PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 28. maj 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: SUMMSB

Sags nr.: 1402410

Dok nr.: 1446224

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. april 2014 stillet

følgende spørgsmål nr. 699 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 699:

’’Vil ministeren kommentere henvendelsen vedrørende regler om autorisation

af kiropraktorer, jf. SUU alm. del – bilag 347, og vil ministeren herunder oply-

se:

– hvad der var baggrunden for de nuværende formuleringer i lov om autorisa-

tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed?

– om ministeren er indstillet på at ophæve § 52 stk. 3, stk. 4 og stk. 6 i lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed?

– om ministeren overvejer yderligere initiativer i forhold til at ændre lov om au-

torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed? ”

Svar:

I den i spørgsmålet omtalte henvendelse gives udtryk for, at den definition på

kiropraktisk behandling, der er fastsat i § 52, stk. 4, i lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

samt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed, ikke gør det

muligt for andre behandlere at udføre manuel behandling af kroppens led, idet

denne behandlingsform ifølge reglerne er forbeholdt kiropraktorer at udøve.

Ifølge henvendelsen giver reglerne kiropraktorerne en de facto monopolstilling

til ”manuel behandling af kroppens led”, som modsat ikke giver alternative be-

handlere mulighed for at fortsætte deres arbejde.

Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden. Dette gøres ved at

autorisere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvis virksomhed på områ-

det kan være forbundet med særlig fare for patienterne. Dette gælder også i

forhold til, at nogle grupper har et forbeholdt virksomhedsområde.

Kiropraktorerne blev med lov om kiropraktorer m.v. autoriserede sundheds-

personer fra 1. januar 1992.

Ifølge lov om kiropraktorer § 1, stk. 1, fulgte med autorisationen et forbeholdt

virksomhedsområde, hvilket betyder, at alene kiropraktorer må udøve kiro-

praktorvirksomhed. Ifølge lovens § 7, stk. 1, omfatter kiropraktorvirksomhed

diagnostik og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i

rygsøjle, bækken og ekstremiteter. Ifølge lovens § 7, stk. 2, kan Sundhedssty-

relsen fastlægge rammerne for det forbeholdte virksomhedsområde i en be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

kendtgørelse. I bekendtgørelsen er det fastsat, at der ved kiropraktisk behand-

ling forstås manuel behandling af kroppens led.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov om kiropraktorer m.v., at

det forbeholdte virksomhedsområde er fastlagt i overensstemmelse med kiro-

praktorernes uddannelse således, at kiropraktorerne får mulighed for at yde

behandling på de områder, hvor der foreligger dokumentation for den kiroprak-

tiske behandlings virkning.

Baggrunden for det forbeholdte virksomhedsområde er således, at virksomhe-

den er af en sådan beskaffenhed, at den udgør en risiko for patientsikkerhe-

den, hvis den udøves uden fornøden uddannelse.

Bestemmelserne om autorisation af kiropraktorer blev den 1. januar 2007

overført til autorisationslovens kapitel 12, §§ 52 og 53. Der blev ikke i den for-

bindelse ændret på det forbeholdte virksomhedsområde.

Afgrænsningen af det forbeholdte virksomhedsområde, som anført i autorisati-

onslovens 52, stk. 4, og kiropraktorbekendtgørelsens § 1, stk. 2, er fastlagt ud

fra sundhedsfaglige overvejelser.

Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at de

sundhedsfaglige overvejelser, der begrunder afgrænsningen, primært er risi-

koen for komplikationer til manipulationsbehandling af rygsøjlen. Komplikatio-

ner er sjældne, men kan være meget alvorlige. Ved manipulation iværksættes

sædvanligvis et hurtigt og præcist stød mod et af rygsøjlens ledkomplekser.

Stødet kan være ledsaget af et hørligt knæk (high velocity technique).

Der foreligger en række sundhedsfaglige tilstande, hvor manipulation ikke må

gennemføres, da det vil være for farligt for patienten. Det drejer sig bl.a. om

kræftlidelser i knogler og led, knogleskørhed (osteoporose), inflammatoriske

eller infektiøse ryglidelser, gennemblødningsforstyrrelser i pulsårene til hjernen

og størkningsforstyrrelser af blodet. Manipulation ved disse tilstande kan med-

føre skader på nerverødder eller rygmarv som følge af direkte mekanisk på-

virkning og hjerneskader som følge af skader på halsens blodkar. Afhængigt af

området hvor behandlingen foretages, kan følgerne være føleforstyrrelser,

lammelse, hjerneskade og død.

Sundhedsstyrelsen har forespurgt Patienterstatningen om antal skader i perio-

den 2003-2014. Patienterstatningen har oplyst, at der i 39 sager i perioden

2003-2014 er anerkendt skader efter manipulation af rygsøjlen.

Det er derfor efter Sundhedsstyrelsens opfattelse yderst nødvendigt, at den

autoriserede sundhedsperson, der udfører manipulationen, har den tilstrække-

lige baggrund for at foretage en samlet klinisk vurdering af patientens tilstand

og for at tage stilling til, om patienten er i en risikogruppe, der ikke bør behand-

les med manipulation. Den diagnostiske udredning omfatter ofte også rønt-

genundersøgelse eller MR-scanning.

Da det for mig er afgørende, at patientsikkerheden er i top, og at borgerne kan

være trygge ved vores sundhedsvæsen, har jeg på baggrund af Sundhedssty-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

relsens vurderinger ikke til hensigt at ophæve eller ændre på kiropraktorernes

forbeholdte virksomhedsområde.

Herudover kan jeg oplyse, at jeg ikke har aktuelle planer om lade yderligere

faggrupper autorisere.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Mie Saabye