Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1435877_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. december 2014
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0030-2136
1132990
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. april 2014. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Jyllands-Posten den 14. marts 2014 sagde Københavns Poli-
tis senioranklager Klaus Pedersen: "Vi har måske heller ikke
gjort så meget, som vi kunne", men at politiet nu "er gået i
gang med at identificere" de politibetjente, der greb ind mod
demonstranter med tibetanske flag under det kinesiske statsbe-
søg i 2012. Vil ministeren forklare, hvorfor undersøgelsen først
kommer nu, når sagerne allerede i juli 2012 blev meldt til poli-
tiet og Politiklagemyndigheden, den 16. august 2012 var an-
ledning til et samråd i Folketingets Retsudvalg, hvortil den da-
værende justitsminister havde udbedt sig en redegørelse fra
Københavns Politi, og i februar 2013 blev optaget som civil-
retslige sager ved Københavns Byret?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Københavns Politi, der har oplyst, at
Københavns Politi i forlængelse af Københavns Byrets dom af
18. februar 2014 har iværksat en undersøgelse med henblik på
at identificere de polititjenestemænd, der var involveret i de fi-
re episoder, som retssagen omhandler.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der den 16. juli
2012 blev indgivet klage til Politiklagemyndigheden af en ad-
vokat, der repræsenterede de 6 personer, som samtidig havde
anlagt sag ved Københavns Byret med påstand om, at de på-
gældende havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet.
Politiklagemyndigheden opfattede henvendelsen som en an-
modning om, at Politiklagemyndigheden undersøgte om ansat-
te i Københavns Politi havde begået strafbare forhold i form af
overgreb og overdreven magtanvendelse mv. mod de pågæl-
dende 6 personer, samt hvorvidt de implicerede polititjeneste-
mænds sprogbrug og fysiske magtanvendelse (skub) havde væ-
ret en kritisabel adfærd.
Københavns Politi meddelte ved skrivelse af 1. august 2012 til
Politiklagemyndigheden, at Københavns Politi umiddelbart
alene havde kunnet identificere den kvindelige politibetjent,
der var involveret i episoden ved Langelinie, hvor en kvinde
blev visiteret i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer.
Politiklagemyndigheden traf den 14. september 2012 afgørelse
i sagen. Politiklagemyndigheden besluttede ikke at indlede ef-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terforskning i anledning henvendelsen, idet der ikke var rime-
lig formodning for, at der var begået et strafbart forhold, der
forfølges af det offentlige, ligesom Politiklagemyndigheden
besluttede at afvise klagen over politifolkenes adfærd.
Politiklagemyndigheden har i sin begrundelse for afgørelsen
anført, at der ikke var en rimelig formodning for, at politiets
kontakt med de pågældende havde været udslag af strafbar
magtmisbrug, eller at der i øvrigt var begået strafbare forhold
af polititjenestemændene ved håndteringen af den pågældende.
For så vidt angik adfærdsklagen lagde Politiklagemyndigheden
vægt på, at advokatens beskrivelse af de adfærdsmæssige for-
hold var så ukonkret og udetaljeret og ikke i øvrigt var under-
bygget, at Politiklagemyndigheden på det foreliggende grund-
lag fandt det åbenbart, at der ikke var grundlag for at indlede
en undersøgelse.
Politiklagemyndigheden havde ikke i forbindelse med sagsbe-
handlingen iværksat nærmere undersøgelse om identiteten på
de involverede polititjenestemænd, og Københavns Politi fandt
i lyset af Politiklagemyndighedens afgørelse ikke anledning til
efterfølgende at iværksætte en sådan undersøgelse.
Det var i forbindelse med retssagen Københavns Politis opfat-
telse, at de pågældende episoder var tilstrækkeligt oplyst til
brug for rettens prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt sagsø-
gerne havde været ulovligt frihedsberøvet. Blandt andet i lyset
af byrettens dom og den efterfølgende anke af sagen til Østre
Landsret har Københavns Politi iværksat et arbejde med at for-
søge at identificere de involverede polititjenestemænd.”
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at justitsministeren ved brev af 30.
oktober 2014 har anmodet rigspolitichefen om at iværksætte en ordning
med individuel markering af uniformerede polititjenestemænd. En sådan
ordning vil kunne være med til at sikre, at det vil være lettere at identifice-
re de involverede polititjenestemænd, hvis en lignende situation skulle op-
stå i fremtiden.
3