L 11b - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGTomforslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætteregler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgnings-løsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om hu-manitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk, overførselaf klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.) (L 11)1. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forenin-gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet,Danske Advokater, Amnesty International, Ankestyrelsen, Børnerådet,Børns Vilkår, CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, DanmarksBiblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, DanskFlygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, De Samvirkende Invalide-organisationer, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,Den Katolske Kirke i Danmark, Det Faglige Hus, DIGNITY – Dansk In-stitut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-krimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden,Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Frie Funktionærer, Færøernes Landsstyre, Gartneri-, Land- ogSkovbrugets Arbejdsgivere, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, Indvan-drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-gen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste,Kommunernes Landsforening, Fredsfonden, Landsforeningen Adoption &Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen AfPsykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND, Landsorganisation afkvindekrisecentre (LOKK), Pro Vest, Red Barnet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventi-onen, SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser, Ældresagen og 3F.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Naa-lakkersuisut, Politiforbundet, Advokatrådet, Adoption og Samfund,Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Katolske Kirkei Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut forMenneskerettigheder, Red Barnet, Refugees Welcome (FlygtningeUnder Jorden), Røde Kors, Rådet for Etniske MinoriteterogSOSmod Racisme.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført ikursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.2. Høringssvarene2.1. IndledningØstre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Naa-lakkersuisut, Politiforbundet, Adoption og Samfund, Den KatolskeKirke i DanmarkogRådet for Etniske Minoriteterhar ingen bemærk-ninger til lovudkastet.2.2. Krav om anvendelse af papirbaserede ansøgningsskemaer ellerdigitale ansøgningsløsninger

Foreningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at foreningen ikke harbemærkninger til de foreslåede bemyndigelser i udlændingelovens § 9 g,stk. 1 og 2, hvorefter der kan fastsættes krav om anvendelse af papirbase-rede ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger.Rådet for Etniske Minoriteterkonstaterer med tilfredshed, at forslagetom digitale ansøgningsløsninger tager højde for, at anvendelsen heraf kanvære forbundet med udfordringer for visse ansøgere, og at det sikres, at detfortsat vil være muligt at indgive en ansøgning i anden form.Dansk Flygtningehjælppåpeger vigtigheden af, at der tages de nødvendi-ge hensyn til de ansøgere, der ikke formår at opfylde kravene til anvendel-se af ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger. Foreningen har iden forbindelse foreslået, at dispensationsadgangen i forhold til de nævnteformkrav administreres lempeligt.SOS mod Racismeer skeptiske over for den foreslåede bemyndigelse,hvorefter justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan fastsætte reglerom, at en ansøgning, der indgives til henholdsvis Udlændingestyrelsen ogStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i henhold til udlændingeloveneller udlændingebekendtgørelsen, skal indgives ved anvendelse af en digi-tal ansøgningsløsning, idet mange udlændinge ikke mestrer dansk og en-gelsk, ligesom der kan være behov for vejledning. Endvidere er nogle ud-lændinge ikke vant til at bruge en computer. Nogle udlændinge har desu-den ikke NemID.Foreningen er mindre betænkelig over for den foreslåede bemyndigelse,hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, derindgives til Udlændingestyrelsen i henhold til udlændingeloven eller ud-lændingebekendtgørelsen, skal indgives ved anvendelse af et ansøgnings-skema, om end udfyldelsen af et sådant ansøgningsskema ofte vil fordrebrug af tolk eller bistand fra ægtefælle, ven eller rådgiver. Det er derforogså vigtigt, at personer, der er analfabeter, eller som har ringe skolekund-skaber mv., kan indgive ansøgning på anden måde, samt at der stilles for-nøden tolkebistand til rådighed.Advokatrådetkan tilslutte sig en øget brug af papirbaserede ansøgnings-skemaer og digitale ansøgningsløsninger som led i en effektivisering. Rå-det finder imidlertid, at en sådan øget brug bør ske ved oplysning og vej-ledning frem for at gøre brugen heraf obligatorisk. Advokatrådet er endvi-dere skeptisk over for muligheden for at afvise en ansøgning, der ikke ind-3

gives på den foreskrevne måde, idet afvisning vil kunne få alvorlige kon-sekvenser for ansøger, herunder f.eks. i tilfælde, hvor en ansøgning omægtefællesammenføring indgives under et visumophold, hvorefter ansøg-ningen afvises efter visumperiodens udløb, således at ansøger straks skaludrejse.Som anført under pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vilobligatorisk brug af ansøgningsskemaer på Udlændingestyrelsens områdeog digitale ansøgningsløsninger inden for en række sagstyper på Udlæn-dingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områdergenerelt være med til at sikre bl.a., at ansøger straks får afgivet de nød-vendige oplysninger og dokumentation til brug for sagens behandling.Dette vil ikke alene lette ansøgningsprocessen for ansøger, men også un-derstøtte en hurtigere og smidigere behandling hos de to styrelser. Indfø-relsen af de omhandlede formkrav vil således samlet set medvirke til atsikre en optimering af arbejdsgange og processer hos de to styrelser ogsamtidig sikre en mere effektiv servicering af borgerne.Langt størstedelen af ansøgerne på Udlændingestyrelsens område har ef-ter Justitsministeriets vurdering mulighed for at udfylde et papirbaseretansøgningsskema, eventuelt med bistand fra herboende referencepersonereller andre og med vejledning ved telefonisk eller personlig henvendelse tiludlændingemyndighederne. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering,at personer, der bor her i landet, i vidt omfang er parate til digital kom-munikation med det offentlige. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2.2 ilovforslagets almindelige bemærkninger.På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at sagligegrunde taler for at indføre de foreslåede bemyndigelser i udlændingelo-vens § 9 g, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4.I forhold til de særlige udfordringer, som overgangen til obligatorisk brugaf papirbaserede ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger kanvære forbundet med for visse ansøgere, er Justitsministeriet opmærksomherpå. Det vil derfor, hvis lovforslaget vedtages, i medfør af de foreslåedebemyndigelser blive fastsat, at sådanne ansøgere kan indgive ansøgningpå anden måde, når Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelseog Rekruttering finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansø-geren ikke må forventes at kunne indgive ansøgning ved brug af et ansøg-ningsskema eller en digital ansøgningsløsning.

Som det fremgår under pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, kan det f.eks. være ældre mennesker, der i højere grad end den yngredel af befolkningen ikke har digitale kompetencer, andre personer udendigitale kompetencer, personer, der af grunde omfattet af FN’s Handicap-konvention ikke kan udfylde et papirbaseret ansøgningsskema eller anven-de en digital ansøgningsløsning, sygdomsramte personer, personer medkognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, der ikke er omfattet af FN’sHandicapkonvention, og personer med sociale problemer.Med forslaget sikres det således, at alle ansøgere – også dem, der ikke måforventes at kunne benytte et papirbaseret ansøgningsskema eller en digi-tal ansøgningsløsning – fortsat kan indgive en ansøgning på anden mådeend ved anvendelse heraf.I forhold til vejledning og bistand ændrer forslaget ikke på den pligt, derefter forvaltningslovens § 7 påhviler en forvaltningsmyndighed, og hvoref-ter myndigheden i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til per-soner, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens om-råde. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringvil således som hidtil – uanset om ansøger henvender sig til styrelserne heri landet eller fra udlandet – i fornødent omfang skulle yde vejledning ogbistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for styrel-sernes sagsområder. Herunder vil det påhvile styrelserne i fornødent om-fang at hjælpe ansøgere, der ikke har mulighed for at ansøge på den anvi-ste måde. Herudover vil styrelserne have pligt til at vejlede om retsvirk-ningerne af manglende overholdelse af formkravene samt om, at formkra-vene i visse tilfælde kan fraviges.Der vil endvidere ikke ske afvisning af en ansøgning, blot fordi den ikke erindgivet ved brug af et papirbaseret ansøgningsskema eller en digital an-søgningsløsning. Som anført under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse ogRekruttering have pligt til at vejlede ansøger om, hvordan manglen kanafhjælpes, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1. Og kun hvis ansøgeren, f.eks.inden en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, som den pågælden-de ved vejledning er gjort opmærksom på, kan ansøgningen afvises efteren konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag.SOS mod Racismefinder, at det af lovteksten bør fremgå, at tyrkiskestatsborgere er undtaget fra kravet om anvendelse af papirbaserede ansøg-ningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger.5

Justitsministeriet skal bemærke, at det alene er økonomisk aktive tyrkiskestatsborgere og deres familiemedlemmer med rettigheder efter Associe-ringsrådets afgørelse nr. 1/80, der vil blive undtaget fra kravet om anven-delse af ansøgningsskemaer og digitale ansøgningsløsninger.Det vil således i medfør af de foreslåede bemyndigelser i udlændingelo-vens § 9 g, stk. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, blive fast-sat, at muligheden for at afvise en ansøgning, der – på Udlændingestyrel-sens område – ikke indgives ved anvendelse af et papirbaseret ansøgnings-skema eller – på såvel Udlændingestyrelsens som Styrelsen for Fastholdel-se og Rekrutterings områder – ikke indgives ved anvendelse af en digitalansøgningsløsning, kan afvises, medmindre andet følger af EU-reglerne.Herved sigtes til TEUF artikel 21 og artikel 45 samt øvrige bestemmelserom fri bevægelighed, herunder opholdsdirektivet, samt aftaler EU måttehave indgået med tredjelande, herunder Associeringsaftalen mellem EUog Tyrkiet og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Der henvises herom iøvrigt til pkt. 2.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.2.3. Opsættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelseRøde Korser enig i, at misbrug af asylsystemet skal undgås, og at den fo-reslåede ændring af udlændingelovens § 33, stk. 4, kan være medvirkendetil at modvirke misbrug. Efter Røde Kors’ opfattelse bør det være udsigtentil, om asylansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt humani-tær opholdstilladelse og ikke ansøgningstidspunktet, der bør være afgøren-de for, om ansøgeren kan blive i Danmark under sagens behandling.Røde Kors er imidlertid bekymret for, at myndighederne ikke får tid noktil at sikre det tilstrækkelige lægelige grundlag for at fastslå om de ”ganskesærlige grunde” er til stede. Røde Kors anbefaler derfor, at der etableresklare procedurer for vurderingen af ansøgernes udsigt til at få humanitæropholdstilladelse, ligesom det anbefales, at Justitsministeriet skal afholdeeventuelle udgifter til fremskaffelse af den lægelige dokumentation. RødeKors anbefaler endelig, at fristen for fremsendelse af den nødvendige do-kumentation forlænges fra to til fire uger.Refugees Welcome (Flygtninge Under Jorden)er enige i, at for mangegrundløse ansøgninger om humanitær opholdstilladelse unødigt forlængerudlændinges opholdstid i asylsystemet, og foreslår, at der meddeles opsæt-tende virkning i sager, hvor der er tvivl omkring diagnose og behandling.6

Samtidig anbefales det, at der etableres en fast procedure for en meregrundig screening af ansøgerne med henblik på at undersøge, om der erbelæg for humanitær opholdstilladelse. Hvis det skønnes, at der er tale omen alvorlig sygdom, bør ansøger henvises til videre undersøgelse eventuelthos en specialist. Det foreslås, at udgifterne til fremskaffelse af de lægeligeoplysninger, som er nødvendige til behandling af ansøgningen om humani-tær opholdstilladelse afholdes af det offentlige. Dette vil efter foreningensopfattelse frigive mange ressourcer, idet mange sager vil kunne afvisesuden opsættende virkning.Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændinge-retsadvokaterogSOS mod Racismefinder, at det ikke er hensigtsmæs-sigt, at en mindre gruppes misbrug af adgangen til at søge om humanitæropholdstilladelse medfører en ændring af reglerne om opsættende virk-ning. Der peges i den forbindelse på, at et misbrug vil kunne imødegås veden hurtigere sagsbehandling af sagerne i Justitsministeriet.Advokatrådet, Dansk FlygtningehjælpogForeningen af Udlændinge-retsadvokaterfinder endvidere, at det ikke vil være ressourcebesparendeat ophæve den automatiske opsættende virkning.Advokatrådethenviser i den forbindelse bl.a. til, at Justitsministeriet iudkastet til lovforslaget om gennemførelse af Dublinforordningen anfører,at en ordning, hvor påklage automatisk tillægges opsættende virkning, ermest hensigtsmæssig både ud fra ressourcemæssige og retssikkerhedsmæs-sige betragtninger, og at en kort sagsbehandlingstid ikke er mulig, hvis derforinden skal træffes afgørelse om opsættende virkning.Herudover pegerAdvokatrådet, Dansk FlygtningehjælpogForeningenaf Udlændingeretsadvokaterpå, at ændringen indebærer en væsentligsvækkelse af ansøgernes retssikkerhed.Dansk Flygtningehjælpanfører i den forbindelse nærmere, at det er afgø-rende for asylansøgere, hvis asylsag behandles efter den åbenbart grundløshaste-procedure, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse tillæggesopsættende virkning, da de ellers vil være uden reel chance for at kunnedokumentere eventuelle sygdomme. Dansk Flygtningehjælp finder derfor,at betingelserne for at tillægge en ansøgning opsættende virkning bør lem-pes, så der alene skal foreligge særlige grunde. Der henvises i forlængelseheraf til, at en forkert afgørelse om opsættende virkning kan have katastro-fale følger for den enkelte. Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at7

der ved en ansøgning om humanitær opholdstilladelse ofte ikke foreliggerdokumentation fra læger, psykiatere eller psykologer.Foreningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at de frygter, at vurde-ringen af spørgsmålet om opsættende virkning ikke vil være grundig nok,da den skal ske hurtigt. Foreningen finder endvidere, at der vil blive lagt eturimeligt pres på alvorligt syge mennesker, som forventes at have alle re-levante helbredsmæssige oplysninger klar.SOS mod Racismefinder, at det vil være urimeligt at udsende ansøgere,der, inden de søger om humanitær opholdstilladelse, har brugt en masse tidpå at indsamle lægelig dokumentation, hvis ansøgningen ikke er færdigbe-handlet. SOS mod Racisme finder endvidere, at der med forslaget stillesfor strenge krav til at tillægge en ansøgning om humanitær opholdstilladel-se opsættende virkning.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at det sikres, at der ikke fo-retages udsendelse af udlændinge i strid med udlændingelovens § 31, stk.1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og anbe-faler, at det fremhæves i lovforslaget, at der skal foretages en sådan grun-dig gennemgang af sagen med henblik på, at der ikke sker udsendelse istrid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Insti-tut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at det sikres, at afgørel-sen om humanitær opholdstilladelse træffes på baggrund af forholdene påafgørelsestidspunktet, således at også lægelige oplysninger om en ansøgershelbred, der er udarbejdet efter en udsendelse af ansøgeren til hjemlandet,inddrages i vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse.Børnerådethar anført, at det bør specificeres, hvornår der foreligger gan-ske særlige grunde, der taler for meddelelse af opsættende virkning.Red Barnetforeslår, at det eksplicit bør nævnes, at hensynet til børns triv-sel og tarv samt hensynet til kontinuitet i børns opvækst skal være grundetil opsættende virkning.Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der allerede i dag i sager,hvor ansøgningen om humanitær opholdstilladelse er indgivet på et seneretidspunkt end det, der følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, 1. pkt., fore-tages en vurdering af, om ganske særlige grunde taler for at tillægge an-søgningen opsættende virkning. Afgørelsen heraf foretages i forbindelse

med den indledende sagsbehandling, hvor der også tages stilling til beho-vet for at indhente yderligere oplysninger.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåsder ingen ændring i vurderingen af, hvornår der foreligger ganske særligegrunde. Med ændringen foreslås det alene, at denne vurdering skal foreta-ges i alle sager, uanset hvornår der er ansøgt, idet det ikke bør være an-søgningstidspunktet, men udsigten til at kunne opnå humanitær opholdstil-ladelse, der skal være afgørende for, om en ansøgning om humanitær op-holdstilladelse skal tillægges opsættende virkning.Ved vurderingen af, om der er grundlag for at meddele opsættende virk-ning, skal det efter forslaget vurderes, om der på baggrund af de forelig-gende oplysninger i sagen er konkret grund til at antage, at udlændingenvil blive meddelt humanitær opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af oplys-ninger fra læger, psykologer eller psykiatere, jf. bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 7. I den forbindelse vil hensynet til eventuelle børn ogsåindgå i det omfang, der på baggrund af oplysningerne herom er konkretgrund til at antage, at der vil blive meddelt humanitær opholdstilladelse.Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at ændringen er retssikker-hedsmæssig betænkelig. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at den gæl-dende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 4, blev indsat i forbindel-se med, at ansøgningstidspunktet i sager om humanitær opholdstilladelseblev rykket frem, så der kunne ansøges allerede i forbindelse med registre-ringen som asylansøger. Formålet hermed var netop at undgå, at en an-søgning om humanitær opholdstilladelse kunne bruges til at forlænge etprocessuelt ophold, og fristen i § 33, stk. 4, 1. pkt., skulle således tilskyndeudlændinge til at indgive en eventuel ansøgning om humanitær opholdstil-ladelse inden for et kort tidsrum efter registreringen som asylansøger.Justitsministeriet finder endvidere, at ændringen ikke vil medføre en mereressourcekrævende sagsbehandling, idet afgørelsen om opsættende virk-ning indgår som et naturligt element i den indledende sagsbehandling,herunder navnlig i vurderingen af, om der er behov for at indhente yderli-gere lægelige oplysninger med henblik på at vurdere, om ansøger lider afen sådan meget alvorlig sygdom, som efter ministeriets praksis kan be-grunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Ministeriet finder heller ikke, at forslaget er i modstrid med lovforslagetom gennemførelse af Dublinforordningen, idet der ikke er tale om en kla-gesagsbehandling.Det kan i øvrigt oplyses, at spørgsmålet om opsættende virkning løbendevurderes på baggrund af de oplysninger, som modtages på sagen. Hvis dersåledes på baggrund af senere fremkomne oplysninger fra læger, psykolo-ger eller psykiatere er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blivemeddelt humanitær opholdstilladelse, vil ansøgningen blive tillagt opsæt-tende virkning.Justitsministeriet er enig i, at en hurtig sagsbehandling er vigtig for atimødegå eventuelt misbrug af asylsystemet. Derfor er der også i forbindel-se med asylaftalen fra 2012 fastsat en målsætning om at halvere sagsbe-handlingstiden for førstegangsansøgninger og genoptagede sager.I forhold til anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder om at sikre,at der ikke sker udsendelse af en udlænding i strid med udlændingelovens§ 31 og EMRK artikel 3, bemærkes det, at Rigspolitiet inden en udsendelseretter henvendelse til ministeriet med henblik på at få oplyst, om der fore-ligger udsendelseshindringer. Ministeriet foretager i den forbindelse påbaggrund af de oplysninger, der findes på sagen, en vurdering af, om derer grundlag for opsættende virkning. I sager om helbredsbetinget humani-tær opholdstilladelse gennemgås de lægelige oplysninger, og hvis ansøgerlider af en meget alvorlig sygdom, gennemgås oplysningerne om behand-lingsmulighederne i hjemlandet. Hvis der på baggrund heraf er konkretgrund til at antage, at ansøger lider af en meget alvorlig sygdom, som derikke er behandling for i hjemlandet, vil der blive meddelt opsættende virk-ning.Det er udlændingens situation forud for eller på tidspunktet for udsendel-sen af Danmark, der er afgørende for vurderingen af, om der kan giveshumanitær opholdstilladelse. Oplysninger, der modtages efter udsendel-sen, indgår således i sagen på helt sædvanlig vis, hvis de belyser forhold,som også var til stede inden udsendelsen. Derimod vil oplysninger, somudelukkende vedrører forhold i tiden efter udsendelsen eller udrejsen, ikkeindgå i sagen. Forslaget ændrer ikke herved.Med hensyn til spørgsmålet om afholdelse af omkostningerne i forbindelsemed tilvejebringelsen af den nødvendige dokumentation for de helbreds-mæssige forhold bemærkes det, at ministeriet ikke på baggrund af ændrin-10

gen af reglerne om opsættende virkning finder anledning til at ændre ved,at det påhviler udlændingen selv at afholde eventuelle omkostninger i for-bindelse med fremskaffelsen af den nødvendige lægelige dokumentation.Ministeriet finder endvidere, at der ikke på baggrund af ændringen er an-ledning til at indføre en særlig screeningsordning til brug for en eventuelansøgning om humanitær opholdstilladelse.2.4. Udvidet adgang til registersamkøringForeningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at foreningen ikke harbemærkninger til forslaget om udvidet adgang til registersamkøring.Datatilsynetanfører, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myndigheder iforbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har etklart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berø-res af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrol-ordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.Datatilsynet bemærker i øvrigt, at spørgsmålet om, i hvilket omfang der pådette område skal ske øget kontrol ved brug af registersamkøring, efter Da-tatilsynets opfattelse er en politisk vurdering, som tilsynet ikke finder atkunne udtale sig nærmere om.Institut for Menneskerettighederanfører, at der i bemærkningerne tillovforslaget bør redegøres nærmere for behovet for at udvide mulighedenfor registersamkøring.Som det fremgår under pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-slaget, foreslås det, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelseog Rekrutterings adgang til at foretage registersamkøring udvides medhenblik på at styrke de to myndigheders muligheder for at kontrollere, ombetingelserne for meddelte opholds- og/eller arbejdstilladelser løbendeoverholdes, samt at udlændinge, hvis opholdstilladelse f.eks. er inddraget,ikke længere opholder sig eller arbejder ulovligt her i landet.Med forslaget får udlændingemyndighederne efter Justitsministeriets op-fattelse et effektivt redskab til at blive bekendt med dels tilfælde, hvor derer en indikation af, at en udlænding ikke overholder betingelserne for op-holdstilladelsen, dels tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlæn-

ding, der ikke længere har en opholds- og arbejdstilladelse, fortsat ophol-der sig og arbejder her i landet.Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 11, tilveje-bringes der et klart hjemmelsgrundlag for udlændingemyndighedernes ad-gang til registersamkøring.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der alene vil blive foretaget regi-stersamkøring af oplysninger vedrørende personer, der har modtaget for-udgående information om, at registersamkøring kan finde sted, samt at re-gistersamkøring som hidtil i øvrigt vil blive gennemført i overensstemmel-se med persondatalovens regler. Der henvises herom til pkt. 5.3.3 i lov-forslagets almindelige bemærkninger.Institut for Menneskerettighederanfører endvidere, at den gruppe afpersoner, der kan blive omfattet af registersamkøring, bør afgrænses nær-mere i lovforslagets bemærkninger.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at pkt. 5.3.3 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget indeholder en nærmere afgrænsning af denpersonkreds, der kan blive omfattet af registersamkøring.Den foreslåede mulighed for registersamkøring omfatter således udlæn-dinge, der har eller har haft opholds- og/eller arbejdstilladelse her i lan-det, samt andre personer (ægtefæller, samlevere eller au pair-værtspersoner) eller virksomheder (arbejdsgivere), hvor en eller flere be-tingelser for udlændingens opholdstilladelse knytter sig til denne andenperson eller virksomhed. Herudover omfatter den foreslåede mulighedvirksomheder, der har eller har haft en udlænding beskæftiget uden at ha-ve været involveret i ansøgningen om opholds- og/eller arbejdstilladelse.SOS mod Racismeanfører, at forslaget om udvidet adgang til register-samkøring bør udgå af lovforslaget. SOS mod Racisme har i den forbin-delse anført, at formålet med registersamkøring er at undersøge, om fami-liesammenførte personer overholder de betingelser, som gælder for sådan-ne opholdstilladelser, men at det efter foreningens opfattelse vil være ”…yderst vanskeligt at holde sig totalt inden for lovgivningen, overholde fri-ster for dansk-prøver, m.v.”Det er Justitsministeriets opfattelse, at en udlænding, der har opholdstilla-delse her i landet, skal overholde de betingelser, som gælder for opholds-12

tilladelsen. En opholdstilladelse skal endvidere inddrages, hvis betingel-serne for tilladelsen ikke er opfyldt, og der i øvrigt er grundlag for en så-dan inddragelse.Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at resultaterne af registersamkø-ring som hidtil ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser for de udlæn-dinge, der berøres af kontrollen. Den foreslåede udvidede adgang til regi-stersamkøring vil således – på samme måde som efter gældende ret – ale-ne give udlændingemyndighederne mulighed for at få kendskab til et størreantal sager, hvor der potentielt kan være problemer med overholdelsen afbetingelserne for opholdstilladelsen og/eller arbejdstilladelsen, samt sa-ger, hvor der potentielt kan være tale om ulovligt ophold og/eller arbejde.Kendskabet til disse sager kan herefter danne grundlag for efterfølgendesagsbehandling.Datatilsynetanfører, at myndighedernes behandling af de modtagne op-lysninger skal ske bl.a. under iagttagelse af de grundlæggende krav i per-sondataloven, reglerne om datasikkerhed og reglerne om de registreredepersoners rettigheder. De nævnte regler medfører efter Datatilsynets opfat-telse, at myndighederne må tilrettelægge databehandlingen således, at an-satte hos udlændingemyndighederne ikke har adgang til oplysninger, derprincipielt ikke er brug for. Efter en eventuel samkøring mellem et registermodtaget fra en anden myndighed og myndighedens egne oplysninger børde ansatte hos den modtagende myndighed efter Datatilsynets opfattelsealene have adgang til oplysninger om de personer fra den anden myndig-heds register, som er omfattet af den kontrollerende myndigheds sagsom-råde. Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at antallet af medarbejdere,der har adgang til resultatet af samkøringen, skal begrænses mest muligt.Justitsministeriet bemærker, at det med lovforslaget er forudsat, at regi-stersamkøring som hidtil vil blive gennemført i overensstemmelse med per-sondatalovens regler. Udlændingemyndighederne vil således også frem-over alene indsamle og samkøre oplysninger i det omfang, det er nødven-digt og sagligt i forhold til de typer af kontrol, der er omfattet af den fore-slåede udvidede adgang til registersamkøring.Som anført under pkt. 5.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger hardet af tekniske årsager hidtil været Udlændingestyrelsen, der har foretagetregistersamkøringer på egne og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte-rings vegne. I løbet af efteråret 2013 forventes imidlertid det sagsbehand-lingssystem, som begge styrelser anvender, at blive opdelt/afskærmet,13

hvorefter Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering selv vil foretage sam-køringer på denne styrelses område.For så vidt angår den adgang, som ansatte i de to styrelser har til oplys-ninger fremkommet ved registersamkøringer, bemærkes det, at de frem-komne oplysninger som hidtil alene vil blive stillet til rådighed for enkeltemedarbejdere med ansvar for kontrolopgaver. Endvidere vil de myndighe-der, hvis registre udlændingemyndighederne indhenter oplysninger fra, ik-ke blive delagtiggjort i kontrolresultaterne.Datatilsynethenleder i øvrigt opmærksomheden på persondatalovens ka-pitel 12 om anmeldelse af behandlinger, der foretages for den offentligeforvaltning.Justitsministeriet kan oplyse, at Udlændingestyrelsens registersamkørings-løsning er anmeldt til Datatilsynet. Den med forslaget udvidede adgang tilregistersamkøring nødvendiggør ikke – så længe registersamkøringer fo-retages af Udlændingestyrelsen, jf. herved pkt. 5.3.2 i lovforslagets almin-delige bemærkninger – en fornyet anmeldelse. I forhold til Styrelsen forFastholdelse og Rekrutterings senere foretagelse af registersamkøringervil der ske anmeldelse heraf til Datatilsynet.2.5. Bemyndigelse af Udlændingestyrelsen til fastsættelse af nærmereregler om forsørgelse af asylansøgereForeningen af Udlændingeretsadvokater og Røde Korsbemærker, atretssikkerheden styrkes med bemyndigelsen af Udlændingestyrelsen til atfastsætte nærmere regler om forsørgelse af asylansøgere.SOS mod Racismeforeslår bl.a., at asylansøgere får et sygesikringskortog adgang til det danske sundhedsvæsen.Justitsministeriet bemærker, at det følger af udlændingeloven, at asylansø-gere som udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige sund-hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen. Lovforslaget tilsigterikke at ændre herved.2.6. Kompetence og klageadgang i forbindelse med afgørelser om ned-sættelse af den økonomiske sikkerhed

Foreningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at foreningen ikke harbemærkninger til, at kompetencen til at nedsætte den økonomiske sikker-hed overgår til kommunerne, men at foreningen finder det betænkeligt, atklageadgangen afskæres.Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at det allerede følger afgældende ret, at det er kommunalbestyrelsen, der efter anmodning nedsæt-ter den økonomiske sikkerhed. Lovforslaget indebærer, at dette kommer tilat fremgå udtrykkeligt af udlændingelovens § 9, stk. 31-33, jf. herved pkt.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Denne del af lovforslagetindebærer således ikke en ændring af gældende ret.Som det også fremgår af pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, er kommunalbestyrelsens afgørelser på området baseret på klare ogobjektive kriterier uden skønsmæssige elementer af betydning. På denbaggrund finder Justitsministeriet det ubetænkeligt at afskære klagead-gangen på området.2.7. Udvidelse af Udlændingenævnets kompetenceDansk Flygtningehjælpanfører, at foreningen er tilfreds med, at klage-sagsbehandlingen på de områder, som omfattes af lovforslaget, overgår fraJustitsministeriet til Udlændingenævnet.Foreningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at foreningen ikke harbemærkninger til, at klagesagsbehandlingen på de områder, som omfattesaf lovforslaget, overgår fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet.2.8. Ændring af Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte ef-tersøgning af familie til uledsagede mindreårige udlændingeRøde Korshilser de foreslåede ændringer af Udlændingestyrelsens for-pligtelser til at iværksætte eftersøgning for uledsagede mindreårige udlæn-dinge velkommen og peger på, at ændringerne i højere grad end hidtilimødekommer de mindreåriges behov for tryghed i eftersøgningsproces-sen. Røde Kors finder det positivt, at regeringen med forslaget har tagetkonsekvensen af, at den nuværende ordning ikke virker efter hensigten, oganfører bl.a., at der med lovforslaget vil ske en tiltrængt forenkling af om-rådet.

Dansk Flygtningehjælpfinder det hensigtsmæssigt med henblik på at sik-re klarhed og gennemsigtighed, at reglerne om Udlændingestyrelsens for-pligtelse til at iværksætte eftersøgning af familie til uledsagede mindreåri-ge asylansøgere tilpasses de faktiske forhold og realistiske muligheder.Institut for Menneskerettighederfinder det uklart, hvilke praktiske kon-sekvenser de foreslåede ændringer vil have i forhold til den nuværendeordning. Instituttet finder det således uklart, hvad en uledsaget mindreårigrent praktisk skal foretage sig for at eftersøge sin familie, om den mindre-årige har reel mulighed herfor, eller om de foreslåede ændringer kan haveindflydelse på mulighederne for at eftersøge familie. På den baggrund erdet ikke klart for Instituttet, om de foreslåede ændringer er i barnets bedsteinteresse.Børnerådetanfører bl.a., at initiativet til at iværksætte eftersøgning af fa-miliemæssigt netværk efter lovforslaget ligger hos den mindreårige, og atdet derfor må sikres, at den mindreårige forstår, hvad der samtykkes til.EfterBørnerådetsogRed Barnetsopfattelse bør initiativet til og ansvaretfor at iværksætte eftersøgning være hos staten, fordi de mindreårige befin-der sig i en udsat situation ved at være alene i et fremmed land.Uledsagede mindreårige udlændinge betragtes som en særligt sårbargruppe, fordi de befinder sig i et fremmed land uden forældre eller andetfamiliemæssigt netværk. Derfor er der i udlændingeloven særlige regler,som skal sikre, at der på forsvarlig vis tages hånd om de pågældende. Derudpeges bl.a. en personlig repræsentant for alle uledsagede mindreårige,som skal udgøre en fast personlig støtte og varetage den mindreåriges in-teresser, og som i øvrigt kan træffe de beslutninger, som en forældremyn-dighedsindehaver normalt kan. Reglerne har således til formål at imøde-komme de mindreåriges særlige situation.Den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med iværksættelse af eftersøg-ning efter de gældende regler er beskrevet i pkt. 10.1.1 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget. Heraf fremgår det bl.a., at Udlændingesty-relsen i dag anmoder om en uledsaget mindreårigs samtykke til at iværk-sætte en eftersøgning, når der er udpeget en personlig repræsentant forden pågældende, og der foreligger tilstrækkelige oplysninger om foræl-drene eller familien til, at Udlændingestyrelsen kan vurdere, om der ergrundlag for at sætte en eftersøgning i værk. De betingelser vil typisk væreopfyldt under en asylsamtale. Udlændingestyrelsen vejleder i den forbin-16

delse den uledsagede mindreårige udlænding om mulighederne for at fåeftersøgt familie gennem Udenrigsministeriet og om mulighederne for at fåeftersøgt familie via Røde Kors’ internationale eftersøgningstjeneste. Ud-lændingestyrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale om sin forpligtelsetil at iværksætte eftersøgning til både de uledsagede mindreårige og derespersonlige repræsentanter, og repræsentanterne bliver informeret om ord-ningen som en del af uddannelseskurserne for personlige repræsentanter.Hvis en uledsaget mindreårigs familie opholder sig i et land, hvor Uden-rigsministeriet har mulighed for at bistå med eftersøgning, bliver den på-gældende i dag orienteret herom, og hvis den pågældende samtykker tildet, bliver der iværksat eftersøgning via Udenrigsministeriet. Det vil sige,at den mindreåriges oplysninger om familien videreformidles til Uden-rigsministeriet.Hvis familien til en uledsaget mindreårig opholder sig i et land, hvorUdenrigsministeriets muligheder for at foretage eftersøgning aktuelt erbegrænsede eller ikke til stede, orienterer Udlændingestyrelsen ligeledesherom. I sådanne tilfælde har den mindreårige mulighed for selv at sætteen eftersøgning i værk via Røde Kors. Det vil sige, at den mindreårige –eventuelt med bistand fra den personlige repræsentant – tager kontakt tilRøde Kors med henblik på eftersøgning af familien.Som det fremgår under pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger i lovfors-laget, drejer forslaget sig om at ændre Udlændingestyrelsens forpligtelsetil ativærksætteen eftersøgning til en forpligtelse til atbiståen uledsagetmindreårig med at iværksætte en eftersøgning. Det betyder, at Udlændin-gestyrelsen fremover vil have pligt til at vejlede den uledsagede mindre-årige grundigt om mulighederne for at få iværksat en eftersøgning. Der-udover vil Udlændingestyrelsen være forpligtet til at bistå den uledsagedemindreårige med at komme i kontakt med den organisation eller lignende,der vurderes bedst til at forestå eftersøgningen, f.eks. Røde Kors’ Efter-søgningstjeneste. Den uledsagede mindreåriges personlige repræsentantvil som hidtil ligeledes blive inddraget og bistå den mindreårige i denneproces. Vejledningsindsatsen i forhold til de mindreårige og de personligerepræsentanter ændres således ikke.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32, vil Ud-lændingestyrelsen efter de foreslåede ændringer fortsat spille en centralrolle i forbindelse med eftersøgning. Udlændingestyrelsens forpligtelser tilat bistå mindreårige vil ud over vejledning omfatte etablering af kontakt17

med Røde Kors og andre organisationer mv., hvis der er mulighed for ef-tersøgninger i andre organisationers regi. Udlændingestyrelsen skal end-videre fortsat samarbejde med Udenrigsministeriet om eftersøgninger ilande, hvor Udenrigsministeriet har mulighed for at yde assistance.Lovforslaget indebærer således ikke ændringer af den praktiske grundigevejledning og bistand, der i dag ydes uledsagede mindreårige i forhold tileftersøgning, herunder gennem de personlige repræsentanter, som har tilopgave at varetage de uledsagede mindreåriges interesser. Med ændrin-gerne tydeliggøres det endvidere, at de mindreåriges ønske om eftersøg-ning er grundlaget for Udlændingestyrelsens forpligtelser. På den bag-grund er de foreslåede ændringer efter Justitsministeriets opfattelse ioverensstemmelse med princippet om barnets bedste interesse.Foreningen af Udlændingeretsadvokateranfører, at Udlændingestyrel-sens pligt til at vejlede om eksisterende eftersøgningsmuligheder og hjælpeden mindreårige med at søge bistand hos Røde Kors mv. bør fremgå aflovteksten for at sikre de mindreåriges retssikkerhed.Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det at ændre udlæn-dingelovens § 56 a, stk. 9, 1. pkt., således at det fremgår af bestemmelsen,at Udlændingestyrelsen efter ønske fra et barn, der er omfattet af bestem-melsens stk. 1 (hvori en uledsaget mindreårig defineres), skal bistå barnetmed at iværksætte en eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigtnetværk. Udlændingestyrelsens forpligtelse til at bistå den mindreårigefølger således af den foreslåede lovtekst. Udlændingestyrelsens vejled-ningsforpligtelse er omfattende beskrevet bl.a. i bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 32.EfterRed Barnetsopfattelse følger det af punkt 81 i FN’s Børnekomitésgenerelle kommentar nr. 6 til FN’s Børnekonvention om uledsagede min-dreårige børn, der befinder sig uden for deres hjemland1, at medlemssta-terne er forpligtet til at udfolde alle bestræbelser på at eftersøge uledsagedemindreåriges forældre med henblik på genforening, hvilket Red Barnet ik-ke finder, at lovforslaget tager højde for.Det fremgår af punkt 81 i FN’s Børnekomités kommentarer om uledsagedemindreårige børn, der befinder sig uden for deres hjemland, bl.a., at med-lemsstaterne under hensyntagen til de i artikel 9 i FN’s BørnekonventionCommittee on the rights of the child, general comment no. 6 (2005), Treatment of unac-companied and separated children outside their country of origin (CRC/GC/2005/6).181

foreskrevne forpligtelser skal sikre, at et barn ikke bliver adskilt fra sineforældre imod sin vilje, og udfolde alle bestræbelser på at sikre genfore-ning, medmindre adskillelse er nødvendigt af hensyn til barnets bedste in-teresse.Det fremgår af Børnekonventionens artikel 9 bl.a., at deltagerstaterne skalsikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagennår en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv, og at del-tagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den eneeller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelseog direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider modbarnets tarv.Medlemsstaternes forpligtelser i forhold til eftersøgning af familie er spe-cifikt omtalt i Børnekonventionens artikel 22. De foreslåede ændringersoverensstemmelse hermed er gennemgået under pkt. 10.1.2 i de almindeli-ge bemærkninger til lovforslaget. Heraf fremgår det, at artikel 22 bl.a. fo-reskriver, at deltagerstaterne i det omfang, de anser det for passende, skalsamarbejde om enhver bestræbelse udfoldet af FN og andre ansvarligemellemstatslige organisationer eller private organisationer, der samarbej-der med FN, med henblik på at beskytte og bistå et sådant barn og på atspore forældrene eller andre medlemmer af familien til ethvert barn, derer flygtning, med det formål at opnå de oplysninger, der er nødvendige for,at barnet skal kunne genforenes med sin familie.Som der er redegjort for under pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, pålægger Børnekonventionen efter Justitsministeriets opfat-telse ikke medlemsstaterne pligt til at iværksætte en eftersøgning af familietil uledsagede mindreårige. Staterne forpligtes derimod til at bistå barnetmed at få sat eftersøgning i værk. Derudover følger det af konventionen, atstaterne skal bistå med eftersøgning i det omfang, staterne finder det pas-sende. De foreslåede ændringer vurderes således at sikre uledsagede min-dreårige bistand til at få eftersøgt deres familie med genforening for øje ioverensstemmelse med de forpligtelser, som følger af Børnekonventionen.Institut for MenneskerettighederogRed Barnetfinder, at Udlændinge-styrelsen bør forpligtes til at iværksætte eftersøgning af en uledsaget min-dreårigs familie, selvom der er etableret et modtage- og omsorgscenter iden pågældendes hjemland.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af,hvornår Udlændingestyrelsen er forpligtet i forhold til eftersøgning afforældre eller anden familie til uledsagede mindreårige. Som det fremgårunder pkt. 10.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, følger detallerede af udlændingelovens § 56 a, stk. 9, at Udlændingestyrelsens for-pligtelser i forhold til eftersøgning indtræder, medmindre den mindreårigekan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller dettidligere opholdsland. Som det fremgår under pkt. 10.3 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget, drejer de foreslåede ændringer af udlæn-dingelovens § 56 a, stk. 9, sig om, at Udlændingestyrelsens forpligtelse tilat iværksætte en eftersøgning i stedet bliver en forpligtelse til at bistå enuledsaget mindreårig med at sætte eftersøgningen i værk. Som hidtil vilUdlændingestyrelsen således normalt ikke være forpligtet i forhold til ef-tersøgning, hvis en uledsaget mindreårig kan tage ophold på et modtage-og omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Overordnet anførerRed Barnetendvidere bl.a., at resultatet af en efter-søgning skal indgå i myndighedernes vurdering af, hvad der er en varig ogholdbar løsning, der tager højde for den enkeltes tarv.Dansk Flygtningehjælpbemærker, at en uledsaget mindreårig kan havegrund til ikke at samtykke til en eftersøgning, og at et manglende samtyk-ke derfor ikke bør komme den pågældende til skade under asylproceduren.Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer afformålet med udlændingelovens regler om eftersøgning eller af en efter-søgnings betydning for en ansøgning om opholdstilladelse. Som det frem-går under pkt. 10.1.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget, erformålet med de gældende regler at sikre en mindreårig bistand til at gen-skabe kontakt med sine forældre med henblik på genforening. Til grundherfor ligger en betragtning om, at det er af meget væsentlig betydning foret barns psykiske velbefindende og videre udvikling at have klarhed oversine forældres situation. Som det fremgår under pkt. 10.3 i de almindeligebemærkninger i lovforslaget, vil eftersøgningsspørgsmålet som hidtil ikke isig selv have indflydelse på myndighedernes behandling af en ansøgningom opholdstilladelse, men konkrete oplysninger om en uledsaget mindreå-rigs families skæbne eller opholdssted vil fortsat kunne indgå i en eventuelsag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, f.eks. hvisder med en eftersøgning fremkommer sikre oplysninger om, at forældreneer døde.

Dansk Flygtningehjælppåpeger vigtigheden af, at Udlændingestyrelsenfortsat har en forpligtelse til også uden samtykke at iværksætte eftersøg-ning, når dette er nødvendigt til varetagelse af barnets tarv.Det følger af udlændingelovens § 56 a, stk. 10, 2. pkt., at Udlændingesty-relsen i dag kan sætte en eftersøgning af en uledsaget mindreårigs familiei værk, uanset den mindreåriges samtykke, hvis ganske særlige grunde ta-ler for det. Adgangen hertil foreslås ikke ændret.Som det fremgår under pkt. 10.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget samt af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34, indebærerden foreslåede ændring af udlændingelovens § 56 a, stk. 10, 2. pkt., at Ud-lændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning i de pågæl-dende sager kun består i det omfang, dette er muligt. Det betyder, at Ud-lændingestyrelsen kun vil være forpligtet til at sætte en eftersøgning iværk, når Udenrigsministeriet eller organisationer, som Udlændingesty-relsen måtte samarbejde med, har mulighed for at udføre eftersøgning idet pågældende land.3. Lovforslaget i forhold til lovudkastetI forhold til det lovudkast, der har været i høring, indeholder lovforslagetfølgende indholdsmæssige ændringer:Af lovtekniske grunde er det fundet rigtigst at fastlægge indholdetaf lovudkastets § 9 g, stk. 3-5 (om afvisning og dispensation her-fra), og stk. 6 (om, hvornår en ansøgning kan anses for at værekommet frem), i de bekendtgørelser, som vil blive udstedt i medføraf forslagets stk. 1 og 2.Lovudkastets § 9 g, stk. 3-6, er herefter udgået, mens den gældendebestemmelse i § 9 g, stk. 1, af lovtekniske grunde er flyttet ned somstk. 3. Samtidig er indholdet af lovudkastets § 9 g, stk. 3-5 (om af-visning og dispensation herfra), og stk. 6 (om, hvornår en ansøg-ning kan anses for at være kommet frem) nu indeholdt i bemyndi-gelsesbestemmelserne i forslagets § 9 g, stk. 1 og 2.Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig karakter.