Til beslutningsforslag nr.
B 118
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om definition af centrale planmæssige begreber
i planloven
[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. maj 2014. Be-
slutningsforslaget blev efter fremsættelsen henvist direkte til
behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
3. Politiske bemærkninger
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter ikke Dansk Folkepartis forslag om at define-
re planmæssige begreber direkte i planloven. V og KF har
forståelse for motivet bag forslaget – nemlig at imødegå de
problemer, der er opstået i visse villakvarterer, hvor rocker-
bander har købt og anvendt et parcelhus til klubaktiviteter
med den utryghed, der er fulgt med for naboerne. V og KF
mener også, at der skal tages hånd om problemerne med
rockerborge i villakvarterer, sådan at naboerne igen kan føle
sig trygge i deres hjem. V og KF mener derfor, at det er vig-
tigt, at kommunerne får de redskaber, som er nødvendige for
at sikre, at visse boligområder lovligt kan holdes fri af akti-
viteter som rockerklubber. Derfor bør kommunerne i højere
grad regulere nogle boligområders anvendelse, sådan at dis-
se områder bliver forbeholdt boliger og ikke forenings- eller
erhvervsaktiviteter af nogen art. Dette kan kommunerne gø-
re med den gældende planlov.
V og KF kan ikke støtte forslaget om en egentlig definiti-
on af de planmæssige begreber. V og KF forudser, at en så-
dan definition vil begrænse kommunerne og borgerne unø-
digt. Kommunernes frihed til selv at kunne planlægge ud fra
planlovens rammer bør ikke begrænses, ligesom borgernes
ret til at indrette deres hjem, som det bedst passer deres be-
hov, skal bevares. V og KF frygter, at man med forslaget vil
komme ud i en debat om, hvordan møbleringen bør være i et
parcelhus, for at det kan kaldes en privat bolig. Det ønsker
V og KF ikke at blande sig i. Desuden tyder noget på, at
kommunerne i mange tilfælde ikke har udtømt deres mulig-
heder for at bekæmpe rockerborgene ved hjælp af planlo-
vens redskaber, i hvert fald når det kommer til fremtidige
rockerborge i boligkvarterer. Derfor bør der i højere grad
være fokus på kommunernes samarbejde med politiet og
dermed muligheder for at komme rockerborge til livs i bo-
ligområder.
V og KF mener i stedet, at der bør ses på Natur- og Mil-
jøklagenævnets redskaber for at kontrollere, at villaer reelt
bruges til beboelse. Det kan f.eks. ske gennem flere besigti-
gelser af de boliger, hvor der opstår tvivl om anvendelsen.
Den skærpede brug af besigtigelser skal altså ske i det tilfæl-
de, at kommunen i en lokalplans anvendelsesbestemmelser
har besluttet, at et område udelukkende skal bruges til bebo-
elsesejendomme. Som alternativ kan der gøres brug af syns-
og skønserklæringer. Desuden finder V og KF, at der er be-
hov for at sikre, at kommunerne har redskaber til at holde
rockerborge ude af områder, hvor der er tilladt blandede bo-
lig- og erhvervsformål.
V og KF påpeger, at planer og konkrete afgørelser efter
planloven i dag skal være begrundet i saglige, planlægnings-
mæssige relevante hensyn. Derfor er det også naturligt, at
der er en grænse for, hvor detaljeret en kommune efter plan-
loven kan regulere anvendelse af et boligområde eller en
bygning. Desuden henleder V og KF opmærksomheden på
kommentarerne til planlovens § 15, stk. 2, nr. 8 (se »Planlo-
ven med kommentarer«, 1. udgave 2013, kommenteret af
AX016241