Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1384056_0001.png
26. juni 2014
J.nr. 14-2399525
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 473 af 25. april 2014 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384056_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes skønne over provenuet ved at fjerne fradragsretten for negativ aktieind-
komst. Ministeren bedes oplyse provenuets fordeling på hhv. indkomst- og formuedeci-
ler.
Svar
Aktieindkomst beskattes med 27 pct. af den del af indkomsten, der er under et grundbe-
løb på 49.200 kr. (2014-niveau). Den del af aktieindkomsten, der overstiger 49.200 kr.
beskattes med 42 pct. For ægtefæller er der mulighed for at overføre et eventuelt ikke
udnyttet grundbeløb.
Muligheden for fradrag for negativ aktieindkomst afhænger af, om der er tale om aktier,
der handles på et reguleret marked (noterede aktier) eller ej (unoterede aktier).
For noterede aktier er fradragsretten for negativ aktieindkomst kildeartsbegrænset. Dvs.
at det kun er muligt at fradrage negativ aktieindkomst fra noterede aktier i positiv aktie-
indkomst fra noterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den negative aktieind-
komst fra noterede aktier i andre noterede aktier, overføres det ikke-udnyttede tab til
senere år.
Tab på unoterede aktier er ikke kildeartsbegrænsede. En negativ aktieindkomst fra unote-
rede aktier kan derfor fradrages i anden positiv aktieindkomst, uanset om der er tale om
indkomst fra noterede eller unoterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den nega-
tive aktieindkomst i anden positiv aktieindkomst, beregnes skatteværdien af den resterede
negative aktieindkomst og beløbet modregnes i slutskatten. Skatten af den negative aktie-
indkomst udregnes med samme procentsatser og beløbsgrænse som for positiv aktieind-
komst.
Beregningsmæssigt er det forudsat, at der i lighed med gældende regler fortsat vil være
mulighed for nettoopgørelse af gevinst og tab. Dvs. at der kan ske en nettoopgørelse af
gevinst og tab på forskellige noterede aktier inden for det enkelte kalenderår, samt at tab
på unoterede aktier kan modregnes i gevinst på og udbytte fra andre aktier, noterede såvel
som unoterede. Tab på noterede aktier vil dermed fortsat være kildeartsbegrænset.
For at sikre, at der ikke gives fradrag for negativ aktieindkomst, er det endvidere forudsat,
at det ikke som i gældende regler er muligt at overføre et eventuelt nettotab på noterede
aktier til modregning i senere års aktieindkomst. Endelig er det forudsat, at skatteværdien
af et ikke udnyttet tab på unoterede aktier ikke som i gældende regler kan modregnes i
andre indkomstskatter.
Det skønnes, at en sådan begrænsning i fradragsretten for negativ aktieindkomst vil med-
føre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,36 mia. kr. Heraf skønnes ca. 540 mio. kr. at
kunne henføres til, at tab ikke kan overføres fra et kalenderår til et andet, og de resterende
ca. 820 mio. kr. at kunne henføres til, at skatteværdien af et ikke udnyttet tab på unotere-
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384056_0003.png
de aktier ikke længere kan modregnes i andre indkomstskatter. Efter tilbageløb skønnes et
samlet merprovenu på ca. 1,0 mia. kr.
Der er i denne sammenhæng ikke foretaget et skøn for adfærdsændringer, herunder virk-
ningen på arbejdsudbud, opsparingstilbøjelighed og porteføljesammensætning.
Ca. 25 pct. af den umiddelbare provenuvirkning kan henføres til 1. indkomstdecil,
jf. tabel
1.
Det skal ses i lyset af at den negative aktieindkomst er med til at reducere indkomsten
og dermed kan medføre en lav indkomst for de berørte. Ca. 40 pct. af den umiddelbare
provenuvirkning kan henføres til 10. indkomstdecil. Opdelt på formuedeciler kan ca. 15
pct. af den umiddelbare provenuvirkning henføres til 1. decil og ca. 60 pct. til 10. decil.
Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser ved at fjerne fradragsretten for negativ aktieindkomst
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Antal
(1.000)
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
5.510
Fordeling på
indkomstdeciler
1
(mio. kr.)
360
40
30
40
50
50
60
70
100
560
1.360
Fordeling på
formuedeciler
2
(mio. kr.)
210
40
20
10
30
20
40
80
100
820
1.360
1. Fordelingen på indkomstdeciler sker ud fra den disponible, ækvivalerede indkomst. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af beløbs-
størrelser, der tager højde for antallet af personer i en familie.
2. Fordelingen på formuedeciler sker ud fra nettoformuen (ækvivaleret). Fast ejendom (både værdi og gæld) er medregnet.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i 2011. 2011-data er fremskrevet til 2014 i overensstemmelse
med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2013.
Der er flere væsentlige usikkerheder knyttet til beregningerne. For det første er skønnene
alene baseret på ét-årige data, i dette tilfælde fra 2011. Der kan imidlertid være stor varia-
tion i aktieindkomst, herunder især negativ aktieindkomst, fra det ene år til det andet og
afhængig af den aktuelle konjunktursituation. For det andet er beregningerne baseret på
en stikprøve. Især er der usikkerhed på opdelingen på indkomst- og formuedeciler.
Side 3 af 3