PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Budget- og planlægningskontoret

Dato:

Dok.:

5. september 2014

1296149

UDKAST TIL TALE

til brug for teknisk gennemgang af finanslovsforslaget for

2015 i Retsudvalget den 8. september 2014

Jeg vil gerne takke udvalget for denne lejlighed til at gennemgå Ju-

stitsministeriets del af regeringens finanslovsforslag for 2015.

I min gennemgang vil jeg tage udgangspunkt i de udleverede plancher.

Dette er blevet efterspurgt af udvalget, og kan forhåbentlig give den øn-

skede indsigt i og overblik over Justitsministeriets paragraf på finans-

lovforslaget for 2015.

Hvis udvalget herefter har spørgsmål – også gerne af mere teknisk ka-

rakter – vil jeg sammen med mine embedsmænd forsøge at besvare dem

her og nu.

Skulle der være uddybende spørgsmål, som ikke på stående fod kan be-

svares, modtager jeg dem gerne skriftligt.

Langt størstedelen af Justitsministeriets udgifter vedrører store drifts-

områder, hvor økonomien er fastlagt i flerårige aftaler. Som bekendt er

der således brede politiske aftaler for kriminalforsorgens økonomi for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden 2013-2016 og for politiets og anklagemyndighedens økonomi

for perioden 2012-2015.

I forbindelse med dette efterårs finanslovsforhandlinger skal der ikke

indgås flerårsaftaler for Justitsministeriets store driftsområder, da den

næste store aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi først

skal indgås næste efterår.

Justitsministeriets samlede udgifter i 2015 er budgetteret til at udgøre

17,6 mia. kr. Planche 2 viser den overordnede sammensætning af udgif-

terne. Som det ses, er langt den største udgiftspost lønudgifter, som ud-

gør i alt 10,6 mia. kr., mens øvrige driftsudgifter udgør 5,4 mia. kr.

Derudover udgør de såkaldte budgetteringsrammer i alt 1,5 mia. kr. i

2015.

Endelig er der også budgetteret med nettoindtægter på i alt 2,4 mia. kr. i

2015.

Planche 3 viser udviklingen i udgifterne fra 2014 til 2015, som det ser

ud på finanslovsforslaget for 2015. Der er tale om et fald i udgifterne på

lidt under 400 mio. kr. – svarende til omkring 2 procent af den samlede

ramme.

Faldet i bevillingen skyldes i overvejende grad et budgetteret fald i ud-

gifterne på udlændingeområdet. Dette fald er bl.a. baseret på en for-

ventning om kortere sagsbehandlingstider i asylsagsbehandlingen, hvil-

ket forventeligt vil indebære færre indkvarterede i 2015. Jeg vil vende

tilbage til budgetteringen på asylområdet senere.

Herudover skyldes faldet i driftsudgifterne også generelle effektivise-

ringer, herunder omprioriteringsbidrag, øget digitalisering og indkøbs-

effektiviseringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil nu gennemgå mere specifikt, hvad der ligger i udgifterne og

indtægterne. Jeg starter med driftsudgifterne.

Driftsudgifterne vedrører selve driften af Justitsministeriets institutioner

som politiet, kriminalforsorgen og domstolene. Endvidere vedrører det

driften af indkvarteringssystemet på udlændingeområdet.

Plancherne 5 og 6 viser sammensætningen af driftsrammen. Politiet og

anklagemyndigheden udgør langt den største andel af de samlede

driftsudgifter med 58 pct. – hvilket svarer til ca. 9,4 mia. kr. Herefter

følger kriminalforsorgen og domstolene med henholdsvis 20 pct. og 11

pct. af driftsudgifterne – svarende til omkring 3,1 mia. kr. og 1,8 mia.

kr.

Der er i alt beskæftiget over 23.000 årsværk på Justitsministeriets om-

råde, og politiet og anklagemyndigheden beskæftiger også langt den

største andel med over 14.000 årsværk. Det ses også af planche nr. 6.

Jeg vil fremhæve enkelte områder, hvor der enten er tale om væsent-

lige ændringer i driftsudgifterne fra 2014 til 2015 eller hvor der er tale

om nye væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2015. Dette

fremgår af plancherne 7, 8 og 9.

På finanslovsforslaget er domstolenes økonomi for perioden 2015 til

2018 blevet fastlagt. Domstolenes bevillinger har siden 2009 været fast-

lagt for kortere perioder på de årlige finanslove.

Fastlæggelsen af domstolenes økonomi for en 4-årig periode betyder, at

der sikres stabilitet og ro over domstolenes økonomiske situation, hvil-

ket giver domstolene bedre mulighed for at kunne planlægge og priori-

tere fremadrettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved fastlæggelsen af økonomien for domstolene er der afsat midler til

en række nye initiativer:



For det første er der afsat penge til en øget sagsproduktion ved

landsretterne, så sagsbehandlingstiderne for borgere og virksomhe-

der kan nedbringes.



For det andet er der afsat midler til en ny domsdatabase ved domsto-

lene.



For det tredje er der afsat penge til nye lokaler til Østre Landsret,

som i dag er placeret på en række forskellige adresser i det indre

København.

På domstolenes område er der de næste fire år også indbudgetteret ef-

fektiviseringer, som skal finansiere de nye initiativer. Effektiviseringer-

ne er på 25 mio. kr. i 2015 stigende til 77 mio. kr., når de er fuldt indfa-

set i 2018.

Det er for mig positivt, at vi på den måde kan frigøre midler til at kunne

prioritere de nye initiativer inden for domstolene. Vi har også tidligere

drøftet en mulig finansiering af en ny domsdatabase her i Retsudvalget,

og det er derfor ekstra glædeligt, at der nu er fundet midler til denne.

Som jeg tidligere har oplyst udvalget om i foråret, så har Domstolssty-

relsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på den nærmere udvælgelse

af domme til databasen.

Baggrunden for effektiviseringerne er, at der i forbindelse med finans-

loven for 2012 blev igangsat et analysearbejde for at kunne understøtte

en mere effektiv opgavevaretagelse ved domstolene. Domstolene har

været fuldt ud inddraget i analyserne, og der er blevet fundet effektivi-

seringer primært på skiftesagsområdet samt ved civile sager.

På planche 8 fremgår det, at der sker en forhøjelse af kriminalforsor-

gens bevilling i 2015. Det skyldes blandt andet bevillingsprofilen i den

allerede omtalte flerårige aftale om kriminalforsorgens økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I aftalen er det blandt andet besluttet at oprette 200 nye fængselsplad-

ser, og det er navnlig udgifterne til de nye pladser, som falder i 2015 og

frem.

Derudover skyldes forhøjelsen også finansieringen af de strafskærpelser

fra bandepakken, som blev vedtaget i Folketinget i foråret.

Som tidligere nævnt skyldes det samlede bevillingsfald på Justitsmi-

nisteriets område fra 2014 til 2015 i overvejende grad, at der ved fi-

nanslovsforslagets udarbejdelse blev skønnet med færre udgifter til ud-

lændingeområdet i 2015. Dette fremgår af planche nr. 9.

Som bekendt bliver finanslovsforslaget udarbejdet i foråret, og budget-

teringen er derfor baseret på de relevante skøn og forudsætninger på det

tidspunkt. Dette gør sig også gældende på udlændingeområdet, hvor

bevillingerne blandt andet er baseret på en prognose for antallet af ind-

rejste asylansøgere fra foråret.

På det tidspunkt var det forventningen, at der i 2015 ville være 7.500

indrejste asylansøgere. Hen over sommeren har der imidlertid været et

stigende antal indrejste, og derfor holder denne prognose højst sandsyn-

ligt ikke stik.

Regeringen følger nøje og løbende udviklingen i indrejsetallene, og vil

opdatere prognosen for antallet af indrejste. Regeringen vil efter fast

praksis fremsætte ændringsforslag til finansloven for 2015, hvor de be-

villingsmæssige konsekvenser vil blive afspejlet som følge af ændringer

i prognosen.

Budgetteringen på finanslovsforslaget på udlændingeområdet er også

baseret på en forventning om færre indkvarterede såkaldte ’helårsper-

soner’ i asylindkvarteringssystemet i 2015 blandt andet pga. en forven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tet hurtigere og mere effektiv sagsbehandlingstid for asylsager. Derud-

over var der ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget også en forvent-

ning om færre antal personer i asylsystemet ved indgangen til 2015.

Det er i budgetteringen dermed lagt til grund, at der vil være en mindre

belastning af asylindkvarteringssystemet i 2015 og dermed færre udgif-

ter.

Endelig kan en del af bevillingsfaldet fra 2014 til 2015 henføres til ef-

fektiviseringer på baggrund af en større analyse af bl.a. muligheden for

at organisere og styre asylcentrene mere fleksibelt og omkostningsef-

fektivt. Analysen blev gennemført i foråret 2013, og der blev på finans-

loven for 2014 indbudgetteret effektiviseringer på 40 mio. kr. i 2014 og

yderligere 90 mio. kr. i 2015 og frem – dvs. i alt 130 mio. kr. om året

fra og med 2015.

Efterfølgende er der sket en grundig konsolidering af analysens resulta-

ter, og på den baggrund er der indbudgetteret effektiviseringer for i alt

ca. 78 mio. kr. årligt i 2015 og frem.

Effektiviseringerne indgår som en del af finansieringen af sygedagpen-

gereformen, som blev indgået d. 18. december 2013 mellem regeringen

[inkl. SF] og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance.

Jeg vil i morgen uddybe budgetteringen på udlændingeområdet, da der

her er en teknisk gennemgang af finanslovsforslaget på udlændingeom-

rådet i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Hvis vi retter blikket mod den såkaldte budgetteringsramme – som

omfatter overførelses- og tilskudsudgifter – er der et samlet budget på

1,5 mia. kr. på finanslovsforslaget for 2015. Dette drejer sig eksempel-

vis om udgifter til fri proces og kontante ydelser til asylansøgere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plancherne 11 og 12 viser sammensætningen af udgifterne i 2015. Som

det ses, er de to største udgiftsposter strafferetspleje og fri proces mv.

Hovedparten af udgifterne på strafferetspleje vedrører beskikkede for-

svarere i straffesager.

Den største ændring på budgetteringsrammerne i forhold til finansloven

for 2014 er reduktion i ydelser til asylansøgere, som skyldes den tidli-

gere nævnte nedjustering af aktivitetsskønnet i indkvarteringssystemet,

herunder forventet kortere opholdstid. I lyset af den seneste udvikling

vil der imidlertid blive korrigeret herfor i forbindelse med ændringsfor-

slagene til finansloven.

10.

Ud over udgifter er der også en række indtægter på Justitsministeri-

ets område. På finanslovsforslaget for 2015 budgetterer Justitsministe-

riet samlet set med indtægter for 2,5 mia. kr.

Plancherne 14 og 15 viser sammensætningen af indtægterne. Som det

ses, vedrører langt størstedelen af indtægterne bøder. Og netop på bø-

deområdet er der på finanslovsforslaget for 2015 budgetteret med en

stigning i indtægterne i forhold til 2014, hvilket fremgår af plancherne

16 og 17.

Stigningen i de budgetterede bødeindtægter skyldes primært den plan-

lagte udvidelse af Automatisk Trafik Kontrol (ATK) som led i regerin-

gens trafiksikkerhedspakke, hvor målet er færre tilskadekommende og

dræbte i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik anslår, at hvert tredje trafikdrab vil kunne und-

gås, hvis alle overholdt fartgrænserne. Og er der noget, der får folk til at

køre ordentligt og sætte farten ned, så er det risikoen for at blive stoppet

af politiet eller havne i politiets automatiske trafik kontrol. En styrket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontrolindsats mod fartsyndere er i mine øjne et nødvendigt og meget

vigtigt tiltag.

Det er samtidig åbenbart, at udvidelsen af automatisk trafik kontrol og-

så vil have betydning for de budgetterede bødeindtægter på finanslovs-

forslaget for 2015. Men det er vigtigt at understrege, at bødeindtægter

ikke er formålet med udvidelsen af ATK.

Stigningen i indtægter blev allerede indregnet på finansloven for 2013.

Imidlertid blev udvidelsen af ATK forsinket, og derfor er der en stig-

ning i de forventede bødeindtægter fra 2014 til 2015.

Det var, hvad jeg havde valgt at fremhæve fra finanslovforslaget i

denne omgang. Tak for ordet.