F 33 Om sænkning af gamle skibe til kunstigt rev.

Til: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S)
Samling: 2013-14
Status: Fremmet

Om forespørgslen

Sagsgang:
Anmeldt 25-04-2014
Fremmet 29-04-2014
Ministerområde:
Miljøministeriet
Forespørgslen:
Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til sænkning af gamle skibe til kunstigt rev med baggrund i de meget positive erfaringer, der er både i Danmark og mange steder rundtom i verden fra gennemførte projekter, der styrker fauna og fiskeyngel, forskningsprojekter, dykkeruddannelse, sportsdykning, turisme m.m, naturligvis med den forudsætning, at skibet bliver forsvarligt miljørenset, og at projektet har bred opbakning, herunder fra den lokale kommune, hvor projektet ønskes realiseret, ligesom der f.eks. er fra Svendborg Kommune til sænkning af den gamle Ærøsundfærge i Det Sydfynske Øhav på et sted, hvor det ikke generer nogen eller noget, og hvor projektet vil styrke fauna og fiskeyngel, være et uddannelsesprojekt for dykkere, være et sportsdykkerprojekt, kunne indgå i Syddansk Universitets aktiviteter og styrke turismen og hoteludlejningen på Sydfyn ifølge branchens egne udtalelser.