Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 102 Bilag 9
Offentligt
1371960_0001.png
Til lovforslag nr.
L 102
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 15. januar 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet
ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2013 og var
til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget.
Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelse af betænkningen, til lovforsla-
get behandles 2. gang af Folketinget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse
sendte den 29. november 2013 dette udkast til udvalget, jf.
SUU alm. del – bilag 164. Den 17. december 2013 sendte
ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig borgerhenvendelse.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 100 spørgsmål til ministeren for
sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
11 af udvalgets spørgsmål og ministeren for sundhed og
forebyggelses svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk Fol-
keparti stillede ændringsforslag.
Flertallet lægger vægt på, at afviklingen af en særlig
dansk rejsesygesikring indgår i sammenhæng med finans-
lovaftalen for 2014, som indeholder markante forbedringer
på velfærdsområdet, herunder en særlig indsats for at ned-
bringe tvang i psykiatrien, bedre hjemmehjælp i kommuner-
ne, midler til etablering af et partikelkræftcenter til behand-
ling af bl.a. kræftramte børn samt fremrykning af allerede
vedtagne skatte- og afgiftslettelser.
Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folke-
parti lægger vægt på, at det blå EU-sygesikringskort sikrer
danskere, som rejser inden for EU, adgang til de samme
sundhedsydelser, som borgerne i det land, man rejser til. Det
skal fremhæves særskilt, at det europæiske sygesikringskort
– i modsætning til rejsesygesikringen, som nu afskaffes –
også dækker sundhedsydelser, som måtte følge af kronisk
sygdom. Det blå EU-sygesikringskort dækker medicinsk
nødvendig behandling, uden der er noget krav om forhånds-
vurdering. Hermed opnår personer med kroniske sygdomme
og sjældne diagnoser og handicappede personer samme
dækning som alle andre.
Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folke-
parti noterer sig i øvrigt forsikringsbranchens tilkendegivel-
se af, at det ikke er dyrere for f.eks. personer med kroniske
sygdomme at tegne en rejseforsikring end for andre. Der
AX015681
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0002.png
2
foretages en individuel lægelig vurdering af bl.a. personer
med kroniske sygdomme forud for en rejse, og denne vurde-
ring kan føre til forbehold i dækningen.
Regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folke-
parti ønsker at understrege, at rejsende inden for EU, som
opsøger lægehjælp, udelukkende risikerer en egenbetaling i
det omfang, det følger af de lokale regler og på linje med
landets egne borgere. Hvis man som rejsende ønsker at sikre
sig yderligere, er der mulighed for at tegne en almindelig
rejseforsikring, som mange kender fra rejser til lande uden
for EU. Lovforslaget ændrer ikke på adgangen til og beta-
ling for sundhedsydelser i Danmark.
Et
mindretal
i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget gør opmærk-
som på, at danskerne siden 1971 har haft en sygesikrings-
ordning, der samtidig sikrede, at man havde en rejsesygefor-
sikring i en del af vore nærtliggende lande samt i EU.
Dansk Folkeparti ser derfor med bekymring på endnu en
EU-lov, der ved implementering forringer danskernes rettig-
heder, når de foretager en udenlandsrejse.
Det vil for den almindelige dansker betyde en større ud-
gift, når man skal udenlands, og det vil samtidig betyde, at
man bliver nødt til at tegne en rejseforsikring, uanset om
man skal holde ferie i vores eget rigsfællesskab, et af de nor-
diske lande eller andre lande, hvor det gule sundhedskort
tidligere har fungeret.
I svar på spørgsmål 1 svarer ministeren, at personer med
bopæl i Danmark, der rejser til Færøerne eller Grønland en-
ten på ferie eller studierejse, i medfør af denne lov ikke læn-
gere vil have offentlig dækning for hjemtransport ved syg-
dom. Dette synes Dansk Folkeparti er under al kritik i for-
hold til, at det er en del af vores rigsfællesskab – et rigsfæl-
lesskab, hvor man burde og skulle kunne rejse rundt uden at
have tegnet en rejseforsikring.
Det er samtidig kritisabelt, at vi i Danmark implemente-
rer EU-regler, der medfører ringere forhold for danskere,
mens man i Danmark tilbyder en bedre behandling af andre
EU-borgere. I svaret på spørgsmål 53, svarer ministeren net-
op bl.a. »Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgåen-
de end EU-reglerne. Alle personer, der opholder sig her i
landet, har således ret til akut sygehusbehandling i medfør af
sundhedslovens § 80, jf. § 8 – uanset om det er personer,
som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra
tredjelande. Udgiften til behandlingen afholdes af regionen.
De nærmere bestemmelser herom er fastsat i § 5 i bekendt-
gørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendt-
gørelsen).
En person, der opholder sig her i landet, har også ret til
behandling ud over akut behandling, når det efter de forelig-
gende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise per-
sonen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tåler
at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 5, stk. 2 i sy-
gehusbekendtgørelsen. Regionen kan opkræve betaling her-
for, men regionen kan yde behandlingen vederlagsfrit, når
det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt,
jf. sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4.«
Ministeren svarer flere gange, at man med det blå EU-sy-
gesikringskort nu vil være bedre dækket, selvom ministeren
i svar på spørgsmål 4 bl.a. udtaler:
»For at opnå samme dækning af (de væsentligste) ydelser
omfattet af den offentlige rejseforsikring, jf. dækning og vil-
kår omfattet af bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om
den offentlige rejsesygesikring med senere ændring, kan den
enkelte borger overveje sit behov for en privat rejseforsik-
ring i forhold til dækning af udgifter til følgende risici:
– Hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved dø-
den, og af en eventuel ledsager og medrejsende børn un-
der 16 år, under den første måned af pågældendes ferie-
eller studierejse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz
og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.
– Evt. egenbetaling, der ikke dækkes af det blå EU-syge-
sikringskort/den færøske eller grønlandske sundhedslov-
givning. Er der en kendt risiko for behandling vil forsik-
ringsselskaberne typisk stille krav om forhåndsvurdering
i relation til den kendte risiko, jf. alm. forsikringsretlige
principper.
– Læge- og hospitalsbetaling m.m. på private klinikker og
private hospitaler, hvor EU-sygesikringskortet ikke kan
anvendes, eller hvor den færøske eller grønlandske sund-
hedslovgivning ikke dækker.
– Lægeligt ordineret hjemtransport af en sikret fra Færøer-
ne eller Grønland på grund af sygdom eller tilskade-
komst, og af en ledsager samt medrejsende børn under
16 år.
– Ekstraudgifter til lægeordineret hotelophold m.m.
– Dækning af udgifter under den offentlige rejsesygesik-
ring ved rejser til geografiske områder, hvor EU-syge-
sikringskortet ikke kan anvendes, dvs. til en række euro-
pæiske småstater, der ikke er medlem af EU (Andorra,
Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino, Vatikan-
staten). Under ophold på Isle of Man er danske borgere
dog sikret ret til akut sygehjælp på samme vilkår som
britiske sikrede, jf. den dansk-britiske konvention om
social tryghed fra 1959.«
Dansk Folkeparti kan ikke se fordelene, men kan i stedet
se, at danskerne får en større brugerbetaling, når de ønsker
at feriere.
Dansk Folkeparti undrer sig over ministerens svar på
spørgsmål 72, 73, 74 og 75, hvor ministeren bl.a. svarer, at
refusion kun er relevant, hvis man opholder sig i et land,
hvor det er praksis, at borgerne lægger ud for behandlings-
udgiften med henblik på refusion, eller hvis man ikke frem-
viser et blåt EU-sygesikringskort. Vel vidende at mange lan-
de ikke i dag respekterer det blå EU-sygesikringskort og
man derfor i EU-regi kører sager mod eksempelvis Spanien,
fordi de ikke accepterer kortet.
Dansk Folkeparti spørger derfor også – med henvisning
til en personsag i Frankrig, hvor sundhedsmyndighederne
ikke vil se det blå kort, men blot have betaling – om mini-
steren stadig mener, at man er bekendt med det blå EU-sy-
gesikringskort i andre EU-lande, jf. spørgsmål 97. Ministe-
ren svarer ikke på spørgsmålet, men netop sager fra flere
lande i EU viser, at lande som Portugal, Grækenland og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0003.png
3
Spanien kræver betaling og er ligeglade med det blå EU-sy-
gesikringskort.
Dansk Folkeparti er betænkelig ved, at vi i fremtiden vil
se flere tilfælde, hvor danskere vil blive afkrævet betaling
for en behandling, som de ikke burde betale for, og at vi vil
se borgere, der ikke kan betale regningen og derfor havner i
en gældsfælde.
Hvis en borger får en større regning, som borgeren beta-
ler, fordi man ikke accepterer EU-sygesikringskortet, svarer
ministeren, at så kan man få det refunderet. Tiden for beta-
ling af refusion er dog så lang, at den for en almindelig dan-
sker vil være ødelæggende for den almindelige husførelse.
Derfor bør ministeren sikre, at betaling af refusion kan ske
hurtigere.
Endnu en stor forringelse er nedlæggelsen af den døgnbe-
mandede vagtcentral, der i dag yder assistance, når man er
ude for et uheld, eller har brug for behandling i et land, der i
dag accepterer det gule sundhedskort. Ministeren henviser
til, at man kan finde information på Patientombuddets hjem-
meside. Dette kan dog være en udfordring, når man ferierer
og måske ikke lige er i nærheden af en computer.
I spørgsmål 48 stiller Dansk Folkeparti spørgsmålet, om
ikke vi burde gøre som i Italien, hvor det blå EU-sygesik-
ringskort bliver trykt på bagsiden af det hjemlige sundheds-
kort. Dette ville kunne spare borgerne for at huske det en-
kelte kort, og samtidig vil det automatisk blive udsendt. Det
glæder os, at ministeren svarer, at man vil lave en analyse af
de økonomiske aspekter, og at man vil overveje at få sat bil-
lede på.
Dansk Folkeparti er bekymret for, at en del danskere ikke
får bestilt det blå EU-sygesikringskort eller glemmer, når
det skal fornyes. Derfor stiller vi et ændringsforslag, der vil
kunne sikre, at alle borgere får kortet og dermed den infor-
mation, der er vigtig, for at de ikke står i en situation på en
ferie, hvor de kommer til at betale for en behandling, de ik-
ke burde.
Dansk Folkeparti håber, at flertallet vil støtte ændrings-
forslaget.
Med dette lovforslag vil der for de mennesker, der ønsker
at rejse til udlandet, nu blive etableret betingelser, som gør
det helt umuligt at overskue konsekvenser af sygdom, ulyk-
ker og død uden for hjemlandet. Ministeriet er ikke i stand
til at redegøre for, hvorledes borgeren skal forholde sig i de
konkrete situationer i de enkelte EU-lande, og ingen borger
har mulighed for, inden afrejsen til det fremmede, at over-
skue og sikre sig mod alvorlige livssituationer som derhjem-
me. Turistrejser, som skulle være en fornøjelse for danskere,
bliver inden for det område, som borgeren kender hjemme-
fra med det gule sundhedskort, nu gjort til et lotterispil i for-
hold til eget helbred.
Dette har ikke noget at gøre med statsøkonomi, men med
borgernes mulighed for at kunne bevæge sig frit og sikkert
ud i Europa i tillid til de principper, der er tilvejebragt for
vore egne borgere.
I realiteten indskrænker man borgernes mulighed for fri
bevægelighed, i hvert fald, når det ikke drejer sig om ar-
bejdskraft, men almindelig menneskelig kontakt over græn-
serne.
Derfor kan Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig lovforsla-
get.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovfor-
slaget med al tydelighed demonstrerer, at regeringen med
sin finanslov har prioriteret skattelettelser over den alminde-
lige danskers interesser – i dette tilfælde i form af adgangen
til offentlig rejsesygesikring. Lovforslaget medfører en øget
brugerbetaling for danske statsborgere, hvis de bliver syge,
når de er på ferie i et andet europæisk land. Det betyder, at
man, hvis man kommer ud for en ulykke eller rammes af
sygdom, eller hvis man skulle være så uheldig at dø, mens
man er ude at rejse, fremover selv skal betale for enten hele
eller dele af behandlingen eller hjemtransporten. Det er En-
hedslisten imod. Enhedslisten ønsker, at man også fremover
som dansk statsborger skal have en sikkerhed for, at man får
den behandling i Europa, man har behov for, hvad enten det
skyldes, at man brækker benet, at man får et hjertestop eller
noget tredje. I forbindelse med Folketingets behandling af
lovforslaget har regeringen henvist til, at man kan tegne en
privat rejsesygeforsikring, hvis man skal ud at rejse til et
europæisk land. Det argument, der fremføres, er, at de, der
ikke rejser, ikke skal betale til ordningen. Det argument åb-
ner op for en meget bred tolkning i forhold til at indføre bru-
gerbetaling på sygdom. Enhedslisten ønsker at fastholde, at
vi alle over skatten betaler til, at man får en behandling, når
man bliver syg – også hvis man tilfældigvis befinder sig i et
europæisk land den dag, det sker. Derfor kan Enhedslisten
ikke støtte lovforslaget.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod det af Dansk Folkeparti stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
Kapitel 50
affattes således:
»Kapitel 50
Rejsesygesikring
§ 167.
Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndi-
ges til at fastsætte nærmere regler, der skal sikre, at det blå
EU-sygesikringskort udsendes automatisk.««
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0004.png
4
[Bemyndigelse til ministeren til at sikre automatisk udsen-
delse af det blå EU-sygesikringskort]
Af
ministeren for sundhed og forebyggelse,
tiltrådt af
udval-
get:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 224
udgår », 167«.
02.
I
§ 227, stk. 2,
ændres »§§ 140 b og 167,« til: »§ 140
b«.«
[Konsekvensrettelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget medfører omfattende ændringer for danske
borgere, som skal på ferie i Europa, idet den offentlige rejse-
sygesikring med virkning fra august 2014 ophæves. Frem-
over vil offentlig dækning af udgifter til sygehjælp under fe-
rie m.v. primært ske efter EU-rettens regler om koordinering
af sociale sikringsordninger, dvs. via det blå EU-sygesik-
ringskort. I modsætning til det gule sundhedskort skal man
som borger selv bestille det blå EU-sygesikringskort ved
hjælp af selvbetjening over nettet.
Med ændringsforslaget sikres det, at borgere i Danmark,
der har ret til at få udstedt et blåt EU-sygesikringskort, auto-
matisk vil få det tilsendt frem for at skulle bestille det selv.
Der vil være en række fordele forbundet hermed:
For det første ville man sikre alle borgere – også borgere
uden adgang til eller mulighed for at anvende it – lige ad-
gang til sygesikringskortet.
For det andet ville man sikre, at alle borgere blev klar
over ændringerne. Hvis man sendte kortet ud sammen med
en folder, der beskrev ændringerne, ville man eventuelt også
kunne spare en større informationskampagne.
For det tredje ville en automatisk udsendelse gøre det
nemmere for borgerne at huske kortet i forbindelse med fe-
rierejser. Det ville mindske risikoen for, at danskere strander
i udlandet, fordi de ikke har fået det blå EU-sygesikringskort
med på rejsen.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensrettelser.
Sundhedslovens § 224 handler om regionsrådenes kom-
petence, herunder til at træffe afgørelse efter § 167 om ydel-
ser efter den offentlige rejsesygesikring.
Sundhedslovens § 227 handler om Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn. I medfør af stk. 2 skal en udtalelse fra
nævnet indhentes, inden ministeren udnytter bemyndigelsen
i § 167 til at fastsætte nærmere regler om offentlig rejsesy-
gesikring.
Som følge af at § 167 med forslaget ophæves, skal hen-
visningerne til § 167 også udgå af §§ 224 og 227.
Annette Lind (S)
fmd.
Flemming Møller Mortensen (S) Poul Andersen (S) Karen J. Klint (S) Anne Sina (S)
Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV)
Anne Baastrup (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL)
Hans Andersen (V)
nfmd.
Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V)
Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
45
22
16
15
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 102
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for sundhed og forebyggel-
se
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Borgerhenvendelse
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse
6
2. udkast til betænkning
7
3. udkast til betænkning
8
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102
Spm.nr.
1
Titel
MFU spm. om, hvad der sker af ændringer i forhold til det gule syge-
sikringsbevisʼ gyldighed i Rigsfællesskabet, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, at lovforslaget indebærer en forringelse for borgerne i Dan-
mark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvilke udgifter man som borger kan risikere selv at skulle
dække fremover m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man fremover som borger i Danmark yderligere
skal forsikre sig for at få den samme dækning, som man har i dag via
det gule sygesikringsbevis, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvad de besparelser, regeringen indhenter
ved dette lovforslag, skal bruges til, til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Belgien, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Bulgarien, hvis det gule sundhedskort ikke læn-
gere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgs-
målets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. på Cypern, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0006.png
6
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Finland, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Frankrig, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i England, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Estland, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Grækenland, hvis det gule sundhedskort ikke
længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til
spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Irland, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a. –aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Italien, herunder Vatikanstaten, hvis det gule
sundhedskort ikke længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter
svarende til spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæfte-
de bilag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Kroatien, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Letland, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Litauen, hvis det gule sundhedskort ikke længere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0007.png
7
19
20
21
22
23
24
25
26
27
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Luxemburg, hvis det gule sundhedskort ikke læn-
gere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgs-
målets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Holland, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. på Malta, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Rumænien, hvis det gule sundhedskort ikke læn-
gere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgs-
målets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Polen, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Portugal, herunder Azorerne og Madeira, hvis det
gule sundhedskort ikke længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i
punkter svarende til spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det
vedhæftede bilag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Slovakiet, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Slovenien, hvis det gule sundhedskort ikke læn-
gere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgs-
målets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Spanien, herunder De Kanariske Øer, hvis det
gule sundhedskort ikke længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i
punkter svarende til spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0008.png
8
28
29
30
31
32
33
34
35
36
vedhæftede bilag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Tjekkiet, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Sverige, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Tyskland, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Ungarn, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Østrig, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Færøerne, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Grønland, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Norge, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Island, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0009.png
9
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Andorra, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. på Isle of Man, hvis det gule sundhedskort ikke
længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til
spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. på Kanaløerne, hvis det gule sundhedskort ikke
længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til
spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Liechtenstein, hvis det gule sundhedskort ikke
længere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til
spørgsmålets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Monaco, hvis det gule sundhedskort ikke længere
gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmålets
opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i San Marino, hvis det gule sundhedskort ikke læn-
gere gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgs-
målets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan man som dansk borger vil være stil-
let under ferie m.v. i Schweiz, hvis det gule sundhedskort ikke længe-
re gælder. Besvarelsen bedes opdelt i punkter svarende til spørgsmå-
lets opdeling i punkterne a–aa, jf. det vedhæftede bilag, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spørgsmålet tilbagetaget.
Spm. om, hvordan man sikrer, at der ikke var et forventet behand-
lingsbehov ved afrejsen, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, at det gule sundhedskort har en døgnbemandet vagtcentral,
der yder assistance, f.eks. i form af betalingsgaranti ved hospitalsind-
læggelse, og om der vil være samme vilkår knyttet til det blå EU-sy-
gesikringskort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvordan dækningen af udgifter til lægeordineret hjemtrans-
port fra Færøerne og Grønland vil være med det blå EU-sygesikrings-
kort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0010.png
10
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
Spm. om, idet det nye EU-sygesikringskort er gratis, det da ikke ville
være en fordel, at det blev samkørt med det gule sundhedskort og/eller
passet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm., om ikke det ville være mere besparende, at det gule sundheds-
kort helt blev droppet og i stedet erstattet af det nye EU-sygesikrings-
kort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vil overveje at lave ét sygesikringskort bestående
af både det blå sygesikringskort og det gule sygesikringsbevis, lige-
som de har gjort i Italien, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle danskere bliver gjort be-
kendte med det nye EU-sygesikringskort, inden de rejser ud i Europa,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil hjælpe de pensionister m.fl., der ikke
har internetadgang, når de skal bestille det nye EU-sygesikringskort,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad ministeren vil gøre, når hjemløse fra andre EU-lande
opsøger de danske sygehuse, og de ikke har det nye EU-sygesikrings-
kort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvad det koster hvert år, at folk flytter og dermed skal have
nyt sundhedskort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvad det koster hvert år, at folk skifter læge og dermed skal
have nyt sundhedskort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvad det koster hvert år, at folk mister deres sundhedskort
eller grundet slitage skal have nyt sundhedskort, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad det koster at opkræve de 180 kr., når ens sundhedskort
bortkommer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren vil overveje at ændre det gule sundhedskort, så
der kun er navn, og personnummer på det, og det dermed ikke skal ud-
skiftes, hver gang folk skifter adresse eller læge, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad det koster årligt at udstede sundhedskort til udlændin-
ge, der arbejder i Danmark, men bor i et andet EU-/EØS-land, til mi-
nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at det blå EU-sygesikrings-
kort bliver en del af det danske pas og dermed er gyldigt lige så længe
som passet i stedet for kun 5 år, til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad det ville koste, hvis pas og sygesikringskort skulle
sammenlægges, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0011.png
11
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
Spm. om, hvor mange kreditkort der har også en rejseforsikringskort,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om unge mennesker, der kun har Visa Electron, også har en rej-
seforsikring inkluderet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Spm., om det vil blive dyrere eller billigere for den enkelte dansker,
når vedkommende skal ud over landets grænser, med det nye EU-sy-
gesikringskort, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvor mange danskere man regner med skal tegne en ekstra
rejseforsikring som følge af lovforslaget, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om børn vil være dækket af en familierejseforsikring eller skal
have deres egen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvor gammel man skal være, når man skal have sin egen ud-
videde rejseforsikring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan børn skal være dækket, hvis bedsteforældre eller
andre tager børnebørn/børn med på rejser, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvem man kontakter i Danmark, når man har været ude for
et uheld eller bliver syg (tidligere kontaktede man SOS International,
men denne aftale opsiges), til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad det koster i dag at få en rejseforsikring, hvis du som
kræftramt skal ud at rejse, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm., om der er visse diagnoser, der gør, at man ikke kan få en rejse-
forsikring, og i givet fald hvilke, til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor lang tid efter man kan søge om refusion, hvis man har
opsøgt lægehjælp el. lign. på sin rejse, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man søger om refusion, hvis man har opsøgt læge-
hjælp el. lign. på sin rejse, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor man finder ansøgningsskema om refusion, hvis man
har opsøgt lægehjælp el. lign. på sin rejse, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor lang sagsbehandlingstiden er, før man får sine penge
refunderet, hvis man har søgt om refusion, fordi man har opsøgt læge-
hjælp el. lign på sin rejse, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor meget det vil koste for en borger med en sjælden diag-
nose at sikre sig de nødvendige lægeerklæringer, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0012.png
12
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
Spm. om, hvad en rejseforsikring vil koste for en borger med en sjæl-
den diagnose, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren kan sikre, at alle uanset diagnose kan købe en
rejseforsikring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at både Danske Patienter og Sjæld-
ne Diagnoser og Dansk Handicap Forbund mener, at lovforslaget er
udtryk for ulighed i sundhed, til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil give forsikringsselskaberne mulighed for at
forhøje forsikringen eller ændre vilkårene, uden at skulle varsle det og
dermed fritstille kunden, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren, som Danske Fysioterapeuter anbefaler, vil stille
sig i spidsen for en debat om fordeling, effekter og gennemsigtighed
af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil præcisere fordelene, når ministeren udtaler, at
borgerne er bedre stillet med det nye sygesikringskort end med det
gamle, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm., om EU-borgere, der er bosiddende i Danmark og har fået ud-
stedt dansk sygesikringsbevis, får inddraget disse kort, såfremt borger-
ne forlader Danmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Spm. om, at hvis EU-borgeres sygesikringsbeviser ikke inddrages, når
de forlader Danmark, hvor meget betaler Danmark da for sundhedsud-
gifter til EU-borgere, der reelt ikke bor i Danmark, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt, at vi med et af de høje-
ste skattetryk i Europa skal følge EU-rettens regler og dermed få rin-
gere sundhedsbehandling for vores skattepenge, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt, at andre EU-borgere
slipper billigere, når de bliver syge i Danmark, end danskere gør, når
de rejser i et andet EU-land, til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke omkostninger det har for Danmark at behandle andre
EU-borgere, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om grunden til, at ministeren støtter køb af private sundhedsfor-
sikringer i tilfælde, hvor det førhen ikke har været påkrævet, til mini-
steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man ifølge lovforslaget skal lave en medicinsk for-
håndsvurdering af, om ens kroniske eller nuværende sygdom også vil
være dækket på en rejse, hvis man får brug for behandling, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0013.png
13
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
Spm. om, hvem man kontakter, hvis man er kronisk syg og har fået
ændret i sin medicin, eller hvis ens sygdom har krævet ekstraordinære
lægeundersøgelser, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om ministeren kan garantere, at hjemmesiden borger.dk og Ne-
mID er gearet til at håndtere det massive pres, der kommer, når alle
borgere skal bestille det nye EU-sygesikringskort, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om det gule sygesikringsbevis stadig væk gælder i de nordiske
lande, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå
Spm., om borgere vil blive orienteret om egenbetaling, f.eks. inden de
bliver taget med i ambulance, sygetransport m.v., til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm., om der vil være en hjemmeside, hvor borgerne kan finde oplys-
ninger om, hvordan egenbetalingen er i de forskellige lande, til mini-
steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad man gør, hvis man som dansk borger er blevet syg i
f.eks. Frankrig, Belgien eller Luxemburg og ikke har nogle kontanter
og har glemt det blå EU-sygesikringskort, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor mange danskere med et kreditkort som ikke har en rej-
seforsikring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren stadig mener, at man er bekendt med det blå kort
i andre EU-lande, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvilke merudgifter der vil være forbundet med at udstede
sundhedskort med billede i forbindelse med udstedelse af nye sund-
hedskort til alle borgere, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke udgifter der vil være forbundet med at give borgerne
mulighed for at kunne tilkøbe et sundhedskort med billede, til ministe-
ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
Spm. om besvarelse af spørgsmål 98 og 99 på lovforslaget idet svar på
spørgsmål 48 – som der henvises til i den foreliggende besvarelse af
spørgsmål 98 og 99 – ikke ses at have et indhold, der kan besvare
spørgsmål 98 og 99, til ministeren for sundhed- og forebyggelse, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed- og forebyggelse og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministeren for sundhed- og forebyggelses svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk
Folkeparti.
Spørgsmål nr. 1:
Kan ministeren oplyse, om der sker ændringer i forhold til det gule sygesikringsbevisʼ gyldighed i Rigs-
fællesskabet?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0014.png
14
Svar:
Det gule sundhedskort dokumenterer efter sundhedslovens § 12 retten til behandling i Danmark. Herud-
over tjener det gule sundhedskort som dokumentation for adgangen til dækning efter den offentlige rejse-
sygesikring, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring
Den nuværende offentlige rejsesygesikring dækker ikke udgifter i forbindelse med sygdom, ulykkestil-
fælde og dødsfald, der er omfattet af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne samt Grønlands landstingsfor-
ordning om sundhedsvæsenets ydelser. Det hænger sammen med, at den færøske og grønlandske lovgiv-
ning sikrer offentlig dækning af udgifter til akut sygehjælp på samme vilkår som grønlandsk og færøsk
sikrede. Det sker der ingen ændring i med det foreliggende lovforslag.
Hvad angår hjemtransport ved sygdom eller tilskadekomst dækker rejsesygesikringen generelt ikke det-
te. Bekendtgørelsens § 4, stk. 5, indeholder imidlertid en særregel om dækning for »hjemtransport af en
sikret fra Færøerne eller Grønland, der på grund af sygdom eller tilskadekomst erklæres nødvendig af en
læge, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år efter ordination af en læge.«
I medfør af L 102 ophæves den offentlige rejsesygesikring, herunder denne særregel. Personer med bo-
pæl i Danmark, der rejser til Færøerne eller Grønland på ferie eller på studierejse, vil således efter lovfor-
slaget ikke længere efter sundhedsloven have offentlig dækning for hjemtransport.
Ifølge Den Nordiske Konvention om Social Sikring dækker opholdslandet merudgifter ved lægeordine-
ret hjemtransport fra et nordisk land til et andet ved sygdom under ophold. Denne konvention er ikke gæl-
dende mellem Grønland/Færøerne og Danmark p.g.a. Rigsfællesskabet. Jeg vil tage kontakt til Grønland
og Færøerne omkring dette med henblik på en evt. drøftelse.
Spørgsmål nr. 2:
Anerkender ministeren, at lovforslaget indebærer en forringelse for borgerne i Danmark, da dansk sikre-
de ikke længere kan få dækket alle udgifter ved akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald i ud-
landet?
Svar:
Lad mig slå fast, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i adgangen til sygehjælp i Danmark.
Lovforslaget er en udmøntning af finansloven 2014 indgået sammen med Venstre og Det Konservative
Folkeparti. Det er en rigtig god aftale, hvor vi har truffet gode beslutninger, og vi er blevet enige om vig-
tige prioriteringer.
Med finanslovsaftalen er der ved en række omprioriteringer skabt rum for, at vi kan lave nogle markan-
te forbedringer af sundhedsområdet. Det gælder psykiatrien, hvor vi er blevet enige om at halvere anven-
delsen af tvang frem mod 2020. Det gælder behandling af bl.a. kræftramte børn, der i dag må flyves til
Houston med alle de konsekvenser, det har for børnene og deres familier. Det er alt sammen noget, der
koster millioner.
Jeg tror, at der egentlig er en grundlæggende forståelse hos den danske befolkning af, at vi som led i at
løfte de grupper og prioritere de offentlige ressourcer, hvor det giver mest mening og gør mest gavn, op-
hæver den offentlige rejsesygesikring.
Uden den offentlige rejsesygesikring er der mulighed for dækning efter en række andre regelsæt. Pri-
mært EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort), men også
EU’s indre markedsregler, Nordisk Konvention om Social Sikring samt færøsk og grønlandsk lovgivning,
jf. lovforslagets afsnit 2.1.2. Disse ordninger indebærer en anden, men fornøden offentlige dækning.
Dækningen efter det blå EU-sygesikringskort ydes på samme vilkår som gælder for borgerne i behand-
lingslandet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0015.png
15
Er der en egenbetaling for behandlingslandets egne borgere, dækkes denne således ikke af det blå EU-
sygesikringskort. Der er hermed forskel på omfanget af dækningen efter de to ordninger, eftersom regle-
rne om den offentlige rejsesygesikring dækker alle udgifter til bl.a. lægehjælp og hospitalsophold.
Den offentlige dækning efter det blå EU-sygesikringskort omfatter behandling på offentlige klinikker
og private klinikker med en aftale med den offentlige sikringsordning i det pågældende land. Også her er
der en forskel på omfanget af dækningen efter de to ordninger, eftersom reglerne om den offentlige rejse-
sygesikring ikke skelner mellem offentlige og private klinikker.
Som følge af lovforslaget vil der desuden ikke længere være offentlig dækning for udgifter til lægeordi-
neret hjemtransport fra Færøerne og Grønland, samt hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved
døden under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/EØS-land eller
Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.
Endvidere henviser jeg til lovforslagets afsnit 2.2.
Jeg vil dog også benytte lejligheden til at fremhæve et par fordele ved at bruge det blå EU-sygesikrings-
kort.
I stedet for dækning ved akut opstået sygdom og ulykkestilfælde efter den offentlige rejsesygesikring
giver det blå EU-sygesikringskort dækning for »medicinsk nødvendig behandling«, der dækker bredere
end den offentlige rejsesygesikring. Det blå EU-sygesikringskort imødekommer således i højere grad end
den offentlige rejsesygesikring hensynet til fx kronikere og gravide m.v., der kan have en øget risiko for
at få behov for behandling under midlertidigt ophold i udlandet, da der ikke stilles krav om medicinsk
forhåndsvurdering for at få dækning efter det blå EU- sygesikringskort.
Det blå EU-sygesikringskort dækker desuden rejser op til ét år, hvorimod den offentlige rejsesygesik-
ring kun dækker de fire første uger af en ferie- eller studierejse.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvilke udgifter man som borger kan risikere selv at skulle dække fremover,
hvis man:
– På en skiferie til hhv. Norge, Østrig, Frankrig og Italien brækker et ben?
– På en tur til hhv. Bulgarien, Tjekkiet og Portugal får et hjerteanfald?
– På en tur til hhv. Estland, Rumænien og Spanien får en diskusprolaps?
– På en tur til hhv. Polen, Holland og England får et maveonde?
– På en tur til hhv. Grækenland, Frankrig og Sverige kommer ud for en alvorlig trafikulykke?
– På en tur til hhv. Tyskland, Kroatien og Grønland afgår ved døden?
Svar:
Med undtagelse af udgifter til hjemtransport af afdøde er de beskrevne situationer omfattet af det blå
EU-sygesikringskort.
For så vidt angår disse situationer bemærkes indledningsvist, at der i de enkelte tilfælde kan være stor
forskel på behandlingsudgifterne afhængigt af hvor kompliceret et tilfælde, der konkret er tale om, og de
nærmere helbredsmæssige forhold for den enkelte patient.
Generelt kan det oplyses, at behandlingen tilbydes på samme vilkår som til de offentligt sikrede i be-
handlingslandet. Det betyder, at der kan være en egenbetaling, hvis en sådan er fastsat for de offentligt
sikrede i behandlingslandet. Det er også kun muligt at få dækning for udgifter til behandling på offentlige
behandlingssteder eller private behandlingssteder med aftale med den offentlige sikringsordning i det på-
gældende land.
Der henvises til informationsmaterialet, der allerede nu ligger tilgængeligt på www.patientombuddet.dk,
der oplyser om rammer for egenbetaling og øvrige vilkår i de enkelte lande, baseret på information ind-
hentet i 2011 fra de enkelte EU/EØS-lande og Schweiz, dog for så vidt angår Kroatien og Tjekkiet i 2013.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0016.png
16
For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Norge, Østrig, Frankrig og Italien henvises
til mit svar på hhv. spm. 35 f, spm. 32 f, spm. 10 f, og spm. 15 f.
For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Bulgarien, Tjekkiet og Portugal henvises til
mit svar på hhv. spm. 7 f, spm. 28 f og spm. 24 f.
For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling og alment lægebesøg i Estland, Rumænien
og Spanien henvises til mit svar på hhv. spm. 12 e-f, spm. 22 e-f og spm. 27 e-f.
For så vidt angår evt. egenbetaling for almen lægebehandling og medicinudgifter i Polen, Holland og
England henvises til mit svar på hhv. spm. 23 e og g, spm. 20 e og g, og spm. 11 e og g.
For så vidt angår evt. egenbetaling for hospitalsbehandling i Grækenland, Frankrig og Sverige henvises
til mit svar på hhv. spm. 13 f, spm. 10 f og spm. 29 f.
For så vidt angår hjemtransport af afdøde bemærkes, at udgiften afhænger af de konkrete omstændighe-
der. Oplysninger fra SOS International, der har opgjort skadebeløb i sager med hjemtransport af afdøde
(transport, rustvogn, bedemand) for 2013 for en række lande, viser en gennemsnitlig udgift til hjemtrans-
port af afdøde på knap 37.000 kr. Jeg henholder mig hertil.
Ønsker man en bredere dækning, kan man tegne en privat rejseforsikring både for så vidt angår egenbe-
taling og hjemtransport.
Spørgsmål nr. 4:
Hvordan skal man fremover som borger i Danmark yderligere forsikre sig, for at få den samme dækning
som man har i dag via det gule sygesikringsbevis?
Svar:
Med lovforslaget sker der nogle ændringer i muligheden for offentlig dækning for udgifter til sygehjælp
under ferie- og studierejse. Som det fremgår af lovforslaget skal der iværksættes en informationskampag-
ne, der giver borgerne en grundig information om dækningen uden den offentlige rejsesygesikring.
Hvilket behov den enkelte borger har for privat rejseforsikring vil jeg derefter overlade til borgeren selv
at vurdere. Nogen rejser meget, andre slet ikke, og nogen har særlige behov og ønsker, som andre ikke
har. Foreløbig har jeg noteret mig, at forsikringsbranchen forventer at tilbyde et varieret udbud af rejse-
forsikringer tilpasset den enkelte. Det synes jeg virker naturligt. Jeg er overbevist om, at forsikrings-
branchen gerne vil bistå danskerne med en nærmere rådgivning om deres forsikringsprodukter.
For at opnå samme dækning af (de væsentligste) ydelser omfattet af den offentlige rejseforsikring, jf.
dækning og vilkår omfattet af bekendtgørelse nr. 896 af 10. juli 2007 om den offentlige rejsesygesikring
med senere ændring, kan den enkelte borger overveje sit behov for en privat rejseforsikring i forhold til
dækning af udgifter til følgende risici:
– Hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved døden, og af en eventuel ledsager og medrejsende
børn under 16 år, under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/EØS-
land eller Schweiz og enkelte småstater samt Færøerne eller Grønland.
– Evt. egenbetaling, der ikke dækkes af det blå EU-sygesikringskort/den færøske eller grønlandske sund-
hedslovgivning. Er der en kendt risiko for behandling vil forsikringsselskaberne typisk stille krav om
forhåndsvurdering i relation til den kendte risiko, jf. alm. forsikringsretlige principper.
– Læge- og hospitalsbetaling m.m. på private klinikker og private hospitaler, hvor EU-sygesikringskortet
ikke kan anvendes, eller hvor den færøske eller grønlandske sundhedslovgivning ikke dækker.
– Lægeligt ordineret hjemtransport af en sikret fra Færøerne eller Grønland på grund af sygdom eller
tilskadekomst, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år. Der er heller ikke i dag offentlig
dækning for hjemtransport fra andre lande.
– Ekstraudgifter til lægeordineret hotelophold m.m.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0017.png
17
– Dækning af udgifter under den offentlige rejsesygesikring ved rejser til geografiske områder, hvor EU-
sygesikringskortet ikke kan anvendes, dvs. til en række europæiske småstater, der ikke er medlem af
EU (Andorra, Isle of Man, Kanaløerne, Monaco, San Marino, Vatikanstaten). Under ophold på Isle of
Man er danske borgere dog sikret ret til akut sygehjælp på samme vilkår som britiske sikrede, jf. den
dansk-britiske konvention om social tryghed fra 1959.
Tredjelandeborgere (ikke-EU/EØS-statsborgere) med bopæl i Danmark er som udgangspunkt ikke be-
rettiget til det blå EU-sygesikringskort og dækning efter EU-rettens koordineringsregler. De er derfor
henvist til at tegne en privat rejseforsikring, der kan omfatte samme vilkår og betingelser for dækning
som under den offentlige rejsesygesikring.
Det kan imidlertid tilføjes, at den nordiske konvention om social sikring indebærer, at EU-rettens koor-
dineringsregler udvides til også at gælde for tredjelandeborgere, der bor og er socialt sikret i Danmark.
Disse tredjelandeborgere er således sikret dækning af udgifter til medicinsk nødvendig sygehjælp under
ophold i et af de øvrige nordiske lande i samme omfang som det blå EU-sygesikringskort dækker.
Forsikring og Pension har oplyst mig om, at der til de private rejseforsikringer typisk er tilknyttet en
alarmcentral.
Spørgsmål nr. 48:
Idet det nye EU-sygesikringskort er gratis, ville det da ikke være en fordel, at det blev samkørt med det
gule sundhedskort og/eller passet? Dette ville også medføre, at der skulle udarbejdes færre kort, og at man
som borger kun ville skulle medbringe et rejsedokument på rejser.
Svar:
Der er både fordele og ulemper ved at sammenlægge det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikrings-
kort.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet for så vidt angår sammenlægning
med passet. Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
»Justitsministiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
»Rigspolitiet finder ikke, at en sammenlægning af det nye EU-sygesikringskort og det danske pas er
hensigtsmæssig.
Det danske pas udstedes alene med henblik på at sikre, at danske statsborgere kan foretage rejser til og
fra andre lande. Passet er således et rejsedokument. Ved en sammenlægning af det nye EU-sygesikrings-
kort og det danske pas vil det danske pas adskille sig fra andre pas, hvilket efter Rigspolitiets opfattelse
kan være problematisk.
Passets udformning er reguleret i en række EU-direktiver samt internationale standarder. Disse regelsæt
er udarbejdet med det formål at sikre et minimumsniveau i forhold til sikkerhed samt – ved en standardi-
sering af hvilke oplysninger, der fremgår – en smidig sagsbehandling ved grænsen. Rigspolitiet kan såle-
des ikke afvise, at en introduktion af oplysninger, som ikke normalt optræder i et pas, vil kunne give an-
ledning til problemer for danske statsborgere i andre lande, f.eks. i form af længere sagsbehandlingstid
ved grænsen.
Rigspolitiet har ikke mulighed for på det foreliggende grundlag, hvor en eventuel model ikke kendes, at
estimere omkostningerne ved en sammenlægning af pas og EU-sygesikringskort.««
Om sammenlægning af sundhedskortet og det blå EU-sygesikringskort skal jeg bemærke følgende:
Fordelene ved at sammenlægge kortene er bl.a., at borgerne har ét kort mindre i lommen og har et bevis
på deres rettigheder efter EU-reglerne uden selv at skulle rekvirere et kort.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0018.png
18
Ulemperne ved at sammenlægge kortene er bl.a., at kredsen af personer, der er berettiget til sundheds-
kortet er ikke fuldstændig identisk med kredsen af personer, der er berettiget til et EU-sygesikringskort
fra Danmark. Det kan være vanskeligt automatisk at identificere de borgere, der har bopæl i Danmark,
men som ikke er berettiget til et dansk EU-sygesikringskort, og dermed vurdere berettigelsen for alle
udenlandsk sikrede med bopæl i Danmark. Det må derfor forventes, at der kan blive udstedt nogle blå EU
sygesikringskort til personer, der ikke er berettiget til et EU-kort fra Danmark.
Personer, der er berettiget til et dansk sundhedskort i kraft af dansk bopæl, men ikke har ret til et EU-
sygesikringskort fra Danmark er fx herboende, der er socialt sikret (typisk fordi de arbejder) i et andet
EU- /EØS-land eller Schweiz og derfor skal have EU-kortet fra dette andet land.
Herboende 3. lande statsborgere er som hovedregel ikke dækket under EU-reglerne.
Derudover vil en sammenlægning betyde, at alle borgere får det blå kort, selvom de ikke har behov for
det, fordi de ikke rejser.
EU-reglerne indeholder ikke en fast udløbsdato for EU-kortet, men forudsætter, at EU-kortet skal have
en udløbsdato, der fastsættes af de enkelte medlemslande. Sundhedskortet har ikke en udløbsdato.
Der kan i visse tilfælde opkræves gebyr for udstedelse af nyt sundhedskort. EU-kortet skal ifølge EU-
reglerne udstedes gratis til de berettigede, så der vil ikke kunne opkræves det nugældende gebyr for et
sammenlagt kort.
En endelig stillingtagen til en evt. sammenlægning forudsætter en analyse af de økonomiske aspekter
ved at fortsætte med to separate kort, hvor det ene skal udskiftes med et vist interval, samt over de økono-
miske aspekter ved at sammenlægge de to kort. Analysen kan tillige omfatte overvejelser om ændrede
oplysninger herunder billede på sundhedskortet.
Det er ikke muligt at lave denne analyse, inden Danske Regioner skal iværksætte udbud af det gule
sundhedskort snarest. På den baggrund sker der ikke på nuværende tidspunkt en sammenlægning af det
gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort.
Spørgsmål nr. 49:
Vil ministeren oplyse, om ikke det ville være mere besparende, at det gule sundhedskort helt blev drop-
pet og i stedet erstattet af det nye EU-sygesikringskort?
Svar:
Jeg kan ikke tilslutte mig spørgerens forslag om at afskaffe det gule sundhedskort, og jeg kan oplyse, at
der ikke er overvejelser om dette.
Endvidere henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 48.
Spørgsmål nr. 50:
Vil ministeren overveje at lave ét sygesikringskort bestående af både det blå sygesikringskort og det gu-
le sygesikringsbevis (det gule på forsiden og det blå på bagsiden), ligesom de har gjort i Italien?
Svar:
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 48.
Spørgsmål nr. 51:
Hvordan vil ministeren sikre, at alle danskere bliver gjort bekendte med det nye EU-sygesikringskort
inden de rejser ud i Europa?
Svar:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0019.png
19
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der planlægges en omfattende informationskampagne for
at sikre borgerne grundig information om ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring og konsekvenser-
ne heraf, herunder hvilke andre dækningsordninger, der findes, og hvorledes borgerne kan forberede sig
inden afrejse. For eksempel at danske sikrede bør anskaffe sig det blå EU-sygesikringskort. Ligeledes kan
der informeres om, at der kan tegnes en privat rejseforsikring, hvis man vil sikre sig bredere dækning.
Af høringsnotatet fremgår det, at Dansk Rejsebureauforening og Forsikring og Pension stiller sig åbne
over for at drøfte samarbejde om kampagnen, ligesom også Danske Regioner og KL vil indgå i et samar-
bejde.
Spørgsmål nr. 52:
Hvordan vil ministeren hjælpe de pensionister m.fl., der ikke har internetadgang, når de skal bestille det
ny EU-sygesikringskort?
Svar:
Ansøgning om det blå EU-sygesikringskort skal efter § 12, stk. 2 og stk. 3 i sundhedsloven indgives til
kommunen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Hvis
kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må kunne forventes at kun-
ne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunen tilbyde, at ansøgningen indgives på en an-
den måde end ved digital selvbetjening. Kommunen bestemmer, om ansøgningen skal indgives mundtligt
eller skriftligt. Det fremgår af sundhedslovens § 12, stk. 5.
Borgeren kan henvende sig til borgerservice eller biblioteket og få vejledning om ansøgning om det blå
EU-sygesikringskort.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende IT-værktø-
jer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom medarbejderen på borgerservice eller bibliote-
ket ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne foretage ansøgningen
digitalt efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handicap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere der mangler digitale kompetencer, visse
socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v.,
hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side ikke vurderes at være en egnet løsning.
Spørgsmål nr. 53:
Hvad vil ministeren gøre, når hjemløse fra andre EU-lande opsøger de danske sygehuse, og de ikke har
det nye EU-sygesikringskort?
Svar:
Situationen vil ikke ændre sig som følge af L 102. Jeg kan generelt oplyse nedenstående vedr. reglerne
om sygehusbehandling af personer, som ikke har bopæl her i landet, herunder borgere fra andre EU-lan-
de, jf. også mit svar på spørgsmål S 2014 af 2. juli 2013.
En borger, som er sygesikret i et andet EU-land, har efter EU-reglerne ret til sygehjælp, som bliver me-
dicinsk nødvendig under opholdet. Dette følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Retten til behandling efter disse regler doku-
menteres ved fremvisning af det blå EU-sygesikringskort. Udgiften afholdes principielt af den hjemlige
sygesikring. Der kan desuden være mulighed for at søge refusion hos forsikringslandet for planlagt syge-
husbehandling. Der er imidlertid ingen EU-regler, der kræver, at hele befolkningen i et EU-land er syge-
sikret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371960_0020.png
20
Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgående end EU-reglerne. Alle personer, der opholder sig
her i landet, har således ret til akut sygehusbehandling i medfør sundhedslovens § 80, jf. § 8 – uanset om
det er personer, som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra tredjelande. Udgiften til be-
handlingen afholdes af regionen. De nærmere bestemmelser herom er fastsat i § 5 i bekendtgørelse om ret
til sygehusbehandling mv. (sygehusbekendtgørelsen).
En person, der opholder sig her i landet, har også ret til behandling ud over akut behandling, når det
efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlan-
det, eller personer ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 5, stk. 2 i sygehusbekendtgø-
relsen. Regionen kan opkræve betaling herfor, men regionen kan yde behandlingen vederlagsfrit, når det
under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4.
Det beror på en konkret lægelig vurdering af den enkelte patient, om det under de foreliggende omstæn-
digheder skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, og om patienten kan tåle at
blive flyttet til et sygehus i hjemlandet. Det beror ligeledes på en konkret vurdering, om det under de fore-
liggende omstændigheder skønnes rimeligt at frafalde kravet om betaling af udgifterne til den fortsatte
behandling ud over den akutte fase.
Spørgsmål nr. 97:
Med henvisning til bilag 3 på L 102, mener ministeren da stadig, at man er bekendt med det blå kort i
andre EU-lande?
Svar:
Patientombuddet har til brug for besvarelsen oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
»Ved brug af det blå EU-sygesikringskort, har en dansk sikret ret til den sygehjælp, der bliver medi-
cinsk nødvendig under ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz på samme vilkår som for offentlig
syge(for)sikrede i opholdslandet, jf. reglerne i EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger. Denne ret dokumenteres ved brug af det blå EU-sygesikringskort.
At man har ret til sygehjælp på samme vilkår som offentligt syge(for)sikrede i opholdslandet indebærer,
at man selv skal betale en (del af)udgifterne til sygehjælp i opholdslandet, hvis borgerne i opholdslandet i
en tilsvarende situation skal betale en del af udgifterne. Det indebærer også, at hvis borgerne i opholds-
landet skal betale det fulde honorar til en læge, på et laboratorium eller ved køb af medicin og efterfølgen-
de skal søge refusion af det offentlige tilskud fra sygekassen, så gælder det også i tilfælde hvor en dansk
sikret søger lægebehandling m.m. i dette land.
Ved behov for hospitalsbehandling i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz opkræves normalt kun en
eventuel egenbetaling. Tilsvarende for så vidt angår andre ydelser. Men i nogle lande, fx Frankrig, Bel-
gien og Luxembourg skal sikrede selv betale hele regningen og efterfølgende søge refusion af det offentli-
ge tilskud fra sygekassen i landet. Det gælder derfor også for danske sikrede, der fx modtager lægebe-
handling og køber lægeordineret medicin i Frankrig. Danske sikrede kan efter hjemkomsten søge de af-
holdte udgifter refunderet via kommunen, se svar på spørgsmål 73.
Information om anvendelsen af EU-sygesikringskortet og vilkårene herfor i hver af EU-/EØS-landene
og i Schweiz findes på Patientombuddets hjemmeside.«