Europaudvalget 2012-13
KOM (2013) 0231 Bilag 1
Offentligt
1252900_0001.png
24. maj 2013
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens
grønbog – Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst,
kreativitet og værdier
Notatet oversendes efter fremsendelse til Folketingets Europaudvalg til Fol-
ketingets Kulturudvalg.
KOM (2013) 231
1. Resumé
Den 24. april 2013 offentliggjorde Kommissionen grønbogen ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”.
Afsættet for grønbogen er, at medier såsom fjernsynsforetagender, der udøver program-
virksomhed, og internettet i stigende grad konvergerer. Med grønbogen ønsker Kommis-
sionen at lægge op til en bred offentlig debat på europæisk niveau om implikationerne af
udviklingen af det audiovisuelle medielandskab, idet der er adgang til at afgive hørings-
svar til de spørgsmål, der rejses i grønbogen, frem til slutningen af august 2013.
Formålet med den offentlige høring over de rejste spørgsmål er at klargøre, hvilken be-
tydning konvergens i den audiovisuelle sektor har for bl.a. europæisk økonomisk vækst,
nye forretningsmodeller, mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyt-
telse, herunder beskyttelse af børn.
Høringen over grønbogen vil kunne danne grundlag for kommende drøftelser af mulige
politiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter. Grønbogen har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
2. Baggrund
Kommissionen har den 24. april 2013 sendt grønbogen ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” i en bred høring til med-
lemslandene og andre relevante interessenter med frist til at afgive bemærkninger den
31. august 2013. Grønbogen er oversendt til Rådet den 2. maj 2013 i dansk sprogversi-
on.
Grønbogens fokusområde er den stigende konvergens mellem medietjenester, herunder
konvergensen mellem traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester, der i dag er
underlagt en EU-minimumsregulering i form af direktivet om audiovisuelle medietjene-
ster (AVMS-direktivet) fra 2010
1
. Direktivet fastsætter blandt andet minimumsregler
om reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af min-
dreårige.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative be-
stemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
1
Dok. nr. 1759961
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0002.png
Side 2
Grønbogen omhandler ikke ophavsretlige spørgsmål, idet Kommissionen henviser til
grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU fra 2011
2
, som havde til
formål at afdække muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, og til
meddelelsen om indhold på det digitale indre marked
3
om en moderne ophavsretsram-
me.
3. Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne af
udviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset af
den stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og måden
hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.
Kommissionens vision er – i lyset af den teknologiske udvikling og konvergensen – at
sikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold, der er gjort lovligt tilgænge-
ligt, for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud i høj kvalitet.
Grønbogen, som er inddelt i fire afsnit, indledes med et afsnit, der beskriver den tekno-
logiske udvikling og tilstandene i Europa, herunder hvilke retlige instrumenter, kon-
vergensen vil kunne få indflydelse på. Kommissionen peger på behovet for, at der fort-
sat skabes nye forretningsmodeller og former for indhold og for, at der sikres rette
rammevilkår og overvejes mulige politiske reaktioner.
Herefter følger to afsnit, der gennemgår og perspektiverer en række udvalgte emner.
Hvert afsnit afsluttes med en række specifikke spørgsmål. Kommissionen ønsker at
omdanne visionen om konvergens på det europæiske marked til økonomisk vækst og
forretningsinnovation i Europa, hvilket behandles i grønbogens afsnit 2. I øvrigt ønsker
Kommissionen at få klarlagt, hvad konsekvenserne af konvergensen er for værdier som
mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder mindreåri-
ge, hvilket behandles i grønbogens afsnit 3.
I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten – herunder
ved at besvare de stillede spørgsmål.
De emner der behandles er:
A. Vækst og innovation
Det fremgår af grønbogen, at forbruget af audiovisuelt indhold bliver mere og mere on-
line-baseret, samt at udviklingen skaber større efterspørgsel på båndbredde, innovativt
udstyr, og for at der skabes nye måder at producere og tilbyde indhold på samt flere
platforme, hvorpå indholdet kan formidles mv. Nedenfor oplistes de fire elementer, der
ifølge Kommissionen er afgørende faktorer for, at potentialet kan udfolde sig.
2
3
KOM (2011) 427
KOM (2012) 789
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0003.png
Side 3
I. Markedsforhold
Kommissionen peger på, at EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed,
hvilket er en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Kommissionen påpeger,
at der er potentiale til, at nye aktører kan tilbyde audiovisuelt onlineindhold uden geo-
grafiske adgangsrestriktioner til millioner af internetbrugere i EU og udfordre de tradi-
tionelle spillere. Ifølge grønbogen oplever europæiske forbrugere i dag et begrænset ud-
valg og hindret adgang pga. geografiske begrænsninger, men teknologien vil ifølge
Kommissionen medvirke til at løse disse udfordringer.
I grønbogen oplyser Kommissionen, at der er stor konkurrence om forbrugernes op-
mærksomhed, hvilket har medført et øget udbud af indhold. Kommissionen oplyser, at
særligt sportsbegivenheder genererer stor efterspørgsel og høje indtægter, og at der ty-
pisk vil være eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere, hvilket
kan udgøre en barriere for nye markedsaktører. I den forbindelse henvises i grønbogen
til EU’s konkurrenceregler. Samtidig peger Kommissionen på, at lovgivningen skal
tænkes sammen med muligheden for at sikre et hurtigt og effektivt marked i en kon-
vergeret medieverden.
Kommissionen oplyser, at der i forbindelse med finansieringen af public service-
fjernsynsforetagender tillige er konkurrencerelaterede elementer, idet aktiviteterne ud-
vides til også at omfatte apps og hjemmesider. I relation hertil henviser Kommissionen
til dens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio og -
fjernsynsvirksomhed
4
og til public service-værditestordningen.
Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvilke faktorer der spiller ind i for-
hold til at etablere sig på det europæiske marked, om det er nødvendigt med anden re-
gulering end de eksisterende konkurrenceregler, samt om der er forhindringer, der
kræver regulering, når det gælder adgang til platforme.
II. Finansieringsmodeller
I grønbogen oplyser Kommissionen, at konvergensen, ændringer i forbrugeradfærden
samt nye forretningsmodeller har indflydelse på finansieringsmodellerne for audiovisu-
el produktion. Kommissionen henviser til, at medlemsstaterne har udviklet forskellige
måder, hvorpå europæiske programmer kan fremmes. Desuden henvises til AVMS-
direktivets obligatoriske procentsatser for, hvor mange europæiske programmer, og
hvor mange uafhængige programmer, europæiske fjernsynsforetagender skal sende.
Det følger af direktivet, at der er forskellige regler for hhv. lineære og ikke-lineære au-
diovisuelle medietjenester, idet forpligtelserne for de ikke-lineære er formuleret mere
fleksibelt.
Kommissionen stiller spørgsmål om, hvorvidt de nuværende krav i AVMS-direktivet er
den bedste måde til at fremme europæiske programmer, samt hvordan konvergensen og
den ændrede forbrugeradfærd påvirker indholdsfinansieringssystemet, herunder hvor-
dan nye aktører bidrager i den nye finansieringsværdikæde.
4
KOM (2009) 257/01
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0004.png
Side 4
III. Interoperabilitet inden for internetforbundet TV
I grønbogen peges på, at internetforbundne tv-apparater og -tjenester er afhængige af
en række standarder, og at konvergensen medfører øget behov for overvejelser om, hvil-
ken tilgang til standardisering der bør følges. Tv-apparater i en medlemsstat kan ifølge
grønbogen ikke altid tilpasses, så det kan modtage indhold fra en anden medlemsstat
mv.
Kommissionen spørger, om det er nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde frag-
mentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænser, og om der er behov for
at udvikle nye eller opdaterede standarder mv.
IV. Infrastruktur og frekvenser
Kommissionen oplyser, at udviklingen i forbrugeradfærden mv. – f.eks. øget streaming
af audiovisuelt indhold med høj opløsning – medfører behov for øget båndbredde.
Kommissionen henviser i den forbindelse til sin politik om fremme af udviklingen af
bredbånd i meddelelsen om en digital dagsorden for Europa fra 2010
5
og til sit forslag til
forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
6
, hvor Kommissionen har fo-
reslået, at målrettede investeringer i infrastruktur på EU-plan fremmes.
I grønbogen henvises i øvrigt til den omfordeling af frekvensressourcer, der skete ved
slukket for den analoge signaltransmission (800 MHz-båndet), for at udvikle bred-
båndsadgang i yderregionerne. Der henvises derudover til radiofrekvenspolitikpro-
grammet
7
, hvor Kommissionen satte et frekvensmål på 1200 MHz, idet frekvensres-
sourcer ifølge Kommissionen kan lette jord- og satellitbaseret levering af audiovisuelt
indhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig for at levere indhold og sup-
plerende tjenesteydelser.
Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvor relevante forskellene er mellem
de platforme, der leverer indhold, i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til of-
fentlighedens interesser. Der spørges tillige til, hvilke modeller fsva. allokering og de-
ling af frekvenser der kan fremme udviklingsmulighederne for tv-spredning, mobilt
bredbånd mv., der benytter samme frekvensbånd.
B. Værdier
Nedenfor oplistes en række værdier, der ifølge Kommissionen understøtter reguleringen
af audiovisuelle medietjenester i Europa.
I. Lovgivningsmæssige rammer
Det følger af grønbogen, at der er en række EU-minimumsregler om reklame, beskyttel-
se af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer. Forskellen på
reguleringen af hhv. lineære tjenester og ikke-lineære (on demand-) tjenester i AVMS-
KOM (2010) 245
KOM (2011) 665
7
KOM (2010) 471
5
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0005.png
Side 5
direktivet skyldes ifølge grønbogen den høje grad af brugerkontrol i on demand-
tjenester, der på visse områder har medført en mindre streng regulering.
I grønbogen peges på, at lineære og ikke-lineære tjenester fremover i højere grad vil
konkurrere om den samme sendeflade og indhold mv., og at forskellen mellem tjene-
sterne vil blive mere og mere udvisket for brugerne. Kommissionen lægger op til, at det
bør overvejes, om ændringerne af grænsefladerne bør give anledning til justeringer af
reglerne i AVMS-direktivet samt i EU-direktiverne om e-handel
8
, databeskyttelse
9
, for-
brugerbeskyttelse
10
eller regelsættet for elektronisk kommunikation
11
mv.
Kommissionen peger på, at selvregulering kan være et supplement til lovgivning, og
henviser i den forbindelse til Kommissionens initiativ om et adfærdskodeks for selvre-
gulerings- og samreguleringsordninger
12
.
Det oplyses videre i grønbogen, at mediekendskab, dvs. evnen til at få adgang til medi-
er, at forstå og forholde sig kritisk til medieindhold mv., er nødvendigt for alle – uanset
alder mv. Kommissionen henviser i den forbindelse til AVMS-direktivet, til sin medde-
lelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale
miljø
13
fra 2007 og til de offentlige høringer om mediefrihed og mediepluralisme, der lø-
ber frem til den 14. juni 2013. Høringerne formaliserer en debat, der startede med en
række anbefalinger fra en uafhængig ekspertgruppe for mediefrihed og pluralisme ned-
sat af Kommissionen.
Kommissionen spørger til, om der tegn på markedsfordrejning pga. de lovgivningsmæs-
sige forskelle mellem lineære og ikke-lineære tjenester, samt til hvordan det i givet fald
skal håndteres. Videre spørger Kommissionen, om der er behov for justeringer af
AVMS-direktivet samt til mulige områder for selv- og samregulering. Endelig spørges
til, hvilke initiativer der kan bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i EU.
II. Mediefrihed og -pluralisme
Det nævnes i grønbogen, at princippet om mediefrihed og -pluralisme følger af såvel
EU’s charter om grundlæggende rettigheder, samt at AVMS-direktivet og konkurrence-
reglerne bidrager til at understøtte mediepluralisme. Det oplyses endvidere, at inter-
nettet medfører, at borgerne har adgang til store mængder information, og at den øgede
mængde af filtermekanismer, herunder personaliserede søgeresultater, giver borgerne
mulighed for at navigere mere effektivt på nettet. Samtidig mindsker det ifølge grønbo-
gen mediernes rolle som redaktører i det offentlige rum, ligesom det kan påvirke bru-
gernes valg f.eks. af medietilbud.
Ifølge grønbogen vil der kunne pålægges operatører must carry-forpligtelser, når det
gælder udsendelse af visse kanaler til offentligheden, hvis der er tale om indhold, der er
Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel.
Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger.
10
Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.
11
F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF,
radiofrekvenspolitikprogrammet KOM (2010) 471, og artikel 6 i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved 2009/140/EF.
12
KOM (2011) 681
13
KOM (2007) 833
8
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0006.png
Side 6
nødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens interesse. Videre følger det, at
der vil kunne udpeges digitale tv-tjenester, hvortil der sikres adgang, ligesom nationale
tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser om elektroniske program-
oversigter mv.
Kommissionen spørger, om muligheden for f.eks. filtreringsmekanismer skal være gen-
stand for et offentligt indgreb på EU-niveau. Videre stilles spørgsmålet, om hvad an-
vendelsesområdet for eksisterende regler om adgang og forsyningspligt bør være, samt
om der er særligt behov for at sikre tilgængelighed og let adgang til indhold af almen
interesse i en konvergeret medieverden.
III. Kommerciel kommunikation
I grønbogen oplistes forskellene på reguleringen af reklamer for hhv. lineære tjenester
og ikke-lineære tjenester i AVMS-direktivet. De kvalitative krav, f.eks. til produkter og
reklamer rettet mod mindreårige, er ens, mens de kvantitative krav, f.eks. krav til sen-
detidslængde, kun gælder lineære tjenester.
Kommissionen peger på, at f.eks. såkaldt reklame-overlay, dvs. visuelle elementer der
kommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse, og skjult reklame på nettet kan væ-
re en udfordring. Videre påpeger Kommissionen, at udbud af individuelt tilpasset ind-
hold på visse områder er positivt, men at det samtidigt udgør en udfordring for beskyt-
telsen af personoplysninger.
I grønbogen spørger Kommissionen blandt andet, om de nuværende reklameregler i
AVMS-direktivet fortsat er nødvendige, samt hvilke retlige instrumenter der er bedst
egnede til at håndtere hurtigt skiftende reklameteknikker. Desuden spørges til, om der
er yderligere mulighed for selv- og samregulering – i tillæg til de allerede eksisterende
systemer f.eks. for adfærdsbetinget onlinereklame – samt til hvilken instans der skal
vurdere, hvorvidt reklame-overlay og andre nye reklameteknikker på skærmen er ac-
ceptable.
IV. Beskyttelse af mindreårige
Det fremgår af grønbogen, at den nuværende lineære lovgivningsmæssige ordning om
børns adgang til indhold udfordres af de store mængder indhold, der udsendes fra for-
skellige platforme mv., ligesom der er udfordringer i forhold til aldersverifikation mv.
og i forhold til at afgøre, hvortil klager skal rettes.
I grønbogen henvises desuden til Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi
for et bedre internet for børn fra 2012
14
. Kommissionen taler for, at der skal udvikles
mere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør beskyttes, når de går på inter-
nettet. I grønbogen nævnes brancheinitiativer inden for f.eks. anmeldelsesværktøjer,
alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger, indholdsklassifikati-
on, forældrekontrol og fjernelse af materiale om misbrug af børn.
14
KOM (2012) 196
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0007.png
Side 7
Kommissionen spørger, om AVMS-direktivets bestemmelser fsva. beskyttelse af min-
dreårige skal tilpasses. Videre spørges til, hvordan der gøres yderligere opmærksom på
forældrekontrolværktøjer og klageprocesser, samt til hvilke foranstaltninger der er pas-
sende fsva. aldersverificering, klagehåndtering mv.
V. Tilgængelighed for personer med handicap
Af grønbogen følger, at teknologien i højere grad end tidligere giver muligheder for per-
soner med handicap, men hvis der ikke produceres tilgængeligt indhold, såsom under-
tekster, tegnsprog og synstolkning, vil disse muligheder gå tabt. AVMS-direktivet for-
pligter medlemsstaterne til at opfordre til, at medietjenesteydelser gøres tilgængelige
for personer med handicap. Kommissionen oplyser, at det varierer meget fra medlems-
stat til medlemsstat , hvor langt man er kommet med gennemførelsen af denne be-
stemmelse.
Af grønbogen følger, at Kommissionen har præsenteret et forslag til direktiv om webtil-
gængelighed
15
, og at Kommissionen forventer, at der bliver vedtaget en europæisk stan-
dard, der omfatter alle audiovisuelle tilgængelighedsspørgsmål i slutningen af 2013.
Kommissionen spørger, om der er behov for en yderligere standardiseringsindsats, samt
hvilke instrumenter der kan fremme investeringer i tjenesteydelser for personer med
handicap.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er reguleret i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011,
samt tilhørende bekendtgørelser. Det bemærkes, at der er fremsat lovforslag om æn-
dring af radio- og fjernsynsloven for Folketinget den 6. februar 2013, som forventes at
træde i kraft den 1. juni 2013.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Grønbogen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Grønbogen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
15
KOM (2012) 721 – Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1252900_0008.png
Side 8
Beskyttelsesniveauet
Grønbogen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred offentlig høring til følgende organisationer mv. med hørings-
frist den 7. juni 2013 til brug for regeringens udarbejdelse af høringssvar:
3, Advokatfirma Lassen Ricard, Antennesammenslutningen af 2012, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Boxer TV ApS, Branchefo-
rum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Canal Digital Danmark A/S, Copy-
Dan, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Blindesam-
fund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Stu-
dent Tv Forening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Filmin-
struktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Mediers Forum
Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Dantoto
Racing Live, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Filminstitut, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, DR, Eg-
mont International Holding A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede
Danske Antenneanlæg, FTVS (Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark), Gold
FM/Klassisk FM ApS, GRAMEX, HORESTA, Høreforeningen, I/S DIGI-TV, IT-
Branchen, ITEK - Dansk Industri, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KODA, KOMM,
Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Medierådet
for Børn og Unge, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Ophavsretligt Forum, Produ-
centforeningen, Radio 100FM, Radio 2, Radio 24Syv, Radio Nova FM, Radio- og tv-
nævnet, Radio Pop FM, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer
organisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet for Op-
havsret, SBS Radio A/S, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København, SLRTV,
Stofa A/S, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom (Broadcast Service
Danmark A/S), TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV
2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD,
UBOD, Viasat, WAOO og YOUSEE.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til grønbogen.
Det må dog forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om Kommissionens bestræbel-
ser på at sætte fokus på forberedelsen af en konvergeret audiovisuel verden, herunder
visionen om at fremme europæisk økonomisk vækst og forretningsinnovation, og om at
sikre bedre adgang til europæisk indhold mv.
Der forventes tillige at være opbakning fra medlemsstaterne til, at der i bestræbelserne
er fokus på ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, person-
databeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikke grupper
som mindreårige og personer med handicap.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen støtter det overordnede formål
med grønbogen om at igangsætte en debat om konsekvenserne af udviklingen af det au-
diovisuelle medielandskab særligt i lyset af den stigende konvergens mellem traditio-
nelle tv-tjenester og internettet.
Regeringen bakker op om Kommissionens vision om at fremme europæisk økonomisk
vækst og forretningsinnovation.
Regeringen lægger vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter regule-
ringen af audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme,
fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Re-
geringen lægger i den forbindelse vægt på, at der af demokratiske, sociale og kulturelle
grunde opretholdes et bredt udbud af public service tilbud.
Regeringen bakker op om Kommissionens strategi for et bedre internet for børn. Rege-
ringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i medie-
samfundet skal lægge vægt på det positive samarbejde mellem læring og kompetence-
udvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, opmærksomhedsskabende
tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag
overvejes mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markeds-
mæssige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.
Regeringen forholder sig åben over for at drøfte de emner, som fremgår af grønbogen.
Det er regeringens holdning, at det udover Kommissionens høring er hensigtsmæssigt
at høre udvalgte danske interessenter med henblik på at afgive regeringens hørings-
svar, hvorfor en bred national høring er iværksat.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.