Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1416177_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2014
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2014-0030-2571
1330734
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1626 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1626 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere Berlingske Tidendes afsløring
af Københavns Politis aflytning af det akkrediterede medlem af
Brasiliens officielle forhandlingsdelegation, Paulo Adario,
herunder hvilke årsager politiet havde for at iværksætte aflyt-
ning uden forudgående retskendelse? Der henvises til Berling-
ske Tidendes artikel 'Københavns Politi aflyttede COP15-
delegeret' af den. 28. september 2014.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at da spørgsmålet vedrører kon-
krete straffesager, som indeholder fortrolige og tavshedsbelag-
te oplysninger, er det ikke muligt for Københavns Politi at re-
degøre for sagens konkrete omstændigheder i detaljer. Rets-
møderne under efterforskningen blev således både i by- og
landsret afholdt for lukkede døre.
Københavns Politi har dog oplyst, at den pågældende aflytning
blev etableret den 18. december 2009 kl. 01.10 og nedtaget
samme dag kl. 14.04. Det er således fejlagtigt, når det af den
retsbog fra Københavns Byret, som er citeret i pressen, frem-
går, at politiet havde iværksat aflytningen den 17. december
2009 kl. 01.10. Fejlen beror formentlig på, at den i retten frem-
lagte politirapport var påbegyndt den 17. december 2009 og
derfor dateret denne dato. Det kan endvidere oplyses, at telefo-
nen ikke havde en registreret bruger, hvorfor Københavns Poli-
ti ikke var bekendt med identiteten på den person, som benyt-
tede telefonen. I Københavns Byrets kendelse, der som nævnt
har været offentlig omtalt, er det således anført, at anklageren
redegjorde for, at politiet havde iværksat aflytning af den på-
gældende telefon ”hvis indehaver er [en] ukendt mand, kaldet
Paulo Dalio”.
Københavns Politi har desuden oplyst, at baggrunden for, at
politiet ønskede at aflytte den pågældende telefon, var en
igangværende efterforskning mod en række personer med til-
knytning til Greenpeace, der var mistænkt for forsøg på over-
trædelse af straffelovens § 193, der omhandler omfattende for-
styrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der havde den 17. december 2009 om aftenen været en Green-
peace aktion mod den officielle middag på Christiansborg. Det
var på grundlag af de oplysninger, der var fremkommet i for-
bindelse med efterforskningen, politiets opfattelse, at en eller
flere aktioner, som indebar en overtrædelse af straffelovens §
193, var planlagt til udførelse den 18. december 2009, hvor det
igangværende klimatopmøde i København skulle slutte. En
række fremtrædende politikere og regeringsledere skulle delta-
ge i afslutningen, og den amerikanske præsident ville ankom-
me samme morgen.
Indholdet af blandt andet en telefonsamtale, der blev ført fra
den telefon, der benyttedes af ”Paulo”, til en telefon, der efter
rettens kendelse blev aflyttet af politiet i forbindelse med efter-
forskningen, sammenholdt med andre oplysninger i sagen, blev
af Københavns Politi tolket således, at den nævnte ”Paulo”
kunne mistænkes for at skulle deltage i de pågældende aktio-
ner. Det var derfor Københavns Politis opfattelse, at der var
grundlag for at iværksætte en aflytning af den telefon, som
”Paulo” benyttede.
Af hensyn til den fortsatte efterforskning vedrørende de for-
ventede umiddelbart forestående aktioner var det endvidere
Københavns Politis vurdering, at det var nødvendigt at iværk-
sætte aflytningen samme nat uden forudgående tilladelse fra
retten, idet aflytningens øjemed ellers ville forspildes, jf. rets-
plejelovens § 783, stk. 4.
Københavns Byret fandt ved den efterfølgende prøvelse næste
dag, at der ved de foreliggende oplysninger var bestemte grun-
de til at antage, at der ved brug af den pågældende telefon blev
givet meddelelser til eller fra en person, der mistænkes for
overtrædelse af straffelovens § 193. Retten fandt således, at
mistankegrundlaget var opfyldt. Retten fandt derimod ikke, at
den konkrete aflytning, som spørgsmålet omhandler, var af af-
gørende betydning for efterforskningen. Retten fandt endvidere
ikke, at indgrebenes øjemed efter de da foreliggende oplysnin-
ger ville have været forspildt i forhold til aflytningen, såfremt
rettens forudgående kendelse var afventet. Københavns Byret
kunne derfor ikke godkende aflytningen.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at det fremgår af rets-
bogen, at retsmødet blev påbegyndt den 18. december 2009, kl.
09.30, og at dørene blev lukket kl. 13.28, hvor behandlingen af
den pågældende aflytning fandt sted. De to aflytninger, som
ikke kunne godkendes, blev nedtaget umiddelbart efter rets-
mødet (kl. 14.04). I henhold til gældende regler skete der efter-
følgende underretning af Justitsministeriet om de ikke god-
kendte aflytninger.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at politiet ifølge
sagsakterne ikke var bekendt med, at den person, som benytte-
de den pågældende telefon fra Greenpeace, var medlem af Bra-
siliens officielle forhandlingsdelegation, og at aflytningen na-
turligvis på ingen måde var rettet mod den brasilianske delega-
tion og/eller forhandlingerne på konferencen. Formålet var der-
imod som oplyst i Københavns Politis pressemeddelelse af 28.
september 2014 at afværge ulovligheder, hvilket i en situation
med så mange VIP’ere og deres sikkerhedsfolk forsamlet i
værste fald kunne have fået alvorlige konsekvenser for både
mødedeltagere og aktivister.”
2.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, var Københavns Politis af-
lytninger på ingen måde rettet mod den brasilianske delegation og/eller
forhandlingerne under COP15, hvilket jeg med tilfredshed har noteret mig.
Den aflytning, som der henvises til i spørgsmålet, er i øvrigt også omtalt i
Justitsministeriets besvarelser af 15. februar 2010 af spørgsmål nr. 465
(Alm. del) og af 8. april 2010 af spørgsmål nr. 775 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg. Rigspolitiet har oplyst, at Københavns Politi ikke på da-
værende tidspunkt var bekendt med, at den ene af de to telefoner, som dis-
se besvarelser vedrører, blev benyttet af Paulo Adario.
4