Når Dansk Folkeparti ønsker at drøfte satspuljen, er det, fordi vi fortsat mener, at der er problemer forbundet med den – ikke, fordi vi ikke skal have en pulje, der kan støtte de svage og sårbare grupper i vores samfund, for det mener vi klart at vi skal, men det sker i en erkendelse af, at der er et problem med en pulje, der er så sårbar, hvis den ikke tilføres nye midler.
Det har den ikke fået de seneste år – det har vi også lige hørt fra socialministeren – og jeg synes, det er bekymrende, at vi sidder og forhandler om udmøntningen af en pulje, hvor vi kan se at midlerne ikke rækker ret langt.
Satspuljen blev jo oprindelig etableret ved et syvkantet politisk forlig i 1990, og så er den blevet ændret senere.
I Dansk Folkeparti mener vi grundlæggende, at målet med satspuljen er rigtigt, men at finansieringen af satspuljen er forkert, bl.a.
på baggrund af at man, hvilket vi lige har hørt om, regulerer overførselsindkomsterne med 0,3 pct.
mindre end den almindelige lønudvikling på arbejdsmarkedet.
I takt med at lønnen ikke stiger så meget, vil der blive en mindre pulje at dele ud af, og det er netop derfor, vi mener, at der skal ændres på det.
Vi mener, at satspuljen skal tilvejebringes på den store finanslov, og på den måde vil alle skatteborgere – også os, der sidder her i salen – være med til at bidrage til satspuljen, hvilket vi i Dansk Folkeparti finder rimeligt.
Vi synes faktisk, det er forkert, at den som i dag kun finansieres ved at tage fra de udsatte grupper.
Et velfærdssamfund som det danske er netop kendetegnet ved, at dem, der kan ressourcemæssigt, både økonomisk og menneskeligt, tager hånd om de mennesker, der ikke kan klare sig selv.
Derfor bør vi fra Folketingets side gøre alt, hvad vi kan, for at tilgodese denne gruppe af medborgere og sikre, at det også i årene fremover er muligt at have et samfund, som værner om dem, der på grund af f.eks.
sygdom, misbrug af den ene eller anden art, hvilket socialministeren også var inde på, eller som følge af årsager, som man ikke selv er herre over, ikke kan klare sig selv.
Det er Dansk Folkepartis ønske, at der fremover på finansloven skal afsættes midler til en satspulje, som ikke svinger i beløbsstørrelse, og vi foreslår, som jeg også nævnte i min begrundelsestale, at det vil være naturligt, at de partier, der stemmer for årets finanslov, eller de partier, som stemmer for finansieringskilderne til den, også er med i fordelingen efterfølgende.
Der er behov for at gøre satspuljen levedygtig på et sundere og mere rimeligt finansieringsgrundlag af hensyn til de udsatte borgere i Danmark.
Og der er ingen tvivl om, at midlerne i satspuljen faktisk er med til at gøre en forskel i mange menneskers tilværelse.
Jeg er udmærket klar over, at regeringen, som vi også lige har hørt, nu har fundet, om man så må sige, 1,6 mia.
kr.
over 4 år og yderligere 300 mio.
kr.
pr.
år til at tilføre satspuljen.
Men det er jo midler, som er dukket op efter en gennemgang af de næsten 800 forskellige ordninger på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Gennemgangen har vist, at selv om nogle ordninger er ophørt, er der stadig blevet trukket penge fra puljen, og pengene er ikke blevet korrekt tilbageført til satspuljen.
Det er meget uheldigt og faktisk også ganske bekymrende, at det ikke er blevet opdaget, i og med at vi er blevet oplyst om, at det faktisk er midler helt tilbage fra starten af 1990'erne.
Når regeringen i midten af maj meldte ud, at de nu havde fundet de her 1,6 mia.
kr.
til at hæve puljen med, er det vel egentlig lidt af en tilsnigelse, da det jo er midler, som egentlig burde være i satspuljen i forvejen.
Midlerne er mere eller mindre øremærket og foreslås prioriteret på sundhedsområdet.
Der er i Dansk Folkeparti ingen tvivl om, at en styrkelse af psykiatrien er meget tiltrængt, men vi er dog bekymrede, hvis det som udmeldt skal ende med, at over halvdelen af midlerne skal bruges til mursten på sundhedsområdet.
Det bør være således, at de grupper, der reelt er dem, der bidrager til satspuljen, også får del i den.
Hvis der er behov for bedre fysiske rammer, bør det ikke være satspuljen, der skal finansiere det; det er slet ikke tanken bag satspuljen.
De 300 mio.
kr., der også er meldt ud som en tilførelse til puljen, er også, sådan som jeg har erfaret på det seneste, tiltænkt psykiatrien, og det vil sige, at der faktisk ikke er nye midler til det sociale område, og derfor må vi jo netop sørge for at få nytænkt den her pulje.
I Dansk Folkeparti mener vi, at intentionerne bag satspuljen er meget vigtige at holde fast i, og derfor vælger vi også at være med og tage drøftelserne og beslutningerne om, hvem der skal tilgodeses som puljemodtagere.
Det mener vi er ansvarsfuldt.
Der er igennem tiden mange initiativer, også på Dansk Folkepartis anbefaling, der netop har fået støtte, og på samme måde kan mange andre partier sige, at netop det projekt var noget, de brændte for og fik igennem.
Og det synes jeg jo netop, at vi på trods af forskelligheder ender med at have haft nogle gode diskussioner om, og hvor vi så er blevet enige om en udmøntning af puljen.
Det mener jeg helt klart at vi skylder den gruppe af modtagere af midlerne, de medborgere, der har glæde og gavn af de bevillinger, vi giver, for hvis ikke det er sådan, ser jeg faktisk en pulje på det sociale område, som er reduceret, og at selve grundideen med den er gået fuldstændig tabt, og det ønsker Dansk Folkeparti ikke.