Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1412348_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. oktober 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Anders Aagaard
Sagsnr.: 2014-0030-2549
Dok.:
1325253
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1578 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1578 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren forholder sig til
tænketanken Justitias analyse af logningsreglerne i Danmark
og tænketankens anbefaling om at ændre logningsbekendtgø-
relsen?”
Svar:
Tænketanken
Justitia
har den 4. september 2014 offentliggjort et notat om
revision af logningsreglerne, hvori såvel EU-Domstolens dom af 8. april
2014 (logningsdommen) som Justitsministeriets notat af 2. juni 2014 gen-
nemgås.
Det påpeges i notatet fra
Justitia
bl.a., at Justitsministeriet i sit notat af 2.
juni 2014 alene fremhæver én dom fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol, nemlig
Weber og Saravia mod Tyskland (54934/00),
der –
ifølge
Justitia
– ikke er den mest direkte relevante dom. Det påpeges vide-
re i den forbindelse, at Justitsministeriet i stedet burde have fremhævet
Menneskerettighedsdomstolens domme
S. og Marper mod Storbritannien
(30562/04 og 30566/04)
fra 2008 og
M.K. mod Frankrig (19522/09)
fra
2013, der – efter
Justitias
vurdering – synes mere direkte relevante, efter-
som dommene omhandler lagring af persondata.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af notatet af 2. juni
2014 om betydningen af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 for de dan-
ske logningsregler gennemgået en lang række relevante domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Notatet er oversendt til Folketin-
gets Retsudvalg den 2. juni 2014 i forbindelse med Justitsministeriets be-
svarelse af spørgsmål nr. 919 (Alm. del).
Det er korrekt, at Justitsministeriet alene udtrykkeligt har henvist til en en-
kelt dom fra Menneskerettighedsdomstolen, nemlig
Weber og Saravia mod
Tyskland (54934/00)
fra 2006. Dommen vedrører hemmelig overvågning
af kommunikation, og den indeholder en opsummering af de krav til mi-
nimumsretssikkerhedsgarantier, som Menneskerettighedsdomstolen har
udviklet i sin praksis.
For så vidt angår de to domme, som
Justitia
finder mere relevante, bemær-
kes, at
S. og Marper mod Storbritannien (30562/04 og 30566/04)
vedrørte
politiets indsamling og opbevaring af fingeraftryk, dna-profiler og celle-
prøver, mens
M.K. mod Frankrig (19522/09)
vedrørte politiets indsamling
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og opbevaring af fingeraftryk. Denne form for persondata må antages at
befinde sig i kernen af beskyttelsen af privatlivets fred, henset til at der er
tale om yderst personfølsomme oplysninger. Indgreb i forhold til sådanne
oplysninger – f.eks. gennem indsamling og opbevaring heraf – må betrag-
tes som særligt intensive.
Heroverfor bemærkes, at logningsdommens præmis 39 udtrykkeligt anfør-
te, at logning af data ikke er ”af en sådan art, at det indebærer en krænkel-
se af det væsentligste indhold af disse rettigheder [Charterets artikel 7 om
retten til respekt for privatlivet], eftersom direktivet […] ikke giver adgang
til at gøre sig bekendt med selve indholdet af de elektroniske kommunika-
tioner.”
Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for – som
Justitia
synes at gøre – at opstille en samlebetegnelse om ”masseindsamling af
persondata”, hvorefter karakteren af indgrebet ved den indsamling og regi-
strering af data, der sker efter logningsreglerne, fuldstændig kan sidestilles
med karakteren af de intensive indgreb, der blev foretaget ved indsamlin-
gen og opbevaringen af yderst personfølsomme oplysninger i sagerne
S. og
Marper mod Storbritannien
og
M.K. mod Frankrig.
Indgrebets karakter, herunder dets intensitet, har således afgørende betyd-
ning i forhold til at vurdere, om en medlemsstat har overskredet den
skønsmargin, som er overladt staten ved vurderingen af, om det er nød-
vendigt at gøre indgreb i en konventionssikret rettighed, samt ved valget af
de midler, der skal bringes i anvendelse for at opnå det eller de anerken-
delsesværdige formål, der kan berettige et indgreb.
Notatet fra
Justitia
giver på den baggrund ikke Justitsministeriet anledning
til en fornyet vurdering af spørgsmålet om foreneligheden mellem de dan-
ske logningsregler og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Det er således fortsat Justitsministeriets samlede vurdering, at der ikke er
grundlag for at antage, at de gældende danske regler om registrering og
opbevaring af oplysninger i henhold til retsplejeloven og logningsbekendt-
gørelsen og om adgangen til disse oplysninger skulle være i strid med
Charterets bestemmelser om retten til respekt for privatliv og familieliv og
retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 7 og 8).
For så vidt angår
Justitias
anbefaling om at ændre logningsbekendtgørel-
sen kan Justitsministeriet henvise til, at det i medfør af lov nr. 635 af 12.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
juni 2013 påhviler justitsministeren i folketingsåret 2014-15 at fremsætte
forslag om revision af de gældende logningsregler.
Justitsministeriet vil som led i revisionen af logningsreglerne overveje for-
skellige løsninger og vil i den forbindelse inddrage relevante myndigheder
og organisationer mv., herunder tele- og internetbranchen, ligesom de
synspunkter, som interessenterne på området fremkommer med, vil blive
inddraget i overvejelserne.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for på nuværende
tidspunkt at gennemgå og kommentere de konkrete ændringer af lognings-
bekendtgørelsen, som
Justitia
anbefaler.
4