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerheds-

fonden, Retspolitisk Forening, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatø-

rernes Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed,

Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtli-

ge byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Advokatrådet, Danske Advokater,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Byggeri, Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, Finansrådet, Forbrugerrådet,

Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten, Forenede Danske Motorejere

(FDM), FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Retspolitisk Forening og TEKNIQ -

Installatørernes Organisation.

Herudover har FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt ansatte og

privat ansatte afgivet høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Byretterne, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Dansk Industri (DI), FSR –

danske revisorer, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Rets-

politisk Forening

har ingen bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

har oplyst, at sagen falder uden for

organisationens virkefelt, og ønsker derfor ikke at afgive bemærkninger.

Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten,

Den Danske Dommerforening, Procesbevillingsnævnet, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Advokater,

Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Finansrådet, Forbruger-

ombudsmanden, Domstolsstyrelsen

FTF

kan generelt tilslutte sig ud-

valgets forslag.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at udvalgets forslag fremstår

afbalancerede og proportionale. For så vidt angår udvalgets forslag om ad-

gangen til appel i civile sager henviser instituttet til sit høringssvar vedrø-

rende udvalgets delnotat herom.

Domstolsstyrelsen

har ikke bemærkninger til indholdet af de foreslåede

lovændringer, men bemærker, at der for nogle af forslagenes vedkommen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de – af hensyn til den praktiske implementering – vil være behov for et vist

tidsrum mellem lovforslagets vedtagelse og ikrafttrædelsen. For så vidt

angår de anbefalinger fra udvalget, som falder inden for Domstolsstyrel-

sens ansvarsområde, og som ikke kræver lovændringer, bemærker styrel-

sen, at man er positivt indstillet i forhold til at arbejde videre med at kvali-

ficere og vurdere disse anbefalinger yderligere.

2.2. Fremme af sagen med fornøden hurtighed, herunder pligt til at

undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning forud for sagens

anlæg

Danmarks Rederiforening

er positiv over for en bestemmelse, der ud-

trykkeligt fastsætter en pligt for parterne til at fremme en sag med fornø-

den hurtighed. Der behøves dog ikke en udtrykkelig forpligtelse for par-

terne til at undersøge en forligsmæssig løsning forud for sagens anlæg. En

part bør endvidere ikke kunne pålægges sagsomkostninger som følge af

manglende forligsvillighed.

Advokatrådet

er som udgangspunkt meget enig i vigtigheden af, at for-

ligsdrøftelser bliver en fast procedure, før der eventuelt udtages stævning.

Rådet har dog overvejet, om det faktum, at parterne skal redegøre for disse

drøftelser på det forberedende retsmøde, jf. den foreslåede bestemmelse i

retsplejelovens § 353, kan medføre en risiko for, at rettens holdning påvir-

kes.

Dansk Byggeri

bemærker, at adgangen til at tillægge en parts manglende

fremme af sagen omkostningsmæssige konsekvenser bør udvides til også

at omfatte tilfælde, hvor en part undlader at forholde sig til relevansen af

processkrifter og bilag i forbindelse med udarbejdelsen af ekstrakt. Herved

vil det kunne undgås, at ekstrakten indeholder samtlige de under sagen

fremlagte processkrifter og bilag.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at det er afgørende, at sagens

parter medvirker til, at en civil sag fremmes hurtigst og bedst muligt, her-

under at sagens parter tidligt indgår i drøftelser om sagen. Det er således

vigtigt, at sagen fremmes mest muligt af parterne allerede på et tidligt

tidspunkt, og Justitsministeriet finder, at udvalgets forskellige forslag kan

være med til i højere grad at sikre dette.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med udvalgets anbefaling bl.a., at

der indsættes en bestemmelse i retsplejeloven om, at parterne har pligt til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme sagen med fornøden hurtighed, at undgå unødige sagsskridt og

til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for

sagens anlæg. En undersøgelse af muligheden for en forligsmæssig løsning

forud for sagens anlæg vil bl.a. kunne omfatte en undersøgelse af mulig-

heden for mægling i form af f.eks. mediation.

For at understøtte denne forpligtelse foreslås der endvidere indsat en be-

stemmelse i retsplejelovens kapitel om sagsomkostninger, hvorefter det

kan få omkostningsmæssige konsekvenser, hvis det eksempelvis i forbin-

delse med hovedforhandlingen bliver klart, at en af parterne har forhalet

sagen, herunder nægtet at indgå i drøftelser med modparten om f.eks. for-

lig.

En tidlig dialog mellem parterne vil desuden – uanset at der ikke nødven-

digvis er tale om egentlige forligsbestræbelser – ofte føre til en proces-

fremmende tilskæring af sagen. Justitsministeriet er derfor enig i udvalgets

forslag om, at parterne på det forberedende møde skal redegøre for, hvil-

ken dialog der forud for mødet – herunder også forud for udtagelse af

stævning – har været mellem parterne om bl.a. mulighederne for forlig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1.1, 2.1.2.1.1.2 og 2.1.2.1.2 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 39 og 50

(forslag til retsplejelovens § 336 a og § 353, stk. 5), og bemærkningerne

hertil.

2.3. Isoleret bevisoptagelse, herunder ændring af retsafgiftsloven

Danmarks Rederiforening

støtter udvalgets forslag om, at der skal svares

ny afgift, hvis parterne i forbindelse med isoleret bevisoptagelse stiller

supplerende spørgsmål til et allerede gennemført syn og skøn senere end

tre måneder efter, at besvarelsen af de stillede spørgsmål foreligger. Be-

stemmelsen bør dog formuleres således, at der inden tre måneder skal være

indgivet en begrundet anmodning om supplerende spørgsmål til retten.

Som bestemmelsen er formuleret nu, forekommer det uklart, hvilket rets-

skridt parterne skal foretage inden udløbet af den foreslåede 3-

månedersfrist.

For at koncentrere processen vedrørende isoleret bevisoptagelse foreslås

det i overensstemmelse med udvalgets forslag, at retsafgiftsloven ændres,

således at det betragtes som en ny anmodning om isoleret bevisoptagelse,

der udløser ny afgift, hvis parterne stiller supplerende spørgsmål i forbin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse med et syn og skøn som led i isoleret bevisoptagelse mere end tre

måneder efter, at der foreligger en besvarelse af de stillede spørgsmål.

Justitsministeriet er ikke enig i, at den foreslåede bestemmelse i retsafgifts-

lovens § 14, stk. 3, er uklar, idet det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen,

at supplerende spørgsmål skal stilles – og dermed være retten i hænde –

inden udløbet af 3-månedersfristen.

Der henvises i øvrigt til pkt.2.1.2.1.1.3 og 2.1.2.1.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 2, nr. 1(forslag til retsaf-

giftslovens § 14, stk. 3), og bemærkningerne hertil.

2.4. Advokatpålæg

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at der bør tages stilling til, om

den foreslåede lempelse af betingelserne for meddelelse af advokatpålæg

også skal have virkning for sager behandlet efter retsplejelovens kapitel 39

(småsagsprocessen).

Justitsministeriet er enig i udvalgets forslag om at ændre retsplejelovens §

259, stk. 2, således at det fremover alene er en betingelse for at meddele

advokatpålæg, at advokatbistand anses for nødvendig for, at retten kan

behandle sagen på ”hensigtsmæssig” måde. Det præciseres i den forbin-

delse i bemærkningerne til bestemmelsen, at det med ændringen forudsæt-

tes, at retterne oftere og i højere grad af egen drift overvejer at meddele

advokatpålæg ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, her-

under af hensyn til sagens fremme og muligheden for en hurtigere dom-

stolsbehandling.

Der tilsigtes ikke med forslaget en ændring i anvendelsen af advokatpålæg

i småsager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1.4 og 2.1.2.1.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 29 (forslag til retsple-

jelovens § 259, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

2.5. Stedlig kompetence – værneting

Danmarks Rederiforening

er som udgangspunkt enig i, at der kan være

tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at henvise en sag til behandling

ved en tilstødende ret. Det bør dog tillægges væsentlig betydning, at par-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne kan tilslutte sig, at sagen henvises. Hvis blot en af parterne – med ri-

melig begrundelse – ikke samtykker heri, bør retten udvise tilbageholden-

hed i forhold til at henvise sagen.

Dansk Byggeri

anfører, at muligheden for at henvise en sag fra en byret til

en anden må antages at være en effektiv metode til at forkorte sagsbehand-

lingstiden i retskredse med en stor sagsbyrde. At undlade henvisning, blot

fordi sagens parter protesterer herimod, vil derfor ikke være hensigtsmæs-

sigt. Kun indsigelser af en vis relevans skal kunne føre til, at henvisning

undlades, og det bør i bemærkningerne til bestemmelsen tilføjes, at hen-

visning kun undlades, hvis en part kan godtgøre, at en henvisning vil påfø-

re den pågældende uforholdsmæssigt store ulemper eller udgifter eller vil

medføre en nærliggende risiko for retstab.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at en mulighed for at henvise sa-

gerne mellem byretterne vil give større fleksibilitet ved retterne i perioder

med spidsbelastning. Ministeriet er endvidere enig i, at henvisning skal

kunne ske, uanset at parterne ikke samtykker heri.

I overensstemmelse med udvalgets forslag foreslås det, at henvisning skal

kunne ske, når det findes væsentligt af hensyn til sagens behandling inden

for rimelig tid. Henvisning kræver således, at sagen vil kunne få et væsent-

ligt hurtigere forløb ved det tilstødende embede.

Det foreslås endvidere, at parterne skal høres over en påtænkt beslutning

om henvisning, men at henvisning ikke forudsætter en anmodning fra en af

parterne. I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse er det endvide-

re anført, at retten bør være tilbageholdende med at henvise sagen til en

anden ret, hvis begge parter modsætter sig en henvisning.

Henvisning kan efter forslaget kun ske til en tilstødende retskreds. Herved

opnås både en rimelig geografisk nærhed og – som følge af, at de fleste

retskredse har mere end én tilstødende retskreds – en vis fleksibilitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1.5 og 2.1.2.1.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 27 (forslag til retsple-

jelovens § 245 a), og bemærkningerne hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Retsmægling

Sø- og Handelsretten

bemærker, at parterne i Sø- og Handelsrettens sager

efterspørger retsmæglere med forretningsmæssig indsigt og indsigt i de

særlige sagsområder, som retten beskæftiger sig med. Disse ønsker kan

kun i meget begrænset omfang imødekommes ved at anvende de

retsmæglere, som for tiden er udpeget af Domstolsstyrelsen efter indstil-

ling fra landsretspræsidenterne. Der er derfor behov for at ændres de gæl-

dende regler om udpegning, således at Sø- og Handelsrettens præsident får

mulighed for selv at indstille et begrænset antal retsmæglere.

Spørgsmålet om udpegning og uddannelse af retsmæglere bør efter Ju-

stitsministeriets opfattelse drøftes mellem Sø- og Handelsretten og Dom-

stolsstyrelsen. Justitsministeriet finder således ikke aktuelt anledning til at

ændre reglerne om udpegning af retsmæglere.

2.7. Bevisspørgsmål

Danmarks Rederiforening

kan – idet forslaget kan virke procesfrem-

mende – tilslutte sig, at det overordnede tema, et vidne skal forklare om,

skal angives med en kort begrundelse for, hvorfor vidnet ønskes ført. En

mere uddybende redegørelse for vidnetemaet kan dog risikere at foregribe

vidnets egen og frie forklaring under hovedforhandlingen. Kravet til angi-

velse af vidnetema samt begrundelse for vidneførslen bør derfor være en

kortfattet angivelse heraf.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der bør indføres et krav om, at

en part skal angive et tema for, hvad det pågældende vidne skal forklare

om, samt en begrundelse for, hvorfor det er relevant at høre vidnet.

En sådan fremgangsmåde vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne

medvirke til, at parter og advokater forholdsvis tidligt i processen foreta-

ger en nøjere overvejelse af formålet med og relevansen af enhver vidne-

førsel, ligesom retten vil få informationer, som sætter den i stand til at for-

holde sig til relevansen af en vidneførsel.

I forhold til parternes angivelse af vidnetema og begrundelse for vidne-

førslen må omfanget heraf bero på en konkret vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.3.1.1 og 2.1.2.3.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 49 (forslag til retsple-

jelovens § 353, stk. 3, 4. pkt.), og bemærkningerne hertil.

2.8. Udenlandske forkyndelser

Sø- og Handelsretten

bemærker vedrørende spørgsmålet om en centrali-

sering af behandlingen af udenlandske forkyndelser, at sådanne forkyndel-

ser generelt ikke længere giver anledning til problemer. Retten kan derfor

tilslutte sig, at der næppe er noget vundet ved at centralisere denne opgave.

Justitsministeriet vil sammen med Domstolsstyrelsen undersøge behovet

for en centralisering og på baggrund heraf overveje, om der bør ske en

sådan centralisering, eller om opgaven fortsat bør ligge decentralt. Der

henvises herom i øvrigt til pkt. 2.1.2.7.1.3. og 2.1.2.7.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

2.9. Økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Domstolssty-

relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet

Danske Ad-

vokater

finder det væsentligt, at de ressourcer, der potentielt frigøres ved

at gennemføre udvalgets forslag, forbliver i domstolssystemet.

Procesbevillingsnævnet

anfører, at udvalgets forslag er velafbalancerede.

Nævnet fremhæver, at det er vigtigt, at nævnet får tilført tilstrækkelige res-

sourcer til at behandle det forøgede antal sager for at undgå, at Procesbe-

villingsnævnet bliver en ”flaskehals”.

Østre Landsret

Vestre Landsret

anser det for afgørende, at der tilve-

jebringes mulighed for, at de nuværende alt for lange sagsbehandlingstider

ved landsretterne kan nedbringes til et niveau, der er tilfredsstillende for

landsrettens brugere.

Domstolsstyrelsen

bemærker særligt om de nødvendige it-indsatser som

følge af udvalgets forslag, at disse generelt er omfattet af Domstolsstyrel-

sens digitaliseringsstrategi for 2014-2018 og derfor i det hele kan tiltrædes.

Det har dog som følge af, at der afventes en afklaring af det videre forløb

for sagsbehandlingssystemet JFS, endnu ikke været muligt at fastlægge en

konkret tidsplan for implementering af nye it-systemløsninger, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særligt for et digitalt sagsbehandlingssystem for retterne. Domstolsstyrel-

sen ønsker i den forbindelse at understrege, at de fulde gevinster for en del

af forslagene ikke vil kunne realiseres, før retterne er i stand til fuldt ud at

behandle sager digitalt.

I forhold til forslagene om begrænsning af adgangen til appel i civile sa-

ger er der i beregningen af potentialet for disse forslag taget højde for, at

forslagene medfører flere sager for Procesbevillingsnævnet og dermed og-

så et behov for øgede ressourcer.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre mindreudgifter for det offent-

lige. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil indgå i fastlæggelsen

af de økonomiske rammer for domstolene i forbindelse med finanslovsfor-

slaget for 2015. I fastlæggelsen af de økonomiske rammer vil også indgå

en vurdering af behovet for eventuelle flere ressourcer i forhold til dom-

stolenes sagsbehandlingstider.

Der henvises i øvrigt til pkt. 11 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget.

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række redaktionelle ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II. Delnotat om adgangen til appel i civile sager afgivet af Udvalget om

bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

1. Hørte myndigheder og organisationer

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-

stolene afgav i juli 2013 et delnotat om adgangen til appel i civile, som har

været i høring hos:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtli-

ge byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Domstolenes Tjenestemandsforening, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisa-

tion, Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturcheffor-

eningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Mediers Forum,

Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer, Dansk Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykolog-

forening, Det centrale handicapråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Pantebrevsforening, Retspolitisk Forening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, Det Danske Voldgiftsinstitut, Fagligt

Fælles Forbund 3, Finansrådet, Finans og Leasing, FOA – Fag og Arbejde,

Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fabu, Foreningen af Danske

Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forældre-

LANDSforeningen

(FBU),

Domstolenes

Tjenestemandsforening,

HK/Danmark, HK/kommunal, Håndværksrådet, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Forening til

Bistand for Børn og Unge, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp,

Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen i Danmark (LO), Landsforeningen Bopam, Landsforeningen

af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og

skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Socialpædagoger, Li-

berale Erhvervs Råd, Plejefamiliernes Landsforening, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Syddansk Universitet, TABUKA, TEKNIQ - Instal-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

latørernes Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksom-

hed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtli-

ge byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Danske Advokater, Danmarks Rederiforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Retspolitisk Forening, Danske Speditører, Det

Danske Voldgiftsinstituttet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerom-

budsmanden, Forsikring & Pension, ForældreLANDSforeningen (FBU),

Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Rets-

hjælp, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforeningen af opholds-

steder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS), Retssikkerhedsfonden,

Socialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ - Installatørernes Organisa-

tion, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed og Aarhus Retshjælp.

Herudover har Silkeborg Retshjælp og FTF – Hovedorganisation for

450.000 offentligt ansatte og privat ansatte afgivet høringssvar.

Forslaget om begrænsning af appel i sager om tvangsanbringelse af børn,

som indgår i delnotat om adgangen til appel i civile sager afgivet af Ud-

valget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstole-

ne, har i perioden fra den 20. december 2013 til den 31. januar 2014 været

sendt i en supplerende høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner:

Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen,

Børns Vilkår, Børnerådet, Danske Handicaporganisationer, Dansk Børne-

og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Psykologforening, Det centrale handicapråd, Fabu, Foreningen af Danske

Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Kristelig For-

ening til Bistand for Børn og Unge, Landsforeningen Bopam, Landsfor-

eningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Socialpædagoger,

Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet og TABUKA.

Justitsministeriet har i den forbindelse modtaget høringssvar fra følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Dansk Psykologforening, Dansk

Socialrådgiverforening og Børnesagens Fællesråd.

Endelig err FDM, Tekniq, Dansk Erhverv, Advokatrådet, Forbrugerrådet

og Dommerfuldmægtigforeningen i forbindelse med høringen over Udval-

get om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene

samlede rapport, som blev afgivet i december 2013, fremkommet med be-

mærkninger til udvalgets forslag vedrørende adgangen til appel i civile sa-

ger. Disse bemærkninger er medtaget i det følgende, mens bemærkninger

til udvalgets øvrige forslag er medtaget under afsnit I ovenfor.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

Det bemærkes, at udvalgets delnotat om adgangen til appel i civile sager

blev sendt i høring sammen med udvalgets delnotat om sagstilgangen til

Højesteret, og de modtagne høringssvar vedrører således begge delnotater.

Forslagene i delnotatet om sagstilgangen til Højesteret blev gennemført

ved lov nr. 84 af 28. januar 2014, som trådte i kraft den 1. februar 2014. I

denne høringsoversigt kommenteres således kun den del af høringssvare-

ne, som vedrører delnotatet om adgangen til appel i civile sager.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Danske Speditører, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Byretterne, Rigsadvokaten, KL, Børne-

og Ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark

Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed

har ingen bemærkninger.

Forbrugerombudsmanden

har oplyst, at Forbrugerombudsmanden ikke

har ressourcer til at afgive bemærkninger.

Højesteret, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Østre Lands-

ret

Vestre Landsret

tilslutter sig udvalgets udtalelser og forslag i del-

notatet.

Dommerforeningen

anfører i den forbindelse, at forslagene er

stillet af et enigt udvalg, hvor bl.a. dommere og advokater er repræsente-

ret, og at det er Dommerforeningens opfattelse, at man inden for de givne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rammer med forslagene opnår en mere effektiv behandling af de civile sa-

ger, uden at dette sker på bekostning af den enkeltes retssikkerhed.

Finansrådet

er positiv i forhold til udvalgets sigte om at effektivisere be-

handlingen af civile sager ved domstolene. Finansrådet finder generelt, at

udvalget har fundet nogle afbalancerede løsninger i forhold til på den ene

side at bevare en høj grad af retssikkerhed og på den anden side at gøre

domstolssystemet mere effektivt.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at høringsfri-

sten hen over sommerperioden er for kort, og at høringen ikke burde være

foregået på denne måde.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører endvidere, at

emnet og forslagene vedrører vitale betingelser for borgernes adgang til en

retfærdig rettergang og derfor er af central betydning for retsstaten. Der er

i det danske samfund behov for en styrkelse af retssikkerheden. Udvalgets

forslag går i den modsatte retning, og en gennemførelse af forslagene vil

indebære en yderligere svækkelse af retssikkerheden. Udvalget burde have

forholdt sig til, at justitsvæsenet i Danmark giver overskud. Dette overskud

burde efter foreningernes opfattelse anvendes til at forbedre retssikkerhe-

den for borgerne. At indføre de foreslåede begrænsninger med en udvidet

kompetence- og ressourcetilgang til Procesbevillingsnævet indebærer ikke

en retssikkerhedsmæssig bæredygtig løsning, idet Procesbevillingsnævnets

virksomhed ikke er omfattet af basale retssikkerhedsgarantier som f.eks.

begrundelsespligt, tidsfrister, aktindsigt, åbenhed mv. Nævnet arbejder

endvidere under hemmeligholdelse af dissens (også for sagens parter).

Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden

foreslår på den anførte

baggrund, at hovedparten af de foreslåede lovændringer ikke gennemføres.

Der er tale om forslag, der vil forringe borgernes retssikkerhed. Forenin-

gerne foreslår, at Folketinget (Retsudvalget) eller Justitsministeriet i stedet

nedsætter en uafhængigt fungerende Retssikkerhedskommission, der kan

foretage en sammenhængende undersøgelse af området, og som kan frem-

komme med forslag til forbedringer af retssystemet til styrkelse af borger-

nes retssikkerhed.

Procesbevillingsnævnet

anfører, at det er en hovedopgave at sikre, at der

er adgang for borgere, virksomheder og myndigheder til at få behandlet ci-

vile tvister ved domstolene hurtigt og effektivt og på en måde, der er rets-

sikkerhedsmæssigt forsvarlig. For at sikre opfyldelsen af denne målsæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning er det vigtigt, at de to landsretter og Højesteret så vidt muligt kun

bruger kræfterne på de ”rigtige” sager i forhold til, hvad der er de forskel-

lige retsinstansers opgave i retssystemet efter den seneste retsplejereform.

Det må i den forbindelse sikres, at der ikke sker afskæring af appel i videre

omfang, end det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Med disse bemærk-

ninger kan Procesbevillingsnævnet overordnet tilslutte sig udvalgets for-

slag.

2.2. Ændring af appelgrænsen i civile sager

Advokatrådet

er helt principielt af den opfattelse, at der bør være mulig-

hed for, at alle retssager behandles i to instanser. Ud fra det kommissori-

um, delnotatet er baseret på, anerkender Advokatrådet imidlertid, at en an-

kegrænse på 50.000 kr. må anses som et fornuftigt tiltag i forhold til lands-

rettens arbejdsgang og i lyset af, at den nuværende ankegrænse på 10.000

kr. er meget lav i forhold til andre sammenlignelige lande.

Danske Advokater

kan efter en samlet vurdering og under de givne om-

stændigheder tilslutte sig forslaget om at hæve beløbsgrænsen fra 10.000

kr. til 50.000 kr. og henviser i den forbindelse til udvalgets anbefaling om,

at det tre år efter den nye appelgrænses ikrafttræden overvejes, om der i ly-

set af de praktiske erfaringer med reglerne er anledning til at justere græn-

sen.

Danske Advokater

finder dog, at den nuværende beløbsgrænse for kære

af afgørelser om omkostningsspørgsmål bør fastholdes, idet en forhøjelse

af beløbsgrænsen i kæresager vedrørende byretternes omkostningsafgørel-

ser, der vil komme til at omfatte ca. 80 pct. af de sager, hvori en part kan

finde anledning til at kære en omkostningsafgørelse, vil medføre en vold-

som forøgelse af sagsmængden i Procesbevillingsnævnet, uden at det kan

forventes at ville medføre en tilsvarende nedgang i antallet af kæremål ved

landsretterne. Det er endvidere Danske Advokaters opfattelse, at domsto-

lene ikke i tilstrækkeligt omfang kan siges at leve op til kravet om at be-

grunde omkostningsafgørelser.

Danske Advokater finder desuden, at den foreslåede appelgrænse ikke bør

finde anvendelse ved kære af skifterettens sagsomkostningsafgørelser i

konkurssager og andre insolvensretlige sager.

Finansrådet

Håndværksrådet

kan tilslutte sig udvalgets forslag om at

hæve beløbsgrænsen for anke til 50.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndværksrådet

peger i den forbindelse på, at når beløbsgrænsen har

været uændret på 10.000 kr. siden 1990, er beløbsgrænsen i realiteten lø-

bende blevet lavere. Håndværksrådet er derfor enig i, at grænsen skal hæ-

ves således, at småsagerne ikke optager uforholdsmæssigt meget tid og

medvirker til de alt for lange sagsbehandlingstider ved landsretterne. Hvis

grænsen hæves, er det dog yderst vigtigt, at byretterne er ekstra omhygge-

lige, når de vejleder og vurderer sager omfattet af småsagsprocessen.

Finansrådet

anfører, at ændringen alt andet lige vil resultere i en kortere

sagsbehandlingstid ved landsretterne, og at den foreslåede beløbsgrænse

tilmed flugter med beløbsgrænsen for sager omfattet af småsagsprocessen.

Der sikres herved en fornuftig balancegang mellem retssikkerhed og hurtig

sagsbehandlingstid, såfremt alle appelsager under 50.000 kr. kan an-

kes/kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det er foreningens principielle

holdning, at beløbsgrænsen på 10.000 kr. bør hæves til et mere tidssvaren-

de niveau, og at en beløbsgrænse på 50.000 kr. meget vel kan være det

korrekte niveau. Foreningen udtrykker dog generelt bekymring for udvik-

lingen i karakteren af de sager, der behandles efter småsagsprocessen, idet

der i flere og flere tilfælde er tale om relativt komplicerede spørgsmål. En

egentlig ankebegrænsning i disse sager vil formentlig få den betydning, at

sagerne vil blive ”pustet op” under byretssagen, hvorved effektiviserings-

potentialet i forhold til en ankebegrænsningsregel, som svarer til beløbs-

grænsen for småsager, kan gå tabt.

Procesbevillingsnævnet

anbefaler, at det i bemærkningerne til retspleje-

lovens § 389, stk. 2, 2. pkt., og § 391, stk. 1, 2. pkt., om afgørelser, hvor

sagens omkostninger er ophævet, præciseres, om det er de vejledende tak-

ster eller påstanden fra den, der ønsker byrettens sagsomkostningsafgørel-

se indbragt for landsretten, der er afgørende for, om der er spørgsmål om

tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 50.000 kr. For så vidt angår

udvalgets forslag vedrørende salærafgørelser og afgørelser om at ophæve

sagens omkostninger bemærker Procesbevillingsnævnet, at der ikke er

medtaget en tilsvarende ændring af retsplejelovens § 584 a om udlægssa-

ger.

Forsikring & Pension

kan generelt bakke op om, at sagens omkostninger

skal stå i forhold til sagens genstand. En så væsentlig ændring af appel-

grænsen er imidlertid betænkelig ud fra et retssikkerhedsmæssigt syns-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt. Det bør derfor nøje vurderes, om det vil være tilstrækkeligt at hæve

appelgrænsen til et niveau, der svarer til den almindelige prisindeksering.

Dansk Erhverv

foreslår, at appelgrænsen alene hæves til 25.000 kr.

Tekniq

anfører, at en forhøjelse af appelgrænsen til 50.000 kr. for en lang

række civile sager i realiteten vil svare til at indføre et princip om, at sager

kun kan undergives behandling i én instans, og at de nuværende fordele

ved, at småsager kan varetages af parten selv, vil blive gjort illusoriske, da

det vil være nødvendigt med advokatbistand allerede på tidspunktet for sa-

gens indbringelse for byretten for at sikre, at alle relevante påstande, an-

bringender og beviser gøres gældende.

Tekniq

foreslår derfor, at appel-

grænsen fastsættes til 20.000 kr.

kan støtte en vis forhøjelse af appelgrænsen, men finder, at den foreslå-

ede forhøjelse er for voldsom, idet den vil medføre, at parterne i et ufor-

holdsmæssigt stort antal sager vil være afskåret fra at udnytte det grund-

læggende to-instansprincip. DI stiller sig desuden uforstående over for for-

slaget om, at afgørelser om ophævelse af sagens omkostninger kun kan

appelleres særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkost-

ninger med mere end 50.000 kr. Hvis retten har ophævet sagens omkost-

ninger, kender parterne jo ikke størrelsen af disse og kan derfor ikke vide,

om der er adgang til at appellere den trufne afgørelse.

LO, FTF

Akademikernes Centralorganisation

finder den foreslåede

forhøjelse af appelgrænsen betænkelig, da en del sager på det ansættelses-

retlige område har en sagsgenstand på under 50.000 kr. og dermed ikke

længere vil være omfattet af det grundlæggende to-instansprincip.

anbefaler, at ankeadgangen kun bør begrænses som foreslået, hvis der

samtidig gennemføres ændringer, der giver større sikkerhed for, at man i

sager, der udspringer af ansættelsesretlige forhold, når frem til det rigtige

resultat. Det kan f.eks. ske ved at lade sagkyndige dommere deltage i be-

handlingen af de omhandlede sager på samme måde, som det sker i de sa-

ger, der behandles af Sø- og Handelsretten.

Forbrugerrådet

er bekymret for de foreslåede appelbegrænsninger, idet

der er et meget stort spring fra 10.000 kr. til 50.000 kr., og det altid har

været udgangspunktet i dansk ret, at en part i civile sager har ret til at få

prøvet sin sag i to instanser. Forbrugerrådet finder, at der ikke er tilstræk-

keligt grundlag for at fravige dette vigtige princip i dansk retspleje, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alene synes at have til formål at begrænse antallet af sager ved landsretter-

ne. Udvalgets tal viser, at der bliver tale om at afskære appel i 2/3 af sa-

gerne, hvilket forekommer uigennemtænkt i betragtning af, at der ikke fo-

religger tal for, hvor mange sager der omgøres i 2. instans. Hvis der sker

en forhøjelse, bør det i øvrigt ske på en sådan måde, at der i loven skabes

absolut sikkerhed for, at enhver tvivl om afgørelsens rigtighed er tilstræk-

kelig til at opnå appeltilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Institut for Menneskerettigheder

er stærkt betænkelig ved forslaget om

at begrænse adgangen til appel, da forslaget vil indføre et et-instansprincip

i hovedparten af de civile sager. Den foreslåede forhøjelse af beløbsgræn-

sen vil afskære appel i næsten 2/3 af alle sager. Det er retssikkerhedsmæs-

sigt betænkeligt reelt at indføre et et-instansprincip i 2/3 af alle sager, ef-

tersom kvaliteten af byretternes afgørelser vel næppe kan siges at være så

høj, at appelbehandling i landsretterne må anses som en samfundsmæssig

luksus, der kan ofres på effektivitetens alter. Instituttet anfører endvidere,

at det afgørende spørgsmål er, hvor stor en del af byretternes afgørelser der

omgøres af landsretterne. Instituttet hæfter sig i den forbindelse ved fravæ-

ret i notatet af statistiske oplysninger herom.

Instituttet bemærker endvidere, at mange retssager mod det offentlige ind-

til domstolsreformen i 2008 blev anlagt ved en landsret med ankeadgang

til Højesteret. Efter domstolsreformen anlægges sagerne i dag ved en byret

med ankeadgang til landsretten. Efter forslaget vil en betydelig del af bor-

gernes sager mod det offentlige blive afgjort endeligt af byretterne uden

ankeadgang til landsretterne. Det må alt andet lige anses som en betydelig

svækkelse af borgernes retssikkerhed over for det offentlige.

Institut for Menneskerettigheder

stiller desuden spørgsmålstegn ved det

retssikkerhedsmæssigt forsvarlige i at fastholde en lige så snæver adgang

til 2. instansbevilling som i dag.

Silkeborg Retshjælp

anfører, at den foreslåede appelgrænse på 50.000 kr.

svarer til beløbsgrænsen for de sager, der omfattes af småsagsprocessen,

som er tænkt som en advokatløs gør-det-selv-proces, og som udgør 2/3 af

de tvistige civile sager. Efter gældende ret vil en selvmøder i forbindelse

med anke kunne råde bod på den skade, der måtte være sket i byretten.

Med den foreslåede forhøjelse af appelgrænsen er det ikke længere tilfæl-

det, og forslaget modarbejder dermed intentionen med den relativt billige,

advokatløse småsagsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Retshjælp

anfører, at forhøjelse af appelgrænsen til 50.000 kr. er

stærkt betænkelig. Det skyldes bl.a., at småsagerne helt overvejende gen-

nemføres uden professionel bistand til parterne.

Københavns Retshjælp

udtaler sig imod en forhøjelse af beløbsgrænsen

til 50.000 kr., idet sager om beløb i intervallet mellem 10.000 kr. og

50.000 kr. kan have stor betydning for den enkelte borger. Det er derfor

betænkeligt, hvis appeladgangen i sådanne sager generelt begrænses. De

tilstræbte effektiviseringshensyn synes tilstrækkeligt varetaget ved, at

landsretterne efter forslaget får en adgang til at afvise ankesager.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at en femdob-

ling af beløbsgrænsen er en klar svækkelse af borgersiden, og det forhold,

at sagsomkostningerne skal være omfattet af samme beløbsgrænse, udgør

en yderligere svækkelse. Det anføres endvidere, at det er generelt aner-

kendt, at byretternes afgørelser ikke sjældent er kvalitetsmæssigt svingen-

de. Det må derfor frarådes, at omkostningsafgørelser under 50.000 kr. kan

træffes af en byretsdommer med viden om, at der ikke er nogen direkte

adgang til kritisk behandling under appel. En yderligere anvendelse af

Procesbevillingsnævnet er desuden retssikkerhedsmæssigt problematisk.

FDM

støtter ikke forslaget om at hæve ankegrænsen til 50.000 kr., men

har forståelse for, at ankegrænsen pristalsreguleres og sikres nogle år frem

i tiden, hvilket kan ske ved en forhøjelse til 20.000 kr.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der – i forhold til sager om

økonomiske krav – er behov for at hæve beløbsgrænsen på 10.000 kr., som

ikke har været ændret, siden den blev indført i 1990.

Ligesom udvalget finder Justitsministeriet, at der er en risiko for, at dom-

stolene ikke vil blive opfattet som et forum, hvor den almindelige borger

endeligt kan få løst sine tvister efter en sædvanlig behandling i to instan-

ser, hvis beløbsgrænsen sættes for højt.

Var beløbsgrænsen blevet opregnet med det almindelige pris- og lønin-

deks, ville beløbet i 2012 være på ca. 17.000 kr.

Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering herefter, at beløbsgræn-

sen på nuværende tidspunkt alene bør forhøjes til 20.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at det er afgørende, at

der fortsat er mulighed for at få tilladelse til at indbringe afgørelsen for

landsretten, således at der er mulighed for at få korrigeret en forkert afgø-

relse eller for at få landsrettens afgørelse af en sag, som har en betydning,

der rækker ud over den konkrete sag.

Med lovforslaget opretholdes derfor muligheden for at søge Procesbevil-

lingsnævnet om tilladelse til prøvelse i 2. instans også i sager vedrørende

økonomiske krav under den foreslåede beløbsgrænse på 20.000 kr.

Det bemærkes, at forslaget om at forhøje beløbsgrænsen ikke berører den

eksisterende adgang til prøvelse i 2. instans (uden krav om Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse) af sager uden økonomisk værdi som f.eks. visse

anerkendelsessøgsmål. Alt efter den nærmere udformning af stævningen

og de anførte anbringender betyder det, at eksempelvis et anerkendelses-

søgsmål om, hvorvidt en påtænkt handlemåde er lovlig, eller hvorvidt en

myndighedsafgørelse er ugyldig, fortsat vil kunne ankes uden tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet i samme omfang som hidtil.

Justitsministeriet er desuden enig med udvalget i, at beløbsgrænsen skal

være den samme for anke af domme i civile sager og for kære af kendelser

og beslutninger om sagsomkostninger, som er afsagt af en byret eller en

fogedret, samt bestemmelser i byretsdomme om sagsomkostninger og ud-

læg i fogedsager. Herudover er Justitsministeriet enig i, at beløbsgrænsen

også skal gælde for salærafgørelser i fri processager og for appel af en del

af de omkostningsafgørelser, hvor retten i 1. instans har ophævet sagens

omkostninger, samt ved omkostningsafgørelser i konkurssager og andre

insolvensretlige sager.

I forhold til bemærkningerne fra Procesbevillingsnævnet bemærker Ju-

stitsministeriet, at det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 60, 65 og 82, at det i sager, hvor retten har ophævet sagens omkostnin-

ger, er påstanden (vedrørende sagsomkostninger) fra den, der ønsker by-

rettens afgørelse om at ophæve sagsomkostningerne indbragt for landsret-

ten, som er afgørende for, om der er mulighed for at appellere afgørelsen

uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Herudover er der medtaget be-

stemmelser om adgangen til at appellere afgørelser om at ophæve sagens

omkostninger og om adgangen til at appellere salærafgørelser i retspleje-

lovens § 584 a om udlægssager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget og lovforslagets § 1, nr. 53, 60, 61, 65, 80, 81 og 83 (forslag til

retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 391,

stk. 1, § 584, stk. 2, 1. pkt., og § 584 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3), § 3, nr. 1

(forslag til konkurslovens § 248, stk. 2, 2. pkt.), og § 5, nr. 1 (forslag til §

121, stk. 1, 3. pkt., i lov om fuldbyrdelse af straf mv.), og bemærkningerne

hertil.

2.3. Afvisning af visse 2. instans ankesager uanset sagens økonomiske

værdi

Advokatrådet

har forståelse for de hensyn, der ligger bag forslaget, og

kan således også generelt støtte initiativer, som modvirker overflødige og

udsigtsløse ankesager. Forslaget kan dog samtidig være forbundet med

visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet adgangen til prøvelse af

afgørelser må anses for at være et helt fundamentalt princip i retsplejen.

Der er således tale om en vanskelig afvejning af disse til dels modsatrette-

de hensyn. Det kan endvidere overvejes, om forslaget indebærer en reel ef-

fektivisering, idet der ifølge forslaget ikke vil ske afvisning, uden at lands-

retten har hørt sagens parter.

Advokatrådets

høringssvar vedrørende udvalgets samlede rapport anfø-

res det, at rådet efter omstændighederne kan tilslutte sig forslaget. Det for-

udsættes i den forbindelse, at afvisningsadgangen praktiseres med en gan-

ske betydelig tilbageholdenhed, og at dette forhold specifikt bør fremhæ-

ves i bemærkningerne. Alternativt kan forventningerne til reglens forment-

lig meget begrænsede anvendelse i praksis tale for, at forslaget ikke gen-

nemføres.

Danske Advokater

bemærker, at den foreslåede bestemmelse er forbundet

med principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og at anvendelse

af en sådan bestemmelse i givet fald alene bør ske rent undtagelsesvis og i

helt åbenbare tilfælde. Dette bør i givet fald komme meget klart til udtryk i

bemærkningerne.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der er tale om en nyskabelse

i dansk retspleje. Instituttet finder det stærkt betænkeligt at indføre en så-

dan nyskabelse uden en mere uddybende vurdering af de retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder forbundet hermed. Oplysningerne om proces-

ordningen i Norge, Sverige og Finland er meget kortfattede, og det frem-

går ikke af notatet, hvor ofte den særlige afvisning under anke tænkes an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendt i Danmark. Jo mere den anvendes, jo større er effektiviseringspoten-

tialet, men jo større er også de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder og-

så. Konsekvenserne af den særlige afvisningsadgang bør undergives en be-

tydeligt mere indgående vurdering, herunder navnlig ved at inddrage op-

lysninger om de konkrete konsekvenser af den nævnte afvisningsadgang i

de andre nordiske lande og ved nærmere oplysninger om det forventede ef-

fektiviseringspotentiale.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det må be-

tegnes som retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at en borger, der øn-

sker, at landsretten skal behandle den pågældendes sag, udsættes for en ri-

siko for, at sagen afvises uden nogen egentlig rettergang under appellen.

Dansk Erhverv, DI, Finansrådet

Forbrugerrådet

finder forslaget be-

tænkeligt.

finder forslaget afbalanceret.

Muligheden for, at landsretten kan afvise visse 2. instans ankesager, vil

være en ny ordning i dansk ret.

Justitsministeriet skal fremhæve, at der med den foreslåede ordning ikke er

tale om, at der skal foretages en systematisk screening af samtlige ankesa-

ger i landsretten. I overensstemmelse med udvalgets forslag er der således

alene tale om en mulighed for landsretten for at afvise en sag i de tilfælde,

hvor det umiddelbart vurderes, at parterne ikke har oplyst om forhold, der

gør, at der er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten, og der

i øvrigt ikke foreligger grunde til, at sagen bør prøves i to instanser.

Justitsministeriet finder i den forbindelse anledning til at understrege, at

to-instansprincippet fortsat vil være et grundlæggende princip i dansk

retspleje. Bestemmelsen forudsættes således navnlig anvendt, hvor der

f.eks. er tale om rene ”kreditanker”, dvs. hvor der alene ankes med det

formål at udsætte fuldbyrdelsen af det (betalings)krav, som sagen omhand-

ler.

Det vil naturligvis bero på en konkret vurdering af en sag, om betingelser-

ne for afvisning af anken er opfyldt, men som foreslået af udvalget forud-

sættes muligheden navnlig anvendt i sager, hvor det umiddelbart synes

nærliggende, at betingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt. Det kan

f.eks. være tilfældet, når der i ankestævningen henvises til samme påstande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og anbringender som i byretten, og der ikke afgives svarskrift. I sådanne

sager, hvor der intet anføres til støtte for, at byrettens dom er forkert, og

hvor det derfor umiddelbart forekommer åbenbart, allerede når sagen

modtages i landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet ud-

fald end i byretten, vil der således efter en konkret vurdering kunne ske af-

visning efter den foreslåede bestemmelse.

Hertil kommer, at landsretten – som foreslået af udvalget – i de tilfælde,

hvor afvisning overvejes, skal foretage en høring af parterne. Parterne vil

således altid blive gjort opmærksom på, at en sådan afvisning overvejes,

og dermed få lejlighed til at fremkomme med argumenter for, hvorfor sa-

gen bør kunne prøves på ny.

Det foreslås endvidere, at landsrettens afgørelse om at afvise anken kan

indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget og lovforslagets § 1, nr. 54 og 55 (forslag til retsplejelovens §

368 a og § 369, stk. 3, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.

2.4. Kære af afgørelser under sagens forberedelse

Dommerforeningen

støtter forslaget og anfører, at landsretterne i de sene-

re år har oplevet en voldsom stigning i netop denne type kæremål, og at

landsretternes behandling af denne type kæremål medfører øget sagsbe-

handlingstid ved byretterne.

Finansrådet

kan støtte forslaget. Forslaget kan således medføre en frigø-

relse af en del ressourcer i landsretterne samt medføre en hurtigere sagsbe-

handlingstid ved byretterne.

Dansk Erhverv

kan ikke støtte forslaget.

anfører, at i betragt-

ning af, at ankeadgangen foreslås meget væsentligt begrænset, vil dette

forslag kunne indebære, at forkerte afgørelser truffet under forberedelsen

hverken vil kunne appelleres særskilt eller i forbindelse med appel af den

endelige afgørelse.

Silkeborg Retshjælp

anfører, at det er en ikke helt sjælden problemstil-

ling i småsager, at byretten henviser sagen til fortsat behandling efter de

almindelige processuelle regler i medfør af retsplejelovens § 402. Herved

fratages parterne muligheden for den billige sagsførelse, som småsagspro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cessen bygger på. En sådan beslutning vil i givet fald ikke kunne kæres til

landsretten. Ansøgning om procesbevilling forudsætter, at afgørelsen har

afgørende og væsentlig betydning for sagens forløb, og en sådan ansøg-

ning tillægges som det klare udgangspunkt ikke opsættende virkning. En

part kan derfor være nødsaget til at antage en advokat i en sådan sag, inden

Procesbevillingsnævnets afgørelse foreligger.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

finder forslaget retssik-

kerhedsmæssigt kontroversielt. Foreningen finder, at der er tale om en

svækkelse af borgernes retsstilling, samt at yderligere inddragelse af Pro-

cesbevillingsnævnet vil medføre en besværliggørelse og belastning til ska-

de for borgerne.

Procesbevillingsnævnet

anfører, at det kunne overvejes at supplere § 395,

hvorefter kære til Procesbevillingsnævnet som udgangspunkt ikke har op-

sættende virkning, med en bestemmelse om, at en afgørelse om ikke at til-

lægge en ansøgning opsættende virkning ikke – heller ikke med Procesbe-

villingsnævnets tilladelse – kan kæres.

Den ændring af instansordningen, som blev gennemført med domstolsre-

formen, og hvorefter byretterne er den almindelige førsteinstans i civile

sager, har betydet bl.a., at landsretterne nu modtager et stort antal kære-

mål vedrørende byretternes afgørelser under sagernes forberedelse.

Udover at der er tale om et stort antal sager, hvilket belaster landsretter-

ne, betyder indbringelse af disse spørgsmål for landsretten typisk, at sags-

behandlingstiden ved byretterne forlænges, da der ofte er tale om kære-

mål, som skal afgøres, inden sagens behandling kan fortsætte ved byretten.

En begrænsning af adgangen til at kære disse afgørelser vil derfor i mange

tilfælde betyde, at sagsbehandlingen ved byretten vil kunne fremmes, og

dermed, at sagsbehandlingstiden ved byretten bliver kortere.

Justitsministeriet er på den baggrund – både af hensyn til at aflaste lands-

retterne og for at nedbringe sagsbehandlingstiden ved byretten – enig med

udvalget i, at muligheden for frit at kære byrettens afgørelser under sagen

bør begrænses. Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at mu-

ligheden for at kære byrettens afgørelser ikke helt bør afskæres, idet der

fortsat skal være mulighed for at søge om tilladelse hos Procesbevillings-

nævnet til at kære kendelser og beslutninger afsagt under sagens forbere-

delse eller hovedforhandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betingelserne for at få kæretilladelse foreslås at være, at afgørelsen angår

spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende be-

tydning for parten, og at der også i øvrigt er anledning til at lade afgørel-

sen prøve af landsretten som 2. instans. Det forudsættes således, at der

udover en vurdering af afgørelsens karakter også foretages en vurdering

af selve afgørelsen, herunder af resultatet.

Samtidig præciseres det i retsplejelovens § 395, at en ansøgning til Pro-

cesbevillingsnævnet om tilladelse til kære kan tillægges opsættende virk-

ning. Det bør dog have undtagelsens karakter, at dette sker. Justitsministe-

riet finder i den forbindelse ikke grundlag for helt at afskære muligheden

for at få tilladelse til at kære en sådan afgørelse om opsættende virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget og lovforslagets § 1, nr. 63 (forslag til retsplejelovens § 389 a),

og bemærkningerne hertil.

2.5. Omkostningsmæssige konsekvenser af kære

Finansrådet

støtter forslaget, idet kæremål, som blot har til hensigt at træ-

nere processen, herved i højere grad kan undgås.

kan støtte forslaget.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at der er tale

om en svækkelse af borgernes retsstilling, herunder at anvendelse af om-

kostningsfastsættelse som en form for ”straf” er helt uacceptabel.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at omkostningerne ved at kære

bør bidrage til en grundig overvejelse af, om en afgørelse bør kæres. Træf-

fer retten således særskilt afgørelse om fordeling af omkostningerne ved

kæresagen i forbindelse med, at retten afgør kæremålet, og således at om-

kostningsfordelingen i kæresagen er uafhængig af selve sagens udfald,

men alene afhænger af udfaldet af kæresagen, må det antages, at parterne

i højere grad vil overveje, om der er udsigt til at få medhold i kæresagen.

Herved vil kæremål, som reelt har til formål f.eks. at forhale sagen, kunne

undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.4 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget og lovforslagets § 1, nr. 35, 36 og 38 (forslag til retsplejelovens

§§ 312 og 322), og bemærkningerne hertil.

2.6. Anke af sager om tvangsanbringelse mv.

FBU ForældreLANDSforeningen

finder det meget betænkeligt, hvis

barnets, den unges eller forældremyndighedens indehavers ret til at anke

byrettens domme til landsretten bliver begrænset, idet der er tale om afgø-

relser, som er meget indgribende for både barnet og forældrene. Det frem-

går af det foreliggende statistiske materiale, at landsretterne har ændret by-

retternes afgørelser i ca. 2 pct. af sagerne. Det betyder, at landsretten i to

ud af 100 sager har omgjort byrettens afgørelse, f.eks. ved, at barnet er

blevet hjemgivet eller ved, at genbehandlingstiden er blevet nedsat. FBU

fraråder på den baggrund, at der arbejdes videre med at begrænse mulig-

heden for at anke disse afgørelser til landsretten.

Aarhus Retshjælp

anfører, at værdien af den retsbeskyttelse, der ligger i

en appelmulighed, ikke bør underkendes, selv om omgørelsesprocenten i

de nævnte sager er meget beskeden.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at kvaliteten af

byretternes afgørelser typisk bliver bedre, når byretsdommere må tage i

betragtning, at der er mulighed for appel. Selve denne mulighed, selv om

den ikke ofte udnyttes, har en kvalitetsmæssig virkning.

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

(LOS)

har forståelse for, at adgangen til at anke og kære begrænses, idet

mål og midler skal være sammenhængende. Foreningen bemærker i den

forbindelse, at der ikke er tale om fuldstændigt at afskære kære og anke.

For så vidt angår tvangsfjernelse af børn er der tale om sager, der har vidt-

rækkende konsekvenser for alle involverede, og det er vigtigt, at Ministeri-

et for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold inddrages i et

eventuelt arbejde med at ændre på de gældende regler.

Socialpædagogernes Landsforbund

finder, at de forslåede ændringer er

acceptable, herunder at der ikke er tale om en væsentlig svækkelse af rets-

sikkerheden.

Børns Vilkår

finder, at det potentielt er retssikkerhedsmæssigt betænke-

ligt og derfor bør overvejes grundigt at afskære 2. instansbehandling af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omhandlede sager. En gennemførelse af forslaget er imidlertid hensigts-

mæssig og vil være til børnenes bedste. Der er således ofte tale om et me-

get opslidende forløb for de implicerede børn; det er meget sjældent bør-

nene, der anker sagerne; og det vil – henset til den lave omgørelsesprocent

– ofte være bedst for barnet, at barnets situation hurtigt afklares. Endelig

kan Børns Vilkår tilslutte sig, at der efter en 3-årig periode gennemføres en

evaluering af ordningen.

Red Barnet

kan tilslutte sig forslaget, idet den foreslåede ændring må an-

tages at udgøre en beskyttende faktor for barnets tarv.

Børnerådet

er af den opfattelse, at hensynet til barnets bedste taler for den

foreslåede begrænsning af appel, idet ventetiden i den periode, hvor en ap-

pel pågår, er både vanskelig, utryg og potentielt skadelig for barnet.

Tvangsanbringelse af et barn indebærer en lang og tung sagsbehandling,

som kan være særdeles vanskelig for barnet. En sagligt velbegrundet og

funderet afklaring så tidligt som muligt i forløbet vil derfor alt andet lige

komme barnet til gode.

Børnesagens Fællesråd

anfører, at det for de implicerede børn og unge

ofte er et meget opslidende forløb, når de skal igennem et langt og tungt

klagesystem, og at der for de tvangsanbragte børn er et stort behov for, at

der bliver skabt ro om deres situation. De implicerede børn og unge har

derfor ikke brug for at tage del i en langvarig ankeproces. Det er endvidere

sjældent, at det er de tvangsanbragte børn, der anker sagerne. Børnesagens

Fællesråd anbefaler, at afgørelser truffet af det administrative system om

tvangsanbringelse af børn kan påklages direkte til landsretten (ikke byret-

ten), og at der kun i særlige tilfælde gives mulighed for at få sagen prøvet

ved Højesteret.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at der er grund til at forkorte de

meget lange forløb, hvor barnets eller den unges liv er fundamentalt uaf-

klaret, fordi der ikke er truffet endelig afgørelse i deres sag. En gennemfø-

relse af forslaget vil endvidere medføre en lettelse for forældrene, som er

tilbøjelige til at forfølge sagen gennem alle administrative og retslige in-

stanser. Med den foreslåede mulighed for, at Procesbevillingsnævnet kan

meddele tilladelse til, at sagen indbringes for landsretten, kan Dansk Soci-

alrådgiverforening anbefale den foreslåede ændring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Psykologforening

forholder sig positivt til forslaget, idet det vur-

deres, at retssikkerheden i vid udstrækning bevares, selvom der indføres en

begrænsning af retten til appel i sager om tvangsanbringelse af børn.

Ved domstolsreformen gennemførtes det klare udgangspunkt, at alle civile

sager skal anlægges ved byretten i 1. instans. En konsekvens heraf blev, at

bl.a. sager om tvangsanbringelse af børn også blev henlagt til byretten i 1.

instans.

Tidligere blev sagerne anlagt ved landsretten i 1. instans, og landsrettens

afgørelse i de omhandlede sager kunne kun ankes til Højesteret med Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse. Der var således kun fri adgang til dom-

stolsprøvelse i én instans, idet anke som nævnt krævede tilladelse fra Pro-

cesbevillingsnævnet. I dag er der imidlertid fri adgang til domstolsprøvel-

se i to instanser, hvilket betyder, at sagerne kan behandles af i alt fire in-

stanser. En behandling i fire instanser vil altid – uanset at sagerne be-

handles med den fornødne hurtighed – betyde, at sagerne får et længere

forløb.

Der er derfor anledning til at overveje, om muligheden for frit at anke til

landsretten tilfører alle sager af denne type væsentlig yderligere værdi.

Dette må navnlig overvejes i lyset af, at det af hensyn til barnets tarv er

meget afgørende, at sagerne kan afgøres hurtigt, så både barnet og foræl-

dremyndighedsindehaveren hurtigt kan få en afklaring af situationen.

Det foreslås på denne baggrund og i overensstemmelse med udvalgets for-

slag herom, at anke fra byret til landsret i sager om tvangsanbringelse af

børn fremover kun kan ske med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det

foreslås, at det samme skal gælde øvrige sager, hvor børn og unge-

udvalget træffer afgørelse efter servicelovens § 74.

Betingelserne for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse vil efter forsla-

get være, at sagen er principiel, eller at særlige grunde i øvrigt taler der-

for.

Vurderingen af, om der foreligger særlige grunde til at tillade anke, beror

på en konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag. Det ind-

går dog i alle tilfælde i vurderingen, om domfældelse i sagen kan være sket

med urette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sager om tvangsfjernelse vil efter forslaget fortsat skulle behandles i børn

og unge-udvalget, Ankestyrelsen og byretten, hvilket i sig selv sikrer, at

eventuelle fejl rettes op. For yderligere at sikre dette, er det præciseret i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om ankebegrænsning, at

betingelsen ”særlige grunde” forudsættes at omfatte tilfælde, hvor byret-

tens afgørelse vurderes at være (åbenbart) forkert, eller hvor der i øvrigt

er grund til at tro, at afgørelsen vil blive ændret af landsretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.5 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget og lovforslagets § 11 (forslag til § 171 i lov om social service),

og bemærkningerne hertil.

2.7. Øvrige forslag vedrørende anke og kære

2.7.1. Appel af delafgørelser

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at spørgsmålet

om appel af delafgørelser er præget af en betydelig grad af uoverskuelig-

hed selv for de professionelt involverede, at ventetiden ikke sjældent er på

mange måneder, og at yderligere beføjelser og ressourcer til Procesbevil-

lingsnævnet er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt.

Som anført af udvalget er reglerne om tilladelse til appel af delafgørelser

komplekse, og eventuelle misforståelser af retstilstanden kan føre til ukor-

rekte processkridt og afvisning af kæremål.

Justitsministeriet er derfor enig med udvalget i, at det vil være hensigts-

mæssigt at forenkle reglerne om tilladelse til appel af delafgørelser, og at

dette mest hensigtsmæssigt kan ske ved, at det i alle tilfælde er Procesbe-

villingsnævnet, som skal meddele tilladelse til appel af delafgørelser. Lov-

forslaget lægger i overensstemmelse hermed op til en vis forenkling af reg-

lerne om delafgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.6.3 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 28, 67 og 38 (forslag til retsplejelo-

vens § 253, stk. 3, § 392 og § 392 a), og bemærkningerne hertil.

2.7.2. Ankefristen

Advokatrådet

finder det særdeles betænkeligt at forkorte fristen for anke

til Højesteret fra 8 uger til 4 uger. Der er tale om komplicerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagskomplekser, hvor der bør gives advokater og klienter en rimelig frist.

Det må endvidere forudses, at en kortere ankefrist vil medføre, at der i hø-

jere grad ankes ”for en sikkerheds skyld”.

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

anfører, at forslaget er

udtryk for en yderligere begrænsning af muligheden for appel og derfor er

retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkelig.

En ændring af ankefristen til i alle tilfælde at være 4 uger vil betyde en

forenkling, en hurtigere afklaring for parterne af, om sagen er afsluttet,

samt en kortere samlet sagsbehandlingstid i civile sager. Justitsministeriet

er derfor enig med udvalget i, at ankefristen bør ændres, således at den i

alle tilfælde er 4 uger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.6.4 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget og lovforslagets § 1, nr. 56, 57, 72 og 73 (forslag til retspleje-

lovens § 371, stk. 2, 1. pkt., § 372, stk. 1, § 454, stk. 1, 1. pkt., og § 475 i,

stk. 1, 1. pkt.), og § 4, nr. 1, (forslag til § 14 i lov om borteblevne), og be-

mærkningerne hertil.

2.8. Forslag til andre tiltag

Voldgiftsinstituttet

finder, at appelmuligheden for visse afgørelser på

voldgiftsområdet kan begrænses, bl.a. fordi disse sager har gennemgået en

behandling i overensstemmelse med voldgiftslovens forskrifter, som er

udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder,

og ved en uafhængig og upartisk voldgiftsret, som normalt er kendetegnet

ved at besidde en meget høj ekspertise inden for det relevante retsområde.

Voldgiftsinstituttet peger i den forbindelse på to muligheder for at begræn-

se muligheden for appel. En mulighed er helt at afskære anke af domstole-

nes afgørelser på voldgiftsområdet. En sådan begrænsning vil være i over-

ensstemmelse med UNCITRAL’s modellov om voldgift (modelloven),

som den danske voldgiftslov i vidt omfang er baseret på. En anden mulig-

hed er at afskære anke af domstolenes afgørelser i tilfælde, hvor voldgifts-

rettens afgørelse stadfæstes. I flere europæiske lande har man, bl.a. af hen-

syn til voldgiftsprocessens effektivitet, indført en sådan asymmetrisk an-

kebegrænsning. En bedre og mere effektiv domstolsbehandling på vold-

giftsområdet kan endvidere opnås ved at samle domstolenes behandling af

sager om voldgiftsretlige spørgsmål ved f.eks. Sø- og Handelsretten, ved

en enkelt afdeling i hver landsret eller ved en særlig afdeling i Højesteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet er enig med Voldgiftsinstituttet i, at der kan være grund

til at overveje mulighederne for at begrænse appel på voldgiftsområdet.

Justitsministeriet finder imidlertid, at dette bør ske som led i de overvejel-

ser, der for øjeblikket pågår hos Voldgiftsinstituttet om ændring af vold-

giftsloven.

2.9. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Procesbevillingsnævnet

anfører, at der er grund til at forvente, at en gen-

nemførelse af udvalgets forslag vil betyde en væsentlig forøgelse af det an-

tal sager, nævnet skal behandle. Procesbevillingsnævnet fremhæver i den

forbindelse, at det er vigtigt, at nævnet tilføres tilstrækkelige ressourcer til

at behandle det forøgede antal sager, idet nævnet ellers risikerer at blive en

flaskehals i forhold til ønsket om en hurtig og effektiv retspleje.

Advokatrådet

anfører, at der må tages højde for, at den forhøjede an-

kegrænse vil medføre et betydeligt merarbejde for Procesbevillingsnævnet,

idet det må forventes, at advokater i stort omfang vil indsende ansøgning

til Procesbevillingsnævnet.

Vestre Landsret

Østre Landsret

understreger betydningen af, at de

ressourcer, der isoleret set vil kunne frigøres ved de foreslåede begræns-

ninger i adgangen til appel til landsretterne, fastholdes i landsretterne, så-

ledes at de nævnte ressourcer kan bruges til at sikre en bedre behandling af

landsretternes sager, herunder navnlig ved at få nedbragt landsretternes alt

for lange sagsbehandlingstider.

Østre Landsret

anfører endvidere, at landsretten som følge af en betyde-

lig sagstilgang og den reduktion i antallet af landsdommere og kontoran-

satte, der skete efter domstolsreformen i 2007, for tiden beklageligvis har

et meget stort antal verserende civile sager og straffesager, hvilket har

medført en stigning i landsrettens sagsbehandlingstider. For at løse dette

akutte problem er der behov for, at landsretten tilføres ressourcer, eller at

der sker en begrænsning i sagstilgangen til landsretten.

Den Danske Dommerforening

finder det af afgørende betydning, at de

ressourcer, der frigøres ved de foreslåede ændringer, bliver hos domstole-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen

har noteret sig landsretternes understregning af betyd-

ningen af, at de ressourcer, som der isoleret set vil kunne frigøres ved de

foreslåede begrænsninger i adgangen til appel til landsretterne, fastholdes i

landsretterne til brug for reduktion af de aktuelt lange sagsbehandlingsti-

der. Det er styrelsens opfattelse, at det er af afgørende betydning, at lands-

retternes ressourcer efter en implementering af de foreslåede begrænsnin-

ger skal være således, at det er muligt at reducere sagsbehandlingstiderne

til et tilfredsstillende niveau.

Domstolsstyrelsen

anfører endvidere, at de foreslåede appelbegrænsnin-

ger må antages at få betydning for den måde, civile sager føres på i byret-

ten, og at dette – sammenholdt med betydningen af en høj kvalitet i byret-

ternes afgørelser – indebærer, at der vil kunne blive behov for også at vur-

dere byretternes ressourcesituation. En gennemførelse af forslagene vil en-

delig medføre behov for tilpasning af tekster og vejledninger mv. i retter-

nes sagsbehandlingssystemer, hvorfor et vist tidsrum mellem vedtagelse

og ikrafttrædelse er nødvendig af hensyn til en hensigtsmæssig implemen-

tering.

I forhold til forslagene om begrænsning af adgangen til appel i civile sa-

ger er der i beregningen af potentialet for disse forslag taget højde for, at

forslagene medfører flere sager for Procesbevillingsnævnet og dermed og-

så et behov for øgede ressourcer.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre mindreudgifter for det offent-

lige. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil indgå i fastlæggelsen

af de økonomiske rammer for domstolene i forbindelse med finanslovsfor-

slaget for 2015. I fastlæggelsen af de økonomiske rammer vil også indgå

en vurdering af behovet for eventuelle flere ressourcer i forhold til dom-

stolenes sagsbehandlingstider.

Der henvises i øvrigt til pkt. 11 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-

kast, der var en del af delnotatet om adgangen til appel i civile sager fra

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-

stolene:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det foreslås, at appelgrænsen forhøjes til 20.000 kr.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 584 a om udlægssager ind-

sættes bestemmelser om adgangen til appel af afgørelser om ophæ-

velse af sagens omkostninger og om adgangen til appel af salæraf-

gørelser.

Det foreslås, at også ankefristen i sager om adoption, jf. retspleje-

lovens § 475 i, stk. 1, 1. pkt., og fristen for at søge om kæretilladel-

se i fogedsager, jf. retsplejelovens § 585, stk. 2, 1. pkt., ændres til 4

uger.

Der er herudover foretaget en række redaktionelle ændringer.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III. Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om reform af den civile

retspleje VIII (Syn og skøn)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Retsplejerådet afgav i januar 2014 betænkning nr. 1543/2013 om reform af

den civile retspleje VIII (Syn og skøn), som har været i høring hos:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorgani-

sation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Insolvensadvokater,

Danske Mediers Forum, Danske Speditører, Den Danske Dommerfor-

ening, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dommerfuldmægtigforeningen, Fag-

ligt Fælles Forbund 3F, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerrådet,

Forbrugerombudsmanden, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Stats-

forvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring

& Pension, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd, HK/Danmark, Håndværksrådet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Politiforbundet i

Danmark, Politidirektørforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

TEKNIQ Installatørernes Organisation, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, Aarhus Retshjælp, Københavns Universitet, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

ADIPA, Advokatrådet, Finansrådet, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Den Danske Dommerforening, Forbrugerom-

budsmanden, Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pension, FSR –

danske revisorer, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening, Realkreditforeningen, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, TEKNIQ Installatørernes Organisati-

on, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Voldgifts-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

instituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Syd-

dansk Universitet.

Endvidere er Danmarks Rederiforening i forbindelse med høringen over

Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-

stolenes samlede rapport fremkommet med bemærkninger vedrørende

Retsplejerådets forslag syn og skøn i civile sager, som er behandlet af

Retsplejerådet i notat af 14. august 2013 (medtaget som bilag til udvalgets

rapport).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommer-

forening, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Statsadvokater,

Institut for Menneskerettigheder, KL, Rigsadvokaten, Rigspolitiet

Syddansk Universitet

har ingen bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening

ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Realkreditforeningen

er fremkommet med en række bemærkninger om

deres erfaringer med syn og skøn, når organisationens medlemmer udmel-

des som skønsmænd. Foreningen er ikke fremkommet med bemærkninger

vedrørende de forslag til ændringer af reglerne om syn og skøn, som er in-

deholdt i Retsplejerådets betænkning.

Domstolsstyrelsen

har henvist til sit høringssvar vedrørende rapporten fra

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved dom-

stolene.

Sø- og Handelsretten

kan i det væsentligste tilslutte sig Retsplejerådets

forslag som led i arbejdet med at effektivisere behandlingen af civile sager.

De i lovudkastets bemærkninger nævnte tidsfrister vil dog næppe altid væ-

re realistiske i en række sager ved Sø- og Handelsretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ADIPA

støtter generelt Retsplejerådets forslag om at effektivisere og her-

ved reducere tidsforbruget og omkostningerne ved sager med syn og skøn.

Retspolitisk Forening, Finansrådet

TEKNIQ Installatørernes Or-

ganisation

kan generelt tilslutte sig Retsplejerådets forslag.

Advokatrådet

Danske Advokater

er enige med Retsplejerådet i, at der

i civile sager fortsat er behov for et institut som syn og skøn, og at der der-

for er anledning til at se på, om brugen af dette institut kan gøres mere ef-

fektiv og mindre tids- og omkostningskrævende.

Dansk Byggeri

ser positivt på Retsplejerådets forslag om ændring af reg-

lerne om syn og skøn og anfører, at forslagene samlet set vil bidrage til en

hurtigere og mere effektiv sagsbehandling ved de civile domstole samt gi-

ve parterne et større overblik over de forventede omkostninger til syn og

skøn og herved medvirke til, at omkostningerne ved syn og skøn ikke bli-

ver uforholdsmæssigt høje set i forhold til sagsgenstandens værdi.

FSR – danske revisorer

bakker overordnet op om formålet med de i be-

tænkningen foreslåede regelændringer, som skal sikre en hurtigere gen-

nemførelse af syn og skøn.

Håndværksrådet

støtter generelt Retsplejerådets forslag om at begrænse

tidsforbrug og omkostninger ved syn og skøn, men anfører samtidig, at det

ikke må gå ud over kvaliteten af syn og skøn som bevismiddel.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

anfører, at det er vig-

tigt, at instituttet syn og skøn er effektivt og så lidt tids- og omkostnings-

krævende som muligt Voldgiftsnævnet anfører endvidere, at eventuelle

nye tiltag ikke bør gennemføres på bekostning af kvaliteten i skønsman-

dens arbejde eller retssikkerheden for parterne. Voldgiftsnævnet er enig i,

at der kan opstilles forbedrede rammer for en væsentligt hurtigere gennem-

førelse af et syn og skøn.

Håndværksrådet

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

anfører, at der kan være behov for, at syn og skøn gennemføres i en særlig

hasteprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Begæringen om syn og skøn og spørgsmålene til skønsmanden

Advokatrådet

er enig i den foreslåede procedure for rettens beslutning om

syn og skøn, men bemærker, at det i praksis ofte først er muligt at tage stil-

ling til modpartens begæring om syn og skøn, når denne har formuleret de

konkrete spørgsmål. Det bør derfor af bemærkningerne til den foreslåede §

197, stk. 2, fremgå, at domstolene forudsættes at spille en aktiv rolle i

håndhævelsen af bestemmelsen.

Advokatrådet

anfører endvidere, at forslaget om, at begge parter skal stil-

le alle deres spørgsmål med det samme, og at der ikke behøver at være

enighed om spørgsmålene, vil medføre en stor tidsmæssig og økonomisk

besparelse til gavn for såvel sagens parter som for retten. Den foreslåede

bestemmelse i § 197, stk. 2, vil indeholde et tilstrækkeligt værn imod, at

skønsinstituttet misbruges af en part. Advokatrådet støtter endvidere, at

spørgsmål til skønsmanden skal stilles ved brug af et særligt skema.

FSR – danske revisorer

bemærker, at det bør overvejes, om det ikke bør

være et krav at fremsende spørgsmål til retten samtidig med begæringen

om syn og skøn, da modpartens vurdering af, om man bør tilslutte sig en

begæring om syn og skøn, ofte først kan foretages, når spørgsmålene fore-

ligger.

Håndværksrådet

bemærker, at parternes uenighed om skønstemaet kan

være en væsentlig årsag til forsinkelser ved syn og skøn, og at det efter rå-

dets opfattelse derfor kan overvejes på forsøgsbasis at ændre skønsmæn-

denes arbejdsgrundlag. For i givet fald at undgå forsinkelse på grund af

uenighed om spørgsmålenes formulering bør skønstemaet med

konkrete

spørgsmål erstattes af parternes beskrivelse af, hvad de hver især mener

om eventuelle mangler og årsagen hertil, og hvad hver part finder det rele-

vant at få skønsmanden til at syne og vurdere. Herved vil skønsmændene

også kunne forholde sig mere frit til, hvad der måtte være galt med den

omhandlede genstand, hvilket vil give et større råderum og dermed en stør-

re grad af sikkerhed for, at skønsmanden har afdækket alt relevant.

Håndværksrådet

anfører endvidere, at de indsigelser, der er opregnet i

lovforslagets § 197, stk. 2, fremstår som udtømmende. I den forbindelse er

det vigtigt enten at få alle indsigelser med eller at formulere bestemmelsen,

så den ikke fremstår som udtømmende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening

støtter, at parterne frit kan stille spørgsmål til

skønsmanden. Foreningen finder det imidlertid væsentligt, at muligheden

for at inddrage retten i visse situationer fastholdes, således at utilbørligt le-

dende eller juridiske spørgsmål, irrelevante spørgsmål eller spørgsmål

uden for skønsmandens faglige kompetence kan afvises af retten. En frist

på 1-2 uger for parterne til at fremsende spørgsmål kan være for kort, og

hensynet til at fremme et syn og skøn bør ikke overstige hensynet til at få

stillet de nødvendige og tilstrækkelige spørgsmål til skønsmanden.

Retten træffer beslutning om afholdelse af syn og skøn på baggrund af en

begæring fra en part. Det skal derfor sikres, at retten har det bedst mulige

grundlag for at tage stilling til en begæring om syn og skøn. Det er i den

forbindelse væsentligt, at den part, som begærer syn og skøn, har gjort sig

klart, om det er nødvendigt med syn og skøn for at løfte bevisbyrden i sa-

gen, og på hvilken måde syn og skøn er relevant for sagen.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag, at en

part, som vil begære syn og skøn, skal udforme en kort anmodning om syn

og skøn til retten. I anmodningen skal det angives, hvad der er den over-

ordnede ramme for det foreslåede syn og skøn. Det skal således angives,

hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn,

og hvad det skal bevise.

Hvis parten allerede i forbindelse med en begæring om syn og skøn skal

fremsende en sådan beskrivelse, vil rammerne for syn og skøn på et tidligt

tidspunkt kunne lægges fast, ligesom det bliver klart, hvad syn og skøn ef-

ter partens opfattelse kan bevise i sagen.

Begæringen om syn og skøn skal som udgangspunkt være ganske kort og

alene angive de overordnede rammer for syn og skøn. Det er således ikke

nødvendigt, at begæringen indeholder spørgsmålene til skønsmanden, men

den skal angive den ramme, inden for hvilken der senere vil blive stillet

spørgsmål. Begæringen kan dog også være vedlagt partens spørgsmål til

skønsmanden. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles

et begrænset antal spørgsmål, og parten derfor allerede på tidspunktet for

begæringen kan fremsende disse.

Der bruges i dag i nogle sager en del tid på at få formuleret spørgsmålene

til skønsmanden. Det betyder, at sagsbehandlingstiden forlænges, ligesom

retten skal bruge tid og ressourcer på at afgøre disse uenigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås derfor, at processen med formulering af spørgsmål til skøns-

manden forenkles, således at der er en mere fri adgang for parterne til at

stille spørgsmål til skønsmanden, og det i stedet overlades til retten efter-

følgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af

spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af den forelig-

gende tvist.

Med lovforslaget lægges der i overensstemmelse med Retsplejerådets for-

slag op til, at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgs-

mål, de ønsker, inden for den ramme, som retten har lagt til grund for det

konkrete syn og skøn. Der må således ikke stilles spørgsmål, som ligger

uden for den konkrete ramme for syn og skøn eller skønsmandens faglige

kompetence. Der må heller ikke stilles spørgsmål, som forudsætter, at

skønsmanden skal udtale sig om spørgsmål, som det er retten, der skal ta-

ge stilling til, f.eks. om et forhold udgør en mangel i juridisk forstand. Der

må endvidere ikke stilles spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at

lede skønsmandens svar i en bestemt retning. Herudover vil retsplejelo-

vens § 341 om overflødig bevisførelse fortsat finde anvendelse, hvilket i

praksis betyder, at der ikke må stilles åbenbart overflødige spørgsmål.

Det foreslås endvidere, at spørgsmål kan stilles til skønsmanden, selv om

parterne ikke er enige om spørgsmålene. Parterne skal derfor som ud-

gangspunkt heller ikke kunne gøre indsigelse over for hinandens spørgs-

mål. Finder en part, at et spørgsmål er af en karakter, der betyder, at

spørgsmålet ikke må stilles, kan vedkommende part dog gøre indsigelse

mod spørgsmålet og opfordre retten til at afvise spørgsmålet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.2, 3.2.2.3 og 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til rets-

plejelovens §§ 196 og 197), og bemærkningerne hertil.

2.3. Udpegning af skønsmanden

Danske Advokater

anfører, at det bør være muligt at få oplyst den fore-

slåede skønsmands faglige kvalifikationer, før der tages stilling til, om den

foreslåede skønsmand kan accepteres.

Sø- og Handelsretten

bemærker, at det af bemærkningerne til lovudka-

stets § 198, stk. 3, bør fremgå, at parterne også kan pege på en organisati-

on, som kan komme med forslag til en egnet skønsmand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Byggeri

noterer, at der med forslaget til retsplejelovens § 198 ikke

tilsigtes væsentlige ændringer i forbindelse med udpegningen af skøns-

manden, og organisationen går derfor ud fra, at det fortsat i praksis typisk

vil være skønsrekvirenten, der skal rette henvendelse til relevante organi-

sationer mv. med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

bemærker, at det i de

sager, hvor nævnet stiller skønsmænd i forslag i civile sager på bygge- og

anlægsområdet, er rekvirenten, som anmoder Voldgiftsnævnet om at stille

en skønsmand i forslag, og at denne ordning er velfungerende og hen-

sigtsmæssig.

Der foreslås i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag ikke væsent-

lige ændringer i forhold til udpegningen af skønsmanden. Det vil således

fortsat være retten, som udpeger skønsmanden, men parterne kan komme

med forslag til, hvem der skal udpeges, eller retten kan anmode en institu-

tion eller organisation om at foreslå en egnet person. Parterne vil endvi-

dere også fremover kunne rette henvendelse til en relevant organisation el-

ler institution i forbindelse med, at de vil fremkomme med forslag til, hvem

der skal udpeges som skønsmand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.4 og 3.2.5 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til retsplejelo-

vens § 198), og bemærkningerne hertil.

2.4. Udformning af skønserklæringen

Håndværksrådet

støtter generelt forslaget om at formalisere og skemati-

sere skønserklæringerne, så længe dette ikke resulterer i forsimplede og for

korte skønserklæringer.

Sø- og Handelsretten

bemærker, at det for retten ikke altid vil være hen-

sigtsmæssigt at anvende særlige blanketter til spørgsmål og svar, idet ret-

ten behandler sager med udenlandske parter samt sager, som indeholder

spørgsmål af betydelig teknisk kompleksitet.

ADIPA

finder det unødvendigt bureaukratisk at kræve, at skønserklærin-

gen afgives på en særlig blanket, da det kan give problemer med formate-

ring af tekst og eventuelle tegninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets forslag om, at der bør indføres

et krav om, at skønserklæringer skal udformes ved brug af en bestemt

blanket, hvor parterne indfører spørgsmålene til skønsmanden, og der ef-

ter hvert spørgsmål er et felt til skønsmandens svar, således at skønsman-

den herefter blot skal føre sine svar ind i dette felt. Den nærmere udform-

ning af blanketten skal fastlægges af Domstolsstyrelsen, men det er med

lovforslaget forudsat, at blanketten udformes således, at der tages højde

for, at der kan være forskel på længden af skønserklæringer, spørgsmål og

svar.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.6 og 3.2.5 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til retsplejelo-

vens § 204), og bemærkningerne hertil.

2.5. Supplerende spørgsmål til skønsmanden

Sø- og Handelsretten

bemærker, at det bør fremgå direkte af den foreslå-

ede bestemmelse i retsplejelovens § 205, stk. 2, at de supplerende spørgs-

mål skal sendes til skønsmanden, når retten har bestemt, at spørgsmålene

skal besvares mundtligt i et retsmøde.

ADIPA

finder det betænkeligt med en begrænsning af parternes mulighed

for at stille supplerende spørgsmål og få disse besvaret skriftligt, idet der i

langt de fleste patentsager er behov for yderligere bevisførelse i form af

skriftlig besvarelse af supplerende spørgsmål. Det anbefales derfor, at par-

terne får mulighed for én gang at stille og skriftligt få besvaret supplerende

spørgsmål, alternativt at denne mulighed i praksis gives i patentsager.

Håndværksrådet

finder, at begrænsningen i adgangen til at stille supple-

rende spørgsmål kan medføre en – ellers unødvendig – mundtlig afhjem-

ling af skønsmanden, eller at dommen ankes med henblik på, at der under

ankesagen kan stilles supplerende spørgsmål til skønsmanden. Det kan

derfor overvejes at indføre regler om afholdelse af et forberedende retsmø-

de, hvori skønsmanden deltager, og hvor parterne kan stille spørgsmål til

skønsmanden. Hermed vil behovet for at stille supplerende spørgsmål bli-

ve mindre.

Danmarks Rederiforening

er enig i forslaget vedrørende muligheden for

at stille supplerende spørgsmål, men bemærker, at en frist på 14 dage i

nogle tilfælde vil være for kort. Organisationen foreslår derfor, at det i be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 205, stk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2, præciseres, at retten skal fastsætte en frist for parterne til at anmode om

supplerende spørgsmål, og at retten ved fastsættelsen af fristen skal tage

hensyn til skønserklæringens omfang og den tekniske kompleksitet ved det

afholdte syn og skøn.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

anfører, at der i kom-

plicerede sager ofte ikke alene fremkommer nye forhold, når erklæringen

afgives, men også ved besvarelsen af supplerende spørgsmål. Afskæres

muligheden for yderligere undersøgelser, kan det føre til et væsentligt for-

ringet resultat for parterne.

Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets forslag om, at der som det klare

udgangspunkt kun skal være adgang til at stille supplerende spørgsmål én

gang i 1. instans. Dette bør normalt også gælde, hvis der under anke er

anledning til at stille (yderligere) supplerende spørgsmål til den skøns-

mand, der har afgivet skønserklæring til brug for byrettens behandling af

sagen.

Det foreslås i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag herom, at en

anmodning om at stille supplerende spørgsmål og spørgsmålene derfor

skal sendes til retten og modparten inden en frist – normalt på 14 dage –

der fastsættes af retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der

kan stilles supplerende spørgsmål, og hvis spørgsmålene tillades, bestem-

mer retten, om de skal besvares skriftligt af skønsmanden eller mundtligt i

forbindelse med afhjemlingen af denne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.7 og 3.2.5 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til retsplejelo-

vens § 205), og bemærkningerne hertil.

2.6. Overslag over pris og tid samt omkostningerne ved skønsforret-

ningen

Advokatrådet

er enig i, at der kan være et behov for at få et tidligt over-

blik over de forventede udgifter til gennemførelsen og den tidsmæssige

udstrækning af syn og skøn, idet parterne i så fald må forventes nøje at

overveje omfanget af deres spørgsmål til skønsmanden. Rådet er desuden

enig i forslaget om at knytte sanktioner til manglende overholdelse af tids-

frist og overslag. Der er dog ikke behov for at indføre en udtrykkelig be-

stemmelse om, at parternes rettergangsfuldmægtige hæfter for skønsman-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dens honorar, idet spørgsmålet bør afgøres efter almindelige formueretlige

regler.

Danske Advokater

anfører, at det vil kunne tage en vis tid for skønsman-

den at lave det foreslåede overslag, og at det derfor kan overvejes at ind-

sætte en bestemmelse om, at der kan ydes en godtgørelse for dette arbejde.

Vederlaget til skønsmanden bør i første omgang afholdes af rekvirenten,

medmindre den anden parts spørgsmål har betydet en ikke uvæsentlig for-

øgelse af vederlaget. Det bør endelig alene være parten og ikke tillige par-

tens rettergangsfuldmægtig, som hæfter for omkostningerne i forbindelse

med syn og skøn, og at en part alene bør hæfte for de spørgsmål, som den

pågældende har ønsket stillet.

Dansk Byggeri

anfører, at der bør indføres en procedure for hurtig udpeg-

ning af skønsmænd, da den foreslåede procedure kan medføre, at udpeg-

ningen forlænges, selv om den samlede sagsbehandlingstid reduceres. En

mulighed kunne efter Dansk Byggeris opfattelse være at give retten mulig-

hed for undtagelsesvis og efter begæring af én af sagens parter at pålægge

skønsmanden at komme med et overslag over de forventede omkostninger

og tidsforbrug inden en kort frist, hvorefter parterne meddeles en kort frist

til at komme med deres eventuelle bemærkninger.

Håndværksrådet

finder forslaget vedrørende et begrundet overslag over

de forventende omkostninger og skønnet over tidsforbrug problematisk,

idet overslaget skal ske på et tidspunkt, hvor skønsmanden ofte ikke har

tilstrækkelig viden om omfanget af skønssagen.

Forsikring & Pension

støtter forslaget om, at skønsmanden fremover skal

give et overslag over omkostningerne ved skønsforretningen. I den forbin-

delse bør retten efter organisationens opfattelse have mulighed for at afvise

at udpege den pågældende skønsmand, hvis overslaget findes urimeligt.

Endvidere bør skønsmandens overslag være bindende, således at rettens

endelige fastsættelse af vederlaget til skønsmanden tager udgangspunkt i

overslaget, medmindre helt uforudsete særlige omstændigheder gør sig

gældende.

ADIPA

bemærker, at sagens parter på forhånd bør kende omkostningerne

til syn og skøn, men at forslaget om, at skønsmanden på forhånd skal esti-

mere sit honorar, ikke er uproblematisk i patentsager, der ofte indeholder

et meget omfattende bilagsmateriale, hvorfor det kan være svært at på for-

hånd at vurdere, hvor mange timer der kræves for at besvare spørgsmålene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fyldestgørende. Det bør derfor i bestemmelsen tilføjes, at skønsmanden

skal modtage alle processkrifter og bilag, og at det bør være muligt for

skønsmanden at angive en bred omkostningsramme.

FSR – danske revisorer

er betænkelige ved, at skønsmanden skal komme

med et estimat over sit honorar alene baseret på spørgetemaet og uden ad-

gang til sagens materiale. Et estimat på dette grundlag bør derfor kun være

vejledende og uden bindende virkning. Det bør endvidere påhvile sagens

parter at godtgøre, at overskridelse af tidsfristen skyldes skønsmanden.

Foreningen er enig i, at ikke alene sagens parter, men også deres retter-

gangsfuldmægtige, bør hæfte for skønsmandens honorar.

Håndværksrådet

anfører, at det ikke er i parternes interesse, at skøns-

manden for at undgå at overskride tidsfristen og dermed risikoen for et re-

duceret honorar vælger en mindre udførlig besvarelse, end skønsmanden

ellers kunne have bidraget med.

Danmarks Rederiforening

er enig i forslaget om fordeling af omkostnin-

gerne ved skønsforretningen og foreslår, at det i bestemmelsen eller i be-

mærkningerne præciseres, at en tilsvarende omkostningsfordeling skal

gælde i forbindelse med et supplerende syn og skøn ogsupplerende

spørgsmål til skønsmanden.

Voldgiftsinstituttet

har oplyst, at en ordning, hvorefter skønsmanden skal

komme med et estimat over de forventede omkostninger ved skønsforret-

ningen, er meget velfungerende i sager ved Voldgiftsinstituttet.

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

har anført, at det er

nævnets erfaring, at det kan være vanskeligt at give et fuldstændigt retvi-

sende overslag over forventede omkostninger og tidsforbrug, inden skøns-

forretningen er påbegyndt. Det bør derfor overvejes generelt at gøre op-

mærksom på, at det ikke kan udelukkes, at der efterfølgende kan ske be-

grundede ændringer i de nævnte overslag, når skønsmandens arbejde på-

begyndes.

Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at der af hensyn til parterne

– og med henblik på (allerede på et tidligt tidspunkt) at synliggøre om-

kostningerne ved syn og skøn – bør indføres et krav om, at en skønsmand,

inden vedkommende udpeges af retten, skal komme med et skøn over sit

honorar for at udføre opgaven samt øvrige udgifter ved skønsforretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås derfor, at begæringen om syn og skøn samt spørgsmålene skal

sendes til den person, som overvejes udpeget som skønsmand, og at ved-

kommende anmodes om et begrundet overslag over de forventede omkost-

ninger ved forretningens udførelse og møde i retten. Overslaget skal om-

fatte både skønsmandens honorar og eventuelle andre udgifter ved skøns-

forretningen. I den forbindelse kan også fremsendes øvrigt relevant mate-

riale til skønsmanden.

For at sikre, at skønsforretningen kan gennemføres inden rimelig tid, fore-

slås det endvidere, at skønsmanden, inden vedkommende udpeges, tillige

skal redegøre for, hvornår skønserklæringen kan foreligge. Retten eller

parterne vil hermed have mulighed for at modsætte sig, at der udpeges en

skønsmand, som ikke kan svare inden rimelig tid. Der indsættes i den for-

bindelse en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter retten kan afvise at udpege

en skønsmand, der ikke kan svare inden rimelig tid.

Det foreslås herudover, at parterne skal have lejlighed til at udtale sig om

skønsmandens overslag (både tidshorisont og pris), inden retten udpeger

skønsmanden.

Retten fastsætter med udgangspunkt i skønsmandens overslag en frist for,

hvornår skønserklæringen skal foreligge. Hvis tidsfristen overskrides, skal

skønsmanden redegøre for, hvad dette skyldes, og retten kan tillægge en

overskridelse af fristen konsekvenser for skønsmandens honorar, medmin-

dre forsinkelsen ikke kan bebrejdes skønsmanden. Endvidere foreslås der

indført en adgang til, at retten kan tilbagekalde udpegningen, hvis fristen

overskrides. Hvis retten tilbagekalder udpegningen, vil der normalt ikke

være grundlag for at tillægge skønsmanden et honorar.

Alt efter omfanget af eventuelle supplerende spørgsmål kan det være rele-

vant at overveje et fornyet pris- og tidsoverslag.

Det foreslås i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag endvidere, at

skønsmanden, når skønsforretningen er afsluttet, skal fremsende skøns-

manden sit honorarkrav til retten. Skønsmanden skal i den forbindelse be-

grunde sit krav og angive, hvordan honoraret fordeler sig i forhold til par-

ternes spørgsmål. Hvis skønsmandens opgørelse af omkostningerne ved

skønsforretningen afviger fra overslaget, skal skønsmanden redegøre for

grunden hertil. Retten indhenter parternes bemærkninger til kravet og

fastsætter herefter skønsmandens vederlag på baggrund af kravet, det tid-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligere overslag og parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgø-

relse om den foreløbige fordeling af vederlaget mellem parterne.

Det er efter de gældende regler som udgangspunkt den part, som begærer

syn og skøn, der hæfter for omkostningerne hertil. Efter fast praksis hæfter

skønsrekvirentens advokat også herfor. Justitsministeriet er enig med

Retsplejerådet i, at dette stadig bør gælde, og det foreslås derfor, at der

indsættes en bestemmelse herom i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.4, 3.2.2.9 og 3.2.5 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til rets-

plejelovens §§ 201 og 208), og bemærkningerne hertil.

2.7. Syn og skøn i straffesager

Retspolitisk Forening

fremhæver betydningen af at fastholde muligheden

for syn og skøn i straffesager. Det bør i øvrigt belyses, i hvilket omfang

der overhovedet anvendes syn og skøn i straffesager og i givet fald i hvilke

typer af straffesager.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan overordnet tilslutte sig

Retsplejerådets overvejelser om syn og skøn i straffesager. Foreningen ser

dog behov for en videre anvendelse af syn og skøn i straffesager end i dag,

hvor det sjældent anvendes. Syn og skøn er navnlig relevant i sager, hvor

straffesagen vedrører et særligt fagområde.

For så vidt angår syn og skøn i straffesager er Justitsministeriet enig med

Retsplejerådet i, at det er relevant at bibeholde muligheden for syn og

skøn også i disse sager. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministe-

riet i lighed med Retsplejerådet finder, at der ikke er behov for en videre

anvendelse af syn og skøn i straffesager end i dag. Der tilsigtes med lov-

forslaget således en videreførelse af den gældende praksis med hensyn til

syn og skøn i straffesager i forhold til såvel brugen af syn og skøn som

hyppigheden heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 og 3.2.5 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget og til lovforslagets § 1, nr. 22 (forslag til retsplejelovens §

210), og bemærkningerne hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Lovforslaget



Der er foretaget redaktionelle ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV. Redegørelse fra Udvalget om varetagelse af skiftesagsbehandlin-

gen

1. Hørte myndigheder og organisationer

Udvalget om varetagelse af skiftebehandlingen afgav i oktober 2013 en re-

degørelse om varetagelse af skiftebehandlingen. Redegørelsen har været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Tinglysningsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet,

Digitaliseringsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisa-

tion, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund,

Dansk Kredit Råd, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Dan-

ske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer,

Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale Handicapråd, Danmarks Re-

deriforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Inkas-

soBrancheforening, Dansk IT, Dansk Pantebrevsforening, Danske Døds-

boadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Speditører, Danske Be-

demænd, Det Danske Voldgiftsinstitut, Ejendomsforeningen Danmark,

Fagligt Fælles Forbund 3F, Finansrådet, Finans og Leasing, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, For-

brugerombudsmanden, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen

Danske Inkassoadvokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

FDHI – Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsikring & Pension, FSR

– danske revisorer, FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd, FSD – Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Handelshøjskolen

i København, Handelshøjskolen i Århus, HK/Danmark, HK/kommunal,

HK Politiet, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, IT-

Branchen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kriminal-

forsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-

se, Kvinderådet, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforeningen af Socialpæ-

dagoger, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerens Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Rådet for Digital Sikkerhed, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Syddansk Universitet, Teknologisk institut, TEKNIQ - Installatører-

nes Organisation, TR Kollegiet Kriminalforsorgen, Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed, Ældre Sagen, Aalborg Universitet, Aarhus

Retshjælp og Aarhus Universitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Proces-

bevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Danske Advokater, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dan-

ske Speditører, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-

brugerrådet, Forbrugerombudsmanden, FSR – danske revisorer, FTF –

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Insti-

tut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte, Kuratorforeningen, Lønmodtagerens Garantifond, Realkre-

ditforeningen, Syddansk Universitet, TEKNIQ - Installatørernes Organisa-

tion, Ældre Sagen og Aalborg Universitet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Procesbevillingsnævnet,

Den Danske Dommerforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Danske Speditører, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, FSR – danske reviso-

rer, FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, KL,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Lønmodtage-

rens Garantifond, Realkreditforeningen, Syddansk Universitet, Sø- og

Handelsretten

Aalborg Universitet

har ingen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

Dansk Arbejdsgiverforening

har oplyst, at redegø-

relsen ligger uden for deres virkefelt, hvorfor de ikke ønsker at afgive be-

mærkninger.

Danske Advokater, Danmarks Rederiforening, Kuratorforeningen

Danske Insolvensadvokater, Danmarks Rederiforening, Domstolssty-

relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

TEKNIQ - Installatørernes Organisation

tilslutter udvalgets konklusio-

ner og anbefalinger.

Datatilsynet

har ingen bemærkninger til udvalgets redegørelse, men for-

udsætter, at persondataloven samt regler udstedt i medfør heraf iagttages i

forbindelse med skifteretternes behandling af personoplysninger, herunder

ved anvendelse af nye digitale systemer i forbindelse med skiftesagsbe-

handling.

Advokatrådet

tilslutter sig udvalgets anbefalinger. En øget digitalisering

må på sigt formodes at medføre besparelser på skiftesagsområdet, og det er

vigtigt, at et eventuelt kommende økonomisk potentiale forbliver i dom-

stolssystemet.

2.2. Centralisering

HK Landsklubben Danmarks Domstole

er enig med udvalget i, at der

efter en samlet vurdering ikke vil være fordele forbundet med at centralise-

re eller regionalisere landets skifteretter.

Dansk Erhverv

anfører, at en øget centralisering vil betyde en specialise-

ring af sagsbehandlingen i skiftesager og dermed en mere effektiv sagsbe-

handling. Mulighederne for at oprette regionale skifteretter bør undersøges

nærmere.

Finansrådet

er enig med udvalget i, at borgernærhed og nærhed til fysiske

aktiver har større betydning på skiftesagsområdet end på tinglysningsom-

rådet. En centralisering vil medføre øget anvendelse af tid og penge til

transport for brugerne.

Håndværksrådet

anfører, at en centralisering af skifteretterne vil medføre

øget transporttid og omkostninger for virksomhederne. Der kan endvidere

stilles spørgsmålstegn ved de økonomiske besparelser, der kan opnås ved

en centralisering, når disse holdes op imod de negative konsekvenser ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en centralisering. På den baggrund er Håndværksrådet enig i udvalgets

overvejelser vedrørende spørgsmålet om en vedrørende centralisering af

skiftesagsbehandlingen på insolvensområdet.

Ældre Sagen

tilslutter sig udvalgets konklusion om, at varetagelsen af

skiftesagsbehandlingen på dødsboskifteområdet ikke skal centraliseres, da

en centralisering vil udgøre en væsentlig ulempe og serviceforringelse for

de efterladte.

Dommerfuldmægtigforeningen

er enig med udvalget i, at en centralise-

ring eller regionalisering af skifteretterne vil medføre en række funktionel-

le ulemper og medføre merudgifter for skifterettens brugere.

Som anført af udvalget må en lang række forskellige hensyn inddrages i

forbindelse med overvejelserne om at centralisere eller regionalisere skif-

tesagsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om hensynet til kvalitet og specia-

lisering samt ressourcemæssige overvejelser, men også betydningen af

nærheden til borgerne og lokalsamfundet må indgå. Justitsministeriet er

enig i de fordele og ulemper ved en centralisering, som udvalget har peget

på.

Justitsministeriet har noteret sig, at der ikke har kunnet påvises forhold –

hverken af kvalitativ eller økonomisk karakter – som efter en samlet vurde-

ring med afgørende vægt taler for en centralisering eller regionalisering

af skifteretternes virke.

Justitsministeriet finder derfor på nuværende tidspunkt ikke grundlag for

yderligere at overveje en centralisering eller regionalisering af skiftesags-

behandlingen. Justitsministeriet vil imidlertid være opmærksom på, om der

i lyset af erfaringerne med øget digitalisering kan være anledning til at

overveje spørgsmålet på ny.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.1.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

2.3. Digitalisering

Domstolsstyrelsen

støtter forslaget om yderligere digitalisering, og styrel-

sen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at der, som foreslået af

udvalget, foretages en teknisk foranalyse til verifikation af omkostninger,

gevinster og udviklingstid, inden der træffes endelig beslutning om de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere omfang af en øget digitalisering. Henset til sagsområdets karakter

og målgruppen for en digital løsning, er det desuden vigtigt i det videre

forløb at sikre borgerne en værdig og respektfuld behandling – også når

servicen bliver digital.

Dommerfuldmægtigforeningen

støtter en øget digitalisering af skifte-

sagsbehandlingen, men fremhæver, at der er tale om en udsat brugergrup-

pe, og at der derfor altid bør være mulighed for fremmøde i retten. For-

eningen anfører endvidere, at der, uanset valg af digitaliseringsløsning,

skal findes den nødvendige finansiering.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

tilslutter sig udvalgets anbefa-

ling om en digitalisering af skiftesagsbehandlingen. Det er i den forbindel-

se vigtigt, at en digitalisering sker som et tilbud til borgerne, således at di-

gitale løsninger ikke erstatter den personlige hjælp og kontakt.

Digitaliseringsstyrelsen

bemærker, at serviceområder inden for skifteom-

rådet vil kunne bidrage til målsætningen om digital kommunikation mel-

lem borgere og virksomheder og de offentlige myndigheder. Der bør ar-

bejdes hen imod obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger på de nævn-

te områder.

Advokatrådet

tilslutter sig udvalgets anbefalinger om øget digitalisering,

herunder at erfaringerne med de digitale systemer evalueres, og at de digi-

tale systemer herefter eventuelt udbredes til den øvrige del af skiftesags-

området, såfremt de indhøstede erfaringer er positive.

Dansk Erhverv

støtter udvalgets anbefaling om yderligere undersøgelser

af, hvorvidt det er muligt at digitalisere dele af skiftesagsbehandlingen.

Dansk Erhverv opfordrer i den forbindelse til, at digitalisering sker alle

steder i skiftesagsbehandlingen, hvor det vil kunne medvirke til at øge

brugervenlighed og effektivitet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der på skiftesagsområdet er

tale om en brugergruppe, hvoraf en del borgere på grund af mindre erfa-

ring med it, følelsesmæssig påvirkning mv. vil kunne have vanskeligt ved

at udnytte digitaliseringsmulighederne, og som derfor vil kunne opleve en

digitalisering som en betydelig serviceforringelse. På den baggrund bør der

ved en digitalisering tilbydes supplerende hjælp til de borgere, der fore-

trækker telefonisk eller fysisk kontakt i forbindelse med skiftesagsbehand-

lingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet

anfører, at øget digitalisering vil være hensigtsmæssig. Digi-

taliseringen bør dog ikke afløse den dialog og forhandling, der finder sted i

forbindelse med parternes fysiske tilstedeværelse under møder i skifteret-

ten.

Ældre Sagen

peger på, at mange personer over 65 år aldrig har anvendt

internettet, og at en stor gruppe af skifterettens brugere i forbindelse med

dødsboskifte vil være udfordret af en digitalisering. Det er derfor positivt,

at udvalget i første omgang kun anbefaler en simpel digitaliseringsløsning.

Hvis det besluttes at foretage en udvidet digitalisering, skal det være mu-

ligt at fravælge en sådan digital løsning. En henvisning af en borger til

Borgerservice vil ikke være et tilstrækkeligt alternativ til personlig vejled-

ning ved skifteretten.

Ældre Sagen

anfører endvidere, at en digitalisering af skiftesagsbehand-

lingen vil kræve løbende brugertilfredshedsundersøgelser og forbedringer

af systemet. En digitalisering kan desuden skabe øget behov for professio-

nel rådgivning til erstatning for den vejledning, som skifterettens personale

yder. Det vil medføre en urimelig ekstraudgift for borgerne. Det bør her-

udover sikres, at en webbaseret vejledning retssikkerhedsmæssigt og be-

tjeningsmæssigt forsvarligt kan erstatte den personlige vejledning. I for-

hold til forslaget om et landsdækkende call-center anfører bør arvingerne

have mulighed for at vælge personlig rådgivning i stedet. Der bør endvide-

re være notatpligt for call-centrets medarbejdere.

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrø-

rende en digitalisering af skiftesagsbehandlingen.

Justitsministeriet er i den forbindelse enig i, at der som udgangspunkt er

grundlag for at antage, at borgerne også på skiftesagsområdet i en række

situationer vil kunne drage fordel af øget digital sagsbehandling. Justits-

ministeriet er endvidere enig med udvalget i, at det er væsentligt at være

opmærksom på, at der på skiftesagsområdet er tale om en brugergruppe,

hvoraf en del på grund af mindre erfaring med brug af it, følelsesmæssig

påvirkning af situationen og vanskelige afvejninger af modstridende hen-

syn vil kunne have vanskeligt ved fuldt ud at udnytte digitaliseringsmulig-

hederne, og at det derfor i forbindelse med de videre overvejelser om en

øget digitalisering er væsentligt at være opmærksom på sagsområdets ka-

rakter og hensynet til brugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen vil igangsætte et arbejde for at afklare de tekniske og

økonomiske forhold vedrørende udviklingen af de af udvalget påpegede

løsningsmodeller med henblik på, at der efterfølgende kan tages endelig

stilling til udviklingen heraf og de afledte virkninger for skifteretterne, som

en øget digitalisering i givet fald vil medføre.

Hvis der gennemføres en gennemgribende digitalisering af dødsboskifte-

området, vil personalebehovet i skifteretterne mindskes. Justitsministeriet

finder i den forbindelse ligesom udvalget, at det i givet fald kan være rele-

vant at overveje at etablere et landsdækkende virtuelt call center, som vil

muliggøre, at der opretholdes en skiftesagsbehandling i alle byretter, og

som kan imødegå eventuelle betænkeligheder ved at etablere en gennem-

gribende digitaliseret sagsbehandling på dødsboskifteområdet.

Justitsministeriet finder på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at tage

stilling til, om det efter en mere gennemgribende digitalisering – som et al-

ternativ til at oprette et call center – vil være hensigtsmæssigt at centrali-

sere den resterende dødsboskiftesagsbehandling.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.1.3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

2.4. Bedste Praksis

Dansk Erhverv

støtter udvalgets forslag om, at der gennem øget udveks-

ling af bedste praksis mellem skifteretterne fokuseres på procesoptimering

af sagsbehandlingen i de enkelte skifteretter til fordel for brugerne.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

bemærker, at bedste praksis ik-

ke bør ses som et besparelsesværktøj, men derimod som et tiltag med hen-

blik på at sikre, at skiftesagsbehandlingen udføres dels så effektivt som

muligt, dels med høj kvalitet og respekt for det enkelte menneske.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at indsatsen med at udbrede bed-

ste praksis skal fortsættes og styrkes på skiftesagsområdet med henblik på

at øge produktiviteten. Dette bør bl.a. ske ved hjælp af domstolenes bedste

praksis konsulenter. Justitsministeriet vil derfor opfordre Domstolsstyrel-

sen til at iværksætte dette arbejde.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2.1.4.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Øvrige bemærkninger

Ældre Sagen

anfører, at det kan overvejes, om skifteretterne ved behand-

lingen af sager om uskiftet bo bør have ret eller pligt til at tinglyse skifteat-

testen på afdødes eventuelle faste ejendom, hvis den efterlevende ægtefæl-

le måtte ønske det.

Finansrådet

foreslår en række lempelser af reglerne om kreditorernes fy-

siske fremmøde i skifteretten på insolvensområdet. Kreditorernes fysiske

fremmøde bør erstattes af deltagelse pr. telefon eller ved videokonference.

Som anført af udvalget modtager en længstlevende ægtefælle, som skal

sidde i uskiftet bo, ved boets afslutning en skifteretsattest, hvoraf dennes

retsstilling fremgår. Hvis der er en fast ejendom i boet, overtager den

længstlevende ægtefælle ejendomsretten over denne. Ved boets afslutning

vil det fortsat fremgå af tingbogen, at afdøde og længstlevende er ejere af

ejendommen. Den længstlevende ægtefælle skal have ændret dette, således

at det fremgår, at den længstlevende har den fulde ejendomsret. Skifteret-

terne, Tinglysningsretten, bobestyrere og advokater har imidlertid erfaring

med, at den længstlevende ægtefælle ikke altid husker dette, hvilket kan

medføre problemer for den pågældende, hvis vedkommende på et senere

tidspunkt ønsker at sælge eller belåne ejendommen, eller for eventuelle ar-

vinger ved et senere skifte af den længstlevende ægtefælles bo.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at spørgsmålet mest hensigts-

mæssigt behandles i Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige

Digitaliseringsstrategi 2012-2015 vedrørende ”Effektiv ejendomsforvalt-

ning og genbrug af ejendomsdata”, hvor spørgsmålet allerede er under

overvejelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

For så vidt angår Finansrådets forslag om at lempe reglerne om fysisk

fremmøde for kreditorer i sager på insolvensområdet bemærker Justitsmi-

nisteriet, at der i disse år forberedes og implementeres videokonference-

løsninger ved retterne som led i et samarbejdsprojekt mellem anklagemyn-

digheden, kriminalforsorgen og domstolene (Video3). Hovedsigtet med

dette projekt er at skabe videokonferenceløsninger til brug for retsmøder

om forlængelse af varetægtsfængslinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om en gennemførelse af Finansrådets forslag må i første om-

gang afvente implementeringen af nævnte videokonferenceløsning ved ret-

terne. Justitsministeriet finder dog samtidig anledning til at bemærke, at

en række af Finansrådets konkrete forslag til, i hvilke tilfælde kreditorerne

bør kunne deltage i retsmøder pr. telefon eller videokonference, rejser me-

re principielle spørgsmål, som under alle omstændigheder må overvejes

nærmere.

3. Lovforslaget

Som opfølgning på redegørelsen fra Udvalget om varetagelse af skifte-

sagsbehandlingen indeholder lovforslaget følgende forslag til ændringer af

dødsboskifteloven:



Dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes tre

nye stykker, som indebærer, at anmodninger om henvisning af et

dødsbo til en dansk skifteret fremover behandles af skifteretten

frem for af Justitsministeriet, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Der indsættes i dødsboskiftelovens § 42 et nyt stk. 2, hvorefter

skifteretten samtidig med oplysninger om afdøde fra Det Centrale

Personregister (CPR) udleverer oplysninger om den længstlevende

ægtefælles skatteforhold til bobestyreren, jf. lovforslagets § 7, nr.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

V. Rapport fra Arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes be-

handling af dødsboskiftesager

1. Hørte myndigheder og organisationer

Domstolsstyrelsens Arbejdsgruppe om effektivisering af byretternes be-

handling af dødsboskiftesager har den 18. juni 2013 afgivet en rapport med

anbefalinger om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskifte-

sager. Rapporten har været i høring hos: