Kære Nick HækkerupVi skriver til dig, fordi vi i forbindelse med en forsikringssag om tab af erhvervsevne pga. duft-og kemikalieoverfølsomhed netop er blevet bekendt med en udtalelse fra Retslægerådet, som viikke mener, kan være rigtig eller lovlig.Duft- og kemikalieoverfølsomhed kaldes også, både internationalt og i Danmark, for MCS,multiple chemical sensitivity, og for nemheds skyld anvendes i det følgende denne betegnelse.Vi er klar over, at du ikke kan gå ind i enkeltsager, men det er heller ikke det, vi vil bede dig omat gøre. Vore spørgsmål er almene og vedrører noget principielt, fordi1) De spiller ind i og forkludrer mange andre MCS-ramtes forsikringssager,arbejdsskadesager og kommunale sager i en sådan grad, at MCS-ramte reelt ingenrettigheder har.2) De vedrører et helt grundlæggende spørgsmål om diagnosekoder i SundhedsvæsenetsKlassifikationssystem, SKS.

Tilsidesættelse af diagnosen MCS og dermed af de MCS-ramtes rettigheder

Det har igennem mange år forholdt sig sådan i sager vedrørende MCS-ramte, at der typisk harværet stribevis af læger, der har diagnosticeret patientens sygdom som MCS, mens en enkeltpsykiater fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har diagnosticeret sygdommen somen psykiatrisk lidelse, nærmere bestemt som /F45.1 Udifferentieret somatoform tilstand/ ellertilsvarende, dvs. det, der i daglig tale hedder ”noget psykosomatisk”. Derpå har patienten såskullet ”bevise”, at hun (m/k) ikke fejlede noget psykisk ved at gennemgå en eller flerepsykolog-vurderinger.På trods af den fyldige dokumentation, der typisk foreligger i sagerne, og som det typisk hartaget årevis at indsamle, vælger forsikringsselskaber og kommuner i sidste ende at lægge vægtpå den ene psykiatriske vurdering og se bort fra resten. Resultatet bliver, at patienten ikke fården erstatning eller den sociale ydelse, hun måtte have krav på, idet det hævdes, at patientenlider af en psykosomatisk forstyrrelse (også kaldet en ”funktionel lidelse”), som kan behandlesmed kognitiv terapi og eventuelt psykofarmaka, og at resultatet af behandlingen er betinget afpatientens motivation. Med andre ord: Patientens sygdom har ikke noget medkemikalieoverfølsomhed at gøre, patienten skal blot lære at tænke anderledes, og hvis ikke hunvil det, er det hendes egen skyld, at hun ikke bliver rask.Det skal i parentes bemærkes, at Lindas førtidspensionssag i Skive Kommune har været enundtagelse fra denne regel. Her fik Linda i 2010 tilkendt pension, ikke fordi hun bad om det,men fordi kommunen indså, at hun pga. sin MCS ikke ville kunne være på arbejdsmarkedet,endnu før Linda selv var helt klar til at indse dette.Lindas efterfølgende forsikringssag om tab af erhvervsevne følger derimod til punkt og prikkeden ovenfor skitserede typiske sagsgang i sager om MCS. I denne sag har Retslægerådet valgt at

beskrive MCS ud fra den psykiatriserende vinkel, dvs. som en ”funktionel lidelse” med denpsykiatriske diagnosekose /F45.1 Udifferentieret somatoform tilstand/. Dette på trods af at allelæger, der har udtalt sig i sagen, på nær en psykiater, såvel som en psykolog har fundet, at derikke var belæg for denne diagnose, men at diagnosen var MCS.

Diagnosekoden /DR688A1 Symptomer relateret til dufte og kemikalier/

MCS fik i 2012 tildelt en selvstændig diagnosekode i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem,SKS. Koden hedder /DR688A1 Symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer/. Vi går ud fra,at det betyder, at patienter, der opfylder de tilhørende kriterier for diagnose, skal have dennediagnose. Ligeledes går vi ud fra, at diagnosekoden er udtryk for, at man i Sundhedsstyrelsenanerkender, at dette sygdomskompleks er en selvstændig enhed, der kan og skal rubriceres forsig.Det er derfor højst overraskende for os at erfare, at Retslægerådet som svar på et spørgsmålvedrørende dette udtaler helt kategorisk, at det ikke har nogen betydning for anerkendelsen afMCS som en valid diagnose, at MCS pr. 1. juli 2012 har fået egen diagnosekode i SKS.Vi forstår ikke, at Retslægerådet kan tillade sig at tilsidesætte Sundhedsstyrelsensdiagnosekoder i SKS på denne måde.For at undgå misforståelser, skal det igen understreges, at Retslægerådets svar ikke handler omLindas sag, men er svar på et helt principielt stillet spørgsmål.Vi er målløse, og vi håber, at du vil se på sagen. Vort spørgsmål til dig er:Kan Retslægerådet tillade sig – helt principielt – at underkende validiteten og gyldigheden afdiagnosekoder som af Sundhedsstyrelsen er optaget i SKS? Er det ikke Sundhedsstyrelsen, derer øverste myndighed på dette område?Vi ser frem til dit svar.Med venlig hilsenThomas GrønnemarkLinda Christensen