Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1384143_0001.png
26. juni 2014
J.nr. 14-0036377
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 186 af 8. januar 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Morten Østergaard
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384143_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren udlevere en oversigt over forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sveri-
ge og Tyskland for følgende udvalgte typer af virksomheder i servicesektoren: et typisk
supermarked, en gennemsnitlig butik i udvalgsvarehandelen (tøj, sko, isenkram, sportsud-
styr m.v.), en håndværksbager samt for en fastfood-restaurant
som fx McDonald’s, Bur-
ger King eller lign. Hver form for afgift bedes fremgå separat af spørgsmålets besvarelse
for den enkelte type af virksomhed.
Svar
I Danmark er energiafgiften differentieret efter, om energiproduktet anvendes til proces-
formål eller rumvarme mv. Desuden er der forskel på afgiften alt efter, om der er tale om
brændsler eller elektricitet. Udover energiafgift betales der også CO2-, NOx- og svovlaf-
gift,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Afgifter på fossile brændsler i Danmark
2014-satser
Energiafgift, kr. pr. GJ
CO2, kr. pr. ton
NOx-afgift, kr. pr. kg
Svovlafgift, kr. pr. kg svovldioxid
Elafgift, øre pr. kWh
Rumvarme
71,8
167,0
25,9
11,3
41,2
Proces
4,5
167,0
25,9
11,3
0,4
Anm.: For el til rumvarme er det afgiften for elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger, der fremgår. Afgiften for andet forbrug af el udgør
83,3 øre pr. kWh i 2014. Der betales svovlafgift, hvis der er mere end 0,05 pct. svovl i varen. CO2- og NOx-afgiften varierer for brændslerne,
hvis den opgøres pr. GJ. Det skyldes, at de fossile brændsler ikke udleder samme mængde CO2 eller NOx opgjort pr. GJ. PSO er ikke en afgift
og dermed ikke medtaget.
EU-Kommissionen offentliggør to gange årligt Excise Duty tables Part II
Energy pro-
ducts and Electricity. Her angiver medlemslandene energiafgifter indenfor, som udgangs-
punkt, fire områder: motortransport (propellant use), proces (industrial/commercial use),
rumvarme til erhverv (heating business use) og rumvarme andre (heating non-business
use). Oversigten indeholder en skematisk oversigt over de forskellige landes energiafgif-
ter, men tager ikke nødvendigvis højde for særlige afgiftsfritagelser eller godtgørelser.
Derfor afspejler oversigten ikke nødvendigvis den afgift, virksomhederne reelt betaler,
hvis de er omfattet af afgiftsfritagelser eller godtgørelser.
De svenske afgifter består af en energiafgift og en CO2-afgift og skelner som udgangs-
punkt mellem, om energien anvendes af erhverv eller husholdninger,
jf. tabel 2.
I Tyskland betales der kun energiafgift. Satsen på kul til rumvarme er ens for erhverv og
husholdninger, og generelt er satsen lavere for rumvarme til erhverv end for proces,
jf.
tabel 2.
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384143_0003.png
Tabel 2. Satser for udvalgte fossile brændsler i Danmark, Tyskland og Sverige
Kr. pr. GJ, 2014
El til proces brug (øre pr. kWh)
Naturgas til proces
Naturgas til rumvarme til erhverv
Kul til rumvarme til erhverv
Danmark
0,4
15,1
82,4
90,3
Tyskland
11,5
28,8
8,5
2,2
Sverige
0,4
20,8
20,8
30,2
Anm.: For Sverige inkl. CO2-afgift. For Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift. I Danmark betales der ikke CO2-afgift af el fra 2014.
Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II
Energy products and Electricity,
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/excise_duties/energy_products/rates/excise_duties-
part_ii_energy_products_en.pdf
og Skatteministeriet. Til omregning af danske kroner bruges de valutakurser, som er i EU-Kommissionens
opgørelse.
Afgifterne på rumvarme er højest i Danmark, mens afgifterne på proces er lavest i Dan-
mark. Afgifterne på proces er sat ned til EU's højeste minimumssats, så energiprodukter-
ne stadig er afgiftsmæssigt ligestillet.
Servicebranchen er som udgangspunkt kendetegnet ved, at en høj andel af energiforbru-
get anvendes til rumvarme mv. Det gælder blandt andet tøjbutikker og sportsbutikker,
hvor der ikke anvendes brændsler til proces. Boks 1 giver en overordnet oversigt over
fordelingen af energiforbruget indenfor de forskellige typer af virksomheder i service-
branchen.
Boks 1. Oversigt over fordeling til rumvarme og proces
Erhverv
Supermarked (uden slagter og bager)
Brændsler (olie, kul, gas)
Det antages, at der ingen produktion er, således at alle
brændslerne anvendes til rumvarme eller varmt brugs-
vand
Tøjbutik
Bager
Alle brændsler anvendes til rumvarme mv.
Fremstilling af brød og kager mv. er proces. Resten vil
være rumvarme mv.
Stegning, opvarmning mv. af fødevarer vil være pro-
ces. Resten vil være rumvarme mv.
Fastfood-restaurant
Desuden vil al el som udgangspunkt være anvendt til proces, fx el anvendt til kølediske, fryserum og
belysning
Opgjort pr. GJ betaler bagerier, brødfabrikker mv. i Danmark ca. halvdelen af den energi-
afgift, detailhandlen og restauranter betaler,
jf. tabel 3.
Detailhandlen og restauranter er
generelt præget af en større andel af energiforbrug til rumvarme, hvor satsen er væsentligt
højere end energiafgiften til proces.
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384143_0004.png
Tabel 3. Energiafgifter i Danmark fordelt på branche
Kr. pr. GJ, 2012
100040
Bagerier, brødfabrikker mv.
470000
Detailhandel
560000
Restauranter
Energiafgifter i alt
21,0
44,6
41,8
Energiafgift
15,5
34,2
32,3
CO2-afgift
5,5
10,4
9,3
Svovlafgift
0,0
0,0
0,0
Anm.: Ekskl. NOx-afgift.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, og egne beregninger.
Baseret på tabel 3 kan man med 2012-satserne for energiafgiften skønne en fordeling for
branchernes energiforbrug fordelt på proces og rumvarme. Baseret på et skøn for forde-
lingen af branchernes energiforbrug på proces og rumvarme ud fra tabel 3 samt 2014-
satserne for de tre pågældende lande, kan man beregne en sats opgjort som kr. pr. GJ i de
tre lande indenfor de tre brancher.
Det skønnes, at bagerier mv. anvender ca. 85 pct. af energiforbruget til proces, mens ca.
15 pct. anvendes til rumvarme. For detailhandlen skønnes det, at der anvendes lige meget
energi til rumvarme og til proces. For restauranter skønnes det, at der anvendes ca. 55
pct. energi til proces og ca. 45 pct. til rumvarme. Skønnene er behæftet med væsentlig
usikkerhed.
Da afgifterne i Tyskland og Sverige ikke er balanceret efter energiindhold, og CO2- og
NOx-afgiften i Danmark afhænger af brændslet, tages der nedenfor udgangspunkt i, at
der anvendes kul til rumvarme mv. og naturgas til proces. Alt afhængig af, hvilke brænds-
ler der anvendes, og hvilke godtgørelsesmuligheder virksomhederne har i de 3 lande, kan
energiafgiften afvige fra den faktiske betaling for virksomheden.
Med afsæt i ovenstående skønnes det med stor usikkerhed, at bagerier, brødfabrikker mv.
betaler nogenlunde den samme afgift i Danmark, Tyskland og Sverige, mens afgiften for
detailhandlen og restauranter er væsentlig højere i Danmark end Tyskland og Sverige. Det
skyldes blandt andet, at disse to brancher har et højere forbrug af rumvarme mv.
Tabel 5. Skøn over energiafgifter i Danmark, Tyskland og Sverige fordelt på branche
Kr. pr. GJ, 2014-satser
Bagerier, brødfabrikker mv.
Detailhandel
Restauranter
Danmark
24,8
52,7
49,7
Tyskland
25,3
15,5
16,6
Sverige
22,0
25,5
25,1
Anm: Sverige inkl. CO2-afgift. Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II
Energy products and Electri-
city,
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/excise_duties/energy_products/rates/excise_duties-
part_ii_energy_products_en.pdf,
og egne beregninger.
Side 4 af 4