Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1403690_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. oktober 2014
2014-3841
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. september 2014 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1034:
Opgraderingen af kombiterminalen i Høje Taastrup i 2011 kostede ca. 52 mio.
kroner, hvilket inkluderede et større opmarchområde, asfalteret læsseplads,
selvbetjente porte, hegn, etc. Den foreslåede opførsel af kombiterminalen i
Esbjerg vil koste op til 58,5 mio. kroner. Dette beløb inkluderer hverken
asfaltereret læsseplads, opmarchområde, de nødvendige bygninger, hegn eller
porte. Vil ministeren redegøre for, hvorfor udgifterne til Esbjerg kombiterminal
er større og inkluderer langt færre faciliteter end kombiterminalen i Høje Taa-
strup, som har langt større anvendelsesmuligheder og derfor giver grundlag for
billigere transport af gods på skinner?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Banedanmark, som oplyser følgende:
”Projektet i Høje Taastrup omfattede først og fremmest en udvidelse af selve
terminalpladsen med en ny terminal på 600 x 40 meter samt indkørselsfacilite-
ter med plads til en del lastbiler. Endvidere blev der etableret et nyt spor langs
det nye terminalområde.
Projektet i Esbjerg er af en helt anden karakter. Projektet omfatter en total om-
bygning af det eksisterende spor fra Esbjerg Station til havnen, samt af de ned-
slidte spor på havnen. Der etableres to læssespor og der foretages en tilpasning
af sikringsanlægget, således at det bliver muligt at komme til Esbjerg med
godstog på op til 700 m. Endvidere udskiftes der overkørselsanlæg på stræk-
ningen.
I forbindelse med projektet i Esbjerg er det aftalt med Esbjerg Havn, at asfalte-
ret læsseplads, opmarchområde, de nødvendige bygninger, hegn eller porte mv.
påhviler Esbjerg Havn at etablere og betale for særskilt. Det er af projektet an-
slået, at udgifterne til Esbjerg Havns arbejder ligger på niveau med anlægs-
overslaget for den statsligt finansierede del.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403690_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke