Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1414501_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2014
Forvaltningsretskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2014-0030-2566
1329044
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1604 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2014.
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1604 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil Danmark inden for de gældende EU-regler og de EU-
regler, der aktuelt er under gennemførelse, kunne gennemføre
en ordning som den norske, hvor der ud over et datatilsyn er
etableret et selvstændigt klagenævn med kompetence til at un-
derkende Datatilsynets afgørelser, og vil en sådan ændring i
givet fald være til gavn for datasikkerheden?”
Svar:
1.
Om de gældende regler i EU’s databeskyttelsesdirektiv (direktiv
95/46/EF) kan Justitsministeriet oplyse, at direktivets artikel 28 indeholder
bestemmelser om den tilsynsmyndighed, der skal påse overholdelsen af de
regler, som vedtages til gennemførelse af direktivet. Af § 28, stk. 1, følger
bl.a., at tilsynsmyndigheden udøver de funktioner, der tillægges den, i fuld
uafhængighed.
Det følger af artikel 28, stk. 3, 1. pkt., at hver tilsynsmyndighed bl.a. skal
kunne:
-
iværksætte undersøgelser og bl.a. have adgang til de oplysninger,
der gøres til genstand for en behandling, og til at indsamle alle op-
lysninger, der er nødvendige for at varetage dens tilsynsopgaver,
gribe effektivt ind ved f.eks. at afgive udtalelser forud for iværk-
sættelsen af behandlingerne i henhold til artikel 20 og sikre en pas-
sende offentliggørelse af disse udtalelser, at beordre oplysninger
blokeret, slettet eller tilintetgjort, midlertidigt eller definitivt at for-
byde en behandling, at udstede en advarsel til den registeransvarli-
ge eller påtale en overtrædelse over for den registeransvarlige eller
ved at høre parlamenter eller andre nationale politiske institutioner
samt
indbringe overtrædelser af de nationale bestemmelser, som vedta-
ges til gennemførelse af dette direktiv, for retsinstanserne eller gøre
retsinstanserne opmærksom på disse overtrædelser.
-
-
Af artikel 28, stk. 3, 2. pkt., følger desuden, at afgørelser truffet af tilsyns-
myndigheden, som går en involveret part imod, kan indbringes for en rets-
instans.
Det følger af artikel 28, stk. 4, at enhver, eventuelt repræsenteret ved en
sammenslutning, til tilsynsmyndigheden kan indgive en anmodning om
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beskyttelse af sine rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-
handling af personoplysninger.
Af artikel 28, stk. 6, følger, at den enkelte tilsynsmyndighed, uanset hvil-
ken national lov der måtte gælde for den pågældende behandling, er kom-
petent til på sin medlemsstats område at udøve de beføjelser, der tillægges
den i overensstemmelse med artiklens stk. 3.
Det følger herudover af direktivets artikel 22, at medlemsstaterne uden at
foregribe muligheden for at iværksætte administrativ klage, herunder for
den tilsynsmyndighed, der er nævnt i artikel 28, inden forelæggelse for
retsinstanser, fastsætter bestemmelser om, at enhver har ret til for en dom-
stol at indbringe en klage over krænkelser af de rettigheder, der garanteres
i henhold til de nationale love, der gælder for den pågældende behandling.
De ovennævnte bestemmelser er i Danmark implementeret med kapitel 16
i persondataloven.
2.
Det fremgår ikke direkte af direktivet, om der inden for de rammer, der
følger af direktivet, kan etableres en almindelig klageinstans til at behandle
klager over Datatilsynets afgørelser. Det er imidlertid Justitsministeriets
umiddelbare vurdering, at direktivet ikke generelt er til hinder for etable-
ring af en sådan ordning.
3.
Det udkast til en generel databeskyttelsesforordning, som i øjeblikket
forhandles på arbejdsgruppeniveau i EU, indeholder i kapitel 6 regler om
en uafhængig tilsynsmyndighed. Kapitlet indeholder bl.a. krav om opret-
telse af en uafhængig tilsynsmyndighed og indeholder regler om de nær-
mere krav til myndighedens uafhængighed og om myndighedens opgaver
og beføjelser.
Det følger af forslagets artikel 53 a, at tilsynsmyndighedens udøvelse af
sine beføjelser skal være underlagt fornødne garantier, herunder effektive
retsmidler og domstolsprøvelse, fastsat i national ret og i EU’s Charter om
Grundlæggende Rettigheder.
Forslagets artikel 74 vedrører retsmidler over for tilsynsmyndigheden. Det
følger af den affattelse af artikel 74, stk. 1, som senest var under forhand-
ling på arbejdsgruppeniveau, at enhver fysisk eller juridisk person, uden at
det berører en eventuel administrativ klageadgang eller andre ikke-retslige
retsmidler, skal have ret til en effektiv domstolsprøvelse af bindende afgø-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relser truffet af tilsynsmyndigheden, herunder i tilfælde hvor en klage afvi-
ses helt eller delvis.
Af artikel 74, stk. 2, følger, at enhver registreret, uden at det berører en
eventuel administrativ klageadgang eller andre ikke-retslige retsmidler, har
adgang til et retsmiddel, hvor den tilsynsmyndighed, der har de i artikel 51
nævnte kompetencer, ikke behandler en klage eller inden for tre måneder
eller en kortere periode fastsat i national ret underretter den registrerede
om forløbet eller resultatet af klagen indgivet efter artikel 73.
Forordningsforslaget afskærer ikke umiddelbart i sin nuværende udform-
ning medlemsstaterne fra at indføre en ordning, hvorefter tilsynsmyndig-
hedernes afgørelser kan indbringes for en administrativ klageinstans.
Det bemærkes samtidig, at forhandlingerne om kapitel 8 i forordningsfor-
slaget, hvor artikel 74 indgår, endnu ikke er afsluttet i Rådet.
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
anmodet det norske Justis- og beredskapsdepertementet om en udtalelse
om den norske ordning på området.
Justitsministeriet vender tilbage, når udtalelsen foreligger.
4