Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1398722_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. september 2014
Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål af 17. juli
2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF)
Spørgsmål
Ministeren bedes forholde sig til artiklen i Børsen den 14. juli 2014, ”Vismænd
smider bombe i debat om lavere skat”. I artiklen anfører bl.a. to økonomiske
vismænd, at Finansministeriet undervurderer de dynamiske effekter, der er
forbundet med afskaffelse af topskatten.
Talepunkter
Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i
debatten om topskatten.
Det er jo et område med rigtig mange interessenter, og det er
derfor helt naturligt, at der er stor og bred interesse for området.
Det har været en meget teknisk præget debat. Men bag de mange
tekniske udtryk som elasticiteter og selvfinansieringsgrader ligger
jo også en politisk debat.
Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at topskatten sikrer,
at det er de bredeste skuldre, der bærer mest.
Det mener regeringen, og det mener jeg, er det mest rimelige.
Topskatten bidrager til omfordeling i samfundet.
Det er kun personer med lønindkomster over godt 488.000 kr.
før AM-bidrag (og 449.100 kr. efter AM-bidrag), der betaler
topskat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 9
I 2013 betalte ca. 590.000 skatteydere topskat, svarende til ca. 12
pct. af alle skatteydere.
Regeringen lempede topskattegrænsen i 2012. Lempelsen indfases
frem til 2022.
Lempelsen betyder, at mange flere almindelige lønmodtagere
fremover ikke betaler topskat. Det er altså en lettelse, som også
gavner helt almindelige familier.
Lempelsen er passende og regeringen har derfor ingen planer om
flere lettelser i topskatten.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt Venstre deler det synspunkt. Det er
noget uklart.
Andre toner rent flag med et ønske om at fjerne topskatten.
Liberal Alliance mener jo fx at alle maksimalt skal betale 40 pct. i
skat, og at alle – både de bredeste og de mindre brede skuldre –
skal bære lige meget.
Men den holdning deler regeringen ikke, og der er heldigvis ikke
90 mandater, der deler Liberal Alliance’s holdning.
Men nu går vi over til sommerens debat.
Sommerens debat har ikke kun drejet sig om politiske drøftelser
af, om der skal lempes i skatten for de rigeste eller om borgerne
skal have en ordentlig service.
Debatten har grundlæggende drejet sig om, hvorvidt den nyeste
forskning giver anledning til at mene, at Finansministeriet skal
ændre vurderingen af, hvad det betyder for de offentlige finanser
at afskaffe eller sænke topskatten, når de [ekstra] såkaldte
dynamiske effekter medregnes.
Mere teknisk drejer debatten sig om to forskellige elasticiteter.
En der måler effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet og
en der måler effekten på skattepligtig indkomst.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 9
I sommerens debat er disse to blevet blandet sammen. Det har
ført til misforståelser.
Det er her afgørende, at man forholder sig til, hvad det er for
effekter, der medregnes i de to forskellige elasticiteter, og
hvordan disse effekter påvirker den offentlige saldo.
Det er disse forhold, jeg vil forsøge at redegøre for i dag.
Økonomiske virkninger af topskat
Topskatten har – ligesom alle andre skatter – en række forskellige
økonomiske virkninger, der grundlæggende bør afvejes mod
hinanden.
Statens umiddelbare mindreprovenu ved at fjerne topskatten
udgør i omegnen af 14 mia. kr.
Topskatten har – på linje med andre indkomstskatter i øvrigt –
negativ betydning for privatforbruget, fordi den reducerer den
disponible indkomst for topskatteydere
Det lavere privatforbrug indebærer lavere indtægter fra moms og
afgifter. I faglige termer taler man om tilbageløb fra moms og
afgifter.
Efter tilbageløb udgør statens mindreprovenu ved at fjerne
topskatten således ca. 10�½ mia. kr.
Topskatten har desuden en negativ virkning på arbejdsudbuddet i
forhold til det antal timer, som den enkelte skatteyder vælger at
arbejde.
Virkning på arbejdsudbuddet
Virkningen af lavere skatter på arbejdsudbuddet er velbelyst. Der
er en del forskning, der relativt klart viser, at der positive, men
begrænsede effekter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398722_0004.png
Side 4 af 9
Samtidig er det også sikkert og erfaringsunderbygget, at et øget
arbejdsudbud på sigt vil føre til en øget beskæftigelse. Og at øget
beskæftigelse vil forbedre de offentlige finanser via øgede skatter
og afgifter samt lavere udgifter til overførselsindkomst.
Virkningen på de offentlige finanser af en afskaffelse af
topskatten er derfor lavere end den umiddelbare reduktion af
skatteindtægterne. Øget forbrug og arbejdsudbud giver øgede
indtægter til staten via andre skatter og afgifter.
I sommerens debat har der ikke været stillet forskningsmæssigt
spørgsmålstegn ved den arbejdsudbudselasticitet, som
Finansmisteriet anvender.
Når der i Børsen den 19. august står, at ”Finansministeriet regner
med en elasticitet på 0,1, mens nyere forskning peger på, at der er
tre gange så stor effekt på arbejdsudbuddet af at sænke
marginalskatten” så afspejler det grundlæggende den
misforståelse, der har været i debatten. Udsagnet blander
elasticiteten på arbejdsudbuddet sammen med elasticiteten på
skattepligtig indkomst.
Med udgangspunkt i en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 vurderer
Finansministeriet, at det højere arbejdsudbud øger skatte- og
afgiftsindtægter med i omegnen af 3�½ mia. kr.
Virkningen på de offentlige finanser af ændrede indkomstskatter
opgøres således efter tilbageløb og adfærd.
Det er fortsat Finansministeriets vurdering, at en afskaffelse af
topskatten indebærer et mindreprovenu for statskassen på ca. 7
mia. kr. (14 - 3�½ - 3�½ = knap 7) efter tilbageløb og adfærd.
Det er i øvrigt også det, som både Finansministeriet og
Skatteministeriet har svaret Folketinget i løbet af foråret.
Seneste forskning ift. effekter af topskatten
I de senere år har den økonomiske litteratur om ændringer i
indkomstskatten handlet meget om effekter på produktivitet, løn
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398722_0005.png
Side 5 af 9
og velstand i forhold til marginalskatterne. Dvs. effekter, der
kommer ud over virkningen på arbejdsudbuddet, og måles ved
elasticiteten på den skattepligtige indkomst.
Det kan fx være effekter fra uddannelse, mobilitet i forhold til job
og karriere, flid og arbejdsindsats. For særligt topskatteyderne kan
international mobilitet desuden betyde noget.
Men der indgår også effekter som skatteplanlægning og
skatteunddragelse, herunder sort arbejde.
Det er konsekvenserne for de offentlige finanser af nogle af disse
effekter, der har været diskuteret i sommerens løb.
Der er to spørgsmål i denne debat; For det første, hvor store er
disse andre effekter på de samlede indkomster i økonomien? Og
for det andet:, Hvad betyder effekterne for de offentlige finanser.
Uddannelse, mobilitet, flid, skatteplanlægning
og
sort arbejde mv.
Nyere forskning gennem de seneste år beskæftiget sig med det
første spørgsmål og søgt at fastlægge størrelsen af effekterne på
skattepligtig indkomst, når skatten sættes ned. Ændringer i den
skattepligtige indkomst omfatter i princippet både effekter af øget
arbejdsudbud og effekter som følge af højere løn.
En del af resultaterne peger i retning af, at der kan være større
effekter på skattegrundlagene ved en nedsættelse af topskatten
end det der følger af øget arbejdsudbud.
Visse forskningsresultater peger imidlertid også på, at effekterne
kan være overvurderede.
Fx undersøger et studie af Peer Ebbesen Skov, Søren Leth-
Petersen og Claus Thustrup Kreiner adfærdsvirkningerne ved
sænkningen af marginalskatten i forbindelse med
Forårspakke 2.0.
Her blev marginalskatterne sænket ved bl.a. at fjerne
mellemskatten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6 af 9
Undersøgelsen viser, at et stort antal skatteydere spekulerede i at
flytte indkomster fra 2009 til 2010, hvor indkomstskatterne blev
sænket. Forfatterne vurderer, at ca. 2/3 af den målte stigning i
den skattepligtige indkomst dette år kan tilskrives
indkomstflytning.
Sådanne forhold kan indebære, at de strukturelle effekter
overvurderes, når man betragter ændringen i den skattepligtige
indkomst. Undersøgelsen finder i øvrigt at effekten af
skatteændringer er nogenlunde på niveau med Finansministeriets
vurdering, selv om den altså søger at fange andre effekter af
skatteændringer end arbejdsudbud.
Andre forskere har peget på, at virkningen på den skattepligtige
indkomst overvurderes, idet ændringer i indkomstskatten kan
medføre at arbejdsindkomst fx beskattes som kapitalindkomst og
omvendt. Den mulighed har hovedaktionærer.
I DØR’s rapport fra efterår 2011 analyseredes effekten af
ændringer i den skattepligtige indkomst. Det førte på linje med
nyere internationale resultater til, at de dynamiske effekter af
skatteændringer er større end det, der ligger til grund for
Finansministeriets vurderinger, men inden for den almindeligt
anerkendte empiriske usikkerhed. En del af de større effekter kan
som nævnt henføres til produktivitetsforbedringer.
I artiklen i Børsen den 14. juli 2014 refereres til en artikel af Jakob
Roland Munch, Claus Thustrup Kreiner og Jørgen Whitta-
Jacobsen, hvor de som noget nyt søger at vurdere
mobilitetseffekter på produktivitet og løn.
Resultatet af analysen er, at lavere marginalskatter vil have en
større positiv effekt på arbejdsindkomsterne end hidtil lagt til
grund. Med andre ord, at ”elasticiteten” af en skattesænkning på
den skattepligtige indkomst er større. I artiklen understreges de
betydelige usikkerheder, der er i bestemmelsen af denne
elasticitet.
Størrelsen af elasticiteten af skattepligtig indkomst har betydning
for beregningen af velstandseffekter af lavere marginalskatter,
hvis effekten skyldes forøget produktivitet. Resultatet trækker
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7 af 9
således i retning af en større velstandseffekt ved fjernelse af
topskatten.
Der kan argumenteres kvalitativt for de ekstra effekter på
produktivitet og løn af skattesænkninger, men der er betydelig
usikkerhed om den kvantitative betydning.
Kleven og Schultz finder i en anden ny analyse på danske data, at
elasticiteten på den skattepligtige indkomst udgør i omegnen af
[0,15-0,30].
Det er samtidig værd at notere sig, at det kan tage tid før
adfærdsvirkninger indtræder.
Hvis adfærdsændringer fx kræver uddannelse er der en naturlig
forsinkelse. Også mobilitet kræver noget tilpasning, men dog
formentlig kortere end for uddannelse. Der udestår forsat
analyser af længden af denne forsinkelse inden
velstandseffekterne optræder.
Det væsentlige i sommerens debat er altså, at elasticiteten på
arbejdsudbuddet har været blandet sammen med elasticiteten på
skattepligtig indkomst, og at vismændene og Finansministeriet er
enige om beregningsmetoder i forhold til vurdering af effekten af
øget arbejdsudbud på de offentlige finanser.
Virkningen på de offentlige finanser
Hvis vi herefter vender os mod det andet spørgsmål i sommerens
debat, hvad er så konklusionen i forhold til virkningerne af lavere
topskat på de offentlige finanser?
Lad mig indledningsvist slå fast: For mig vil det være langt mere
alvorligt at opdage, at der er behov for at finde ekstra finansiering
på grund af, at adfærdseffekterne af skattelettelser viser sig at
være lavere end forudsat, fremfor at opdage, at de blev større, og
der dermed er ekstra råderum til at finansiere andre aktiviteter
eller skattelettelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8 af 9
Med andre ord; ”vi skal ikke eksperimentere med den offentlige
økonomi for at få kortsigtede politiske gevinster”. Så sender vi
bare en regning til ”børnebørnene”.
Men som nævnt er der to forhold, som har betydning for effekten
af lavere skatter.
For det første er der usikkerhed om, hvor store effekterne af
lavere skatter er på den skattepligtige indkomst. Det er det jeg
netop har forklaret.
For det andet er der usikkerhed om, i hvilket omfang de effekter
af skatteændringer, som fungerer via stigninger i timelønnen
samlet set fører til en forbedring af de offentlige finanser. Det
skyldes, at timelønsstigninger i den private sektor må forventes at
påvirke løndannelsen i den offentlige sektor og via
satsreguleringen også størrelsen af overførselsindkomsterne.
Vismændene m.fl. er enige i dette.
På indtægtssiden vil øget produktivitet føre til højere løn, større
skattepligtig indkomst og dermed større skatteindtægter.
På udgiftssiden vil de offentlige lønninger have tendens til at
udvikle sig parallelt med lønningerne i den private sektor, bl.a.
gennem de offentlige overenskomster via reguleringsordningen.
Derfor vil de offentlige lønudgifter ligeledes have tendens til at
vokse med produktivitetsvæksten.
Endelig vil de offentlige overførselsudgifter som kontanthjælp og
førtidspension via satsreguleringen blive forøget i takt med de
højere lønstigninger på det private arbejdsmarked.
Derfor giver effekter der virker gennem ændret timeløn i den
private sektor typisk ikke en forbedring af de offentlige finanser i
samme omfang som øget arbejdstid. De nyere
forskningsresultater ændrer ikke på den konklusion.
Selvom effekten på den offentlige saldo kan være begrænset er
det vigtigt at få belyst effekter på løn- og produktivitet af
skattesænkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9 af 9
Derfor vil jeg afslutningsvist sige, at det grundlæggende er et godt
og spændende bidrag som Munch, Kreiner og Whitta-Jacobsen er
kommet med.
På basis af usikkerhed om produktivitetseffekternes størrelse og
de afledte effekter på de offentlige udgifter vurderer
Finansministeriet fortsat, at provenuvirkningen ved en afskaffelse
af topskatten er knap 7 mia. kr. på baggrund af de hidtidige
antagelser om små, men positive effekter på arbejdsudbuddet.
Finansministeriet vil også fremadrettet løbende følge med i den
danske og internationale forskning, og overveje om nyere
resultater giver anledning til at revurdere ministeriets
beregningsforudsætninger.
Men det er helt afgørende, at det fortsat er Finansministeriet, der
vurderer, hvordan der regnes, og hvad det indebærer for de
offentlige finanser at ændre i skattereglerne.
Om der så skal gennemføres et indgreb i form af fx lavere
topskat, det er og skal være en politisk afvejning.
Så hvis jeg lige kort skal opsummere.
Den måde, vi har indrettet det danske velfærdssamfund, gør, at
overførselsindkomsterne og de offentlige lønninger vil stige, i takt
med at lønningerne stiger på det private arbejdsmarked.
Sådan mener regeringen fortsat, at det skal være.