Vedr. L-·‐147 / Borgerstyret Personlig Assistance, BPA Vi er rystede over, at læse Socialministerens svar på spørgsmål nr. 58, vedr. en kommende takst i BPA (L-·‐147) – at I med et lovindgreb nu vil nedsætte lønnen i en betydelig del af vores BPA-·‐ordninger. Det er helt usædvanligt på det danske arbejdsmarked, at praktisere politisk dikteret yo-·‐yo-·‐løn, og forringe aftalt løn med et pennestrøg. Nogle kommuner har allerede forringet handicaphjælpernes løn ved at fjerne lønelementer, og nu skal den laveste fællesnævner åbenbart være gældende på landsplan. Alle eksisterende lønaftaler fejes af bordet med et lovindgreb! Vi har bemærket, at det indgår i svaret, at lønnen aftales mellem arbejdsgiver og hjælpere. Men det fordrer så, at der er midler hertil. Hvorfra skal den enkelte borger der selv er arbejdsgiver, eller de relativt små for-·‐eninger af brugere, få midlerne? Det vil alene være stordrift-·‐leverandører, evt. med overskud fra mere gun-·‐stige forretningsområder, der kan generere midler til BPA-·‐løn udover den fastsatte takst. De facto dikterer I derfor nu en lønnedgang og I dikterer samtidig et loft over lønnen. Det er os bekendt ikke set før på det danske arbejdsmarked. Handicaphjælperne er principielt ufaglærte, men de løser en ganske speciel og betroet arbejdsopgave. Selv efter hjælpeordningen blev til BPA, er handicaphjælperne fortsat de lavestlønnede der – trods status af pri-·‐vatansættelse – løser opgaver for det offentlige. De fleste BPA-·‐ordninger er velfungerende, og vi ser mange ordninger, hvor borger opretholder et fast stabilt hjælperteam med årelange ansættelser. I disse ordninger er der et sundt arbejdsmiljø og dermed også et relativt lavt sygefravær. Den type ordninger er typisk kendetegnet ved en nærværende og synlig ledelse. Hvis borger har døgnbevilling, er vagterne oftest organiseret i døgnvagter. Vi ved, at for lav løn til hjælperne giver hyppige hjælperskift og ikke mindst et højt sygefravær. I et sam-·‐fundsøkonomisk perspektiv er det derfor næppe en besparelse at forringe hjælpernes lønvilkår. I klubberne er vi er kede af det og bekymrede for fremtiden. Vi oplever, at I er ved at sætte hele fundamen-·‐tet for vores BPA-·‐ordning over styr. Hjælp os, så ”Verdens bedste hjælpeordning” ikke ødelægges! I bør medoverveje, at BPA ordningerne ikke kan fungere med de arbejdstagere der er ”i overskud” fra det øvrige arbejdsmarked. Vores hjælpere ansættes primært på deres helt særlige personlige kvalifikationer og typisk på få formelle kvalifikationer som f.eks. et kørekort. Det tager år at samle et stabilt team. Det bespa-·‐

relsen ødelægger, kan derfor tage år at genoprette. Dermed sætter i brugerne – ca. 2000 borgere med vidt-·‐gående funktionsnedsættelser i en særdeles vanskelig situation. BPA-·‐ordningerne kan, alt andet lige, ikke beskæftige unge der er droppet ud af skolen, ej heller arbejdssø-·‐gende med fysiske eller psykiske udfordringer, eller arbejdssøgende der ikke er tilpasset til stabilt fremmøde på en arbejdsplads. Vi kan heller ikke fungere med arbejdskraft fra den del af det frit bevægelige arbejdsmar-·‐ked der er vant til en meget lav timeløn. I mange BPA ordninger er det brugers behov, at hjælperne mestrer skriftlig dansk på et vist niveau. Desuden har ”voksne” brugere oftest behov for jævnaldrende hjælpere. I de seneste år har vores ordninger været under et hårdt pres. Vi har haft flere lovændringer og kommuner der – trods utallige skrivelser fra de skiftende socialministre, fik lov at tilsidesætte BPA-·‐bekendtgørelsens minimumssatser for løn. Det har medført stor uro og utryghed og vi har set, at dygtige hjælpere af samme årsag skiftede branche. Herudover ser vi nu velfungerende ordninger der ødelægges, fordi nogle kommuner pludselig blander sig i vagtplanlægningen, og ikke anerkender de aftaler der i årtier har været vedr. døgnvagter i hjælpeordningen / BPA. Kommunerne forlanger ordninger med døgnvagter omlagt til 12 timers skift -·‐ trods både bruger, hjæl-·‐pere og arbejdsmiljøet hos de pågældende trives godt med døgnvagterne. Hjælpeordningen / BPA har hidtil været unik, ved at kunne rumme meget forskellige hjælpebehov og dermed også meget forskellige arbejdspladser. Det skal vi bevare. Som nævnt er vi bange for, at I med lovændringen forringer vores ordning yderligere -·‐ så der ikke er plads til forskelle – herunder individuelle aftaler mellem bruger og hjælpere i det enkelte team. Og ikke mindst så vores døgnvagter umuliggøres. ”Dispensationen” der er givet i handicaphjælperoverenskomsten forhindrer f.eks. døgnvagter i de langt de fleste teams – både for respiratorbrugere og brugere med flere kortvarige hjælpebehov I løbet af natten. Den synes desværre givet uden forståelse for den særlige arbejdsplads BPA er. Vi håber, I vil genoverveje lovforslaget, så vi kan bevare BPA. Med venlig hilsen Ingrid Petersen Jesper Mathiesen Lotte Mørkhøj Formand Formand Formand Bruger & Hjælper Gruppen Brugerklubben Klubben for Brugere og Hjælpere Midt-·‐ og Sydjylland Aarhus Nordjylland

Bilag

-·‐ Hvilke løndele mister vi -·‐ nogle eksempler

-·‐ Kontaktoplysninger til klubberne

Hvilke løndele mister vi – nogle eksempler

Vejle

Her vil brugere med udmålinger primært i dagtimerne blive meget hårdt ramt, idet man udmåler lønsummen efter den oprindelige handicaphjælperoverenskomst, der har en høj grundtimeløn i hele døgnet (139,9 kr.). Desuden fjernes det særlige tillæg ved f.eks. respiratorbrugere (14,69 kr. pr. time), og den sjette ferieuge fjernes. Udmålingen til anciennitet (3,26 kr. pr. time) og pension (8 % af bruttolønnen) vil desuden blive forringet. Lønsummen er i øvrigt beregnet så rummeligt, at der er plads til individuelle tillæg, herunder f.eks.ved tilkald og forbliven i tjenesten.

Aarhus

I Aarhus vil alle ordninger hvor brugerne har høj anciennitet blive ramt, idet der gives et ekstra løntrin ved 6 års anciennitet (trin 13). Desuden gives hjælpere hos respiratorbrugere et tillæg (7,71 kr. pr. time), ligesom der udbetales et tillæg ved tilkald og forbliven i tjenesten (400 kr.) Aarhus Kommune fjernede den sjette ferieuge fra 2011 og har tilsidesat at følge den sammenlignelige grup-·‐pes satser for arbejdstidsbestemte tillæg.

Aalborg

I Aalborg vil besparelsen ramme den sjette ferieuge, fritvalgspension og pension af arbejdstidsbestemte til-·‐læg. Desuden vil der ske besparelser hvor bruger udbetaler tillæg af rummelighedssummen (3,5 %, svarende til godt 5 kr. pr. time) – anciennitet dækkes også af rummelighedssummen.

I andre kommuner

Der er forskellige lønmodeller i BPA, men en del kommuner medregner fortsat den sjette ferieuge. Desuden fritvalgspension, beklædningstillæg, respirationstillæg, tillæg ved tilkald og merarbejde, og i nogle tilfælde gives ekstra løntrin.