Det sidste punkt på dagsordenen er:

30) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til kulturministeren og undervisningsministeren:

Vil ministeren redegøre for regeringens politik vedrørende de frie grundskoler og højskoler, herunder hvilke initiativer regeringen fremadrettet agter at foretage vedrørende de frie grundskolers og højskolernes økonomiske rammer og lovkrav, og hvilken rolle regeringen vil arbejde for at de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem fremadrettet?

Af Merete Riisager (LA) og Mette Bock (LA).

(Anmeldelse 21.01.2014. Fremme 23.01.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 25. marts.

Først er det ordføreren for forespørgerne, fru Mette Bock, for begrundelse.

Tak for det. Baggrunden for forespørgslen her i dag er jo, at de frie skoler har været en meget væsentlig del af dansk skoletradition siden slutningen af 1800-tallet. Det er en skoleform, som har været værdsat. Det er en skoleform, som man kigger på fra den store verden udenfor, men det er også en skoleform, som i de her år bliver trængt mere og mere. Når man taler med lærere, når man taler med forældre, når man taler med mennesker, som har indsigt i de frie skolers vilkår, så er det helt klart, at den trængsel, man oplever, dels er økonomisk, dels består i, at man bliver styret mere og mere detaljeret ude på friskolerne.

Det synes vi i Liberal Alliance er en helt forkert retning at gå i. Det er ikke, fordi vi ikke også ønsker, at vi skal have en stærk folkeskole i Danmark, men netop det, at vi har et skolesystem, som står på to ben, hvor borgerne har en mulighed for selv frit at vælge, frit at danne deres skoler, når vi taler grundskoler, og hvor vi har højskoler, som vi ikke kun taler smukt om i skåltaler, men rent faktisk også giver nogle ordentlige vilkår, synes vi er meget væsentligt. Og det er baggrunden for, at vi har bedt om den debat, som vi skal have i dag.

Vi har et forslag til vedtagelse, og jeg læser op:

Forslag til vedtagelse

»Højskolerne og de frie skoler spiller en fundamental rolle for skoleudbuddet i Danmark. Både i deres kulturbærende og værdiskabende virke er de helt afgørende for at sikre mangfoldighed i det danske uddannelsessystem.

Det frivillige initiativ bag disse skoler er samtidig udtryk for en stolt dansk tradition, hvor foreningstankegangen og det personlige engagement går hånd i hånd og kommer til udtryk i skoler skabt af borgere for borgere.

På denne baggrund pålægges regeringen at anerkende:

- At der er behov for en gennemgang af alle eksisterende regler for begge skoleformer med det sigte at sikre den størst mulige grad af frihed.

- At tilskudsprocenten for såvel de frie skoler som for højskolerne skal føres tilbage til 2008-niveau.

- At højskolerne og de frie skoler påtager sig et betydeligt samfundsansvar og værdimæssigt bidrager positivt til det danske samfund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 28).

Tak for det. Jeg kan se, at der er et medlem, der har ønsket en kort bemærkning, men det tager vi først, når ordføreren kommer på igen.

Nu er det først kulturministeren for besvarelsen.

Tak, og tak for forespørgslen, som jo omhandler vigtige emner. Sædvanen tro er alle partier meget optaget af de frie skoler og deres muligheder, så derfor takker jeg for, at vi i dag har mulighed for at debattere også højskolerne. Det er jo et væsentligt emne, der berører vores samfund i bredest tænkelige forstand.

Det er heldigvis ikke lang tid siden, at vi havde højskolerne på dagsordenen i Folketinget. Det var før jul, hvor vi behandlede den nye højskolelov, og hvor vi også havde lejlighed til at tale om vilkår og rammer for højskolerne og højskolernes rolle i samfundet. Egentlig mener jeg, at højskolernes rolle i samfundet står meget præcist beskrevet i lovens formål, hvor der står:

»Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, ...«.

Højskolerne tilbyder ikke bare undervisning, de tilbyder også det, der er meget centralt i den her sammenhæng, nemlig samvær, hvor den frie samtale og debat mellem mennesker har de bedste muligheder for at udfolde sig. Et højskoleophold udfolder sig altså i en særlig social sammenhæng, og her er hovedsigtet en vekselvirkning mellem den personlige udvikling og forståelsen af fællesskabets betydning og den demokratiske dannelse. Det er jo nogle kerneværdier i vores samfund og i vores tradition og i den måde, vi har indrettet vores civilsamfund på, som vi alle til alle tider har behov for at udvikle og værne om.

Der var bl.a. også derfor, at vi her i Folketinget i december sidste år med et meget bredt flertal vedtog en ny højskolelov, der netop har til formål at fremtidssikre rammerne for at lave højskole i Danmark. Med den nye højskolelov har vi styrket højskolernes folkeoplysende sigte, og vi har justeret enkelte af de uhensigtsmæssige krav, der blev stillet op som værn mod koncerndannelse engang i 1990'erne. Loven har også betydet, at højskoleområdet nu reguleres i en selvstændig lov.

Jeg vil gerne fremhæve de friere muligheder, som højskolerne har fået, til at styrke deres rolle som lokale kulturinstitutioner, der udøver folkeoplysning i bred forstand. For i loven har vi givet højskolerne yderligere friere rammer, idet vi har justeret kravet om, at halvdelen af den enkelte elevs undervisning skal være af bred almen karakter. Det er stadig væk en hovedregel, men i den nye lov er kravet lempet for elever, der har særlig mange undervisningstimer. Og det var også til diskussion i december.

Forespørgslen berører også de økonomiske rammer for højskolerne, og regeringen har med finansloven for 2014 gennemført en række omprioriteringer inden for den samlede økonomi for folkehøjskolerne. Det er gjort primært for at styrke skoler med mange korte kurser og de mindre skoler i det hele taget. Og det er altså sket inden for en omprioritering, som det er mit indtryk at højskoleverdenen er meget glad for. Vi har jo den mulighed at bruge den 2 pct.s reduktion, der bliver taget også af højskolernes rammer, til en omprioritering inden for højskoleverdenen, og det gør vi selvfølgelig i forståelse med højskolerne, fordi vi er i en løbende dialog med dem.

Så det er mit indtryk, at vi er rigtig godt på vej med højskolerne.

Tak for det. Herefter er det undervisningsministeren for besvarelse.

Tak for ordet. Jeg vil så fortsætte med de frie grundskoler, som hører til undervisningsministerens område. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at den her regering går på to ben i forhold til skoleformer. På den ene side vægter vi at have en rigtig god fælles folkeskole – og vi har jo i øvrigt netop har vedtaget et meget bredt forlig om fremtidens folkeskole – og på den anden side skal der også være en mulighed for et godt værdipolitisk alternativ, som de frie grundskoler tilbyder. Det kan være, fordi man tilbyder en fri grundskole, der bygger på en anden pædagogik, et andet idépolitisk eller et andet religiøst grundlag, men det væsentlige er netop det, at det er holdningsbaseret og dermed et alternativ til den fælles folkeskole, som vi har.

Vi har jo en mangeårig tradition for at kunne tilbyde begge dele til forældre og børn her i Danmark, noget, vi i øvrigt også fejrer i fællesskab for skoleformerne med skolens 200-årsjubilæum, fordi ret og pligt til undervisningen gælder for alle børn, uanset om de går i en fri grundskole eller en folkeskole, hvorfor det også er noget, som alle skoleformernes foreninger og interessenter fejrer i fællesskab. Så de 500 frie grundskoler har altid spillet og spiller stadig væk en vigtig rolle som et alternativ til folkeskolen.

Det er også derfor, vi i det hele taget gør os meget umage med at trække på fælles erfaringer og viden også på tværs af skoleformerne. For det går selvfølgelig begge veje i forhold til pædagogik og metoder, hvilket også afspejles i, at de frie grundskoler har gået ind og bakket meget op aktivt op om Ny Nordisk Skole, hvor forskellige skoleformer i et 0-18-årsperspektiv kan samarbejde og netop dele viden om god pædagogisk praksis på tværs. Derfor er der både frie grundskoler og efterskoler med som en del af Ny Nordisk Skole i samarbejde med folkeskolen og ungdomsuddannelser. Det frugtbare samarbejde skal vi selvfølgelig holde fast i.

Nu er der i forbindelse med forespørgslen spurgt specifikt til to ting, nemlig til økonomi og til frihedsgrader for de frie grundskoler. Jeg vil derfor lige dykke ned i det i forhold til de frie grundskoler. Når man ser på økonomien, kan man se, at det er sådan, at de samlet set – og når jeg siger samlet set, er det selvfølgelig, fordi der er forskel – har en fornuftig økonomi. Det er sådan, at der som helhed faktisk er et stigende overskud i sektoren, også på trods af at der er nogle skoler, som har det svært. Sektorens overskud var på 160 mio. kr. i 2012, og 75 pct. af skolerne havde overskud.

Når vi ser på antallet af frie grundskoler, må vi også sige, at det udsagn, som kom fra Liberal Alliance, om, at den skoleform skulle være en skoleform, der blev trængt mere og mere – sådan noterede jeg mig at fru Mette Bock sagde det – i hvert fald er svært at genkende, både når man ser på, at der er kommet stadig flere frie grundskoler, og at overskuddet samlet set også er steget. Så det er i hvert fald ikke der, de er trængt. Men det ændrer ikke ved, at man selvfølgelig altid skal kigge på, om der er nogle ting, der skal tænkes anderledes i forhold til de frie grundskoler.

Jeg tænker, at det, som fru Mette Bock måske tænkte på, var, at den tidligere regering, VK-regeringen, med Dansk Folkepartis støtte skar ned i den såkaldte koblingsprocent, sådan at den nu er på 71 pct. af det gennemsnitlige tilskud til folkeskolen. Det er rigtigt, at det jo er det, der har klemt nogle skolers økonomi, men jeg synes nu stadig væk, man skal se det i sammenhæng med, at det faktisk er en sektor, som har stigende tilgang og også samlet har et voksende overskud. Vi har i regeringen ikke fundet midler til at ændre på koblingsprocenten. Det vil i givet fald være noget, der skal drøftes i forbindelse med et kommende finanslovsforslag, som regeringen jo så vil fremsætte her til august 2014, i forbindelse med finansloven for 2015.

Jeg synes også, at det i forbindelse med økonomi er værd at understrege, at det jo er sådan, at der i den nye folkeskolereform bliver afsat flere midler til folkeskolen, og netop på grund af koblingsprocenten bliver der faktisk også ekstra midler, der så automatisk kommer til de frie grundskoler i forbindelse med folkeskolereformen. Det er jo sådan, at der vil komme en tilskudsforhøjelse, sådan at de frie grundskoler får 23 mio. kr. ekstra i år og 46 mio. kr. fra 2015, og det får de, fordi det på den måde giver de frie grundskoler samme muligheder for at udvikle det faglige indhold som folkeskolen.

For en af de ting, som jeg synes er rigtig vigtig at holde fast i, er jo, at der på den ene side gives frihed til andre måder at bedrive en mere holdningsbaseret undervisning på, men at eleverne på den anden side i sidste ende jo skal kunne noget, der står mål med, hvad man lærer i folkeskolen, sådan at alle elever uanset skoleform, de har været i, er klædt godt på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse bagefter.

Jeg vil i øvrigt gerne i den her forbindelse sige, at jeg har et rigtig fint samarbejde med skoleforeningerne på tværs af det frie skoleområde, hvor vi har haft utrolig konstruktive drøftelser om inklusion, hvor vi jo arbejder på, hvordan der skal laves en god inklusionslov, der også gælder de frie grundskoler. Det har vi en tæt og god dialog om.

Der har også været en diskussion om, hvorvidt man skulle kigge på taxametrene, og her er bl.a. Efterskoleforeningen kommet med et bud på sociale taxametre i forhold til efterskoledelen. Vi er også i regeringen positive over for at drøfte det, efter vi har set på en model for sociale taxametre for ungdomsuddannelserne, og se på, om det kan give inspiration til at kigge på en model for sociale taxametre for de frie grundskoler.

Så det er bare for at sige, at den slags konstruktive drøftelser har vi også. Vi oplever bestemt ikke det andet, som fru Mette Bock nævnte, nemlig at der skulle være mere og mere styring fra oven af de frie grundskoler. Tværtimod vælger vi netop at bruge dialogen, dog med den ramme – og det håber jeg nu også at Liberal Alliances synes er vigtigt – at eleverne, uanset at man har større frihedsgrader til, hvordan man bedriver undervisning, skal kunne det, det der skal til, og det, der svarer folkeskolens niveau, når de skal videre.

Vi har så også arbejdet på at skabe øgede frihedsgrader, i øvrigt også med inspiration fra Liberal Alliance, i forbindelse med det lovforslag, der er under behandling nu i Folketinget, og hvormed der gives adgang til, at de frie grundskoler kan etablere og drive vuggestuer. Vi har også lempet reglerne for depositum ved etablering af nye frie grundskoler, så depositum kan genbruges to gange, og så har vi jo endelig haft et forslag til første behandling i dag om, at elever, der går på frie grundskoler, også skal have en ret til at etablere elevråd på en måde, som respekterer de demokratiske traditioner, der måtte være på de frie grundskoler. Det er en model, som jeg i øvrigt har udarbejdet i samarbejde med de frie skolers foreninger, men som Liberal Alliance af uransagelige grunde ikke kunne støtte.

Det viser bare, at vi faktisk snakker rigtig godt om tingene og finder nogle rigtig fornuftige løsninger, som både giver nogle øgede frihedsgrader, men også sætter den fælles kvalitet, der skal være, sådan at uanset hvilken skoleform en dansk elev er i, så kan man regne med, at man får det med, der er vigtigt, når man skal videre i livet, herunder ikke mindst en ungdomsuddannelse. Tak.

Tak for det. Så starter forhandlingerne, og det er først ordføreren for forespørgerne, fru Mette Bock.

Tak for det. Nu er det en lille smule kompliceret, fordi forespørgslen er stillet til to ministre, og vi er to ordførere på. Så det, jeg vil gøre nu, er, at jeg vil koncentrere mig om højskolerne, og så vil fru Merete Riisager være ordfører, når vi kommer længere ned i ordførerrækken, og hun vil tale om de frie grundskoler.

Jeg ved godt, at jeg har sagt det før til kulturministeren, men jeg synes simpelt hen ikke, det er i orden, at man ikke har fået rettet op på tilskuddene til de danske folkehøjskoler. Før valget i 2011 var Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF på banen og kritiserede meget kraftigt, at der var blevet foretaget de besparelser, der blev foretaget med genopretningspakken. Nu har man så muligheden for at rette op på det; man sidder i regering. For højskolernes vedkommende vil det koste i omegnen af 35 mio. kr., og ud af et samlet finanslovsbudget må jeg sige, at det ikke er i orden, at man ikke kan finde de midler og få rettet op på det.

Så kan man spørge: Klarer de sig ikke meget godt alligevel? Nej, det gør de ikke. Der er faktisk flere højskoler, der er lukket, primært som følge af den besparelse, der er foretaget, og der er andre højskoler, der er trængte. Genopretningspakken har konstaterbart haft alvorlige konsekvenser for adskillige højskoler, og siden vedtagelsen har det faktisk medført en nedgang på 13 pct. i de korte kurser, og det seneste skoleår har den været på 3,5 pct., og den nedgang har medført højskolelukninger. Samsø Højskole og Helnæs Højskole er lukket som en direkte følge af besparelserne.

Nedgangen er selvfølgelig ulige fordelt, sådan at skoler, som har tradition for mange korte kurser, er mere presset end andre, og de skoler ligger netop ofte i udkantsområderne, som jeg jo ved at både regeringen og andre partier interesserer sig rigtig meget for i de her år. Konsekvensen af besparelserne er også, at skolerne er tvunget til at omlægge fra korte kurser til lange kurser, og dermed mister vi en folkeoplysningsaktivitet, som jeg tror at de fleste partier i Folketinget synes er meget væsentlig.

Siden 2003 er der alt i alt blevet 17 færre højskoler, og siden genopretningspakken har vi set, at højskoler, der er lukket, direkte refererer til de besparelser, der blev foretaget med genopretningspakken. Jeg synes, de danske højskoler og den danske folkeoplysning bredt set har brug for statens støtte. Her taler vi om småpenge, og jeg synes, at det vil styrke troværdigheden, både regeringens, som jo selv kritiserede besparelserne i genopretningspakken, og de øvrige partiers i Folketinget, hvis vi får rettet op på det her. Alle taler smukt om højskolerne, og så kan vi simpelt hen ikke være bekendt på grund af en lille post på 35 mio. kr. ud af en samlet finanslov at gå videre ad det her spor.

Så min og vores opfordring er: Se nu at få gjort op med det her, så vi har troværdighed bag det, når vi i skåltalerne med rette roser de danske folkehøjskoler.

Tak for det. Der er ingen, der ønsker korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Venstre, hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at hilse fra Venstres ordfører på området, fru Anni Matthiesen, og ligeledes hilse fra ordføreren fra De Konservative, fru Lene Espersen, som føler sig helt og fuldt dækket ind af min ordførertale og vores fælles forslag til vedtagelse.

Jeg vil dog gerne starte med at takke Liberal Alliance for at rejse denne forespørgselsdebat her i Folketingssalen i dag, for det er jo en meget, meget vigtig debat, hvor vi forhåbentlig får en god debat om de frie grundskoler og højskoler og hører mere om, hvilke initiativer regeringen fremadrettet agter at foretage vedrørende de frie grundskolers og højskolernes økonomiske rammer og lovkrav. Desuden håber vi også på at høre om, hvilken rolle regeringen vil arbejde for at de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem fremadrettet.

Mere frihed til de frie skoler er vel noget af det, som vi i Venstre bakker allermest op om. Det har vi også understreget i de tidligere lovbehandlinger her i Folketingssalen, og det var også dette, vi satte fokus på i vores eget beslutningsforslag, B 6, som vi fremsatte sammen med de øvrige borgerlige partier i starten af dette folketingsår.

Mange af vores frie og private skoler er vokset frem længe før almueskolen. Disse skoler opstod typisk på bestemte værdier, f.eks. religiøse eller dannelsesmæssige værdier. Det kendetegner et fuldtonet demokrati, at det er lovligt og muligt at etablere alternativer til det offentliges tilbud, og derfor er det godt, at vi har forskellige frie og private skoler i Danmark.

Netop demokrati samt frihed er nogle af de vigtigste nøgleord, som indgår i friskolernes hverdag; friheden til at gøre noget, uden at vi her fra Christiansborg skal blande os for meget i detaljerne; friheden til, at de frie skoler selv og sammen med deres elever, ansatte og forældre kan skabe nye ideer og udfordre vanerne og sætte mangfoldigheden fri.

De frie skoler er et godt alternativ til vores folkeskole, og dette mener jeg også de skal være i fremtiden. Derfor skal vi også have tillid til, at skolerne selv kan udfylde rammen, og vi skal ikke forlede os til at begynde at blande os for meget fra statens side.

Også vores højskoler har en lang historie med sig. Den første højskole i verden, Rødding Højskole, blev etableret helt tilbage i 1844. Siden er der kommer mange flere højskoler til, og i dag synes vi vel alle sammen, at det er en naturlig del af det danske samfund, der i høj grad bidrager til samfundets sammenhængskraft. Men vi skal huske her på Christiansborg at værne om både højskolerne og de frie skoler. Vi skal ajourføre lovgivningen i forhold til samfundets udvikling, men passe på ikke at fjerne friheden og ødelægge de gode muligheder, som vores frie skoler og højskoler har i dag.

Vi ønsker i Venstre fortsat at understøtte de frie skoler og vores højskoler, så disse skoletyper fortsat er en del af det danske skoletilbud til gavn og glæde for rigtig mange af vores børn, unge og ældre medborgere. Derfor vil jeg igen gerne takke Liberal Alliance for at have taget initiativ til denne forespørgselsdebat i Folketingssalen i dag.

På vegne af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre vil jeg gerne læse følgende forslag til vedtagelse højt her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender de frie grundskoler og højskolernes værdifulde bidrag til uddannelse og kultur i Danmark. Folketinget værdsætter det folkelige engagement og initiativlyst, som skoleformerne er udtryk for. Det er en væsentlig del af udviklingen i det danske uddannelsessystem, at de frie grundskoler og højskoler har virket og fortsat virker som pædagogiske og holdningsmæssige stærke alternativer til det offentlige uddannelsestilbud. Folketinget anerkender de frie grundskoler og højskolernes betydning for en fortsat stærkt samfundsmæssigt engageret befolkning.

Folketinget pålægger derfor regeringen at sikre:

– At de frie skoler bevarer deres frihed og særkende i form af en deltagende skolekreds, som er ansvarlig for den pædagogiske, ledelsesmæssige og holdningsmæssige profil

– At gennemgå reglerne for de frie skoler med henblik på at forenkle og smidiggøre reglerne til gavn for et mangfoldigt uddannelsestilbud

– At sikre friheden til at nå et højt fagligt niveau ud fra egne principper og undervisningsformer«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 29).

Annette Vilhelmsen, SF.

Nu er jeg helt opmærksom på, at ordføreren har læst talen op og ikke almindeligvis er ordfører på området, men når nu det er hr. Peter Juel Jensen, der læser op, har jeg dog bare en lille bemærkning: Velkommen tilbage, Venstre! Velkommen tilbage til anerkendelsen af højskolen og de frie skoler. Jeg er meget glad for, at I nu anerkender, at der har været for mange regler, at der har været for meget dokumentation, som ikke har gavnet de frie skoler. Det gælder både de frie grundskoler og højskolerne.

Så jeg vil egentlig bare forsigtigt spørge, om det her ikke nærmest var en anerkendelse af det, kulturministeren nævnte, nemlig hvad den her regering faktisk har gjort for at lempe i forhold til de krav og de regler, som Venstre og den daværende regering jo lagde ned over de frie skoler og som sådan nærmest var ved at tage livet af dem.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke helt, om jeg skal grine eller græde over det indlæg, som ordføreren kom med her. Er der en regering, som har strammet op, er der en regering, som har skærpet reglerne, ikke kun inden for det her område, men inden for mange områder, så er det vel den nuværende regering. Der er vel sjældent set så meget regulering før. Nu skal vi også til at tage stilling til, hvor mange elever der skal sidde i klasserne osv. Vi pålægger nogen at indføre elevråd osv., vel vidende at det gør man selv i høj grad, men de skal alligevel puttes ned i nogle kasser, som vi trækker ned over hovedet på dem. Det er ikke noget, Venstre har bakket op.

Jeg synes, at Venstre hele tiden har været med til at sikre, at vi har haft frie skoler, og de frie skoler har haft en mulighed for at agere. Så hørte jeg godt, at en minister kom ind på, at den tidligere regering som led i genopretningspakken var med til at fjerne nogle penge. Vi lavede en økonomisk pakke, som holdt hånden under dansk økonomi, det danske samfund og var med til at sikre, at vi bevarede en konkurrenceevne. Nuvel, der fjernede vi 1 pct. om året i 4 år, og den er indfaset hele vejen igennem her i 2014, således at man er gået fra 75 pct. og ned på 71 pct. Men det var ikke Venstre, der var ude at stille skolerne i udsigt, at man ville tilbageføre de penge. Det var ikke Venstre, der gik til valg på noget, som vi ikke holdt. Vi har hver eneste gang gjort det, vi har sagt, og holdt det, vi har lovet de frie skoler og højskolerne.

Annette Vilhelmsen.

Men det er dog trods alt alligevel også en del af det danske kendetegn, at vi er rundet af den frie tradition, af den folkelige tradition, men vi kan se, at genopretningspakken faktisk har slidt på højskolerne.

Jeg er meget glad for, at det, jeg hører fra højskolerne, er, at det går den rigtige vej, og det er også den vej, vi skal fortsætte med at gå, bl.a. hilser jeg de 2 pct., der nu kommer tilbage til skolerne, meget velkommen. Jeg håber også, vi får mulighed for i fællesskab at rette op på økonomien, hvad angår de frie grundskoler.

Vil ordføreren give mig ret i, at dansk konkurrence handler om andet end produktivitet, at det f.eks. også handler om de traditioner, vi har haft med helt tilbage fra andelstanken, altså at vi sætter vores fællesskab højt? For os er kvalitet også hele folkelighedhedsbegrebet, og det er jo noget af det, vi skal værne om, også når vi snakker om højskoler.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg meget gerne anerkende. Det er også noget, der kendetegner os, og som gør, at vi er det folk, vi nu er. Det glæder mig også, at SF er kommet ind på den tanke, for man lovede jo allerede før valget, at man ville tilbageføre de her besparelser, som har været med til at holde hånden under dansk økonomi, så den regering, der sidder nu, har haft mulighed for at agere. For hånden på hjertet, vil jeg sige til fru Annette Vilhelmsen, det er vel de initiativer, som den tidligere regering tog, der har holdt hånden under Danmark i en økonomisk meget, meget vanskelig situation.

Annette Lind, Socialdemokraterne.

Nu vover jeg også lige at spørge hr. Peter Juel Jensen, for jeg ved, at ordføreren er godt inde i stoffet. Der blev sagt frihed rigtig, rigtig mange gange både i teksten i forslaget til vedtagelse og i nogle spørgsmål til ministeren om beslutningsforslag nr. B 6, som ordføreren sagde, om større frihedsgrader for de frie skoler.

Jeg vil rigtig gerne spørge ordføreren: Hvor ligger det sociale ansvar her? Mener Venstre, mener ordføreren, at de private skoler skal tage det her sociale ansvar? Det hørte jeg ikke rigtig nogen steder i det med frihedsbegreber.

Ordføreren.

Jo, jeg mener, at vi alle sammen i det danske samfund skal tage et socialt ansvar. Nu er det lidt ærgerligt, at ordføreren, som også er godt inde i stoffet, ikke sådan kom nærmere ind på, hvad ordføreren forstår ved et socialt ansvar. Men hvis det kommer til andelen af de unge mennesker, som har udfordringer med at gå i skole, hvis det kommer til det at tage ansvar for udfordringen med de unge mennesker, som har ikke blot ét sprog, men to sprog at navigere på, så er det min klare påstand heroppefra, at det gør de frie skoler i dag.

Annette Lind.

Er det alle frie skoler, som skal tage det her ansvar? Er det også dem, der tager de rige børn herinde i København?

Ordføreren.

Jamen altså, nu roste jeg ordføreren før for at være godt inde i stoffet. Så må ordføreren også være opmærksom på, at det ikke er lang tid siden, at De Frie Skolers Forening fik Danmarks Statistik til at udarbejde en oversigt over det såkaldte socialøkonomiske grundlag, der viste, at der ikke er nogen markante forskelle på de frie skoler og det, som vi kalder folkeskolens eller grundskolens forældremasse. Det er vel tegn på, at det ikke kun er én slags mennesker, der vælger de frie skoler.

Det er vel også således, at andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler er omtrent den samme, nemlig ca. 10 pct., så jeg synes faktisk godt, man kan sige, at de frie grundskoler tager et stort socialt ansvar. Så jeg vil gerne være med til heroppefra i dag at mane den påstand i jorden!

Mette Bock, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne sige mange tak til hr. Peter Juel Jensen for en meget, meget smuk tale. Jeg kunne stå inde for hvert et ord.

Jeg var selv på Rødding Højskole i går aftes, og jeg må jo konstatere, at selv de store traditionsrige højskoler er berørt af de besparelser, som er foretaget med genopretningspakken. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Peter Juel Jensen, om hr. Peter Juel Jensen og Venstre, hvis regeringen kom og foreslog, at man skulle finde de 35 mio. kr., det koster at føre højskolernes tilskud tilbage til tiden før genopretningspakken, ville støtte et sådant forslag.

Ordføreren.

Først tak for de meget, meget pæne ord om min ordførertale. Jeg synes jo også, at ordføreren for Liberal Alliance holdt en ufattelig smuk tale.

Jeg er lidt overrasket, fordi det er første gang, jeg har hørt en ordfører for Liberal Alliance stå og opfordre den nuværende regering til at bruge flere penge. Det normale billede, det, jeg hører fra Liberal Alliance, er, at regeringen bruger for mange penge på for mange unødvendige ting – et synspunkt, jeg til tider deler med Liberal Alliance.

Jeg omtalte før genopretningspakken, og det var da ikke noget, vi var glade for, da vi traf den utrolig vanskelige beslutning. Men jeg mener også, at der var en regning, der skulle betales, der var et husholdningsbudget, der ikke hang sammen. Og når husholdningsbudgettet ikke hænger sammen i min egen familie, holder vi altså også en familierådslagning; så sætter vi os alle sammen ned, og så bidrager vi med det, vi kan bidrage med. Desværre er min kone rent argumentmæssigt betydelig stærkere end mig, så det er altså mig, der må bidrage.

Men vi fik faktisk i mine øjne og i Venstres øjne lavet en rimelig fordeling med hensyn til at betale den ekstraregning, og det betød bl.a., at højskolerne kom til at aflevere noget, og det betød også, at de frie grundskoler kom til at aflevere noget. Men i bund og grund har vi, fordi vi betalte regningen dengang, kunnet holde hånden under dansk økonomi, og vi har kunnet skåne danskerne for mange ubehagelige overraskelser, som man andre steder i verden lige pludselig er havnet i.

Mette Bock.

I betragtning af, at millionerne og milliarderne flyver ud af statskassen, må man nok sige, at 35 mio. kr. ikke kan siges at være meget. Jeg spørger derfor ordføreren en gang til, for jeg fik ikke svar: Ville Venstre og ordføreren synes, det var i orden, hvis man fandt de 35 mio. kr., det cirka vil koste om året at genoprette tilskuddet til højskolerne? Ville Venstre så støtte det, eller ville Venstre stadig væk sige, at det er helt afgørende, at vi sparer de 35 mio. kr. for at holde hånden under dansk økonomi, og at alt andet er vigtigere end lige præcis at finde de 35 mio. kr.?

Ordføreren.

Tak. Jeg står selvfølgelig ved det, som jeg læste op i min ordførertale. I Venstre sætter vi umådelig høj pris på højskolerne og erkender, at de har en væsentlig betydning, når det kommer til sammenhængskraften i det danske samfund. Men vi mener også i Venstre, at vi ikke kan bruge flere penge, end vi har. Det vil så sige, at vi skal være sikre på, at vi har penge i kassen, inden vi bruger.

Min mor var tidligere formand for en højskole, og hun stiller mig akkurat det samme spørgsmål, som ordføreren for Liberal Alliance også stiller mig her. Jeg er godt klar over, at højskolerne spiller en væsentlig, en stor rolle, når det kommer til at sikre, at der både er liv, uddannelse og livsoplysning osv. overalt i Danmark. Men jeg synes stadig væk, det er fundamentalt at holde fast i, at vi ikke kan bruge flere penge, end vi har, men hvis ordførerne har en pose penge, vil vi gerne være med til at bruge den.

Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Nu er det ikke, fordi jeg skal gøre det her til en debat om genopretningspakken, men jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge hr. Peter Juel Jensen, om man i Venstre mener, at det er en holdbar måde at lave uddannelsesøkonomi på år for år at skære lidt i procenterne i tilskuddet til både friskoler og højskoler.

Ordføreren.

Jeg håber, at ordføreren for Enhedslisten fik det klare indtryk, da vi diskuterede genopretningspakken, at det ikke var nogen nem beslutning. Jeg går også ud fra, at ordføreren er meget, meget opmærksom på det udtryk, der hedder Højskolevenstre. Den gruppe mennesker findes gudskelov stadig væk og er med til at gøre Venstre til et meget, meget levende og spændende parti.

Det var ikke nogen nem debat, men når pengene skulle findes, og da vi ikke har et pengetræ stående i baghaven, som nogle ordførere ville argumentere med, og når man mener, at man skal have pengene i kassen, inden man bruger dem, så var vi tvunget til at gå hele systemet igennem og finde pengene der, hvor vi nu kunne. Og ja, højskolerne og de frie skoler kom til at bidrage, men det var der også mange andre, der gjorde.

Men nu er regningen betalt. Vi holdt hånden under dansk økonomi, og dermed sikrede vi også på den lange bane, at vi stadig væk ikke har en skamsparet højskolesektor, og at vi også stadig væk har nogle rimelige økonomiske forhold for de frie skoler. I den bedste af alle verdener havde vi nok ikke gjort det her, men der var noget, der var vigtigere end noget andet.

Rosa Lund.

Nu siger ordføreren alligevel, at regningen er betalt. Det må man jo så gå ud fra betyder, at hvis ordførerens parti får flertal endnu en gang, vil man fjerne den her besparelse. Det synes jeg faktisk ikke rigtig vi har fået et klart svar på.

Jeg synes heller ikke, jeg har fået et klart svar på, om Venstre mener, det er en holdbar måde at have uddannelser på at skære lidt af kagen år for år. Altså, jeg kan jo ikke vide noget om, hvad for nogle interne diskussioner, man har haft i Venstre, og det vil jeg også helst have bliver oppe i Venstres gruppeværelse. Jeg er egentlig bare interesseret i at vide, om man i Venstre mener, at det er en holdbar måde at drive vores uddannelsesinstitutioner på at tage 2 pct. hvert år.

Ordføreren.

Det er en holdbar måde at gøre det på ikke at bruge flere penge, end man har, eller end man tjener. Ordføreren kan kigge til det sydlige Europa og se de store konsekvenser det havde, da en stat ikke havde styr på finanserne. Der kan man virkelig tale om, at det havde store konsekvenser for et uddannelsessystem, at de fra den ene dag til den anden satte lærerne ned i løn og fjernede mange af de privilegier og det, der skulle være med til at sikre, at de studerende havde noget at leve af. Det er en uacceptabel måde at gøre tingene på.

Vi har varslet i god tid, at det var det her, vi ville gøre. Vi har reduceret med 1 pct. om året, når det kommer til de frie skoler – det har man vidst i en årrække. Vi kunne høre ministeren stå og sige: Jamen det er jo ikke, fordi de alle sammen er gået fra hus og hjem. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der er udfordret på økonomien, men Venstre mener altså, at vi ikke kan bruge flere penge, end vi har. Derfor må vi stadig væk rette ind og sikre os, at vi har en økonomi, der hænger sammen, fordi det er kun på den måde, at vi kan sikre os, at vi har et samfund, der dels skaber arbejdspladser – så mange som overhovedet muligt – og hvor vi dels kan sige til vores unge mennesker: I kan godt planlægge 2, 3, 4, 5 år fremad, for vi kan garantere jer, at det er gratis at tage en uddannelse; vi kan garantere jer, at I har et forsørgelsesgrundlag på rimeligt niveau. Det synes Venstre er ansvarligt, og vi synes, det er det signal, som er vigtigt.

Merete Riisager, Liberal Alliance.

Ordføreren siger alt det rigtige på det principielle plan, men ordføreren vil sikkert også give mig ret i, at det er rammevilkår, der er afgørende for virksomheder, men også for organisationer som de frie skoler.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om to ting. For det første vil jeg spørge, om ordføreren er tilfreds med den situation, vi står med nu, hvor koblingsprocenten er kommet ned på 71; hvor man begynder at skære direkte i fagligheden ude på skolerne eller sætter forældrebetalingen betragteligt op. Er ordføreren tilfreds med den situation, når vi taler om forældre, der først har betalt til folkeskolen over skatten og derefter skal betale et betragteligt beløb for den frie skole?

For det andet vil jeg høre om ordførerens mening. Nu har vi diskuteret inklusion med undervisningsministeren i et samråd i dag, og der kan vi se, at pengene ikke rigtig ser ud til at følge barnet, og det er jo et princip, som man i Venstre sætter stor pris på. Vil ordføreren ikke være villig til at kigge på en model, hvor man i højere grad kan se, at pengene på specialområdet kan følge barnet også over i de frie skoler?

Ordføreren.

To spørgsmål er meget at holde styr på for en mand. Jeg vil prøve at starte med det første.

Selvfølgelig håber jeg også, at ordføreren for Liberal Alliance fik det klare indtryk, at det ikke var nemt for Venstre at finde de penge, der skulle til, men at det var en bunden og nødvendig opgave for at holde hånden under dansk økonomi. Det har vi haft stor gavn af siden. Jeg er godt klar over, at det var nogle meget upopulære beslutninger, men hvis man skal se i bakspejlet, var det nogle meget kloge og nogle meget vise beslutninger.

Så var der det næste spørgsmål om inklusion. Jeg tror da, at alle os, som har taget ansvar for inklusionsopgaven, havde den meget klare forventning, at pengene ville følge barnet, og jeg synes faktisk også, at lovgivningen er rimelig klar på det område. Det var også en klar holdning i den aftale, som regeringen lavede med kommunerne, at det her ikke var en spareøvelse. Jeg synes faktisk, at konklusionen på vores samråd i dag var rimelig klar. Vi vil alle sammen gerne det samme sted hen. Vi vil gerne have det bedste for vores børn. Det er en nødvendig opgave. Det er noget, vi skal gøre. Vi skal inkludere i stedet for at ekskludere, og vi skal sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, så vi ikke taber nogen på gulvet. Det følger vi selvfølgelig tæt hele vejen, men det er også en vanskelig øvelse. Derfor vil der være noget, der falder ved siden af.

Jeg synes faktisk, det var en glæde for mig i dag at høre, at der er et ministerium, som hele tiden er klar til at bakke op og fange dem, som falder ud, og dem, som skaber overskrifter i aviserne, og så kan vi stille nogle kritiske spørgsmål til kommunerne og få dem tilbage på sporet.

I Venstre vil vi inkludere i stedet for at ekskludere, dels er det bedre for det enkelte barn, dels er det bedre for alle børn i den danske grundskole rent økonomisk.

Merete Riisager.

Tak. Men det er sådan, at pengene fra specialområdet jo ikke følger barnet over i de frie grundskoler. Det gør de jo ikke i dag. Så ville ordføreren ikke synes, at det var interessant at kigge på en model, hvor man i højere grad og lettere kunne indrette det sådan, at pengene fulgte barnet over i en fri grundskole, sådan at man som forældre til et specialbarn også kan tilvælge en fri grundskole?

Ordføreren.

Nu er der jo i loven indlagt nogle meget klare principper for, hvornår og hvordan det skal være, hvis man rykker et barn fra eksempelvis en specialskole eller en specialklasse tilbage i den stamklasse, eleven kom fra. Pengene og økonomien bag ved er jo helt anderledes. Formålet med inklusion er jo ikke, at du skal have alle børn tilbage. Du skal have de børn tilbage, som har en chance for at klare det med lidt ekstra støtte og opmærksomhed. Det er jo ikke alle børn, der skal tilbage. Det vil så sige, at jeg ikke helt tror, at man kan lave den der model. Men jeg er ganske, ganske tryg ved, at vi har det, der hedder PPR, der er inde over i hver enkelt sag, og som er rigtig, rigtig gode til at sikre sig, at den støtte, som eleven har brug for, når eleven skal tilbage i stamklassen, følger med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Annette Lind, Socialdemokraterne.

Som socialdemokrat er jeg rigtig glad for, at debatten om de frie grundskoler og højskoler er på dagsordenen i dag. De frie grundskoler er for os et alternativ til folkeskolen for de forældre, der af pædagogiske, idépolitiske og religiøse årsager ønsker en særlig skolegang for deres børn, og det giver på den måde en større mangfoldighed på hele skoleområdet.

Vi har i den sidste tid brugt rigtig meget tid på at diskutere samfundets fællesskole, og hvordan vi får en endnu stærkere folkeskole, for vores mål er som socialdemokrater helt klart, at der alle steder skal være en god lokal folkeskole, som skal være førstevalg for forældrene. Det er nemlig kernevelfærd for os, at vi har den gode lokale folkeskole, hvor alle børn bliver dygtigere og glade af at gå i skole.

Når det så er sagt, så forventer jeg selvfølgelig også, at de frie grundskoler løfter deres del af det sociale ansvar. Og for at sikre, at de frie grundskoler ligesom folkeskolen oplever et løft, er vi Socialdemokrater også tilfredse med, at tilskuddet til de frie grundskoler sættes op med 23,5 mio. kr. i 2014 og 47 mio. kr. i 2015 og årligt frem til 2017. Samtidig forhandler vi netop nu forslaget om friere rammer for de frie grundskoler, når det handler om at kunne oprette vuggestuer og danne elevråd. Det synes jeg da er fine tiltag. Med andre ord er der gode rammer for de frie grundskoler.

For folkehøjskolernes vedkommende tror jeg, at mange af os er stolte af vores tradition med at have højskoler. De spiller en vigtig rolle i samfundet som steder, hvor vi kan udvikle os, lære nyt og bidrage til det danske demokrati i en ren Hal Koch-stil med debat og samtale.

Sidste år blev der vedtaget en ny højskolelov, hvor vi fik ryddet op i en række love og regler, så det bl.a. blev lettere at oprette højskoler. Det handler jo også om, at vi er glade for højskolerne og synes, at de fortsat skal spille en rolle i Danmark i fremtiden. På finansloven for i år omprioriterede vi også midlerne til fordel for bl.a. de mindre skoler og for seniorhøjskolerne.

Jeg er selv fra Vestjylland og har gået i skole på seminariet i Nørre Nissum og synes, at det er en rigtig vigtig uddannelsesby. Der ligger også en højskole, og der kommer jeg rigtig meget ikke alene som medlem af bestyrelsen, men også af lyst, for det er netop sådan, at når man går derfra, har man fået kultur, ånd, oplevelser og fællesskab. Jeg er fyldt, og det er alle, der kommer der. Derfor er det rigtig godt at have den slags skoler.

På den baggrund vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser de frie grundskoler som et grundlovssikret alternativ til en stærk folkeskole. De frie grundskoler er og skal vedblive med at være skoler for alle børn uanset social baggrund og skal vedblive at være en skoleform med ret til alternativ pædagogik, religiøst livssyn og idépolitisk grundlag i forhold til den lokale folkeskole.

Folketinget anser højskolerne for at have en væsentlig rolle som uddannende, livsoplysende, folkeligt oplysende og demokratisk dannende institution i det danske samfund. Med vedtagelsen af den nye højskolelov i december 2013 har Folketinget sikret gode rammer for skoleformens fremtidige udvikling.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 30).

Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. Regeringen tilbageførte besparelserne på efterskolerne med det argument, at det var vigtigt, at alle typer af familier kunne tilvælge en efterskole. På området omkring de frie grundskoler har man ikke gjort det; derimod er man fortsat med at skære i koblingsprocenten, sådan at vi nu er nede på 71 pct. Hvordan kan det være, at den logik, som gjorde sig gældende med efterskolerne, ikke gør sig gældende for forældre, der gerne vil tilvælge de frie grundskoler?

Ordføreren, værsgo.

Det er rent faktisk sådan, at vi tilfører midler. Som jeg stod og sagde før, tilfører vi midler nu, på grund af at vi har tilført midler til folkeskolen. Ved folkeskolereformen tilførte vi også midler her. Det er jo også lidt besynderligt, kan man sige, at det kommer fra Liberal Alliance, som vil have en flad skat på 40 pct., at anklage os, der faktisk giver rigtig mange penge til de her skoler.

Merete Riisager.

Det kan da godt være, at ordføreren synes, at det er mærkeligt, men, altså, alle børn skal jo i skole, og børn, der går i en fri grundskole, er billigere for det offentlige end børn, der vælger en folkeskole. Og vi er af den holdning, at forældre skal vælge den skole, der er bedst for deres børn.

Men nu spurgte jeg ordføreren om Socialdemokratiets argumentation. Hvordan kan det være, at man ikke synes, at forældre skal have et frit valg, uanset om de har en høj indkomst eller måske en mere moderat indkomst?

Ordføreren.

Det skal man også, og derfor synes vi også, at de frie skoler skal være et alternativ til folkeskolen. Vi synes, at folkeskolen skal være det, som forældrene først og fremmest skal vælge.

Næste bemærkning er fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Et ganske kort spørgsmål til ordføreren: Gik ordførerens parti ikke til valg på at fjerne konsekvenserne af genopretningspakken inden for højskoleområdet og de frie grundskoler?

Ordføreren.

Derfor har vi også lavet loven om, og på den måde har vi gjort det sådan, at der sidste år blev lavet en ny højskolelov, hvor vi faktisk fik ryddet op i en lang række af de love og regler, som der bl.a. var for højskolerne.

Peter Juel Jensen.

Det vil så sige, at hvis jeg taler med højskoler i morgen, eller hvis jeg taler med de frie grundskoler i morgen, så har man indfriet det løfte, man gik til valg på, altså netop at fjerne de negative konsekvenser af genopretningspakken krone for krone.

Ordføreren.

Det er faktisk sådan, at vores regering har tilbageført midler og gjort rigtig meget for højskolerne, bl.a. det her med de korte kurser, så man f.eks. på seniorhøjskolerne nu har mulighed for at lave korte kurser. Det betyder rigtig, rigtig meget for de højskoler, som har fået lov til det. Vi har på finansloven for i år omprioriteret de midler til fordel for bl.a. de mindre skoler og seniorhøjskolerne. Vi har gjort mange tiltag. Der kan sikkert gøres en masse andre tiltag – det kan vi jo gøre i fællesskab, måske.

Tak til, nej, undskyld. Mette Bock.

Jeg ville lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at man før valget i 2011 argumenterede for, at når der kom en ny regering til, og hvis der kom en ny regering til, så ville den arbejde for at få genoprettet tilskuddet til højskolerne.

Ordføreren.

Vi har på mange måder lavet gode tiltag for højskolerne, og vi har også en udmærket minister, som sidder og arbejder med det hver eneste dag.

Mette Bock.

Jamen jeg spørger lige igen: Vil ordføreren bekræfte, at Socialdemokraterne før valget i 2011 var ude og sige, at hvis der kom en ny regering, så ville man arbejde for, at tilskuddet til højskolerne blev genoprettet som før genopretningsplanen?

Ordføreren.

For at være helt ærlig må jeg være spørgeren svar skyldig. Jeg er ny ordfører på området, jeg ved det simpelt hen ikke.

Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal også bare spørge, om ordføreren kan bekræfte noget. Kan ordføreren bekræfte, at det er i finansloven, man kan lave om på det tilskud, man gerne vil have til friskoler og til højskoler, hvis man f.eks. mener, at det skal være højere?

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte.

Rosa Lund.

Det betyder så også, at de parter, som regeringen vælger at lave finanslov med – sidste år var det partiet Venstre – er dem, der kan smide det på forhandlingsbordet, hvis man ønsker, at friskolerne og højskolerne skal have flere penge. Det er vel begge parters ansvar, hvad der kommer ud af en endelig finanslov.

Ordføreren.

Det giver jeg ordføreren helt ret i.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Først en tak til Liberal Alliance for at have bedt om denne forespørgselsdebat. Det er altid en fornøjelse at diskutere højskoler og friskoler, skolepolitik i det hele taget. Friskoler og højskoler er jo som bekendt en udløber af Grundtvigs skrifter. På Fyn har friskolerne jo spillet en stor rolle, siden Christen Kold grundlagde den første friskole. Derfor har Fyn mange friskoler. I Nyborg er f.eks. en tredjedel af alle skoler friskoler. Det er der ikke mange der ved. Jeg fortæller det her, fordi friskoler ofte bliver anklaget for at ødelægge folkeskolen og sammenhængskraften i Danmark. Det er jo en glæde for mig at kunne sige i dag, at det ikke er en rimelig påstand, og Liberal Alliance skal have tak for, at jeg kan sige det, for det er ikke en rimelig påstand.

Ser man for et øjeblik bort fra København, så er friskolerne jo en berigelse for landet, både pædagogisk og folkeligt. København er en historie for sig. Her spiller byens vanrøgt af folkeskolerne jo en afgørende rolle for de mange fri- og privatskoler, der er blevet åbnet de seneste år. Men da Danmark jo mediemæssigt er koncentreret om København, så smitter det selvfølgelig også af på indstillingen til friskolerne i hele landet, og det er ærgerligt. Derfor kortslutter man til landets øvrige friskoler. Man siger, at friskolerne ikke tager et socialt ansvar, selv om de på landsplan procentuelt har nogenlunde samme antal elever fra socialt sårbare familier som folkeskolen.

Alt er dog ikke fryd og gammen i friskoleverdenen. I de senere år er der blevet grundlagt en række muslimske friskoler, og det er en udvikling, som Dansk Folkeparti ser på med bekymring. Derfor har vi sammen med Liberal Alliance taget initiativ til en høring om friskolerne, hvor et af emnerne er, hvordan muslimske friskoler påvirker integration og parallelsamfund. Vi ser frem til den høring, der skal gøre os alle klogere på friskolerne.

I de senere år er det blevet sværere for friskolerne at få økonomien til at hænge sammen. Det skyldes bl.a., at koblingsprocenten er blevet sænket. Det var en del af genopretningspakken, som desværre var nødvendig på grund af den finansielle krise. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi engang kunne hæve den igen. Både høj- og friskoler er en umistelig del af Danmark, og vi ville være et fattigere land uden disse. De er smukt udtryk for den danske kultur, når den er bedst, og derfor endnu en gang tak til Liberal Alliance for at have taget initiativ til denne forespørgselsdebat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Mikkelsen.

Jeg vil bare høre, om hr. Alex Ahrendtsen vil uddybe, hvad frygten for muslimske friskoler modsat f.eks. kristne friskoler specifikt skyldes.

Ordføreren.

Jeg læser lige op, hvad jeg sagde: Det er en udvikling, som DF ser på med stor bekymring. Det er en af årsagerne til, at vi sammen med Liberal Alliance har taget initiativ til den høring, vi skal have om friskolerne. Høringens opgave er meget enkelt at gøre os klogere på, hvad muslimske friskoler egentlig bevirker. Øger de integrationen, eller gør de det modsatte? Hjælper de parallelsamfund på vej, eller gør de det modsatte? Det ved vi faktisk ikke, og derfor ser vi frem til den høring. Vi håber jo, at de mange sagkyndige, der bliver indkaldt giver svar på det. Hidtil har vores frygt været, at de forværrer integrationen, men vi er åbne over for, at sagkyndige kan fortælle os noget andet, og derfor stiller vi op til den høring.

Jeppe Mikkelsen.

Men bygger den frygt eller bekymring, eller hvad det var, på et eller andet specifikt, som hr. Alex Ahrendtsen kan komme nærmere ind på, eller er det mere sådan en mavefornemmelse og måske en favorisering af de kristne friskoler frem for de muslimske alene af religiøse årsager?

Ordføreren.

Jeg har jo siddet i et børne- og ungeudvalg i en kommunalbestyrelse, hvor vi bl.a. havde ansvar for folkeskolen. Og der kunne vi se, at de elever, der kom fra muslimske friskoler, fagligt set var meget dårligere, end man kunne forvente, og vi kunne også se, at nogle af de muslimske friskoler faktisk ikke øgede integrationen, sådan som vi havde ønsket. Så det er ud fra min kommunale baggrund, at jeg er bekymret, men jeg kan jo selvfølgelig også der tage fejl.

Fru Annette Vilhelmsen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare høre, om hr. Alex Ahrendtsen er tilfreds med det tilsyn, der pågår på friskolerne generelt, eller om det også vil indgå i høringen.

Ordføreren.

Jeg håber, vi kommer ind på det i løbet af høringen, for sagen er jo, at det er friskolerne selv, der udpeger tilsynspersonen. Tilsynspersonen skal så være godkendt at ministeriet, og spørgsmålet er, om vi kan gøre tilsynet endnu bedre. Vi må håbe på, at vi kan få svar på det i forbindelse med høringen, for det er også en af de ting, der gør os bekymret: Er tilsynet godt nok? Har vi hånd i hanke med de muslimske friskoler? Lever de i realiteten op til det, vi egentlig kan forvente, og bliver integrationen øget? Det ser jeg frem til, for tilsynet er jo det afgørende. Det håber jeg at vi alle sammen er enige om. Måske kan det gøres bedre, jeg håber på at få svar på det.

Fru Annette Vilhelmsen.

Vi kender nok alle sammen det gamle udtryk: Frihed for Loke så vel som for Thor. Det er sådan set noget, vi har grundlagt hele vores frie tænkning på.

Jeg skal bare høre, om den alliance – nu kan hr. Alex Ahrendtsen svare på egne vegne – der er mellem Ny Alliance og Dansk Folkeparti, er kritisk, i forhold til hvor frie frie skoler egentlig skal være, for jeg må bare sige, at jeg ikke deler bekymringen. Jeg deler bekymringen for, at børn ikke er sikret den bedst mulige tryghed i deres skoler og deres undervisning, uanset hvor de børn så ellers kommer fra. Jeg kan næsten høre, at friheden ikke er helt den samme for Loke, som den er for Thor, men ellers må jeg rettes.

Ordføreren.

Jeg kan jo hverken svare på Ny Alliances eller Liberal Alliances vegne, jeg kan kun svare på Dansk Folkepartis vegne. Og den frihed, som alle i dette land har, er jo altid et tveægget sværd. Der vil altid være nogle, der udnytter den frihed, og vi skal bare sørge for, at de muslimske friskoler ikke udnytter den frihed til at modarbejde dette dejlige land, som vi alle forhåbentlig holder af. Det er bl.a. det, som høringen skal gøre os klogere på.

Fru Merete Riisager, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Jeg vil tillade mig at stille et spørgsmål om noget helt andet fra Liberal Alliances side. Jeg ved ikke, hvad de mener ovre i Ny Alliance, det må de selv om.

Det er et helt konkret spørgsmål: Vi har lige haft en debat om inklusion, og ordføreren giver udtryk for, også offentligt, at det her med, at pengene skal følge barnet, er et godt princip. Vil ordføreren være parat til at se på, hvordan vi kunne lave en bedre model for, at pengene kan følge specialbørnene, sådan at man som forældre også kan tilvælge en fri grundskole?

Ordføreren.

Altså, jeg tror faktisk ikke, jeg har mandat til at svare på det. Jeg tror, min finansordfører vi blive bekymret, hvis jeg begynder at udtale mig om det. Jeg er jo bare er en enfoldig lille vandbærer. Men jeg vil meget gerne diskutere, om vi kan øge frihedsgraderne. På Fyn har vi jo haft en sag om en forælder, der gerne vil starte en specialfriskole, men loven giver simpelt hen ikke mulighed for det.

Om vi skal øge frihedsgraderne, sådan at man kan tage sit barn og flytte det over i en specialfriskole? Der er jo nogle lovmæssige forhindringer, men der er så sandelig også noget økonomi forbundet med det, fordi specialfriskoler vil være meget dyre.

Fru Merete Riisager.

Det synes jeg sådan set der er god ræsonnement i. Det er klart, at når sådan et spørgsmål kommer fra Liberal Alliance, så vil vi også være optaget af en model, hvor vi ikke bare øger udgifterne, men hvor det, det handler om, netop er at tage de penge, der allerede findes, og sørge for, at lovgivningen er så smidig, at man kan tage dem med over i en fri grundskole. Derfor kan ordføreren trygt gå tilbage til sin finansordfører og diskutere det her. For det er klart, at når det handler om Liberal Alliance, er vi ikke optaget af bare at åbne kassen fuldstændig hovedløst.

Ordføreren.

Jamen så må jeg jo gå tilbage og sige til min finansordfører, at jeg trygt kan overlade Liberal Alliances grundsætninger til os. Men jeg er ikke sikker på, at han vil være overbevist.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Næste ordfører er Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak, hr. formand, og tak for ordet. Tak til forslagsstillerne for at give os lejlighed til at drøfte det her spørgsmål i dag. Det er to utrolig vigtige skoleformer, som er blevet sat på dagsordenen. De frie grundskoler og højskolerne er med til at forme Danmark, både uddannelsesmæssigt, dannelsesmæssigt og kulturelt. Skolerne landet over har sat deres præg på historien, på deres lokalsamfund, og de gør det fortsat den dag i dag. De har givet unge og børn fantastiske oplevelser og styrket deres position som demokratiske medborgere, og vi Radikale er meget glade for skolerne og deres mange læreres store, store arbejde. Vi tror på, at vores uddannelsessystem samlet set har godt af et kreativt frirum, hvor alternativ pædagogik og alternativt idégrundlag kan danne grundlag for skoler. Det var nogle fremsynede folk, må man sige, der i sin tid grundlovsfæstede rettigheden for frie alternativer.

Jeg vil også godt benytte lejligheden til at takke både kulturministeren og undervisningsministeren for løbende at have en god dialog med de forskellige skoleforeninger. Jeg synes, begge ministre er gode til at inddrage skoleforeningerne i det løbende arbejde inden for deres område. Det har vi f.eks. set i forhold til forslaget om at give frie grundskoler muligheder for at oprette pasningstilbud til børn under 2½ år – et forslag, vi havde i salen her for et par måneder siden. Dette gælder også i forhold til højskolerne, som jo netop har fået en ny lov, det lovforslag var også i salen her for få måneder siden. Jeg synes, vi i begge tilfælde har set, at skolerne har været godt inddraget.

Men jeg vil også godt tage tyren ved hornene og sige, at der i 2010 blev gennemført en række besparelser på de frie skoleformer, og siden vi kom til som regering, har vi rullet besparelser tilbage for både efterskolerne og for de frie fagskoler. Det glæder mig meget, at vi fik gjort det, men lige så meget smerter det mig selvfølgelig også, at vi ikke har formået at rulle besparelserne tilbage på højskolerne og de frie grundskoler. Det skal være en tilståelsessag. Jeg tror, vi alle har vore kæpheste, og det skal nævnes, at dette er en af mine og også resten af mit partis. Det har jeg vist udtalt ret mange steder offentligt siden valget i 2011, så det kan næppe komme som en stor overraskelse.

Om vi kan få forbedret forholdene hen over de næste par år, må stå hen i det uvisse, det er et spørgsmål om økonomi. Jeg har mit personlige håb, men indtil nu har det ikke figureret på noget finanslovforslag, hverken fra regeringen eller fra oppositionen. Jeg tror dog på, at vi igennem debat kan være med til at sætte det her emne højere på den politiske dagsorden, og derfor skal forslagsstillerne atter også have tak for at have bragt emnet på bane her i dag. Jeg synes, diskussionen i dag vidner om, at der er stor opbakning til de frie skoleformer bredt på tværs af Folketingets partier. Tak for ordet.

Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. Det Radikale Venstre er et parti, som har en lang tradition og stor forkærlighed for de frie grundskoler og højskolerne, men sidder jo altså nu i en regering, som fortsat har en nedskæringsdagsorden i forhold til de institutioner. Og nu vil jeg gerne stille et spørgsmål specielt i forhold til de frie grundskoler, for som jeg sagde tidligere, er de frie grundskoler gode skoler, men det er også sådan, at det er billigere for det offentlige, når et barn vælger en fri grundskole.

Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren er tilfreds med den situation, vi nu ser, med, at man er helt nede at ramme 71 pct. Ordføreren, som kender mange folk ude på de frie grundskoler, er da også klar over, at man nu skærer helt ind til benet, hvad angår fagligheden, så er det en god situation, vi står i lige nu?

Ordføreren.

Som jeg sagde i talen, så synes jeg lidt, det var en tilståelsessag, det havde jeg gerne set var anderledes, og deri ligger jo også, at man ikke er tilfreds med tingenes tilstand – så nej. Jeg synes nødvendigvis ikke, det er helt tilfredsstillende. Sådan har vi nok alle vores kæpheste, sådan er det også at sidde i regering, og det må man jo tage på de indre linjer.

Merete Riisager.

Det synes jeg er rigtig godt: Kæpheste! Altså, for mig at se må det, at børn har adgang til en god skole, være noget af det allerallervigtigste i et samfund som det danske.

Så vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi har en offentlig sektor derude, hvor der bliver brugt alt for mange penge på administration og bureaukrati og fis og kasket, og at vi sagtens kan finde de penge, sådan at vi igen kan få koblingsprocenten op på 75, og sådan at det bliver helt almindeligt, at forældre i alle forskellige indkomstniveauer kan tilvælge en fri grundskole, hvis det er det, de ønsker for deres børn?

Ordføreren.

Som sagt kan jeg jo godt gå og gøre mig mine personlige forhåbninger, når jeg tænker på, hvordan og hvorledes det går med den økonomiske udvikling for de frie skoler, og kæmpe for det på de interne linjer; det vil jeg gøre, altså både gøre mig forhåbninger og kæmpe på de interne linjer. Hvordan det ender, ved jeg altså ikke, må jeg sige her fra Folketingets talerstol.

Hvis fru Merete Riisager og Liberal Alliance har et finanslovsforslag til, hvordan man sparer noget på offentlig administration og derefter finder penge til de frie skoleformer, så skal de være velkomne til at komme med det.

Det er måske lidt sjovt, at Liberal Alliance mener, at alle kan spare alle steder i den offentlige sektor, men åbenbart ikke på de frie skoleformers område. Det glæder mig selvfølgelig, at der er den undtagelse, det skal I ikke høre noget for. Men det er måske lidt af et paradoks.

Mette Bock, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Det er jo måske, fordi det netop er frie skoleformer. Men bortset fra det, vil jeg gerne anerkende, at Det Radikale Venstre nu bekender nogle af sine synder. Så det tager jeg hatten af for.

Men til mit spørgsmål til ordføreren: Vi hører jo meget om, at Det Radikale Venstre har vældig stor indflydelse på, hvad der foregår i regeringen, og mit spørgsmål er, om vi kan forvente, at Det Radikale Venstre frem mod næste års finanslov vil arbejde for, at de her ting bliver bragt på plads.

Ordføreren.

Ja, altså, det vil vi gøre, men hvordan det ender, er altid en intern regeringsdiskussion om prioriteterne.

Mette Bock.

Jamen jeg kan så kun sige, at vi vil følge meget nøje med i det, og at vi selvfølgelig op til finanslovens fremsættelse vil lægge et vist moderat fysisk pres på Det Radikale Venstre. Så jeg ser meget frem til, hvad der kommer ud af næste års finanslovsforhandlinger.

Ordføreren.

Fysisk pres, sågar! Det lyder lidt voldsomt, men derudover skal I være velkomne til det i hvert fald.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's fru Annette Vilhelmsen.

Først og fremmest tak, fordi debatten bliver rejst. Jeg har set frem til den og håber også, at vi over tid vil holde hinanden fast på – det kan jeg i hvert fald høre at vi har – den store interesse i de frie skoler.

»Virkeligheden er altings prøve«. Sådan står der mejslet i sten over en af indgangsdørene på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Det er der, jeg er uddannet, og det er også den dør, jeg er gået ud og ind ad utallige gange, og hver gang har jeg tænkt, at det er det, jeg har puttet i lommen, det er det, jeg også møder verden med – også i mit politiske liv: »Virkeligheden er altings prøve«. Når vi i SF og når jeg tager det op og faktisk tager det meget alvorligt, gælder det jo, hver gang vi laver lovgivning, hver gang vi forholder os til fordelingspolitikken, til skole- og sundhedspolitik, til miljøpolitik, til verden omkring os, at ja, så skal det måles op i forhold til virkeligheden – og sådan også forespørgselsdebatten, som vi har i dag om de frie skoler.

Det er også blevet nævnt flere gange, men jeg vil også nævne det her, nemlig det helt særlige, vi har i Danmark, at vi ikke har skolepligt, men at vi har undervisningspligt. Derfor er det faktisk en rettighed for børn at blive undervist, ikke at have en skole, men at forældrene har, hvad skal man sige, mulighed for at kunne varetage undervisningen enten selv eller ved at vælge en skoleform, som passer til familien. Det er en grundlovssikret ret. Det er jeg meget glad for.

Om højskolerne vil jeg sige, at det også er ganske rigtigt, at den første jo var Rødding Højskole tilbage fra 1844. Det, der var interessant ved den, var, at den i sit formål faktisk havde, at den skulle uddanne voksne mænd og kvinder til at blive gode statsborgere. Jeg synes bare, når vi følger den politiske debat, at der sådan set stadig væk er brug for det formål. Der er brug for, at vi har højskoler, som skal være med til at danne folk til at være gode statsborgere. Efterhånden er det vel sådan set blevet afløst af begrebet medborgerskab, men det bliver det nu ikke ringere af. Derfor er det vigtigt, at vi får drøftet hele situationen omkring de frie skoler og deres indflydelse på virkeligheden.

For SF er det vigtigt – i modsætning til for Liberal Alliance – at vi fastholder den frie og lige adgang for alle til skole, til uddannelse, til sundhed m.m. Det samme skal selvfølgelig også på den baggrund gælde for de frie skoler. Derfor er det bekymrende, at adgangen til de frie grundskoler er forringet på grund af genopretningspakken. Vi har drøftet det meget her, og jeg tror, vi kommer til at høre mere om det. Vi kan se, at det kommer til at omhandle yderområderne, og det er selvfølgelig ganske bekymrende. I nogle kommuner tager man godt hånd om det. Der er det lykkedes i et godt samarbejde med kommunerne, byrådene at være fælles om at sikre, at der kan oprettes frie grundskoler til fælles gavn.

Det, som er den helt store udfordring, er jo, at mange af de frie skoler har svært ved at tage hånd om de elever, som har behov for en særlig indsats i specialundervisningen, og det er i hvert fald noget af det, jeg godt kunne tænke mig vi på et tidspunkt får drøftet: Hvordan ser det ud med de frie grundskolers mulighed for specialundervisning? Vil der være mulighed for at kunne oprette hold, hvorpå specialundervisningen kunne foregå? For de vil rigtig gerne, og de er også, så vidt jeg har hørt, interesseret i de sociale taxametre. Jeg synes, det var meget positivt, at ministeren var åben over for det, og det er også noget af det, som jeg synes vi skal have drøftet i kredsen: Hvordan ser vi de sociale taxametre?

I forhold til højskolen må jeg bare sige, at det, der er sket på højskoleområdet, er meget positivt. Det bliver hilst meget velkommen. De 2 pct. kommer tilbage, det er på rette vej, men mere vil jo have mere, så når det først går den her vej, er det jo noget af det, vi gerne ser mere af. Højskolen med mulighed for de korte kurser er jo en enestående mulighed for, at en meget, meget stor del af befolkningen kan få et mødested, som går på tværs af generationer, politisk overbevisning, indtægt, uddannelse osv. – netop at man kan mødes i frihed og drøfte vigtige sager. Det er noget af det, som vi meget gerne vil være med til at have et særligt fokus på, og vi håber også, at det bliver muligt at finde de midler, som kan afbøde genopretningspakkens virkning her.

Så ja, virkeligheden er altings prøve. Det er det også at finde den frie og lige adgang. Der er stadig brug for voksne, som er uddannet som gode borgere for staten, og vi skal have nogle steder, hvor vi kan mødes, hvor vi kan samtale, hvor vi kan have et levende fællesskab. Det er derfor, vi skal værne om de frie grundskoler og om højskolerne, og derfor hilser jeg også debatten her i dag meget velkommen.

Mette Bock, Liberal Alliance.

Jeg ved ikke lige, hvor ordføreren har fra, at Liberal Alliance ikke ønsker, at danske borgere skal have lige adgang til både sundhed og uddannelse, men det er jo en anden diskussion. Men når jeg hører ordførerens tale, som jeg også synes er meget smuk – der bliver simpelt hen holdt så mange smukke taler her i salen i dag, det er en ren fornøjelse – så undrer det mig, at SF ikke kan være med på Liberal Alliances forslag til vedtagelse. Det er jo det eneste, hvori det indgår, at vi faktisk skal få den økonomi bragt tilbage på samme niveau som før genopretningsplanen. Og derfor er der for mig ikke logik i ordførerens tale, i forhold til at SF ikke vil være med til det forslag til vedtagelse.

Ordføreren.

For SF handler det her om økonomi, men også om meget andet end økonomi. Vi er sådan set også indstillet på og vil også arbejde for, at vi kan få nogle af de – hvad skal man sige – konsekvenser, som genopretningspakken har haft, ført tilbage, men det kræver selvfølgelig, at der er et flertal for økonomien, og at vi kan pege på finansieringen. Derfor er det sådan set vigtigt for os at sende det signal. Det her handler ikke kun om økonomi, det handler også om økonomi, men det handler også om at kunne værne om og værdsætte de skoleformer, der er. Vi har jo selv været underskrivere på en tekst til et forslag til vedtagelse, og jeg håber i hvert fald også, at det helt særlige måske kunne ske, nemlig at vi kunne blive enige om en tekst, som kunne vise den enighed, der faktisk er, om de frie skoler.

Mette Bock.

Jeg forstår det stadig væk ikke, fordi Liberal Alliances forslag til vedtagelse lige præcis rummer alt det, som heller ikke handler om økonomi, men som handler om de frie skoler og højskolernes betydning for det danske samfund. Men dertil kommer, at der så netop er afsnittet om økonomi, som jeg kan høre at ordføreren er positiv over for. Så det her forslag til vedtagelse fra Liberal Alliances side rummer alt det, ordføreren har givet udtryk for. Derfor har jeg simpelt ikke hørt et argument, som forklarer mig, hvorfor SF ikke kan være med på det her forslag til vedtagelse. Det er jo i virkeligheden, tingene bliver domfældet – husk det.

Ordføreren.

Det er nemlig det. Virkeligheden er den, der står foran os, og jeg må bare sige, at den tekst til forslag til vedtagelse, som vi har lavet sammen med Socialdemokraterne og Radikale Venstre og Enhedslisten, kan jeg stå inde for, og jeg synes sådan set, at den er rigtig god og også rummer de intensioner, der er, i forhold til den drøftelse, vi har her i dag. Og det er derfor, at vi som SF er med på det forslag til vedtagelse.

Peter Juel Jensen, kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige til ordføreren, at jeg da har samme overvejelser, som ordføreren for Liberal Alliance har, for jeg kan heller ikke se, at der er noget diametralt modsætningsforhold mellem det forslag til vedtagelse, som Liberal Alliance har fremsat, og det, som ordføreren lige har stået og argumenteret for. Men når ordføreren for SF nu taler om de negative konsekvenser af genopretningspakken, undrer det mig lidt, for vi har jo alle sammen en fortid, og det har ordføreren for SF jo også. Hvorfor fik SF så ikke finansloven for 2014 eller finansloven for 2013 ændret med hensyn til de konsekvenser, som genopretningspakken havde for det her? Hvorfor satte man så ikke alle sejl til og fik det her ændret? Det var jo det, som ordføreren gik til valg på. Er der noget, som er mere rigtigt før et valg end efter et valg?

Ordføreren.

Nej. Nu holdt ordføreren, hr. Peter Juel Jensen, jo en glimrende tale om, at pengene skulle passe, og at man ikke kunne bruge flere penge, end man havde. Det ikke nogen hemmelighed, at vi meget gerne havde set, at f.eks. koblingsprocenten ikke var kommet helt derned, hvor den nu er. Der er bare det meget beklagelige ved det, at den økonomi, som den tidligere regering fik opbakning til i forbindelse med genopretningspakken, jo har betydet, at pengene er brugt. Så vi skal jo simpelt hen ind aktivt og pege på, hvor pengene skal komme fra, når vi skal føre det her tilbage. Det har vi forsøgt, og vi har arbejdet for det.

Jeg vil da også sige på egne vegne, og det jo er dejligt at høre det også fra ordføreren for De Radikales side, at vi godt ved, hvad det er, vi rigtig gerne vil, nemlig få ført det her tilbage. Det, jeg hører, også når jeg drøfter det her med de frie skoler, er faktisk en åbenhed hos skolerne, der siger, at de gerne vil være med til at se på finansieringen, og at de gerne vil være med til at se på de frie skolers opgaver og opgavefordeling. Det er derfor, at jeg hilser det meget velkommen, at vi kan få en drøftelse af, hvad vi gør med specialundervisningen på de frie grundskoler. Kunne vi se på et socialt taxameter? Kunne vi se noget af den her finansiering på en anden måde?

Så er der hele folkeskolereformen med en anden finansiering. Vi har jo sådan set også lidt til gode at finde ud af, hvilke konsekvenser – også på den positive side – det får for de frie skoler. Jeg synes, der ligger nogle ansatser i det her, som i hvert fald vil kunne gøre os lidt klogere på finansieringen og økonomien.

Peter Juel Jensen.

Det vil jeg sammenfatte ganske kort til, at ordføreren for SF er blevet klogere; for man sagde jo noget helt andet før valget. Nu kommer alle forklaringerne bagefter. Det var jo det, som vi stod og sagde, dengang vi vedtog genopretningspakken, nemlig at der var andre måder at se det her på. Der var noget, vi var tvunget til at sikre, for at vi kunne sikre – også på den lange bane – at vi kunne holde hånden under de frie skoler og højskolerne. Dengang ville SF, Socialdemokratiet og De Radikale jo ikke høre, men det glæder mig dybt i mit hjerte at se, at ansvar får folk til at vokse.

Ordføreren.

Jamen jeg er også glad for at kunne gøre hr. Peter Juel Jensen glad, men det bliver en kortvarig glæde, for det er nu ikke Venstres politik, jeg er blevet klogere på, vil jeg bare sige. Men selvfølgelig kan jeg blive klogere som alle andre.

Det er vores intention, at der skal være fri og lige adgang til de skolemuligheder, der er. Vi ønsker, at vi skal prøve at se på finansieringsmuligheder, bl.a. med hensyn til sociale taxametre. Det er vigtigt, at der er mulighed for, at vi stadig væk har fri og lige adgang, og at det ikke er forældrenes indtægter, der bestemmer, om man kan gå på en fri grundskole, eller om man kan bruge det fritidstilbud, SFO'en, der hører til en fri skole, eller om man kan have råd til at tage skolebussen, der kører derhen. Der er nemlig rigtig mange ting i den her økonomi, som spiller ind.

Så det her handler ikke nødvendigvis om drilleri – altså om, hvem der blev klogest. Jeg kerer mig rigtig meget om de børn og de familier, som gerne vil have det frie valg, nemlig at kunne have deres børn på en fri grundskole.

Så endelig højskolerne, som jeg lige vil nå at knytte en bemærkning til her også. Højskolerne har lavet en effektundersøgelse, som jo bl.a. viser, at et højskoleophold har afgørende betydning for, om man enten genoptager, påbegynder eller gennemfører en uddannelse. Og for samfundsøkonomien er det da en af de bedste investeringer. Derfor tænker jeg også, at når vi investerer i højskoler, får vi jo som samfund også pengene så rigeligt tilbage igen. Så derfor synes jeg, at effektundersøgelsen er meget positiv, men også at vi skal have set på højskolerne og deres mulighed for, f.eks. i forbindelse med kontanthjælpsreform og beskæftigelsesindsats osv., at kunne komme til at spille en mere aktiv rolle. Vi ved noget om, at de har effekt.

Dermed tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten har vi det sådan, at en af de største styrker ved de frie skoler i Danmark er den forankring, som skolen, som eleverne, som lærerne, og som forældrene har, og at skolerne er stærke fællesskaber, som er præget af både engagement og opbakning. Samtidig er det en stor styrke, at der i de frie skoler er plads til, at skolerne kan vælge, hvilken pædagogisk og didaktisk tænkning de vil tilrettelægge netop deres skole ud fra. Det er en styrke både for skolerne og for samfundet, at der hele tiden udvikles nye tanker for både skoleindretning og skoleudvikling.

De frie skoler udgør en alternativ værdimæssig tænkning og har potentiale til at udvikle hele skoleverdenens indretning. De frie skoler kan og, mener jeg også, skal være med til at udfordre den måde, som folkeskolen er indrettet på, og den måde, som vi tænker skole og læring på. I Enhedslisten så vi f.eks. gerne, at den indflydelse, som både lærere, elever og forældre har i de frie skoler, også gjorde sig gældende i den almindelige folkeskole.

Når det så er sagt, er de frie skoler jo meget forskellige. Det er en styrke, men jeg mener også, det er en svaghed. Der findes altså frie skoler i det her land, som ikke løfter et socialt ansvar, og i Enhedslisten vil vi sådan set gerne forpligte skolerne på i højere grad at løfte et socialt ansvar, så de bl.a. ikke kan sortere i de elever, der kommer ind.

I Enhedslisten mener vi ikke, der er behov for at øge den økonomiske støtte, hverken til private eller til frie skoler. Når det er sagt, vil jeg da også sige, at vi uden tvivl arbejder for at få fjernet de forringelser, som den tidligere VK-regering lagde ned over både de frie skoler og højskolerne og sådan set næsten hele vores uddannelsessystem med det, der så ironisk er kaldt genopretningspakken. Det lykkedes ikke for os på finansloven for 2013, og vi var som bekendt ikke med til at lave finanslov sidste år.

I Enhedslisten ønsker vi, at de frie skoler er et værdimæssigt alternativ til folkeskolen og ikke bare private udgaver af folkeskolen. Desværre sker det ofte i dag, at folkeskoler bliver lukket, og at frie skoler skyder op, fordi forældrene og lokalsamfundet har behov for, at skolerne er der, og det er en ærgerlig udvikling, der svækker vores folkeskole. Den ærgerlige udvikling er jo ikke, at der kommer frie skoler. Den ærgerlige udvikling er, at der er så mange folkeskoler, der må lukke. Vi håber på og arbejder for at styrke folkeskolen i en sådan grad, at forældres valg af frie skoler bliver et tilvalg af den frie skole og ikke et fravalg af folkeskolen.

I Enhedslisten mener vi, at også højskolerne er en meget vigtig del af den danske uddannelsestradition. De er med til at sikre, at dannelse og demokratisk dannelse i vores uddannelsessystem fylder meget, og derfor mener vi også, at højskolerne burde kunne være en del, burde kunne høre under det uddannelsespålæg, som bliver lagt på unge mennesker i forbindelse med den nye kontanthjælpsreform. Og jeg synes da, at de partier, som er til stede herinde, som står heroppe på den her talerstol og taler pænt og højt og flot om højskolerne, og som er en del af kontanthjælpsreformen, skulle overveje, om ikke det var fornuftigt, at højskolerne sådan set kunne spille ind med uddannelsestilbud til unge uden uddannelse og uden arbejde. Det arbejder vi i hvert fald for i Enhedslisten.

Også hvad højskolerne angår, arbejder vi for at få fjernet de forringelser, som højskolerne er blevet pålagt fra genopretningspakken, ligesom vi arbejder for, at de forringelser, der ellers lå i genopretningspakken, f.eks. på VEU-godtgørelsen, også bliver fjernet.

Peter Juel Jensen, en kort bemærkning.

Tak. Det kan godt være, at Enhedslisten arbejder på at fjerne genopretningspakkens forringelser for de frie skoler og højskolerne. Men så gør man det ikke særlig godt. Man havde muligheden i finansloven for 2013, og man havde jo faktisk også muligheden i finansloven for 2014. For da Venstre blev kaldt til forhandlinger i Finansministeriet, var finansloven forhandlet færdig. Det, som Venstre blev tilbudt, var at forhandle en tillægsaftale. Det var den aftale, der betød, at der kom skattelettelser for 2,2 mia. kr, der blev afsat 1. mia. kr. til ældreområdet, for det kunne andre partier ikke finde ud af, der blev mindre tvang i psykiatrien, der blev bedre forhold til enlige forsøgere osv. Det var den tillægsaftale, der lå ved siden af finansloven, som Venstre kunne få lov til at have indflydelse på. Finansloven var forhandlet færdig med Enhedslisten, så Enhedslisten har altså siddet og bypassed – både i 2013 og i 2014.

Ordføreren.

Nu håber jeg, at hr. Peter Juel Jensen ved, at når man forhandler finanslov, er der flere parter, der forhandler, og som bekendt fik vi altså ikke vores vilje i finanslovsforhandlingerne sidste år. Det var der mange årsager til at vi er meget, meget kede af i Enhedslisten. Jeg synes f.eks., at det da er rigtig ærgerligt, at man ikke har lavet en finanslovsaftale, som rent faktisk sikrer, at den milliard, man har sat af til de ældre, rent faktisk også går til de ældre. I de finanslove, vi har deltaget i, har vi kæmpet for at få fjernet de her forringelser i genopretningspakken, og jeg synes, at det er ærgerlig, at Venstre ikke har kæmpet for det samme. Men jeg kan bare notere mig, at man et eller andet sted måske fortryder, at man i 2010 indførte de her meget, meget store besparelser på uddannelsesområdet.

Peter Juel Jensen.

Nej, vi fortryder ikke noget. Vi holdt hånden under dansk økonomi, og det har været meget, meget gavnligt for hele det danske samfund og de danske uddannelsesinstitutioner. Det var ikke os, der stod og råbte, men ikke havde nogen ideer til, hvordan tingene kunne løses.

Men jeg synes faktisk, det lidt er en tilståelsessag, for ordføreren står faktisk og siger, at man har prøvet at få det her spillet ind, men man har åbenbart ikke tillagt det nok vægt. Nu skal man huske på, at Enhedslisten jo er parlamentarisk grundlag for regeringen, så hvis det havde betydet noget for Enhedslisten, kunne man jo godt have fået fjernet genopretningspakkens såkaldt negative konsekvenser, hvis man virkelig havde prioriteret det.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at uddannelse betyder rigtig meget for Enhedslisten – det gør hele vores velfærdssamfund sådan set. Og derfor brugte vi også de første måneder af finanslovsforhandlingerne, som jo endte med at strække sig over meget, meget lang tid, på netop at forhandle om rammen for finansloven, sådan at vi kunne redde det velfærdssystem, som Venstre – ordførerens eget parti – brugte 10 år på at forsøge at smadre, fordi man hellere ville bruge penge på skattelettelser. Det var vi kede af Enhedslisten, og det prøver vi at rette op på. Vi vil gerne gøre det sammen med regeringen, når regeringen har lyst til at være med. Det er desværre ikke altid tilfældet, og det er vi jo så bare kede af i Enhedslisten.

Jeg vil minde hr. Peter Juel Jensen om, at det altid er et politisk valg, hvad man vil bruge pengene på. Det er fint nok, at Venstre er af den opfattelse, at man har holdt hånden under dansk økonomi, men I brugte jo sådan set ret mange penge på at lave skattelettelser. De penge kunne I have brugt på uddannelse i stedet for.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Merete Riisager fra Liberal Alliance.

En af mine gode bekendte, der er skoleleder på en privatskole, beskrev sagen sådan her: Når man ikke kan spille lige så godt som Ronaldo, kan man da i hvert fald binde hans snørebånd sammen. Det synes jeg er meget godt beskrevet. Regeringens dagsorden for de frie grundskoler er en misundelsesdagsorden. Folkeskolen står med dybe problemer – problemer, der i høj grad forværres af, at regeringen på trods af løfter om det modsatte har gravet en dyb kløft af mistillid mellem regeringen og lærerne. Regeringen indfører sammen med de andre forligspartier en heldagsskole, der ikke er baseret på et forskningsmæssigt grundlag, der siger, at børnene vil blive dygtigere.

Samtidig har ministeren mistet grebet om inklusionsdagsordenen, hvilket betyder, at rigtig mange børn i folkeskolen lige nu får ødelagt deres skoledag af uro og endda nogle steder også vold. Regeringen har med andre ord læsset problemer over på folkeskolens tallerken i stedet for at løse dem. Derfor er det heller ikke så underligt, at regeringen fastholder en nedskæringsdagsorden over for de frie grundskoler – kan man ikke slå dem, kan man da i hvert skære i deres tilskud. Det er en smålig dagsorden, der med al tydelighed viser, at Socialdemokratiet, der står i spidsen for Undervisningsministeriet, har mistet kontakten til sine rødder.

Det handler ikke længere om at give borgerne adgang til en god skole, men om at fortælle borgerne, hvilken skole de skal vælge, bestemme, hvordan skolen skal se ud, og beordre borgerne til at elske den. At en del socialdemokratiske politikere vælger en fri grundskole til deres egne børn, taler i den sammenhæng for sig selv, for til forskel fra regeringen mener vi i Liberal Alliance, at det er sund fornuft, at familier selv kan vælge, hvilken skole de vil sende deres børn i – en folkeskole eller en friskole. Alle børn i Danmark – stort set – går i grundskole, og derfor giver det mening at indrette det sådan, at der er et reelt frit valg.

Ved et møde i Frie Skolers Lærerforening i 2012 sagde undervisningsministeren, at de frie skoler jo blot kunne sætte forældrebetalingen op, når deres tilskud blev sat ned. Der er lidt, hvis ikke de har brød, kan de bare spise kage, over den bemærkning. At en socialdemokrat tilsyneladende mener, at de frie grundskoler kun skal være for dem, der har råd til det og til først at betale til folkeskolen over skatten og bagefter betale et højt beløb til den fri grundskole, er egentlig mærkeligt, eller også er det ikke.

Når forældrebetalingen skrues ned til 71 pct. af, hvad en folkeskoleelev får, sættes forældrebetalingen i vejret mange steder, kun de velbjærgede bliver tilbage, og så kan man jo slå løs på de frie skoler for at være elitære. Det er egentlig meget smart, men også dybt destruktivt, for som politiker bør man ikke være så optaget af, hvilken skole forældre vælger til deres børn, men at de har mulighed for at vælge den skole, de mener er bedst.

Den økonomiske virkelighed for de frie skoler betyder naturligvis også meget for, i hvor høj grad det er muligt for de frie skoler at tage børn ind med særlige behov. Med den nuværende koblingsprocent er skolerne låst fast, og derfor foreslår vi i Liberal Alliance, at koblingsprocenten sættes op til 75 pct. Med den nuværende koblingsprocent er skolerne så økonomisk klemt, at det er ret svært for skolerne at tage børn ind med specialbehov – et ønske, jeg ved ministeren har. Jeg er derfor bekymret for, at ministeren vil blive ved med at skrue ned for koblingsprocenten og samtidig presse flere specialbørn ind i de frie grundskoler. Hvis det er det, ministeren har i tankerne, må jeg minde hende om, at det er rigtige børn, der er tale om – barndommen bliver som bekendt ikke genudsendt, hverken for stærke, sunde børn eller udsatte børn og børn med handicaps.

Ud over den økonomiske frihed for de frie grundskoler og forældrenes frihed til at vælge den frie grundskole til, har jeg også en bekymring i forhold til skolernes frihed. De frie skolers dna er netop frihed, det er derfor, de kan lave et skoletilbud, der gør børn dygtigere, både de stærke og de svage, for færre offentlige kroner, end folkeskolen kan. Derfor er det fatalt at indskrænke friheden for disse skoler. Regeringen har givet lidt og taget lidt. De frie skoler har på opfordring fra Liberal Alliance fået lov til at oprette vuggestuer, men samtidig er de frie skoler blevet pålagt at oprette elevråd.

Med den retorik, der ofte kommer fra S, er det naturligvis min bekymring, at ministeren vil tage endnu en bid af friheden. Ministeren har eksempelvis varslet, at de frie skoler skal tage et større socialt ansvar. Hvad det betyder, er svært at sige. Mit indtryk er, at det er der mange friskoler, der gerne vil, men det kræver jo, at pengene i en eller anden grad følger barnet, og at skolen har næsen oven vande økonomisk. Dertil har jeg en bekymring for den måde, de fælles mål nu relanceres. Det er vigtigt, at de frie skoler skal leve op til et højt fagligt niveau, det gør de, og at de samtidig har friheden til at undervise, som de vil.

Annette Lind, Socialdemokraterne, en kort bemærkning.

Nu var det da slut med fine taler og at rose hinanden, fordi det her var da virkelig en negativ tale, så det basker. Der blev brugt ord som mistillid og smålig dagsorden, og jeg ved ikke hvad. Jeg kan godt høre, at Liberal Alliance er meget vild med de frie grundskoler og også højskolerne. Det forstår jeg godt. Vi synes, at det skal være et stærkt alternativ. Når vi nu i et bredt flertal i Folketinget har valgt at løfte folkeskolen og faktisk gjort rigtig mange gode tiltag, så har Liberal Alliance jo valgt at stå udenfor. Skal jeg forstå det sådan, at Liberal Alliance ikke ser folkeskolen som en del af kernevelfærden i fremtiden?

Ordføreren.

Nu har ordføreren og jeg jo ikke brugt ret meget tid sammen, så derfor kan det være, at ordføreren ikke er klar over, hvor meget tid jeg rent faktisk bruger på folkeskolen. Det er rigtig meget. Jeg er meget optaget af, at folkeskolen får mere frihed. I Liberal Alliance mener vi, at folkeskolen skal have meget mere frihed, fordi det er noget af det, som faktisk virker i de frie grundskoler. Det virker at have frihed til at indrette undervisningen, frihed til at tilrettelægge hverdagen. Det er det modsatte, man gør med den nærværende folkeskolereform, hvor man ikke engang har et solidt forskningsmæssigt belæg for, at børnene vil blive dygtigere.

Annette Lind.

Skal der være så meget frihed, at folkeskolen ikke længere skal være på kommunale hænder?

Ordføreren.

I Liberal Alliance mener ved, at folkeskolerne skal have mulighed for at blive selvejende, hvis de ønsker det, fordi et selveje betyder, at man selv kan tilrettelægge skolen. De mennesker, som ved allermest om at drive skole, er nemlig ikke ordføreren hernede og undertegnede heroppe, der ved allermest om det. Det er faktisk dem, der driver skolerne, det er skoleledere, det er skolelærere. Så et selveje er jo en mulighed for, at politikerne bestemmer mindre, og dem, der ved rigtig meget om skole, kan bestemme mere.

Annette Vilhelmsen.

Jeg må også sige, at fru Merete Riisager havde en lidt skarp tone i sin fremlæggelse, og jeg mener nu ikke, at skosningen af ministeren er helt på sin plads. Jeg opfatter egentlig, at når vi står i den her kreds, er det, fordi vi har en fælles interesse i, at vi går foran med det gode eksempel på, at vi kan løse opgaverne i fællesskab. Og så var der den der meget bombastiske kritik, som jeg ikke er sikker på nødvendigvis gavner de frie grundskoler.

Jeg skal bare høre fru Merete Riisager om hendes pointering af det her med det helt frie valg, som jo i hvert fald for mit og SF's vedkommende gælder for de frie skoler. Tænker fru Merete Riisager friheden som en frihed til at være fri til det fællesskab, som de frie grundskoler er en del af, eller er det fri til at være en del af et marked?

Ordføreren.

Nu tror jeg nok, at den bombastiske kritik af Socialdemokratiet fra Liberal Alliance nok er det mindste problem, de har ude på de frie skoler. De har jo helt rigtige problemer, kan man sige, bl.a. med en koblingsprocent, som er blevet sat helt ned til 71. Det tror jeg at de er mere optagede af.

Med hensyn til frihed til fællesskab eller frihed til marked: Jeg ved godt, at man i SF ser det som to forskellige ting. Sådan ser vi det faktisk ikke i Liberal Alliance. Der er et marked, og der er et civilsamfund. De griber ind i hinanden, og der opstår frivillige fællesskaber. Der er de frie skoler jo en del af det. Det er jo mennesker, borgere, der går sammen om at drive en skole, og det er jo der, hvor civilsamfundet er allerbedst.

Annette Vilhelmsen.

Jeg er sådan set enig. Jeg er også meget optaget af vores fællesskab. Det er både det, der er i civilsamfundet, og selvfølgelig også det, som tager sig af alle vores velfærdsopgaver.

Men det, jeg bare lige studser lidt over, er i forhold til undervisningsdelen – nu også helt ned til de 0-2-årige børn, vuggestuebørnene, og det, man nu kan på de frie skolers område, som jeg hilser meget velkomment. Der er jeg bare optaget af, hvem der står bag. Det er jo et værdibåret initiativ, der står bestyrelser bag, og man kan f.eks. ikke tjene penge på en fri skole. Man kan ikke tjene penge på det her, som man kan på markedet. Det er derfor, at jeg er optaget af det.

Så hvordan tænker fru Merete Riisager afstanden til, at man kan markedsgøre de frie skoler? Det er apropos det med, at pengene skal følge barnet; ligegyldigt hvor barnet går hen, så kan man jo omsætte det til en form for virksomhed. Eller har jeg forstået det rigtigt, nemlig at lige præcis på de frie skoler er fru Merete Riisager også optaget af, at det er værdibårne skoler, at de ledes af en bestyrelse, at der er et værdigrundlag, som ligger til grund for skolen, og at man ikke tjener penge på frie grundskoler?

Ordføreren.

Nu har vi i Liberal Alliance og jeg specifikt, vil jeg sige, overhovedet ikke nogen kvababbelser over folk, der tjener penge. Hvis vi ikke havde folk, der kunne finde ud af at tjene nogle penge, ville det her samfund være ilde stedt. Det kan jeg slet ikke se som noget negativt. Personligt har jeg i mange år faktisk tjent mine penge ved at arbejde med undervisning og sælge de kompetencer, jeg har. Der bliver jeg nødt til at melde blankt ud, at det kan jeg slet ikke kan se noget som helst negativt i.

Men når det handler om værdier, vil jeg faktisk sige, at man kan se ud over skoleområdet og se, at nogle af de folkelige værdier, den kulturelle fortælling og sangskatten lever og trives ude på de mange frie skoler, hvorimod folkeskolen nogle steder mere er blevet et rum, hvor det kan være svært at skabe denne kulturelle fortælling.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil også meget gerne indlede med at takke Liberal Alliance for, at vi får muligheden for at have den her rigtig gode debat om de frie grundskoler og højskolerne. Jeg synes, det har været meget givende at lytte til debatten.

Jeg vil sige, at det, der selvfølgelig er grundlaget for alt det, vi diskuterer i dag, jo faktisk er vores grundlov. I grundlovens § 76 står der, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen. Grundlaget for vores grundskoler er faktisk grundloven, der giver mulighed for, at man kan vælge et alternativ til folkeskolen. Det er vigtigt at få understreget.

For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at vi har et bredt og varieret udbud af uddannelsestilbud af høj kvalitet. Vi vil gerne her i dag, også selv om vi hylder de frie skoler, understrege, at for os er folkeskolen grundstammen i vores uddannelsessystem, men vi synes, det er rigtigt og vigtigt og godt, at det suppleres og udfordres af de frie grundskoler, der har stor og positiv betydning for rigtig mange børn og unge.

Det er sjældent, at jeg faktisk indleder med at sige, at jeg er enig med noget af det, som Enhedslisten har sagt her i dag, men nogle gange er det også udmærket at sige det, når vi på tværs af partiskel er enige. Jeg er meget enig med fru Rosa Lund i, at det, der må være det bærende og det drivende i forhold til friskolerne og den tilslutning, der bliver til dem, gerne skulle være et positivt tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen. Det vil være langt, langt det bedste udgangspunkt, og jeg vil gerne sige her, at jeg har beklaget, når det har været fravalget af folkeskolen, der har været grunden til, at man har valgt et alternativ. Det ville have været bedre, hvis det bare var et positivt tilvalg, fordi man, som mange har sagt her, værdimæssigt føler sig bedre hjemme dér.

Vi har fra Det Konservative Folkeparti været medforslagsstillere på flere beslutningsforslag, hvor hensigten har været at give skolerne mere frihed og bedre udviklingsmuligheder, og vi har været rigtig glade for, at vi også har sparket en næsten åben dør ind, så ministeren bl.a. har åbnet op for, nemlig at de frie grundskoler nu kan tilbyde de 0-2-årige vuggestuepladser, så der bliver en sammenhæng for børnene i pasningsforløbet op mod starten af skolen. Det er vi rigtig glade for.

Vi har også arbejdet for, at der bliver skabt hjemmel til at kunne etablere flere filialer, fordi vi jo ved, at der er økonomiske udfordringer i forhold til at skulle etablere nye skoler, ikke mindst i de dele af Danmark, der ikke er så tæt bebyggede, og det er selvfølgelig noget, vi fortsat vil følge med i.

Noget af det, jeg også har været meget glad for i forberedelsen til debatten her i dag, er faktisk, at friskolerne har taget tyren ved hornene og har forsøgt at gøre op med nogle af de myter, der er omkring friskolerne, ikke mindst de påstande, kan man sige, der har været om, at lige pludselig eksploderede antallet af friskoler, fordi antallet af folkeskoler er faldet. Der er jeg glad for at kunne sige her, at det har vist sig, at der godt nok åbnes friskoler som et lokalt initiativ til erstatning for den lukkede folkeskole, men det er altså stadig væk sådan, at i den periode, vi ser tilbage på, de sidste 5 år, er procentpointet af andelen af elever i de frie grundskoler altså kun steget fra 13,2, til 14,2 pct., så man kan altså ikke tale om en eksplosiv udvikling.

Noget af det, vi også har været meget optaget af, og som også mange ordførere her har været optaget af, har været, hvad det er for en sammensætning, der er af de børn og unge, der går på friskolerne. Der har jeg også været meget glad for at kunne sige i hvert fald ud fra det materiale, jeg har fået, at de myter, der har været om, at det kun er for de rige og de ressourcestærke, simpelt hen ikke holder. Så jeg vil sige her, at jeg synes, det er rigtigt og godt, at vi har et alternativ til folkeskolen. Det er godt, at det har en så stærk værdimæssig forankring og lokal forankring, og derfor er det også vigtigt for os, at vi bliver ved med at udfordre ikke mindst i forhold til at skabe mere frie rammer.

Så vil jeg også gerne tage et andet emne op, som har været til diskussion her i dag. Det har været de økonomiske konsekvenser, som genopretningspakken havde, også for de frie grundskoler. Der må jeg bare erkende, at vi stod i en situation, hvor vi havde behov for at få pengene til at stemme. Så jeg står helt og fuldt ved, at vi valgte at sætte tilskuddet ned. Det var nødvendigt, og det står jeg til ansvar for. Vi vil selvfølgelig gerne se på det, hvis vi fremadrettet kan se, at der bliver mere økonomisk råderum, men i modsætning til, hvad mange andre partier har sagt om, at det arbejder vi for i finansloven, så vil jeg sige, at vi har haft andre prioriteter. Det vil jeg bare være ærlig omkring. Det har vi haft. For os er det også vigtigt, at der er andre områder, hvorpå vi kan fremme de frie skolers muligheder, bl.a. ved at arbejde for, at de får flere frihedsgrader.

Men jeg vil gerne takke Liberal Alliance for debatten her i dag. Vi er meget glade for det fælles forslag til vedtagelse, vi har lavet med Venstre og Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren.

Det har jo faktisk været en rigtig, rigtig fin debat, og jeg vil tillade mig at sige, at mit indtryk er, at alle partierne i Folketinget er utrolig åbne og positive over for de frie grundskoler og for højskolerne. Det synes jeg skoleordførerne må være rigtig glade for. Jeg er i hvert fald glad for det, fordi det jo vidner om, at vi er fælles om en kultur, som vi gerne vil have bliver bevaret, og som har præget det danske samfund på utrolig gode måder, og det er en fælles historisk og kulturel oplevelse, vi har af det, og som vi gerne vil tage ansvar for at videreføre.

Så skal jeg sige, at det jo ikke er et succeskriterium i sig selv – nu taler jeg om højskolerne – at en højskole består til evig tid. Højskolerne er altid blevet lukket og blevet oprettet igen, og der er mange forskellige årsager til det, når en højskole lukker. Det kan være, at der pludselig er kommet uorden i økonomien, som ikke er afstedkommet af, at Folketinget har gjort nogle ubehagelige ting, men fordi man har sat sig i for høj gæld eller på anden vis er kommet i økonomiske besværligheder. Så kan det være, at man er nødt til at lukke, fordi man ikke er i stand til at trække elever til sig. Det er jo den markedsmekanisme, som de frie skoler har levet med altid, og som er en del af det at være den frie skole. Derfor er det jo vigtigt, at vi også sikrer, at man er i stand til at oprette nye højskoler.

I 1996 var der i størrelsesordenen 102 højskoler. I 2012-13 var der 67, og de var ikke lukket lige på det sidste på grund af genopretningspakken. Nej, det var lukket igennem de her mange år, hvor der ikke var store ændringer omkring skolernes økonomi, men der var bare ikke oprettet nogle nye, og derfor var noget af det første, den nye regering gjorde, at sikre sig, at vi fik lempet de regler, som var meget strenge, og som var vedtaget i 1990'erne på grund af dårlige erfaringer med koncerndannelser. Derfor lemper vi reglerne, så der nu er bedre muligheder for at oprette nye højskoler. Det tror jeg man skal se som et meget kærkomment håndslag til højskolerne. Det er i hvert fald den måde, det er blevet modtaget på.

Så er det rigtigt, som fru Mette Bock gjorde opmærksom på, at højskoler, der har haft mange korte kurser, har lavet det om – delvis i hvert fald – til lange kurser. Nu har jeg forstået, at den måde, man sparede på i genopretningspakken, var, fordi man gerne ville have flere højskoler med lange kurser, fordi man havde en effekt, der viste, at de højskoler, der havde lange kurser, faktisk fik unge ud af højskolerne, som var meget bevidste om, hvad de ville. De lange kurser havde en meget positiv effekt på det videre forløb for de unge mennesker efter et højskoleophold. Så man må sige, at det jo er korrekt, at det gik ud over de skoler med de korte kurser, især dem med de mange korte kurser, men højskolerne har tilpasset sig.

Samtidig har vi lidt afvejet det med den måde, vi har tilbageført midler til skolerne, således at de højskoler, som har lange kurser, mange elever, er kommet til at give en lille smule af deres til de højskoler, som har korte kurser og mange korte kurser. Det er en omfordeling, som vi prøver at balancere lidt, fordi de højskoler med korte kurser også har en meget vigtig værdi af en lidt anden karakter end dem med de lange kurser. Så der lukker hele tiden skoler, men der skal også være mulighed for, at der oprettes nye skoler.

Det, der så er positivt i dagens Danmark, er, at elevtallet på højskolerne er svagt stigende og i øvrigt har ligget stabilt i ret mange år, men nu er det altså begyndt at stige lidt.

Så er det også fuldstændig rigtigt, at det jo er finansloven, der afgør, hvor mange penge der er til alle de ordningerne og institutioner osv., vi gerne vil have i det danske samfund, og det handler selvfølgelig om prioritering. Det er da også klart, at jeg som minister jo ikke kan stå her og sige, hvordan man skal forhandle finanslov. Det er ikke min opgave, det er finansministerens opgave. Der er ordførere, der kan påvirke finansministeren osv., alle kender procedurerne og den måde, det her foregår på. Men det er alt sammen en prioritering, som de partier, der indgår aftaler om finansloven, er sammen om at bære ansvaret for. Sådan er det.

Så skal jeg bare runde af med at sige, at jeg synes, det er fornemt, at hr. Alex Ahrendtsen, hr. Peter Juel Jensen og fru Lene Espersen fuldstændig klart påtager sig ansvaret for genopretningspakken og argumenterer for den. Jeg ville gøre det samme i den situation, hvis det var mig, der havde været med til at varetage den opgave, fordi der var en situation, der krævede det.

Der er stadig væk en situation omkring den økonomiske politik i Danmark og i verden omkring os, der gør, at vi er nødt til at være meget påpasselige, og vi kan ikke bare drysse om os med milde gaver. Vi er nødt til fortsat at prioritere og sørge for, at der er balance, og sørge for, at vi har overskud på budgetterne i stedet for underskud. Alt andet er dybt uansvarligt.

Derfor er der ikke nogen smarte måder at plukke penge ned af træerne på. Det kræver en prioritering, og det kræver en prioritering i fællesskab med mange, fordi der ikke er et parti alene, der har 90 mandater til finansloven. Så derfor anerkendelse af, at alle gerne vil argumentere for og bekræfte værdien af højskolebevægelsen som en meget vigtig institution og kulturdanner i vores samfund, med livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse som omdrejningspunktet, som vitterlig giver stor effekt for de unge mennesker, som får muligheden for gå på en højskole.

Dernæst en anerkendelse af, at vi står til ansvar for det, vi har været med til, og vi er parat til også at arbejde for at finde løsninger for de udfordringer, vi står over for. Så derfor synes jeg, at det er et ret positivt bidrag til fremtiden, vi har oplevet her med debatten. Det vil jeg gerne kvittere for.

Tak til kulturministeren. Og så er det undervisningsministeren.

Jeg vil også gerne kvittere for en god og vigtig debat om værdien af både at have en stærk folkeskole for alle og at give muligheden for at have et værdibaseret, holdningsbaseret, alternativ, som de frie grundskoler har været det i det danske samfund i rigtig mange år, og jeg deler også fuldstændig det, som en række af ordførerne har sagt, og det, som kulturministeren sagde i sin opsamling af det, sådan at vi, hvis vi ser på de indlæg, der er, så kan se, at der bredt lige præcis er den anerkendelse i forhold til det at have rigtige gode grundskoler.

Jeg vil derfor alene svare på de to spørgsmål, der har været i forbindelse med min andel af det som undervisningsminister i forhold til de frie grundskoler, hvor der er flere, der har spurgt til, hvad der kommer til at ske på specialundervisningsområdet. Det er sådan, at vi, ligesom vi har det på alle andre områder, også her har en tæt og rigtig konstruktiv dialog med skoleforeningerne, sådan som vi har det netop nu i forhold til en ny model for specialundervisning. Det er sådan, at vi i den næste folketingssamling agter at fremsætte et lovforslag om en ny tilskudsordning, når det gælder specialundervisning, og det er det, vi er ved at drøfte med skoleforeningerne hvordan vi gør på en god måde i forlængelse af den inklusionslovgivning, der også er vedtaget i forhold til folkeskolen. En af de ting, som vi også drøfter med skoleforeningerne – det var det, fru Annette Vilhelmsen spurgte om – er muligheden for, om man skal kunne etablere specialklasser. Så det er en del af den samme drøftelse, vi har. Men vi forventer som sagt at kunne fremsætte et lovforslag om det i den næste folketingssamling, hvilket forhåbentlig er i god overensstemmelse med de frie skolers ønsker.

Det andet spørgsmål, som jeg lige vil adressere, er det, som har været rejst om økonomien. Jeg vil godt sige, at det – det er klart – når det er, som det er i det her tilfælde, at koblingsprocenten på grund af den tidligere regerings forslag er faldet, altså fra de 75 pct. til de 71 pct., jo så kan mærkes på nogle frie grundskoler. Jeg synes nu alligevel bare, at jeg for proportionernes skyld vil gentage det, som jeg også sagde i mit første indlæg her, nemlig at man, når man ser på de frie grundskoler samlet set, så kan se, at det er en sektor, som har et pænt overskud – et stigende overskud – det var i 2012 på 160 mio. kr., og 75 pct. af skolerne havde faktisk overskud.

Det synes jeg skal med i debatten, for jeg synes ikke, det ville være rimeligt, at det, der står tilbage, er, at det er en skoleform, som er blevet mere og mere trængt – og da slet ikke set i lyset af de tilkendegivelser, der har været her bredt fra Folketingets partier, altså at vi anerkender vigtigheden af at have et alternativ til en god folkeskole.

Når det oven i købet er sådan, at de frie grundskoler faktisk på grund af folkeskolereformen får et forøget tilskud – 23 mio. kr. ekstra i år og 46 mio. kr. fra 2015 – så synes jeg egentlig, at man må sige, at der på alle leder og kanter er tænkt i, at det selvfølgelig skal kunne lade sig gøre fortsat at have frie grundskoler her i Danmark.

Så med de ord vil jeg sige tak for debatten. Der er et ægte, oprigtigt ønske bredt blandt Folketingets partier om, at vi både skal have en stærk folkeskole, og at der skal være plads til et værdibaseret alternativ, og jeg synes egentlig, at man i alle vores skoleformer skal være rigtig glad for, at der er den opmærksomhed om det her i Folketinget.

Tak, og der er foreløbig en enkelt indtegnet til korte bemærkninger, nemlig fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ministeren siger, at vi her taler om en sektor, som har overskud. Og det undrer mig bare lidt, at ministeren lægger det tværsnit, for det, der var mit spørgsmål, var jo i forhold til familiernes frihed til at kunne vælge, hvad for en skole det skal være. Så hvordan sektoren har det, bør vel være en mindre bekymring, end hvilken frihed familierne har til at vælge den ene eller den anden type skole.

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg må sige, at indbegrebet af det, at vi har muligheden for at have friskoler og privatskoler, jo er, at det er en model, der betyder, at langt hovedparten af udgifterne til disse skoler faktisk er finansieret af staten – og jeg vil lige understrege, at det uanset hvad er en lidt usædvanlig model, vi har her i Danmark, som jeg ikke tror man kender så mange andre steder. Og det er jo stadig væk sådan, at det er 71 pct. af det, der er gennemsnitsprisen, som er en del af det, som staten er medfinansierende på.

Så er det korrekt, at der er en forældrebetaling – sådan har det altid været. Derfor er der jo også nogle ordninger, der gør, at der er mulighed for at få en friplads. Vi har jo i regeringen bl.a. været med til at øge fripladspuljen, så der for de familier, som ikke har så mange penge, er nogle muligheder for, at de alligevel kan have deres børn på en værdibåren fri- og privatskole. Så det er jo tænkt ind i modellen. Og så er det jo i sidste ende et politisk spørgsmål, hvad koblingsprocenten skal ende på.

Jeg konstaterede her, at der er en besparelse, der er blevet gennemført af en tidligere regering, men det er jo noget, der til enhver tid kan drøftes i forbindelse med en finanslovsforhandling. Og så må vi jo se, hvad partierne vil, når vi skal til at drøfte finanslov for 2015.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak. Ministeren er som sagt optaget af sektorens overskud, og der vil jeg så bare lige bidrage med den information, at det er klart, at er man en organisation, som skal begå sig på et vanskeligt marked, hvor der er nogle politikere, der ændrer ens rammevilkår for nedadgående, så er det sådan set meget naturligt at forsøge at polstre sig ved f.eks. at generere nogle penge, som man kan gemme til lidt ud i fremtiden, så man har lidt at stå imod med. Så derfor ærgrer jeg mig lidt over den kommentar, som ministeren kom med her, og som lød, som om man har masser af penge ude på skolerne. Det tror jeg godt ministeren er klar over at man ikke har, og derfor vil jeg spørge, hvor mange gange ministeren har været på besøg på en fri grundskole, mens hun har været minister. Det kunne være spændende at høre.

Værsgo til ministeren.

Jeg er jævnligt på skolebesøg, herunder også på fri- og efterskoler. Det var jeg faktisk så sent som i går eller forgårs. Der var jeg på Farsø Efterskole bare lige for at nævne den sidste, jeg var på.

Men jeg synes nu alligevel, at det er værd at sige, at der jo er et overskud. Det er ikke det samme, som at det er et prangende overskud. Jeg konstaterer bare, at det er en sektor, der samlet set har overskud. Det er jo også væsentligt, når vi diskuterer de øvrige uddannelsesinstitutioner. Jeg synes nu ikke, at man skal undervurdere værdien af, at det er en regering, der i de forskellige finanslovsaftaler, den har indgået, virkelig har givet en saltvandsindsprøjtning til uddannelserne i forhold til økonomi.

Aldrig har der været så mange unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, som der er nu, og det koster penge, det koster taxameter, det koster SU, og antallet afspejler sig faktisk også i de frie grundskoler. Nu har jeg de tal, jeg har, og de går fra 2009 og frem til 2013. De viser jo, at der simpelt hen er kommet flere og flere frie grundskoler. I 2009 var der 504, og i 2013 var der 548. Det viser i hvert fald, at det, også selv om koblingsprocenten er blevet sat ned, er muligt at etablere nye friskoler. Jeg synes trods alt, at man skal have det samlede helhedsperspektiv, når man snakker om, hvorvidt det er en meget trængt sektor, når der faktisk generelt sker en stor opprioritering af uddannelsesområdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 25. marts.