Folketingets FinansudvalgChristiansborg

Finansministeren14. maj 2014

Svar på Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitikspørgsmålnr. 458(Alm. del)af 8. april 2014 stillet efter ønske fra MartinGeertsen (V)Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for de offentlige udgifter, såfremtbeskæftigelsesfrekvensen for både vestlige og ikke-vestlige indvandrere var densamme som for personer med dansk oprindelse.Svar

I 2011 var ca. 51 pct. af alle indvandrere i alderen 15-64 år beskæftiget, mens dettevar tilfældet for ca. 72 pct. af personer med dansk oprindelse,jf. figur 1.1Figur 1

Beskæftigelsesfrekvenser i alderen 15-64 år

Pct.80706050403020100Personer meddansk oprindelseIkke-vestligeindvandrereVestligeindvandrereIndvandrere i altHele befolkningenPct.80706050403020100

Anm.: Hele befolkningen er inkl. efterkommere af indvandrere. Figuren er baseret på RAS-data fra 2011.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

At alle indvandrere opnår samme erhvervsdeltagelse som personer af danskoprindelse kan ikke anses for at være realistisk – selv ved en maksimalintegrationsindsats.Det skyldes blandt andet, at det reelt forudsætter sammesprogkundskaber og uddannelsesniveau som for personer med dansk oprindelse,

Baseret på RAS-data. Beskæftigede er inkl. støttet beskæftigelse.

Finansministeriet ¶ Christiansborg Slotsplads 1 ¶ 1218 København K ¶ T 33 92 33 33 ¶ E [email protected] ¶ www.fm.dk

selv om beskæftigelsesgraden i Danmark – navnlig for kvinder – i forvejen erblandt verdens højeste.Hvis beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerehypotetisk set – i hver aldersgruppeog for henholdsvis mænd og kvinder – var den samme som for personer meddansk oprindelse, ville det beregningsteknisk kunne svare til, at den samledebeskæftigelsestiger med ca. 80.000 personer,jf. tabel 1.Heraf vil beskæftigede, dersamtidig modtager en offentlig overførsel (fx beskæftigede SU-modtagere),stigemed ca. 20.000(da dette er mere udbredt for personer med dansk oprindelse endfor indvandrere).I beregningen er der forudsat et fald i antallet af overførselsmodtagere på ca.35.000 personer, mens antallet af øvrige selvforsørgende falder med ca. 25.000personer.I den hypotetiske beregning forbedres den strukturelle primære saldomed ca. 27mia. kr. (2014-niveau)–heraf et bidrag fra vestlige indvandrere på ca.4 mia. kr.og etbidrag fra ikke-vestlige indvandrere på ca.23 mia. kr.,jf.tabel 1 og nedenfor.

Tabel 1

Hypotetisk effekt af øget beskæftigelsesfrekvens

Strukturel primær saldo, Beskæftigelse,

mia. kr. (2014-niveau) 1.000 personer

Beskæftigelsesfrekvensen for både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er den samme som for personer meddansk oprindelseBeskæftigelsesfrekvensen for vestlige indvandrere er densamme som for personer med dansk oprindelseBeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere erden samme som for personer med dansk oprindelseBeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere erden samme som for indvandrere fra vestlige lande423171862392780

Anm.: ADAM, som er den økonomiske model Finansministeriet normalt bruger til konsekvensberegningerforarbejdsmarkedet og de offentlige finanser, er baseret på nationalregnskabsdata. Data for herkomstopdeltebeskæftigelsesfrekvenser er imidlertid baseret på RAS-data. Den samlede beskæftigelse i nationalregnskabeter højere end den samlede beskæftigelse i RAS-statistikken. I Finansministeriets befolkningsregnskabkalibreres de enkelte befolkningsgrupper,så den samlede beskæftigelse svarer til nationalregnskabets.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Forbedringen af de offentlige finanser skyldes dels øgede skatteindtægter somfølge af et højere arbejdsudbud, dels lavere udgifter til overførsler. Derimod erderi beregningen ikke taget højde for eventuelle ændringer iarbejdsproduktiviteten eller i det offentlige forbrug som følge af en ændretsocioøkonomisk sammensætning af befolkningen.

Effekten på de offentlige finanser kan som nævnt dekomponeres på bidrag frahenholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere, som der spørges til i UUIspørgsmål nr. 456 og 457.Hvis vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som personer meddansk oprindelse, kunne det svare til en forbedring af den strukturelleprimæresaldo på ca. 4 mia. kr. (2014-niveau),jf. tabel 1.Den positive effekt på deoffentlige finanser skyldes, at vestlige indvandrere i mindre grad er i beskæftigelseend personer med dansk oprindelse,jf. figur 1.Den lavere beskæftigelsesfrekvensblandt vestlige indvandrere kan sammenholdes med, at vestlige indvandrereligeledes i mindre grad modtager offentlige overførsler end personer med danskoprindelse,jf. svar på Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, nr. 294 af 3. februar2014.Tilsvarende kan beregningen laves alene for ikke-vestlige indvandrere, som har enlavere beskæftigelsesfrekvens end både vestlige indvandrere samt personer meddansk oprindelse,jf. figur 1.Hvis ikke-vestlige indvandrerehavde sammebeskæftigelsesfrekvens som personer med dansk oprindelse kunne det svare til enforbedring af den strukturelle primære saldo på ca. 23 mia. kr. (2014-niveau),jf.tabel 1.I2011 var omkring 40 pct. af de ikke-vestlige indvandrere kommet tilDanmark som flygtninge. Flygtninge kommer ofte fra lande, der kulturelt ogerhvervsmæssigt er anderledes end Danmark og kan derudover fx være påvirket afpsykiske mén som følge af traumatiske oplevelser i deres hjemland. Hermed kanflygtninge have ringere forudsætninger for at deltage på arbejdsmarkedetsammenlignet med andre indvandrere.At effekten på de offentlige finanser er størstfor ikke-vestlige indvandreresammenlignet med effekten for vestlige indvandrere,skyldes dels, at der er flereikke-vestlige indvandrere, dels at ikke-vestlige indvandrere som nævnt har enlavere beskæftigelsesfrekvens,jf. figur 1.Hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens somindvandrere fra vestlige lande– som der spørges til i UUI spørgsmål nr. 455– villedet beregningsteknisk kunne svare til en forbedring af den strukturelle primæresaldo på ca. 17 mia. kr. (2014-niveau),jf. tabel 1.Med venlig hilsenBjarne Corydon