Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for FN’s indsats i Den Centralafrikanske Republik.

Af udenrigsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 25.03.2014. 1. behandling 03.04.2014. Betænkning 08.04.2014).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Udenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den brede opbakning til et dansk militært bidrag til støtte for FN's indsats i Den Centralafrikanske Republik. Den humanitære krise i landet er fortsat dybt bekymrende, og der er et massivt behov for humanitær hjælp og for at beskytte civilbefolkningen. Den politiske proces og nationale forsoning er ligeledes centrale i bestræbelserne på at opnå stabilitet, som det også fremgår af FN-generalsekretærens sekspunktsplan.

Det danske militære bidrag er en del af Danmarks hurtige reaktion på FN's direkte anmodning om støtte til stabilisering af Den Centralafrikanske Republik. Der bliver fra dansk side også givet yderligere humanitær bistand og økonomisk støtte til FN's indsats for genskabelse af statslige funktioner.

Det er glædeligt, at FN's Sikkerhedsråd snart, muligvis allerede senere i dag, kan forventes at vedtage en resolution om oprettelsen af en fredsbevarende FN-operation i Den Centralafrikanske Republik. Regeringen vil naturligvis holde Folketinget orienteret, når en sådan resolution vedtages.

Jeg synes godt, at vi fra dansk side kan være stolte over i givet fald at være blandt de første – hvis ikke de allerførste – bidragsydere til at arbejde med at oprette FN's nye fredsbevarende operation. Jeg vil dog gerne samtidig minde om, at Den Centralafrikanske Republik er et land, hvor Danmark ikke tidligere har været engageret i større omfang, og hvor dansk involvering også på sigt må ventes at være begrænset.

Det er altid risikofyldt at deltage i internationale militære operationer, og Den Centralafrikanske Republik er desværre ikke nogen undtagelse. Det er vigtigt, at vi altid holder os for øje, når vi sender danske mænd og kvinder ud, at sådan er det, når de skal ud for at bidrage til internationale operationer. Lad mig derfor her fra Folketingets talerstol ønske de danske soldater, der er udsendt til Mali, og som nu også vil flyve til Den Centralafrikanske Republik al mulig held og lykke på den vigtige mission.

Jeg takker endnu en gang ordførerne for den velvillige modtagelse af beslutningsforslaget.

Tak til udenrigsministeren. Så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Der er steder her i verden, der bedst kan karakteriseres som helvede på jord. Det var tilfældet i Rwanda for 20 år siden, og de, der har stiftet bekendtskab med forholdene i Den Centralafrikanske Republik, siger, at det er det tætteste, man kan komme på det i øjeblikket.

Der er nogen af os, der så fotografen Jan Grarup i fjernsynet her i weekenden. Han har været dernede, og han gav en rystende beskrivelse af, hvad der finder sted i Den Centralafrikanske Republik, hvor store dele af befolkningen er grebet af et vanvid, hvor man slagter hinanden, hvor der specielt er indledt en decideret klapjagt på muslimer, som bliver stukket ned, bliver dræbt, bliver tortureret på en måde, som næsten ingen kan gøre sig forestillinger om. Jan Grarups appel var, at der hurtigst muligt kommer militære styrker til Den Centralafrikanske Republik. Det eneste, der kan stoppe det vanvid, der er, er, at der kommer styrker udefra ind og så skiller parterne ad.

Hvis man skal kritisere det her forslag for noget – det mener jeg ikke der er grund til i øvrigt, men hvis man skal – så er det, at det ikke er nok. Det er et begrænset bidrag, vi giver, det støtter SF et hundrede procent, men der burde i virkeligheden være en større militær styrke udefra, der kom ind for at skille parterne ad i Den Centralafrikanske Republik.

Jeg må på den baggrund sige, at Enhedslistens holdning undrer mig uhyre meget. Jeg forstår det simpelt hen ikke, må jeg sige. Når man ser Enhedslistens betænkningsbidrag, lægger man stor vægt på, at der skal være en humanitær indsats, der skal være en forsoningsproces i gang – vi er fuldstændig enige. Men man vil ikke være med til den militære del af det. Men hvordan kan man få en forsoningsproces i gang, hvordan kan man få en humanitær indsats til at virke, hvordan kan man få opbygget det samfund igen, medmindre der kommer en fredsskabende styrke ind i Den Centralafrikanske Republik? Det kan jeg ikke få ind i mit hoved overhovedet; det giver for mig at se overhovedet ingen mening at sige det ene og så ikke ville det andet.

Jeg kan så forstå af betænkningsbidraget, at Enhedslisten vil have, at man skal vente, til der kommer en egentlig FN-fredsbevarende styrke. Jeg må sige, at det jo er FN, der har bedt om det her bidrag fra Danmark. Det er en anmodning fra FN, som vi opfylder med det her. Der er tale om en opgave, hvor vi tager ned og styrker BINUCA, der er FN's freds ... opbyggende kontor i Den Centralafrikanske Republik, og hvor vi i givet fald kan give et relativt beskedent bidrag med vores transportfly.

Det er så rigtig nok, som det også blev sagt af udenrigsministeren før, at der er en FN-resolution på trapperne i Sikkerhedsrådet, og at vi forhåbentlig hurtigst muligt får en FN-fredsbevarende styrke af sted. Men vi ved jo også, at der kan gå flere måneder, før den er på plads. Skal vi så afvente, at den er endelig på plads, at alle formaliteterne er opfyldt, før vi kan give et bidrag til, at slagterierne kan ophøre? Jeg synes det ikke. Jeg synes ikke, at det kan stå mål med den, om jeg så må sige, humanitære holdning, man bør have til det her. Vi er nødt til at intervenere. Vi har også et ansvar, som vi havde det for 20 år siden, som vi også bør have med i dag. Og derfor er det uhyre vigtigt, at vi i det mindste – i det mindste – kan støtte det her meget, meget beskedne bidrag, som Danmark giver.

Vi støtter selvfølgelig det her forslag, og jeg er glad for, at Danmark er i front på det. Som sagt: Vi burde kunne gøre langt mere. Verdenssamfundet burde kunne gøre langt mere – og det er det, som vi håber på også vil kunne ske.

Hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Jamen jeg skal da prøve at se, om jeg kan på hjælpe hr. Holger K. Nielsen en lille smule med forståelsen – det tror jeg nu ikke er så svært. Vi sender et militærfly derned på deltid. Det er en meget kompliceret konflikt, og FN's generalsekretær har sagt til os, at der skal en mangfoldig indsats til i Centralafrika for at løse de store problemer, der er. Det prøver vi at påpege. Det eneste, Danmark gør i første omgang, er at sende et militærfly på deltid. Der er styrker i landet, endda temmelig mange – efter min mening alt for mange. Der er tre hære, der rivaliserer om at finde ud af, hvem der skal løse opgaven.

Det var ganske sigende, at hr. Holger K. Nielsen ikke rigtig kunne finde ud af, hvad det var for et ord, han skulle kalde FN's repræsentation i Centralfrika: »FN's freds ...«. Det er et kontor, som prøver at koordinere indsatsen dernede. Det er også et kontor, der skal prøve at opbygge en fredsbevarende indsats, men Den Centralafrikanske Union har sagt, at det vil man gerne løse selv, og det har FN accepteret indtil nu, hvor de har sagt: Nej, vi må prøve at gøre noget mere. Derfor koordinerer FN, så godt de nu kan, de tre hære, hvoraf den ene er en EU-hær, den anden er Fremmedlegionen fra Frankrig, og den tredje er den centralafrikanske hær.

Der siger vi: Jamen Ban Ki-moon har ret, der er brug for en mangfoldig indsats. Lad os gøre det, vi er bedst til, og lade være med at lave mere rav i det end nødvendigt med militæret. Derfor peger vi på, at den humanitære indsats er vigtig. Jeg tror også, hr. Holger K. Nielsen er enig med mig i, at den sagtens kan lade sig gøre i øjeblikket, og at den sker for fuldt tryk. Der skal hjælp til de flygtninge, der er på landevejene og på vej ud af landet. Der skal telte, der skal mad, der skal medicin, der skal flyttes mennesker, også i et militærfly om nødvendigt – det er også det, vi skriver. Den indsats er mindst lige så vigtigt som den militære – ja, efter min mening vigtigere.

Selve forsoningsprocessen er en forudsætning for, at der bliver en chance for at opbygge landet. Det, at de forskellige religiøse ledere sætter sig sammen, som de gør i øjeblikket med hjælp fra FN, er så vigtigt et element i at få fundet en løsning, i at få folkene til at sige: Okay, vi skal ikke slå hinanden ihjel, fordi vi har en forskellig religion. Så freds- og forsoningsprocessen er mindst lige så vigtig – efter min mening vigtigere – end en militærindsats.

Derudover skal statsapparatet opbygges. Der skal være kapacitet til at yde basale servicefunktioner over for befolkningen, herunder assistance til at få gennemført et valg. Det er FN også i fuld gang med, og det appellerer vi til at vi hjælper med. Det er derfor, vi siger, at de tre elementer er der god grund til at Danmark gør en større indsats i forhold til i stedet for at sidde med armene halvvejs over kors og kun have bevilget et symbolsk beløb.

Så vil vi gerne endnu en gang sige, at når Danmarks militær skal ud, skal det ske som et led i en FN-fredsbevarende styrke ledet af FN – ikke koordineret af FN, hvor der er andre entreprenører inde over. Det er det, FN har erkendt, og det er derfor, de allerede reagerer i dag eller i morgen med at lave en ny beslutning, som kan opbygge denne hær, og den centralafrikanske hær vil sandsynligvis blive hovedelementet i den opbygning. Den dag, det er på plads, er vi helt enige med regeringen i, at vi også kan supplere med en lille militærindsats, men det bliver en lille, og det bliver symbolsk, vil jeg gerne sige til hr. Holger K. Nielsen; de tre andre indsatser er mindst – mindst – lige så vigtige for Danmark at bidrage med, fordi vi både har kapacitet, erfaringer og evner på området og selvfølgelig skal bidrage der, hvor vi er bedst.

Der er en kort bemærkning fra hr. Holger K. Nielsen.

Jeg synes ikke, det her er så kompliceret, vil jeg sige til hr. Christian Juhl. Det handler helt grundlæggende om, at så længe der er et helvede på jord i Den Centralafrikanske Republik, kan det ikke lade sig gøre at lave genopbygning og forsoning. Det er det, det handler om. Det er fuldstændig korrekt, at FN er i gang med det, men det er jo derfor, FN har bedt om militær assistance til det. Det er jo FN, der har bedt Danmark stille med det her bidrag, og det er derfor, jeg ikke forstår noget som helst af det, når nu hr. Christian Juhl taler om, hvor vigtigt det er med forsoning, med genopbygning og humanitær hjælp.

Jeg er fuldstændig enig, det er altid det vigtigste i den slags situationer, men vil hr. Christian Juhl ikke indrømme, at der kan være situationer, hvor man er nødt til at have militære tropper udefra til at komme ind for at få skilt de der djævle ad, som i øjeblikket kapper hovedet af hinanden, torturerer mennesker, slagter hinanden – at det er en nødvendighed, for at man overhovedet kan få en eller anden proces i gang i Den Centralafrikanske Republik?

Ordføreren.

Hr. Holger K. Nielsen gør tingene absolutte og mener, at en militær indsats er en forudsætning for de andre indsatser. Det er jeg meget uenig i. En forsoningsproces er måske en forudsætning for at få fred i landet. Jeg tror faktisk, der er en forsoningsproces imellem de religiøse ledere, som kunne stoppe det, som hr. Holger K. Nielsen kalder helvede på jord. Vi har mange helveder på jord, og vi kan jo ikke sende hæren ud i alle situationer. Nogle steder må vi jo sige, at vi er afmægtige, i Syrien f.eks., som er et væsentlig større problem, og hvor der bliver slået flere mennesker ihjel og er flere på flugt. Der står vi afmægtige og kan ingenting.

Jeg mener, at vi i den grad undervurderer vores evne til at lave freds- og forsoningsarbejde, og at det i alle konflikter er et væsentligt element fra den første dag. Ja, hvis vi kunne være kommet ind før den første dag, ville det have været det bedste. En forudsætning for, at FN's projekt vil lykkes, er for det første, at den forsoningsproces kommer i gang, for det andet, at det humanitære arbejde kommer i gang, så folk også kan leve og overleve konflikten, og for det tredje, at statsopbygningen kommer i gang igen.

Hr. Holger K. Nielsen.

Igen: Jeg er fuldstændig enig i, at den humanitære hjælp og forsoningsarbejdet er det vigtigste her, men vil hr. Christian Juhl ikke indrømme, bare lige måske lidt beskedent endda, at det kan være en forudsætning for, at man kan få det arbejde i gang, at der kommer en militær indgriben, som skiller parterne ad? Det er jo det, det handler om, nemlig at man går ind og ligesom skiller parterne ad i den her konflikt.

Så siger hr. Christian Juhl, at man ikke bare kan sende hæren ind alle steder. Nej, det kan man ikke, men det gør vi så sandelig heller ikke her. Hvad er det, vi skal sende af sted her? Det er et enkelt transportfly, vi sender af sted. Ikke engang det kan Enhedslisten stemme for, selv ikke efter at FN har bedt om det, selv ikke efter at det indgår i en proces, hvor man skal have skilt parterne ad, hvor man er nødt til at få den forsoningsproces i gang.

Ordføreren.

Jeg prøver igen. Hvis de parter skal skilles ad, skal deres religiøse ledere give et signal: Kære venner, vi løser ikke det her problem ved at slå hinanden ihjel. Det vil sige, at forsoningsprocessen er alfa og omega for overhovedet at få fred dernede og få folk til at holde op med at slå hinanden ihjel.

Hvad angår flyet, har vi jo sagt, at vi gerne stemmer for, at flyet kan bruges til de civile og humanitære opgaver, og at vi også gerne stemmer for, at det kan bruges til militære opgaver, hvis der er en FN-ledet aktion. Det er jo det, der er problemet, nemlig at der ikke er etableret en FN-ledet aktion endnu, og derfor vil vi have det på plads, før vi støtter den sidste del af det. Det er vel meget enkelt at forstå.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vidt jeg har registreret det, så forhandlingen er afsluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om beslutningsforslagets endelige vedtagelse om et øjeblik. Og der kan stemmes.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 94 (S, V, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk, (UFG)), imod stemte 8 (EL og 1 (S) (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil blive sendt til udenrigsministeren.