Udenrigsudvalget 2013-14
B 120 Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Samråd i Udenrigsudvalget med handels- og udviklingsministeren
Samrådsspørgsmål Q
Vil ministeren redegøre for de konkrete mål for den nye bevilling på 90
millioner kroner til Global Green Growth Institute, GGGI? Og vil
ministeren i forlængelse heraf redegøre for:
Mener ministeren, at bevillingerne til GGGI ligger indenfor
rammerne for dansk udviklingssamarbejde?
Hvilke succeskriterier har ministeren opstillet for brugen af den nye
bevilling?
Hvilken betydning har det, at der i den seneste appraisal
understreges, at GGGI står overfor en række centrale strategiske
spørgsmål hvad angår organisationens rolle, fokus og virke, og
hvilke initiativer vil ministeren tage for at håndtere disse?
Hvordan synes ministeren, at GGGI’s klimastrategi spiller sammen
med regeringens mål om at sikre folkeligt engagement i indsatsen
for en øget klimaindsats?
Hvordan synes ministeren, at GGGI sikrer den sociale inklusion,
som man fra dansk side vurderer helt afgørende, hvis grøn vækst
også skal føre til fattigdomsbekæmpelse?
Samrådsspørgsmål R
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren har taget, for at de
økonomiske skandaler i GGGI ikke fortsætter?
Samrådsspørgsmål S
Hvilken indflydelse mener ministeren, at overforbrug, korruption og
økonomiske uregelmæssigheder i GGGI har haft på danskernes syn på
udviklingsbistand?
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samlet besvarelse (handels- og udviklingsministeren)
Tak formand
og tak for spørgsmålene. En række af spørgsmålene er sådan set
allerede blevet besvaret under samrådet den 2. april og senest i går i Salen
jeg
undskylder derfor, hvis udvalgets medlemmer oplever at have hørt noget af min
besvarelse tidligere. Må jeg bede om formandens tilladelse til at besvare
spørgsmålene samlet.
[Spørgsmål Q: Ny bevilling]
Siden samrådet den 2. april her i Udenrigsudvalget har Udenrigsministeriets
Udviklingsfaglige Tjeneste færdiggjort sin faglige vurdering
den såkaldte
appraisal-rapport. På baggrund af rapporten færdiggjorde Udenrigsministeriet
den nye organisationsstrategi for samarbejdet med GGGI og bevillingsnotitsen,
som blev drøftet i Danidas Eksterne Bevillingskomité den 13. maj.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at Bevillingskomiteen enstemmigt
indstillede til mig at godkende en ny bevilling med en række vigtige
anbefalinger, som jeg er helt enig i, og som vi fra dansk side vil følge. Derfor
oversendte jeg den 20. maj aktstykket til Finansudvalget og orienterede også
dette Udvalg. Jeg havde håbet, at Finansudvalget kunne behandle sagen på sit
møde den 28. maj, men det er nu
på grund af dette samråd og på grund af
beslutningsforslaget
udskudt til den 19. juni.
Lad mig først redegøre for konklusionerne i appraisal-rapporten, som er et godt
og solidt stykke arbejde.
Det bliver slået fast, at GGGIs arbejde er relevant i forhold til de danske
udviklingspolitiske prioriteter. Den koreanske baggrund bliver opfattet positivt i
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mange af landene, og
GGGI set som ’neutral’
idet organisationen ikke kommer
med sin egen dagsorden, men tilpasser sig den politik og de strategier, som
landene selv har. GGGI har derfor formået at placere sig som en troværdig
partner i landene, hvilket er vigtigt for at sikre, at regeringerne tager arbejdet
med grøn vækst til sig.
Hvad angår de økonomiske og administrative procedurer er det meget
tilfredsstillende, at den faglige vurdering er, at GGGI systematisk har fulgt op
på alle anbefalinger i rapporten fra den koreanske rigsrevision, det fælles donor-
review fra september 2013, og senest de Deloitte–rapporter, som Norge fik
udarbejdet vedrørende forholdene i hovedkontoret i Indonesien og Etiopien.
Rapporten indeholder helt som forventet også en række kritikpunkter, blandt
andet at GGGI ikke tilstrækkeligt systematisk adresserer fattigdomsorientering,
og at GGGI endnu ikke bidrager til, at grøn vækst processerne ude i landene
bliver inklusive og omfatter alle relevante aktører fra den private sektor og
civilsamfundet. Der er også behov for at få accelereret den igangværende
strategiproces.
Danmarks fremtidige prioriteter for samarbejdet med GGGI er
i
overensstemmelse med appraisal-rapportens anbefalinger og anbefalingerne fra
Den Eksterne Bevillingskomité
ikke mindst:
At få integreret fattigdomsorientering som en klar målsætning for GGGIs
arbejde og få sikret, at fattige og marginaliserede grupper ikke skades
At få konsolideret aktiviteterne med fokus på at skabe resultater i et
realistisk antal partnerlande.
utilsigtet af nye grønne politikker, regulativer og investeringer.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
At få skabt de rigtige rammebetingelser for en åben og inklusiv dialog med
At GGGI fortsat styrker de økonomiske og administrative regler og
At GGGIs nye strategi støtter op om dette, blandt andet ved udvikling af et
resultatrammeværk med konkrete mål og indikatorer.
procedurer, herunder antikorruptions-tiltag.
borgere, civilsamfund og erhvervsliv.
Som I ved, har fire store danske NGOer fået udarbejdet en egen rapport. Denne
rapports konklusioner og anbefalinger stemmer i meget høj grad overens med
appraisal-rapporten. På den baggrund konkluderer flere NGOer, at Danmark bør
give en étårig bevilling i stedet for en treårig. Og der må jeg konstatere, at
regeringen er uenig med NGOerne af den simple grund, at en treårig bevilling
er en forudsætning for at få en plads i bestyrelsen og dermed en nødvendig
forudsætning for at få den bedst mulige indflydelse på GGGIs fremtidige
udvikling. Men jeg er helt enig i, at vi ikke blot betingelsesløst skal betale
hvert år.
Jeg havde for et par uger siden lejlighed til at drøfte de danske prioriteter med
Yvo de Boer, som i april overtog stillingen som direktør i GGGI. Han er meget
opmærksom på behovet for at styrke strategiarbejdet og vil prioritere dette.
Jeg er overbevist om, at Yvo de Boer er den helt rigtige mand på posten. Han
har meget stor ledelsesmæssig erfaring og en stærk faglig profil vedrørende
klimaforandringer og bæredygtig udvikling, bl.a. som tidligere generalsekretær
for
FN’s klimakonventions sekretariat.
Det er forventningen, at han kan sikre
GGGIs fremtidige udvikling til en stærk faglig og på alle måder professionel
organisation.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På vores møde understregede jeg over for Yvo de Boer, at Danmark vil
engagere sig aktivt i strategiarbejdet blandt andet for at sikre
fattigdomsorientering og social inklusion. Vi aftalte, at Danmark desuden vil
udsende en rådgiver, som kan støtte GGGI i strategiarbejdet. Det ventes, at en
ny strategisk plan vil være klar til vedtagelse i bestyrelsen inden udgangen af
2014.
I min samrådsbesvarelse her i Udvalget den 2. april redegjorde jeg indgående
for, hvad jeg mener, vi har fået ud af GGGIs arbejde indtil nu, og hvad vi
forventer os at få ud af arbejdet fremadrettet. Udvalget har spurgt til konkrete
succeskriterier for GGGIs arbejde. Et helt overordnet succeskriterium for mig
vil for eksempel være, at GGGI bidrager til at fremme en inklusiv og
bæredygtig vækst, der også kommer de fattige til gode. At udviklingslandene
slår ind på en kurs, hvor væksten fremmes på en måde, hvor miljøet nu og i
fremtiden kan levere de ressourcer, som velfærden afhænger af, og hvor
udledningen af drivhusgasser begrænses.
Det er klart, at det er svært at måle præcist hvor meget GGGIs arbejde fremmer
et sådant mål. Det er netop derfor, vi fra dansk side har presset på for, at GGGI
udvikler et resultatrammeværk, der sandsynliggør, at deres konkrete mål på
aktivitetsniveau vil biddrage til at opnå de helt overordnede udviklingsmål.
[Spørgsmål R: Økonomiske skandaler]
Udvalget har bedt mig svare på, hvad jeg har gjort for at sikre, at de
økonomiske skandaler i GGGI ikke fortsætter.
GGGI har arbejdet målrettet på at adressere alle anbefalingerne i den koreanske
revisionsrapport fra 2012, det dansk-ledede fælles donor-review fra 2013 og
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den efterfølgende Deloitte-undersøgelse, som Norge satte i gang, og som jeg
redegjorde for i Udvalget den 2. april. Der er nu hensigtsmæssige økonomiske
og administrative systemer på alle relevante områder
eller der er systemer
under forberedelse, som vil være endeligt på plads i løbet af kort tid. Det
arbejde er ikke mindst resultat af det danske engagement.
[Spørgsmål S: Konsekvenser for danskernes syn på udviklingsbistand]
Endelig har udvalget bedt om min vurdering af, hvad overforbrug, korruption
og økonomiske uregelmæssigheder i GGGI har haft på danskernes syn på
udviklingsbistand. Lad mig allerførst slå fast, at der ikke har været tale om
korruption i GGGI. Men der har været tale om uregelmæssigheder og om
overforbrug, som der nu er ved at være rettet op på.
På mit møde i Udviklingspolitisk Råd gav mange NGOer netop udtryk for en
bekymring om, at de mange negative historier om GGGI har haft en negativ
indvirkning på danskernes opbakning til udviklingsbistanden. NGOerne var
ærgerlige over, at der havde været så stor offentlig fokus på økonomi og
administration og så lidt fokus på GGGIs arbejde. Det er jeg helt enig i. Men
jeg må også konstatere, at det desværre ikke altid er så let at trænge igennem
med de positive historier.
Regeringen tror på GGGIs potentiale til at udvikle sig til en stærk organisation
inden for bæredygtig udvikling og imødegåelse af klimaforandringer. Derfor
ønsker vi at fortsætte støtten til GGGI.
Tak formand.
6