Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1484348_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
9. januar 2015
Budget- og planlæg-
ningskontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2014-0030-2562
Dok.:
1328105
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1596 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1596 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af REU alm. del - svar på spørgsmål 777 (folke-
tingsåret 2011-12) bedes justitsministeren oplyse det offentli-
ges nettoudgift per afholdt køreprøve (hhv. teoretisk og prak-
tisk) i Danmark, de øvrige nordiske lande, Holland, Tyskland
og Storbritannien.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om det offent-
liges udgifter til køreprøver i Danmark indhentet oplysninger fra Rigspoli-
tiet.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at der som nævnt i Rigspolitiets
tidligere bidrag til brug for Justitsministeriets besvarelse af 4. september
2014 af spørgsmål nr. 1244 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev
afholdt 141.971 teoriprøver og 161.454 praktiske køreprøver i 2013, og at
det samlede tidsforbrug til afholdelse af teori- og køreprøver i 2013 ud-
gjorde 277.521 timer svarende til 192 årsværk.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at 192 årsværk svarer til en udgift på ca.
120 mio. kr., hvis beregningen foretages med udgangspunkt i standardud-
giften til et årsværk for en polititjenestemand. Det bemærkes, at der herved
ikke er taget højde for, at de 192 årsværk fordeler sig mellem politiuddan-
nede prøvesagkyndige, civil prøvesagkyndige og administrativt personale,
da det ikke har været muligt at opgøre, hvorledes årsværkene fordeler sig
mellem de enkelte personalegrupper.
Rigspolitiet har herudover oplyst, at der i 2013 via Kommunernes Lands-
forening blev modtaget ca. 108 mio. kr. i indtægter for afholdte teori- og
køreprøver. Rigspolitiet er imidlertid ikke i besiddelse af en opgørelse
over, hvilke beløb der hidrører fra henholdsvis teoretiske og praktiske prø-
ver.
Det er på baggrund af disse oplysninger ikke muligt at opgøre den præcise
nettoudgift per afholdt teori- og køreprøve. Hvis de ovenfor nævnte tal
lægges til grund, vil de samlede nettoudgifter til afholdelse af teori- og kø-
reprøver i 2013 imidlertid kunne opgøres til ca. 12 mio. kr., hvilket svarer
til en anslået netto udgift per afholdt prøve på ca. 40 kr.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484348_0003.png
2.
For så vidt angår udgifterne til afholdelse af køreprøver i de øvrige lan-
de, som er nævnt i spørgsmålet, har Justitsministeriet til brug for besvarel-
sen via Udenrigsministeriet indhentet udtalelser fra de danske repræsenta-
tioner i Finland, Island, Norge, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Stor-
britannien.
Finland
Den danske ambassade i Helsinki har oplyst, at Trafiksikkerhedsbureauet
under Trafik- og Kommunikationsministeriet har ansvaret for køreprøver i
Finland. Trafiksikkerhedsbureauet har udliciteret afholdelsen af køreprø-
ver til et privat firma, som er ansvarlig for køreprøveafviklingen i hele Fin-
land. Køreprøven består af en teoretisk prøve og en praktisk køreprøve,
som bliver overvåget af en motorsagkyndig. Det offentliges udgifter til
prøverne varierer fra landsdel til landsdel. I 2012 blev der afholdt i alt
198.986 teoriprøver og det offentliges udgift per teoriprøve var i gennem-
snit 15,56 euro. Der blev i 2012 endvidere afholdt 166.837 praktiske køre-
prøver til motorcykel, personbil og lastbil. Det offentliges udgifter hertil
var i gennemsnit 46,70 euro per køreprøve.
Ambassaden har herudover oplyst, at borgerne kan vælge mellem en
skriftlig eller en mundtlig teoriprøve, og at der betales henholdsvis 28 euro
og 85 euro for at tage teoriprøven. Borgerne betaler 59 euro for den prakti-
ske køreprøve til motorcykel, personbil eller traktor, mens dens praktiske
køreprøve til lastbil eller bus koster 90 euro.
Island
Den danske ambassade i Reykjavik har oplyst, at alle køreprøver i Island
afholdes af private firmaer. Det offentlige har således kun udgifter forbun-
det med rent administrative forhold, herunder fastsættelse af regler og ud-
formning af køreprøver mv.
Norge
Den danske ambassade i Oslo har indhentet oplysninger fra Statens
Vegvesen, som har oplyst, at vejvæsnets reelle udgifter dækkes af gebyr-
betaling i forbindelse med teoretiske og praktiske køreprøver. Det fremgår
endvidere af oplysningerne fra Statens Vegvesen, at gebyret for teoriprø-
ver er 540 norske kroner, mens gebyret for praktiske kørerprøver er 950
norske kroner for så vidt angår køreprøver til bil, lastbil eller bus og 970
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484348_0004.png
norske kroner for køreprøver til motorcykel. Det fremgår i øvrigt af oplys-
ningerne fra Statens Vegvesen, at gebyrtaksterne forventes at blive indeks-
reguleret per 1. januar 2015.
Sverige
Den danske ambassade i Stockholm har oplyst, at alle udgifter ved afhol-
delse af teoretiske såvel som praktiske køreprøver dækkes af brugerbeta-
ling. Det offentlige afholder således ingen udgifter i forbindelse med køre-
prøver. Brugerbetalingen er prisdifferentieret således, at de prøver, der er
mere omkostningstunge, f.eks. fordi de kræver anvendelse af særlige køre-
anlæg, er dyrere end almindelige køreprøver. Derimod fordeles merudgif-
terne i forbindelse med afholdelse af køreprøver for personer med nedsatte
funktionsevner, herunder nedsat syn eller læse- og skrivevanskeligheder,
ligeligt på alle personer, der tager køreprøver.
Nederlandene
Den danske ambassade i Haag har oplyst, at CBR (den centrale bureau for
køreevne), som er en selvstændig administrativ myndighed, har ansvaret
afholdelse af teoretiske og praktiske køreprøver. Udgiften for en teoriprøve
er 25,55 euro, som omfatter omkostninger til bl.a. teorimedarbejdere, plan-
lægning, administration, klagebehandling og eksamenscentre, mens udgif-
ten for en praktisk prøve er 94,25 euro, som på samme måde omfatter om-
kostninger til bl.a. en motorsagkyndig, planlægning, administration, klage-
adgang og eksamenscentre. CBE opkræver disse udgifter fra køreskolerne,
som foretager tilmelding til køreprøver på vegne af deres elever. Når køre-
skolerne tager betaling fra kunderne, lægges der normalt et beløb oveni til
dækning af køreskolernes omkostninger til køretøj og forudgående køre-
lektion. Borgerne betaler således mellem 30 og 40 euro for den teoretiske
prøve og mellem 185 og 230 euro for den praktiske køreprøve.
Tyskland
Den danske ambassade i Berlin har oplyst, at det offentlige ikke har nogen
nettoudgifter til afholdelse af køreprøver, idet omkostningerne dækkes
fuldt gennem brugerbetaling fra de personer, der tager prøven. Den teoreti-
ske prøve koster 20,83 euro, mens der betales mellem 75,12 euro og
140,42 for den praktiske køreprøve afhængig af, hvilken type køretøj prø-
ven vedrører. Det koster 84,97 euro for den praktiske prøve til personbil.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484348_0005.png
Storbritannien
Den danske ambassade i London har oplyst, at det britiske Driver & Ve-
hicle Standards Agency er ansvarlig for at afvikle både teoretiske og prak-
tiske køreprøver i Storbritannien. Nettoudgifterne for Driver & Vehicle
Standards Agency er 24,01 engelske pund for teoretiske prøver og 61,25
engelske pund for praktiske køreprøver. Disse udgifter er baseret på, at
prøverne er afholdt inden for normal arbejdstid.
5